SNEAKPEAK....

Overalt lå tidens valuta, Tanker, som et tyndt lag glitrende støv. De rå, fysiske tokens, lidt mere end kvartskrystaller med et svagt indre skær, blev uddelt på hver eneste Idéudveksling i byen, og her havde de lagt sig på alle blottede flader. De var så tømt for værdi, at de knap nok blinkede i morgenlyset. Jeg trak en finger gennem en aflejring oven på en stak ubetalte regninger og så resterne fange solens skrå stråle, før de opløstes. I den gamle økonomi ville jeg have været en fattig excentriker. I den nye var jeg en Idémand, en generator af valuta, der fordampede, før den kunne sættes i bank. Min portefølje var omfattende, hvis man talte antallet af poster i det centrale register med mit navn. Den reelle værdi, det andre en dag ville kalde arv, blev beregnet af en langt mere nådesløs algoritme.

Dagens Arne :

September har endnu et strejf af sommer,
en både mild og ganske kølig luft.
Den sidste tid, før løvfaldsstunden kommer,
kan haven endnu lokke med sin duft.

En himmel som et hvælv af blå krystaller
En klarhed, der kan gennemtrænge alt.
Før bladene får tænkt på, at de falder
og bliver muld som løv, der førhen faldt.

Den sidste tid endnu før vinterkulden.
Den sidste regn, før dråber bliver is.
De sidste planter skyder op af mulden.
September er det sidste paradis.

Hvem tænker vel på frost og solens død
så længe vi har rønnebærrets glød

©Arne Herløv Petersen