• 49 voksne ulve lever nu i Danmark

    Bestanden strækker sig fra Råbjerg i Nordjylland til Løgumkloster i Sønderjylland, mens flere kobler med hvalpe holder til i blandt andet Ulfborg, Skjern, Hovborg og Oksbøl.

    Bor du tæt på dem?

    Vælger du at flytte "når" det første ulveangreb på mennesker sker.
    <h2>🤔49 voksne ulve lever nu i Danmark</h2>Bestanden strækker sig fra Råbjerg i Nordjylland til Løgumkloster i Sønderjylland, mens flere kobler med hvalpe holder til i blandt andet Ulfborg, Skjern, Hovborg og Oksbøl. <h2>Bor du tæt på dem?</h2>Vælger du at flytte "når" det første ulveangreb på mennesker sker.
    PRESSE-FOTOS.DK
    49 voksne ulve lever nu i Danmark: Bor du tæt på dem?
    14 år efter den første ulv blev set i Danmark i nyere tid, er bestanden vokset markant, og forskere forventer endnu flere i de kommende år. I 2012 blev en
    Like
    Love
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 330 Visninger
  • Kemisk fabrik i Rusland ramt af droneangreb

    Den kemiske fabrik 'Nevinnomyssk Azot' i den russiske by Nevinnomyssk i Stravropol-regionen er blevet ramt af angreb tidligt lørdag morgen.

    Nevinnomyssk Azot er et af de største kemiske industrianlæg i det sydlige Rusland og leverer ifølge Ukraine både kemikalier til landbruget og til det russiske militær.

    #Socii #Ukraine #krig #Rusland
    <h2>🧐 Kemisk fabrik i Rusland ramt af droneangreb</h2>Den kemiske fabrik 'Nevinnomyssk Azot' i den russiske by Nevinnomyssk i Stravropol-regionen er blevet ramt af angreb tidligt lørdag morgen. Nevinnomyssk Azot er et af de største kemiske industrianlæg i det sydlige Rusland og leverer ifølge Ukraine både kemikalier til landbruget og til det russiske militær. #Socii #Ukraine #krig #Rusland
    NYHEDER.TV2.DK
    Kemisk fabrik i Rusland ramt af droneangreb
    Hold dig opdateret på krigen i Ukraine med nyheder fra TV 2. Få overblik over sidste nyt her.
    Like
    4
    1 Kommentarer 0 Delinger 681 Visninger
  • Ukraine melder om angreb efter udløb af våbenhvile

    Ifølge leder af Kyivs militære administration er første luftalarm i byen siden fredag blevet aktiveret.
    Ukraines hovedstad, Kyiv, er natten til tirsdag dansk tid blevet udsat for et droneangreb, efter at en tre dage lang våbenhvile med Rusland er udløbet.
    <h2>Ukraine melder om angreb efter udløb af våbenhvile</h2>Ifølge leder af Kyivs militære administration er første luftalarm i byen siden fredag blevet aktiveret. Ukraines hovedstad, Kyiv, er natten til tirsdag dansk tid blevet udsat for et droneangreb, efter at en tre dage lang våbenhvile med Rusland er udløbet.
    WWW.BT.DK
    Ukraine melder om angreb efter udløb af våbenhvile
    Ifølge leder af Kyivs militære administration er første luftalarm i byen siden fredag blevet aktiveret.
    0 Kommentarer 0 Delinger 658 Visninger
  • Gadenavne som udenrigspolitik – går grænsen her?

    Siden Ruslands invasion af Ukraine har flere byer i Europa og Nordamerika gjort noget ret opsigtsvækkende: de har omdøbt gader og pladser ved russiske ambassader.

    Det kan lyde som en lille ting, men signalet er ret tydeligt.

    I Vilnius blev vejen til ambassaden omdøbt til “Ukrainian Heroes Street”.
    I Warszawa hedder adressen nu “Alléen for ofre for russisk aggression”.
    Og i Washington, D.C. har man valgt “Zelenskyy Way”, opkaldt efter Volodymyr Zelenskyy.

    Det betyder i praksis, at russiske diplomater hver dag må skrive adresser, der hylder Ukraine eller peger direkte på krigen.

    Også herhjemme i København har idéen været oppe. Der har været forslag og midlertidige aktioner med skilte ved den russiske ambassade, men ingen permanent officiel omdøbning.

    Og så kommer det interessante spørgsmål:

    Skal kommuner overhovedet blande sig i udenrigspolitik på den måde?

    Der er gode argumenter imod. Udenrigspolitik er som udgangspunkt et nationalt anliggende, og man kan mene, at lokale myndigheder bør holde sig til deres kerneopgaver.

    Jeg hælder faktisk selv normalt i den retning.

    Men netop her er det værd at overveje en undtagelse.

    For det her er en fredelig måde at sende et klart signal. Det er en synlig støtte til et land, der er under angreb. Og det er et greb, der ikke eskalerer, men markerer værdier.

    Derfor kunne man argumentere for, at denne type tiltag ikke kun bør afhænge af lokale initiativer, men måske - eventuelt nationalt - støttes og koordineres.

    Ikke som symbolpolitik for symbolpolitikkens skyld, men som en konsekvent og fredelig markering af, hvor vi står.

    For nogle gange siger et gadenavn mere end en pressemeddelelse.
    Gadenavne som udenrigspolitik – går grænsen her? Siden Ruslands invasion af Ukraine har flere byer i Europa og Nordamerika gjort noget ret opsigtsvækkende: de har omdøbt gader og pladser ved russiske ambassader. Det kan lyde som en lille ting, men signalet er ret tydeligt. I Vilnius blev vejen til ambassaden omdøbt til “Ukrainian Heroes Street”. I Warszawa hedder adressen nu “Alléen for ofre for russisk aggression”. Og i Washington, D.C. har man valgt “Zelenskyy Way”, opkaldt efter Volodymyr Zelenskyy. Det betyder i praksis, at russiske diplomater hver dag må skrive adresser, der hylder Ukraine eller peger direkte på krigen. Også herhjemme i København har idéen været oppe. Der har været forslag og midlertidige aktioner med skilte ved den russiske ambassade, men ingen permanent officiel omdøbning. Og så kommer det interessante spørgsmål: Skal kommuner overhovedet blande sig i udenrigspolitik på den måde? Der er gode argumenter imod. Udenrigspolitik er som udgangspunkt et nationalt anliggende, og man kan mene, at lokale myndigheder bør holde sig til deres kerneopgaver. Jeg hælder faktisk selv normalt i den retning. Men netop her er det værd at overveje en undtagelse. For det her er en fredelig måde at sende et klart signal. Det er en synlig støtte til et land, der er under angreb. Og det er et greb, der ikke eskalerer, men markerer værdier. Derfor kunne man argumentere for, at denne type tiltag ikke kun bør afhænge af lokale initiativer, men måske - eventuelt nationalt - støttes og koordineres. Ikke som symbolpolitik for symbolpolitikkens skyld, men som en konsekvent og fredelig markering af, hvor vi står. For nogle gange siger et gadenavn mere end en pressemeddelelse.
    Yay
    Like
    Haha
    10
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • ADVARSEL: SVENSK HUMOR
    En sketch om svensk forsvar (2024)
    Det store spørgmål:
    - Kan Sverige forsvar sig selv i forbindelse med et angreb

    https://www.youtube.com/watch?v=SYMb8G2-fi4

    #humor
    #grin
    #Sverige
    #forsvar
    ADVARSEL: SVENSK HUMOR 🤣 😂 En sketch om svensk forsvar (2024) Det store spørgmål: - Kan Sverige forsvar sig selv i forbindelse med et angreb https://www.youtube.com/watch?v=SYMb8G2-fi4 #humor #grin #Sverige #forsvar
    Haha
    Yay
    5
    0 Kommentarer 1 Delinger 641 Visninger
  • #Hormuz – Søfart, fagforening og de glemte søfolk
    Frit oversat fra (Modstrømninger) Hormuz, Shipping Unions & Sailors | Countercurrents
    Forkortet, oversat uddrag af artiklen.
    De etablerede medier taler hellere om Donald Trump dag efter dag – i et omfang, der for længst har overgået omtalen af andre “underholdere”: USA’s og Israels krig mod Iran, olie – hvor dem, der hjalp Trump i Det Hvide Hus, nu får et pænt afkast – global skibsfart og Hormuzstrædet. Men stort set ingen nævner de mennesker, der arbejder på alle de handelsskibe, som ligger og venter på at passere gennem Hormuzstrædet.
    ..
    Det bedste (eller værste) er, at FOC (Bekvæmmelighedsflag) og international skibsfart er et perfekt eksempel på, hvordan statskapitalisme fungerer. Kæmpe profitter havner hos virksomhederne, næsten ingen skat betales, og når der opstår kriser, sendes statsligt finansierede flåder af sted for at beskytte handelsskibene. Med andre ord: profitten privatiseres, mens omkostningerne – “eksternaliteterne” – sendes videre til skatteborgerne.
    Det bliver værre. Registrerer du dit multimillion-dollar containerskib under et FOC, sparer du ikke kun skat – du kan også underbetale dine søfolk eller helt undlade at betale dem. Skibene bemandes typisk af tre grupper: kaptajnen (ofte europæisk), officerer (typisk østeuropæiske) og menige søfolk. Filippinere udgør næsten 50 %, indere 20–25 %, resten er vietnamesere, indonesere og kinesere.
    ……….
    Kampen mod dette føres bl.a. af International Transport Workers’ Federation (ITF) i London. ITF fordømmer angrebene på civile søfolk i den eskalerende krig. Men for medierne tæller skibene, olien og prisen – ikke menneskerne.

    Hormuzstrædet er stadig ikke erklæret krigszone. Resultatet er, at over 20.000 søfolk på mere end 3.000 skibe er fanget – med minimal varsling. Trafikken er næsten lammet.

    Uanset hvordan krigen udvikler sig, sidder søfolk fast om bord. ITF kræver adgang til mad, rent vand, brændstof og lægehjælp. Det er ikke luksus – det er grundlæggende rettigheder.

    Ingen sømand bør tvinges til at blive i et konfliktområde mod sin vilje. Alligevel er forholdene ofte umenneskelige – trods Hollywoods romantiske billede.

    FN måtte derfor oprette International Maritime Organization (IMO). Ifølge IMO har situationen ingen parallel siden 2. verdenskrig.
    ……
    Samtidig fortsætter nogle rederier med at sende skibe gennem krigszoner – for profit. Søfolk presses til at acceptere risikoen. De kan ikke bare forlade skibene, som ofte ikke anløber havne.

    Flere søfolk har sagt op – velvidende at det kan koste dem livet. Hvis området blev erklæret krigszone, ville evakuering være obligatorisk. Fagforeninger har indtil videre forgæves forsøgt at få IMO til at handle.
    Sejlads gennem Hormuzstrædet er livsfarlig. Alligevel fortsætter trafikken. Søfolk demonstrerer i solidaritet med kolleger fanget i området.

    For nogle kaldes dette “nekrokapitalisme” – profit på død. Mens tankskibe tjener millioner, bliver søfolk behandlet som forbrugsvarer.
    For disse “dødssejladser” tjener rederier hundredtusinder af dollars dagligt. Skibe slukker deres tracking-systemer – sværere at finde for fjender, men også for redning.

    Mange søfolk føler sig svigtet af både politikere og rederier. Deres kritik er klar: enorme profitter skabes på bekostning af deres liv.
    Regeringer må handle nu. ITF kræver akut indsats efter et krisemøde i IMO. Verden har erkendt faren – nu kræves handling.

    For de tusindvis af søfolk i området handler det ikke om geopolitik, men om overlevelse: sikkerhed, sundhed og værdighed.

    Søfolk er civile arbejdere. De er ikke parter i Trumps krig – og må aldrig behandles som forbrugsvarer.

    #Hormuz – Søfart, fagforening og de glemte søfolk Frit oversat fra (Modstrømninger) Hormuz, Shipping Unions & Sailors | Countercurrents Forkortet, oversat uddrag af artiklen. De etablerede medier taler hellere om Donald Trump dag efter dag – i et omfang, der for længst har overgået omtalen af andre “underholdere”: USA’s og Israels krig mod Iran, olie – hvor dem, der hjalp Trump i Det Hvide Hus, nu får et pænt afkast – global skibsfart og Hormuzstrædet. Men stort set ingen nævner de mennesker, der arbejder på alle de handelsskibe, som ligger og venter på at passere gennem Hormuzstrædet. .. Det bedste (eller værste) er, at FOC (Bekvæmmelighedsflag) og international skibsfart er et perfekt eksempel på, hvordan statskapitalisme fungerer. Kæmpe profitter havner hos virksomhederne, næsten ingen skat betales, og når der opstår kriser, sendes statsligt finansierede flåder af sted for at beskytte handelsskibene. Med andre ord: profitten privatiseres, mens omkostningerne – “eksternaliteterne” – sendes videre til skatteborgerne. Det bliver værre. Registrerer du dit multimillion-dollar containerskib under et FOC, sparer du ikke kun skat – du kan også underbetale dine søfolk eller helt undlade at betale dem. Skibene bemandes typisk af tre grupper: kaptajnen (ofte europæisk), officerer (typisk østeuropæiske) og menige søfolk. Filippinere udgør næsten 50 %, indere 20–25 %, resten er vietnamesere, indonesere og kinesere. ………. Kampen mod dette føres bl.a. af International Transport Workers’ Federation (ITF) i London. ITF fordømmer angrebene på civile søfolk i den eskalerende krig. Men for medierne tæller skibene, olien og prisen – ikke menneskerne. Hormuzstrædet er stadig ikke erklæret krigszone. Resultatet er, at over 20.000 søfolk på mere end 3.000 skibe er fanget – med minimal varsling. Trafikken er næsten lammet. Uanset hvordan krigen udvikler sig, sidder søfolk fast om bord. ITF kræver adgang til mad, rent vand, brændstof og lægehjælp. Det er ikke luksus – det er grundlæggende rettigheder. Ingen sømand bør tvinges til at blive i et konfliktområde mod sin vilje. Alligevel er forholdene ofte umenneskelige – trods Hollywoods romantiske billede. FN måtte derfor oprette International Maritime Organization (IMO). Ifølge IMO har situationen ingen parallel siden 2. verdenskrig. …… Samtidig fortsætter nogle rederier med at sende skibe gennem krigszoner – for profit. Søfolk presses til at acceptere risikoen. De kan ikke bare forlade skibene, som ofte ikke anløber havne. Flere søfolk har sagt op – velvidende at det kan koste dem livet. Hvis området blev erklæret krigszone, ville evakuering være obligatorisk. Fagforeninger har indtil videre forgæves forsøgt at få IMO til at handle. Sejlads gennem Hormuzstrædet er livsfarlig. Alligevel fortsætter trafikken. Søfolk demonstrerer i solidaritet med kolleger fanget i området. For nogle kaldes dette “nekrokapitalisme” – profit på død. Mens tankskibe tjener millioner, bliver søfolk behandlet som forbrugsvarer. For disse “dødssejladser” tjener rederier hundredtusinder af dollars dagligt. Skibe slukker deres tracking-systemer – sværere at finde for fjender, men også for redning. Mange søfolk føler sig svigtet af både politikere og rederier. Deres kritik er klar: enorme profitter skabes på bekostning af deres liv. Regeringer må handle nu. ITF kræver akut indsats efter et krisemøde i IMO. Verden har erkendt faren – nu kræves handling. For de tusindvis af søfolk i området handler det ikke om geopolitik, men om overlevelse: sikkerhed, sundhed og værdighed. Søfolk er civile arbejdere. De er ikke parter i Trumps krig – og må aldrig behandles som forbrugsvarer.
    Like
    Sad
    4
    2 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Hvis I har mulighed for det, så prøv at lytte til nogle af hans videoer på Youtube. Her er en dansk oversættelse af hans tweet på X, engelsk nederst.

    Keen er efterhånden en ældre herre - 77 år ;-) - der ved noget:

    Dr. Steve Keen @ProfSteveKeen
    Som manden der forudsagde 2008-krisen, er jeg bekymret over, at markederne bevæger sig forud for Trumps Iran-udmelding: Der blev lagt olie væddemål for 580 millioner dollars 15 minutter før hans Truth Social-opslag om at stoppe angreb.

    Er det insiderhandel om krig?

    Netanyahu pressede på for et angreb på Iran; Trump imødekom det, men Pentagon-forskning viste Irans evne til at gengælde. Nu er Hormuzstrædet blokeret, hvilket truer globale forsyningskæder.

    Empiriske data modbeviser neoklassiske produktionsfunktioner – energi og global BNP hænger 1:1 sammen over 50 år. Ingen substitutionsfantasi: 10% mindre olie betyder 10% mindre produktion, ikke 0,4%.

    Denne krigsprofitering blinder os for reelle risici som rationering, der er værre end COVID-nedlukninger.

    Dr. Steve Keen @ProfSteveKeen
    As the man who predicted 2008, I’m alarmed by markets moving ahead of Trump’s Iran announcement: $580M oil bets placed 15 minutes before his Truth Social post halting strikes.

    Is this inside trading on war?

    Netanyahu pushed for Iran attack; Trump obliged, but Pentagon research showed Iran’s capacity to retaliate. Now Strait of Hormuz is choked, threatening global supply chains.

    Empirical data debunks neoclassical production functions - energy and GWP correlate 1:1 over 50 years. No substitution fantasy: 10% less oil means 10% less output, not 0.4%.

    This war profiteering blinds us to real risks like rationing worse than COVID lockdowns.

    https://x.com/ProfSteveKeen/status/2042085534399422770?s=20
    Hvis I har mulighed for det, så prøv at lytte til nogle af hans videoer på Youtube. Her er en dansk oversættelse af hans tweet på X, engelsk nederst. Keen er efterhånden en ældre herre - 77 år ;-) - der ved noget: Dr. Steve Keen @ProfSteveKeen Som manden der forudsagde 2008-krisen, er jeg bekymret over, at markederne bevæger sig forud for Trumps Iran-udmelding: Der blev lagt olie væddemål for 580 millioner dollars 15 minutter før hans Truth Social-opslag om at stoppe angreb. Er det insiderhandel om krig? Netanyahu pressede på for et angreb på Iran; Trump imødekom det, men Pentagon-forskning viste Irans evne til at gengælde. Nu er Hormuzstrædet blokeret, hvilket truer globale forsyningskæder. Empiriske data modbeviser neoklassiske produktionsfunktioner – energi og global BNP hænger 1:1 sammen over 50 år. Ingen substitutionsfantasi: 10% mindre olie betyder 10% mindre produktion, ikke 0,4%. Denne krigsprofitering blinder os for reelle risici som rationering, der er værre end COVID-nedlukninger. Dr. Steve Keen @ProfSteveKeen As the man who predicted 2008, I’m alarmed by markets moving ahead of Trump’s Iran announcement: $580M oil bets placed 15 minutes before his Truth Social post halting strikes. Is this inside trading on war? Netanyahu pushed for Iran attack; Trump obliged, but Pentagon research showed Iran’s capacity to retaliate. Now Strait of Hormuz is choked, threatening global supply chains. Empirical data debunks neoclassical production functions - energy and GWP correlate 1:1 over 50 years. No substitution fantasy: 10% less oil means 10% less output, not 0.4%. This war profiteering blinds us to real risks like rationing worse than COVID lockdowns. https://x.com/ProfSteveKeen/status/2042085534399422770?s=20
    0 Kommentarer 0 Delinger 864 Visninger
  • Pedro Sánchez @sanchezcastejon
    Oversæt til dansk:

    Netop i dag iværksætter Netanyahu sit hidtil hårdeste angreb mod Libanon, siden offensiven begyndte.

    Hans foragt for liv og folkeret er uacceptabel.

    Tiden er inde til at tale klart:

    Libanon må inkluderes i våbenhvilen.

    Det internationale samfund må fordømme denne nye overtrædelse af folkeretten.

    Den Europæiske Union må suspendere sin associeringsaftale med Israel.

    Og der må ikke være straffrihed for disse kriminelle handlinger.

    https://x.com/sanchezcastejon/status/2041934569503346697?s=20
    Pedro Sánchez @sanchezcastejon Oversæt til dansk: Netop i dag iværksætter Netanyahu sit hidtil hårdeste angreb mod Libanon, siden offensiven begyndte. Hans foragt for liv og folkeret er uacceptabel. Tiden er inde til at tale klart: Libanon må inkluderes i våbenhvilen. Det internationale samfund må fordømme denne nye overtrædelse af folkeretten. Den Europæiske Union må suspendere sin associeringsaftale med Israel. Og der må ikke være straffrihed for disse kriminelle handlinger. https://x.com/sanchezcastejon/status/2041934569503346697?s=20
    Like
    2
    2 Kommentarer 0 Delinger 485 Visninger
  • Jeg må indrømme, at jeg efterhånden bliver mere og mere træt af at se den måde politiske debatter foregår på Facebook.

    Det er som om, at noget er gået helt galt i måden vi taler til hinanden på. Og jeg taler ikke om politikere eller kandidater. Jeg taler om helt almindelige danskere.

    Det er blevet ekstremt giftigt.

    Hvis man læser kommentarspor under politiske opslag i dag, så handler det sjældent om argumenter eller uenighed længere. Det handler om at svine hinanden til. Folk bliver kaldt møgkælling, idiot, fede taber, landsforræder og alt muligt andet. Og ofte af mennesker, der ikke engang kan forklare, hvorfor de hader den pågældende politiker så meget.

    Det er som om nogle bare har besluttet sig for, at de hader bestemte personer eller partier, og så stopper refleksionen der.

    For mig er det faktisk et tegn på noget ret simpelt. Når man ikke kan argumentere for sin sag, så tyr man til skældsord. Det vil jeg ikke kalde styrke. Det er heller ikke politisk engagement. Det er i virkeligheden bare et tegn på lavt niveau i debatten.

    Vi er begyndt at importere nogle af de værste sider fra amerikansk politik, hvor alt bliver til had, lejre og personangreb. Men Danmark har historisk haft en helt anden debatkultur. Vi har været et land hvor man kunne være dybt uenige politisk og stadig tale ordentligt til hinanden.

    Man kan sagtens være rasende uenig med en politiker. Det er helt legitimt. Det er sådan et demokrati fungerer. Men hvis ens bidrag til debatten bare er at kalde folk øgenavne og smide en grine smiley efter dem, så bidrager man faktisk ikke med noget som helst.

    Tværtimod!

    Man er med til at ødelægge den demokratiske samtale.

    Jeg tror egentlig de fleste danskere er bedre end det. Men det kræver også at vi selv begynder at sige fra over for den måde debatten bliver kørt på.

    Uenighed er sundt i et demokrati. Had og hån er ikke. ☝🏼

    #DebatKultur #OrdentligTone #DemokratiskSamtale #PolitiskDebat #RespektIDebatten #TænkFørDuSkriver #Demokrati #SamtaleIkkeHade #UenighedErSundt #DanskPolitik #FacebookDebat #TalOrdentligt #Ytringsfrihed #AnsvarForOrd #SundDebat
    Jeg må indrømme, at jeg efterhånden bliver mere og mere træt af at se den måde politiske debatter foregår på Facebook. Det er som om, at noget er gået helt galt i måden vi taler til hinanden på. Og jeg taler ikke om politikere eller kandidater. Jeg taler om helt almindelige danskere. Det er blevet ekstremt giftigt. Hvis man læser kommentarspor under politiske opslag i dag, så handler det sjældent om argumenter eller uenighed længere. Det handler om at svine hinanden til. Folk bliver kaldt møgkælling, idiot, fede taber, landsforræder og alt muligt andet. Og ofte af mennesker, der ikke engang kan forklare, hvorfor de hader den pågældende politiker så meget. Det er som om nogle bare har besluttet sig for, at de hader bestemte personer eller partier, og så stopper refleksionen der. For mig er det faktisk et tegn på noget ret simpelt. Når man ikke kan argumentere for sin sag, så tyr man til skældsord. Det vil jeg ikke kalde styrke. Det er heller ikke politisk engagement. Det er i virkeligheden bare et tegn på lavt niveau i debatten. Vi er begyndt at importere nogle af de værste sider fra amerikansk politik, hvor alt bliver til had, lejre og personangreb. Men Danmark har historisk haft en helt anden debatkultur. Vi har været et land hvor man kunne være dybt uenige politisk og stadig tale ordentligt til hinanden. Man kan sagtens være rasende uenig med en politiker. Det er helt legitimt. Det er sådan et demokrati fungerer. Men hvis ens bidrag til debatten bare er at kalde folk øgenavne og smide en grine smiley efter dem, så bidrager man faktisk ikke med noget som helst. Tværtimod! Man er med til at ødelægge den demokratiske samtale. Jeg tror egentlig de fleste danskere er bedre end det. Men det kræver også at vi selv begynder at sige fra over for den måde debatten bliver kørt på. Uenighed er sundt i et demokrati. Had og hån er ikke. ☝🏼😌 #DebatKultur #OrdentligTone #DemokratiskSamtale #PolitiskDebat #RespektIDebatten #TænkFørDuSkriver #Demokrati #SamtaleIkkeHade #UenighedErSundt #DanskPolitik #FacebookDebat #TalOrdentligt #Ytringsfrihed #AnsvarForOrd #SundDebat
    Like
    Yay
    Love
    8
    2 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Iran er ikke et uskyldigt land, jeg synes styret bør væltes, men alligevel er det lidt paradoksalt, Iran bliver angrebet af USA og Israel, Iran bliver bombet voldsomt, så de forsvare sig.
    Men nu rammer deres måde at forsvare sig på snart os, så nu skal vi lægge pres på Iran, og ikke på dem der startede balladen.

    https://www.dr.dk/nyheder/politik/lars-loekke-rasmussen-efter-hormuz-moede-brug-staerkt-internationalt-pres-paa-iran
    Iran er ikke et uskyldigt land, jeg synes styret bør væltes, men alligevel er det lidt paradoksalt, Iran bliver angrebet af USA og Israel, Iran bliver bombet voldsomt, så de forsvare sig. Men nu rammer deres måde at forsvare sig på snart os, så nu skal vi lægge pres på Iran, og ikke på dem der startede balladen. https://www.dr.dk/nyheder/politik/lars-loekke-rasmussen-efter-hormuz-moede-brug-staerkt-internationalt-pres-paa-iran
    WWW.DR.DK
    Lars Løkke Rasmussen efter Hormuz-møde: Brug for stærkt internationalt pres på Iran
    Lars Løkke Rasmussen kalder situationen i Hormuzstrædet alvorlig og siger, at den kan føre til et globalt økonomisk tilbageslag, som også vil kunne mærkes i Danmark.
    Like
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 521 Visninger
Flere resultater

Log ind på din konto

Velkommen tilbage

Har du ikke en konto? Tilmeld dig

Opret en bruger

Har du allerede en konto? Log ind