Dagens Arne :

Lyse nat

Den lyse nat
risler ind gennem
mine øjne

Ser i en blå dis
de store dyr
stige op fra grøften
som et tonebrus
i kød og blod

Hjortene svæver
ind over græsset
Så tæt på
man kan se dugdråber
i pelsen
Så fjerne
som et åndesyn

I sprækkerne i
det menneskeskabte
lever verden endnu.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Den straf, som guden pålagde Kassandra:
- hun talte sandt, men ingen ville høre -
den gælder stadig som et evigt mantra:
at sandhed mødes af et lukket øre.

Der er kun ét, vi ved om vores skæbne:
Vi vandrer stadig frem mod vores død.
Men blindhed lader nådigt sindet væbne
sig med en tro på evighedens glød.

Vi stod i angsten for et Hiroshima
og ånded’ ud, da faren drev forbi.
Nu har vi sønderslået vores klima
men ænser ikke faren, vi er i.

For sandhed visner altid hen i tørke.
Vi søger blindhed – trygheden ved mørke.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Den nedre sol, der gløder jordens kerne
kan brænde sten og smelte sort metal
Den er et stadigt varsel fra det fjerne
til os på klodens tynde æggeskal.

Og over Jordens smule atmosfære
står suget fra det kolde verdensrum
Det tomme øde, hvoraf vi kan lære
at verden rundt om os er blind og stum.

Det er den lære, du og jeg må finde
Vi famler os til disse sidste ord.
Og vi må ikke tie. Vi skal råbe:
Vi lever på en spinkel, udspændt hinde

Vi har kun dette nu og vores Jord,
det liv, som vi må værne. Denne dråbe.

©Arne Herløv Petersen

https://sirugly1.blogspot.com/2026/05/intro.html

Dagens Arne :

Blommetræet bryder i hvidt
Lyser åndeløs gennem majnattens blå

Ryster på hovedet
og kaster alle kronblade af sig

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Himmelhvælvingen
en blå krystalskål
kuplet over
grønne hvedemarker,
ville de gamle digtere have sagt.

Men skålen har ingen sider af krystal,
kloden ligger ikke i kuvøse.
Kun et åndepust
fra træernes lunger
skærmer os
mod verdensrummets evige frost.

Kun stormgæring
i sibiriske moser,
oceanernes
tålmodige åndedræt,
svampenes blege hyfer,
skarnbassens knitren
og fiskenes gispende gæller.

Vores eneste værn
mod den kosmiske kulde
er flettet af dødsskrig og kys,
af blodets dunken i tindingen
og dit rolige blik
når vi vågner i samme sekund
vender hovedet på puden
ser hinanden i øjnene
og smiler

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Man kan forestille sig rødkløver
Se farven for sig
Indsnuse duften

Og derfor ved jeg ikke
om du er der
når du holder om mig

Om den matgule honning
der fylder alle tavler
i mit sind
er skabt af bier
eller om erindringen dråbevis
fylder hvert kammer
til det flyder over.

Kun dette ved jeg
at tanken om rødkløver
synker til bunds i mig
og udfælder sig glødende
som honning.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Digte om kirsebærblomster

Hvis vi kunne høre
blomsternes skrig
når de falder

Med hvide kronblade
prøver de at få os til at glemme
kirsebærrets blod

Så kort en blomstring
I skulle være blevet
i knoppen

I kunne lige så godt
være grå og brune
Bierne skulle nok komme

Stæren er tålmodig
Lad den bare blomstre
Bærret er mit

Blomsternes lysvæld
Hvorfor?
Når I dog skal dø.

Katten ser på kirsebærblomster
Bier er hårde og stikker
Men sommerfugle smager godt

Har I så moret jer med at blomstre?
Smid de kronblade og tag fat
Bærhøsten venter

Der er alt for mange blomster
De fleste bær visner
endnu mens de er grønne

Når solsorten
æder kirsebærret
dør den sidste erindring om blomsten

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

I den udspændte nat
holder Jorden vejret
Birken sidder hvid
om saftens længsel
Kirsebærblomster svæver ned
over snøftende pindsvin
Bristefærdig står jeg
i dugget græs
og mærker månestøv falde.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Det tog mig ti år
at gennemgå uddannelsen til gedehyrde.
Der var så meget man skulle lære.
Fløjtespil, klovskæring, konfliktløsning for bukke
malkning, sikker fjernelse af små lorteklumper
fra sammenfiltrede halehår.

Da jeg stod med mit eksamensbevis i hånden
begyndte jeg at tænke på beskæftigelsesmulighederne.
Det var begrænset
hvor mange åbninger der var for gedehyrder
inden for sundhedsvæsenet og i folkeskolen.
Der var ingen ledige stillinger
i Frederiksberg Have eller Fælledparken.

Men hellere død end rådvild,
så jeg oprettede virksomheden Goatlight Aps.
og så var jeg iværksætter.

Konceptet var ganske ligetil:
Find din indre ged.
Jeg sad i lotusstilling på en pude
og spillede på panfløjte
mens midaldrende kvinder
vuggede følsomt.

I brægende flokke
fulgte de mig ud ad døren.
De sidste sommerdage
slog vi os ned i Kongens Have.
Vi legede Store Bukke Bruse
og Blindebuk

Med satyrsmil
slæbte jeg af
med en fed og smilende
forstadsfrue
og indviede hende
i bacchantiske riter
bag en busk
med kyske snebær.

©Arne Herløv Petersen