SNEAKPEAK....

Overalt lå tidens valuta, Tanker, som et tyndt lag glitrende støv. De rå, fysiske tokens, lidt mere end kvartskrystaller med et svagt indre skær, blev uddelt på hver eneste Idéudveksling i byen, og her havde de lagt sig på alle blottede flader. De var så tømt for værdi, at de knap nok blinkede i morgenlyset. Jeg trak en finger gennem en aflejring oven på en stak ubetalte regninger og så resterne fange solens skrå stråle, før de opløstes. I den gamle økonomi ville jeg have været en fattig excentriker. I den nye var jeg en Idémand, en generator af valuta, der fordampede, før den kunne sættes i bank. Min portefølje var omfattende, hvis man talte antallet af poster i det centrale register med mit navn. Den reelle værdi, det andre en dag ville kalde arv, blev beregnet af en langt mere nådesløs algoritme.