• Man mister troen på at få hjælp, siger skuespiller Brian Lykke om datters forløb i psykiatrien.

    Hans datter har været i behandling i sundhedsvæsenet i seks-syv år, og familien kan ikke forstå hvordan der efter så lang tid stadig bliver stillet de samme rutine spørgsmål.

    Sover du dårligt om natten?
    Ser du for meget skærm?
    Spiser du ordentligt?

    De spørgsmål er blevet stillet til Brian Lykkes datter rigtig, rigtig mange gange og han bliver fyldt med følelsen af frustration og afmagt hver gang.
    - Man mister troen på, at man kan få hjælp, og man mister tilliden til autoriteten i det system, fortæller Brian Lykke i 'Go' morgen Danmark'.

    " Det er systemer, der åbenlyst ikke taler sammen

    Brian siger Lykke, skuespiller og komiker.

    #Socii #tillid #psykiatrien
    <h2>😥 Man mister troen på at få hjælp, siger skuespiller Brian Lykke om datters forløb i psykiatrien.</h2>Hans datter har været i behandling i sundhedsvæsenet i seks-syv år, og familien kan ikke forstå hvordan der efter så lang tid stadig bliver stillet de samme rutine spørgsmål. Sover du dårligt om natten? Ser du for meget skærm? Spiser du ordentligt? De spørgsmål er blevet stillet til Brian Lykkes datter rigtig, rigtig mange gange og han bliver fyldt med følelsen af frustration og afmagt hver gang. - Man mister troen på, at man kan få hjælp, og man mister tilliden til autoriteten i det system, fortæller Brian Lykke i 'Go' morgen Danmark'. <h2>" Det er systemer, der åbenlyst ikke taler sammen</h2>Brian siger Lykke, skuespiller og komiker. #Socii #tillid #psykiatrien
    NYHEDER.TV2.DK
    Man mister troen på at få hjælp, siger skuespiller om datters forløb i psykiatrien
    Nyt forskningsprojekt undersøger en ny måde at koordinere unges forløb i psykiatrien på, hvor familien får et behandlingsteam.
    Sad
    6
    1 Comments 0 Shares 508 Views
  • Dagens Arne :

    Det tog mig ti år
    at gennemgå uddannelsen til gedehyrde.
    Der var så meget man skulle lære.
    Fløjtespil, klovskæring, konfliktløsning for bukke
    malkning, sikker fjernelse af små lorteklumper
    fra sammenfiltrede halehår.

    Da jeg stod med mit eksamensbevis i hånden
    begyndte jeg at tænke på beskæftigelsesmulighederne.
    Det var begrænset
    hvor mange åbninger der var for gedehyrder
    inden for sundhedsvæsenet og i folkeskolen.
    Der var ingen ledige stillinger
    i Frederiksberg Have eller Fælledparken.

    Men hellere død end rådvild,
    så jeg oprettede virksomheden Goatlight Aps.
    og så var jeg iværksætter.

    Konceptet var ganske ligetil:
    Find din indre ged.
    Jeg sad i lotusstilling på en pude
    og spillede på panfløjte
    mens midaldrende kvinder
    vuggede følsomt.

    I brægende flokke
    fulgte de mig ud ad døren.
    De sidste sommerdage
    slog vi os ned i Kongens Have.
    Vi legede Store Bukke Bruse
    og Blindebuk

    Med satyrsmil
    slæbte jeg af
    med en fed og smilende
    forstadsfrue
    og indviede hende
    i bacchantiske riter
    bag en busk
    med kyske snebær.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Det tog mig ti år at gennemgå uddannelsen til gedehyrde. Der var så meget man skulle lære. Fløjtespil, klovskæring, konfliktløsning for bukke malkning, sikker fjernelse af små lorteklumper fra sammenfiltrede halehår. Da jeg stod med mit eksamensbevis i hånden begyndte jeg at tænke på beskæftigelsesmulighederne. Det var begrænset hvor mange åbninger der var for gedehyrder inden for sundhedsvæsenet og i folkeskolen. Der var ingen ledige stillinger i Frederiksberg Have eller Fælledparken. Men hellere død end rådvild, så jeg oprettede virksomheden Goatlight Aps. og så var jeg iværksætter. Konceptet var ganske ligetil: Find din indre ged. Jeg sad i lotusstilling på en pude og spillede på panfløjte mens midaldrende kvinder vuggede følsomt. I brægende flokke fulgte de mig ud ad døren. De sidste sommerdage slog vi os ned i Kongens Have. Vi legede Store Bukke Bruse og Blindebuk Med satyrsmil slæbte jeg af med en fed og smilende forstadsfrue og indviede hende i bacchantiske riter bag en busk med kyske snebær. ©Arne Herløv Petersen
    Yay
    Like
    Haha
    7
    0 Comments 0 Shares 913 Views
  • Er du en erfaren leder med passion for faglig organisering og mennesker?

    Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en ny kredschef til Kreds Syddanmark – en af landets største fagforeningskredse med over 16.000 medlemmer

    Her får du en central lederrolle med reel indflydelse på, hvordan DSR Kreds Syddanmark navigerer i fremtidens sundhedsvæsen

    Som kredschef får du:
    Personaleansvar for 21 medarbejdere med vidt forskellige faglige baggrunde
    Det overordnede ansvar for kredskontorets daglige drift og økonomi
    Et tæt samarbejde med den politiske ledelse om at omsætte visioner til praksis
    Mulighed for at drive organisationsudvikling og nye teknologiske initiativer

    De leder efter dig, der:
    Har en videregående uddannelse og solid erfaring med personaleledelse
    Har erfaring med ledelse i politisk styrede organisationer
    Er analytisk stærk og kan omsætte strategi til konkrete resultater
    Kommunikerer klart og åbent – og skaber engagement gennem forandringer
    Kan balancere langsigtede mål med den daglige drift

    Kendskab til sygeplejefaget er en fordel – men ikke et krav

    Du træder ind i et kompetent og engageret team, der brænder for sygeplejerskernes sag og har stor faglig stolthed

    Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3025396/

    #Ledelse #Kredschef #DanskSygeplejeråd #DSR #Syddanmark #Fagforening #Sundhed #Personaleledelse #JobOpslag #Danmark #Karriere #Organisationsudvikling
    🏥 Er du en erfaren leder med passion for faglig organisering og mennesker? Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en ny kredschef til Kreds Syddanmark – en af landets største fagforeningskredse med over 16.000 medlemmer 👇 Her får du en central lederrolle med reel indflydelse på, hvordan DSR Kreds Syddanmark navigerer i fremtidens sundhedsvæsen 🌱 Som kredschef får du: 👥 Personaleansvar for 21 medarbejdere med vidt forskellige faglige baggrunde 💼 Det overordnede ansvar for kredskontorets daglige drift og økonomi 🤝 Et tæt samarbejde med den politiske ledelse om at omsætte visioner til praksis 🚀 Mulighed for at drive organisationsudvikling og nye teknologiske initiativer De leder efter dig, der: 🎓 Har en videregående uddannelse og solid erfaring med personaleledelse 🧭 Har erfaring med ledelse i politisk styrede organisationer 💡 Er analytisk stærk og kan omsætte strategi til konkrete resultater 🗣️ Kommunikerer klart og åbent – og skaber engagement gennem forandringer ⚖️ Kan balancere langsigtede mål med den daglige drift Kendskab til sygeplejefaget er en fordel – men ikke et krav 👌 Du træder ind i et kompetent og engageret team, der brænder for sygeplejerskernes sag og har stor faglig stolthed 🙌 Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3025396/ #Ledelse #Kredschef #DanskSygeplejeråd #DSR #Syddanmark #Fagforening #Sundhed #Personaleledelse #JobOpslag #Danmark #Karriere #Organisationsudvikling
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Der er et borgerforslag lige nu, som fortjener langt mere opmærksomhed.

    Det handler om noget helt grundlæggende:
    Danskernes sundhedsdata og vores ret til selv at bestemme over dem.

    I dag bruges Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er et system leveret af det amerikanske firma Epic Systems, og der har været tilfælde, hvor følsomme patientdata er blevet overført til USA i forbindelse med brug og support.

    Det betyder, at danske patientdata i visse situationer kan være underlagt amerikansk lovgivning.

    Det er ikke godt nok.

    Vi taler om nogle af de mest følsomme oplysninger, der findes: vores helbred, vores sygdomshistorik og vores behandlinger. De bør selvfølgelig være beskyttet under dansk og europæisk lovgivning.

    Samtidig er Sundhedsplatformen et dyrt og tungt system, som år efter år koster milliarder og stjæler tid fra læger og sygeplejersker, tid som burde bruges på patienterne.

    Og så er der en vigtig pointe, som alt for sjældent bliver sagt højt:
    Systemet er udviklet til et amerikansk sundhedssystem med stort fokus på registrering og afregning. Det giver arbejdsgange, som ikke altid passer til et dansk, skattefinansieret sundhedsvæsen, og som i praksis betyder mere tid foran skærmen og mindre tid med patienterne.

    Borgerforslaget lægger op til:
    • Ét fælles nationalt journalsystem
    • Under dansk og europæisk lovgivning
    • Uden overførsel af data til USA
    • Mere tid til patienter, mindre tid foran skærmen
    • Bedre brug af skattekroner

    Det er sund fornuft.
    Det er bedre patientsikkerhed.
    Og det er et vigtigt skridt mod reel digital suverænitet.

    Trods modstand og tøven i Danmark ser vi heldigvis flere europæiske lande bevæge sig i retning af større kontrol med egne data og mindre afhængighed af udenlandske systemer.

    Danmark bør ikke halte bagefter.

    Støt borgerforslaget her:
    https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23074

    Digital suverænitet er ikke en luksus.
    Det er en nødvendighed.
    Der er et borgerforslag lige nu, som fortjener langt mere opmærksomhed. Det handler om noget helt grundlæggende: Danskernes sundhedsdata og vores ret til selv at bestemme over dem. I dag bruges Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er et system leveret af det amerikanske firma Epic Systems, og der har været tilfælde, hvor følsomme patientdata er blevet overført til USA i forbindelse med brug og support. Det betyder, at danske patientdata i visse situationer kan være underlagt amerikansk lovgivning. Det er ikke godt nok. Vi taler om nogle af de mest følsomme oplysninger, der findes: vores helbred, vores sygdomshistorik og vores behandlinger. De bør selvfølgelig være beskyttet under dansk og europæisk lovgivning. Samtidig er Sundhedsplatformen et dyrt og tungt system, som år efter år koster milliarder og stjæler tid fra læger og sygeplejersker, tid som burde bruges på patienterne. Og så er der en vigtig pointe, som alt for sjældent bliver sagt højt: Systemet er udviklet til et amerikansk sundhedssystem med stort fokus på registrering og afregning. Det giver arbejdsgange, som ikke altid passer til et dansk, skattefinansieret sundhedsvæsen, og som i praksis betyder mere tid foran skærmen og mindre tid med patienterne. Borgerforslaget lægger op til: • Ét fælles nationalt journalsystem • Under dansk og europæisk lovgivning • Uden overførsel af data til USA • Mere tid til patienter, mindre tid foran skærmen • Bedre brug af skattekroner Det er sund fornuft. Det er bedre patientsikkerhed. Og det er et vigtigt skridt mod reel digital suverænitet. Trods modstand og tøven i Danmark ser vi heldigvis flere europæiske lande bevæge sig i retning af større kontrol med egne data og mindre afhængighed af udenlandske systemer. Danmark bør ikke halte bagefter. 👉 Støt borgerforslaget her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23074 Digital suverænitet er ikke en luksus. Det er en nødvendighed.
    WWW.BORGERFORSLAG.DK
    Et samlet patient-journalsystem i Danmark, hvor data og milliarder af kroner ikke går til USA
    Folketinget pålægges at sikre, at Danmark bruger ét nationalt, fælles elektronisk patientjournalsystem (EPJ) for alle danske sygehuse baseret på en lø
    Like
    5
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Vil du arbejde med økonomi, analyse og planlægning – og samtidig være med til at gøre en reel forskel for patienter? Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark søger en økonomi~ og planlægningskonsulent, der kan omsætte data og analyser til beslutninger i et komplekst sundhedsvæsen.

    Du får en central rolle tæt på både ledelse og klinik, hvor du arbejder med alt fra analyser og sagsfremstillinger til strategisk sparring og projektoverblik. Et job med høj faglighed, stor variation og mulighed for at præge udviklingen i en sektor, der aldrig står stille. Søg jobbet på https://jobbank.dk/job/3016512

    #økonomi #analyse #planlægning #sundhed
    #ViAnsætter #LedigStilling #AnsøgJob #Jobopslag
    🏥 Vil du arbejde med økonomi, analyse og planlægning – og samtidig være med til at gøre en reel forskel for patienter? Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark søger en økonomi~ og planlægningskonsulent, der kan omsætte data og analyser til beslutninger i et komplekst sundhedsvæsen. Du får en central rolle tæt på både ledelse og klinik, hvor du arbejder med alt fra analyser og sagsfremstillinger til strategisk sparring og projektoverblik. Et job med høj faglighed, stor variation og mulighed for at præge udviklingen i en sektor, der aldrig står stille. Søg jobbet på https://jobbank.dk/job/3016512 #økonomi #analyse #planlægning #sundhed #ViAnsætter #LedigStilling #AnsøgJob #Jobopslag
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Navigering i AI-fremtiden

    Er vi ved at blive kognitivt dovne, eller træner du aktivt din koncentrationsevne i hverdagen?

    AI beskrives ofte som en »ustoppelig tsunami«, og frygten for at blive overflødig lurer hos mange. Men vi skal erstatte følelsesbaseret panik med rationel, menneskelig styring.
    Som bindeled mellem DTU-forskning og praksis ser Thomas Bolander tre kritiske indsatsområder:

    Agentbaseret AI:
    Vi bevæger os fra simple svar til proaktive handlinger. Din digitale assistent vil f.eks. selv kunne se, at du er forsinket, og rykke dit næste møde uden din indblanding.

    Produktivitet vs. ulighed:
    AI kan redde et presset sundhedsvæsen, men i dag flyder værdien og data ofte direkte til Californien. Det kræver politisk rettidig omhu at sikre, at magten ikke centraliseres hos få tech-giganter.

    Hjernefitness:
    Vi er evolutionært udfordrede af tempoet. Vi skal træne hjernen, som vi trænede kroppen efter den industrielle revolution:
    a) Arbejdsliv: Dyrk dyb koncentration og "deep work" uden mobilen ved hånden.
    b) Privatliv: Løs komplekse udfordringer selv, før du rækker ud efter den nemme AI-løsning.

    Konceptet "hjernefitness" handler om behovet for bevidst at træne og vedligeholde vores mentale evner, i takt med at kunstig intelligens overtager mere af vores tankearbejde.

    Ifølge professor Thomas Bolander opstår behovet for hjernefitness, fordi vi risikerer at blive dårligere til at koncentrere os og løse problemer, hvis vi overlader for mange opgaver til AI

    Læs hans artikel her :

    https://www.berlingske.dk/indland/professor-kan-til-en-vis-grad-forudse-udviklingen-af-kunstig-intelligens-her-er-hvad-vi-skal-vaere-opmaerksomme-paa
    Navigering i AI-fremtiden Er vi ved at blive kognitivt dovne, eller træner du aktivt din koncentrationsevne i hverdagen? AI beskrives ofte som en »ustoppelig tsunami«, og frygten for at blive overflødig lurer hos mange. Men vi skal erstatte følelsesbaseret panik med rationel, menneskelig styring. Som bindeled mellem DTU-forskning og praksis ser Thomas Bolander tre kritiske indsatsområder: Agentbaseret AI: Vi bevæger os fra simple svar til proaktive handlinger. Din digitale assistent vil f.eks. selv kunne se, at du er forsinket, og rykke dit næste møde uden din indblanding. Produktivitet vs. ulighed: AI kan redde et presset sundhedsvæsen, men i dag flyder værdien og data ofte direkte til Californien. Det kræver politisk rettidig omhu at sikre, at magten ikke centraliseres hos få tech-giganter. Hjernefitness: Vi er evolutionært udfordrede af tempoet. Vi skal træne hjernen, som vi trænede kroppen efter den industrielle revolution: a) Arbejdsliv: Dyrk dyb koncentration og "deep work" uden mobilen ved hånden. b) Privatliv: Løs komplekse udfordringer selv, før du rækker ud efter den nemme AI-løsning. Konceptet "hjernefitness" handler om behovet for bevidst at træne og vedligeholde vores mentale evner, i takt med at kunstig intelligens overtager mere af vores tankearbejde. Ifølge professor Thomas Bolander opstår behovet for hjernefitness, fordi vi risikerer at blive dårligere til at koncentrere os og løse problemer, hvis vi overlader for mange opgaver til AI Læs hans artikel her : https://www.berlingske.dk/indland/professor-kan-til-en-vis-grad-forudse-udviklingen-af-kunstig-intelligens-her-er-hvad-vi-skal-vaere-opmaerksomme-paa
    Like
    Yay
    2
    4 Comments 0 Shares 1K Views
  • Idag er det opmærksomhedsdag for COVID-19 senfølger.
    Vi er mange der stadig er dybt mærket af følgerne af corona, selvom verden for længst er kommet videre.
    Vi har brug for ikke at blive glemt.
    Vi har brug for at der stadig afsættes midler til forskning.
    Vi har brug for stadig at have steder at gå hen i sundhedsvæsenet.
    Vi har brug for at blive hørt.

    Billedet er fra 2023, men budskabet er stadig det samme i 2026.
    Idag er det opmærksomhedsdag for COVID-19 senfølger. Vi er mange der stadig er dybt mærket af følgerne af corona, selvom verden for længst er kommet videre. Vi har brug for ikke at blive glemt. Vi har brug for at der stadig afsættes midler til forskning. Vi har brug for stadig at have steder at gå hen i sundhedsvæsenet. Vi har brug for at blive hørt. Billedet er fra 2023, men budskabet er stadig det samme i 2026.
    0 Comments 0 Shares 621 Views
  • Moderaternes nye forslag, altså inden for sundhedssektoren, har stort set ingen virkning, det skriver jeg så skråsikkert, da jeg har arbejdet lidt med et sats-projekt inden for det område.

    Selvom man tilbyder sundhedsundersøgelser, og går efter dem man regner med, er i risikozonen, vil det ikke ændre noget.

    Sådanne undersøgelser vil kun give resultater hvis man, meget kraftigt støtter/skubber borgerne, og det kan man ikke i det rigtige liv.

    Ofte vil dem der ikke bruger sundhedsvæsnet have et liv hvor overskuddet til sundhedstiltag er minimalt. Og i nogle tilfælde vil de ændringer der kræves, være så store at de fjerner borgeren så meget fra dens normale livssituation så det bliver for socialt dyrt.

    Moderaternes nye forslag, altså inden for sundhedssektoren, har stort set ingen virkning, det skriver jeg så skråsikkert, da jeg har arbejdet lidt med et sats-projekt inden for det område. Selvom man tilbyder sundhedsundersøgelser, og går efter dem man regner med, er i risikozonen, vil det ikke ændre noget. Sådanne undersøgelser vil kun give resultater hvis man, meget kraftigt støtter/skubber borgerne, og det kan man ikke i det rigtige liv. Ofte vil dem der ikke bruger sundhedsvæsnet have et liv hvor overskuddet til sundhedstiltag er minimalt. Og i nogle tilfælde vil de ændringer der kræves, være så store at de fjerner borgeren så meget fra dens normale livssituation så det bliver for socialt dyrt.
    Like
    4
    0 Comments 0 Shares 546 Views
  • Socialdemokraterne er pisse racistiske nu vil de til at bruge indvandrere og som undskyldning for at kunne tage retten fra de mest syge for at få ikke akut hjælp gratis sundhedsvæsenet hvad kan de nu synge laver altid give indvandrende skylden når det betyder de ikke er indvandrende skyld men de psykiske syge og handicappede der er kognitivt udfordret skyld at der er problemer nej tak til at Bue racismekortet som undskyldning for at forlænge sundhedsvæsenet der er andre steder hvor der er problemer ja men kunne i synke lavere
    Socialdemokraterne er pisse racistiske nu vil de til at bruge indvandrere og som undskyldning for at kunne tage retten fra de mest syge for at få ikke akut hjælp gratis sundhedsvæsenet hvad kan de nu synge laver altid give indvandrende skylden når det betyder de ikke er indvandrende skyld men de psykiske syge og handicappede der er kognitivt udfordret skyld at der er problemer nej tak til at Bue racismekortet som undskyldning for at forlænge sundhedsvæsenet der er andre steder hvor der er problemer ja men kunne i synke lavere
    Like
    Love
    2
    1 Comments 0 Shares 1K Views 4
  • Trump træder på øm tå med sit hospitalsskib: Sundhedsvæsen lider af 'kronisk personalemangel' | Grønland
    __________________________

    Det sidste ny jeg har hørt at de nok ikke vil undervise i dansk i skolen. Måske sku vi se at overveje noget....

    Se at stop bloktilskud
    Trump træder på øm tå med sit hospitalsskib: Sundhedsvæsen lider af 'kronisk personalemangel' | Grønland __________________________ Det sidste ny jeg har hørt at de nok ikke vil undervise i dansk i skolen. Måske sku vi se at overveje noget.... Se at stop bloktilskud
    SHARE.GOOGLE
    Trump træder på øm tå med sit hospitalsskib: Sundhedsvæsen lider af 'kronisk personalemangel'
    Selv om forslaget bliver fejet af banen overalt, så er der alligevel en række udfordringer i det grønlandske sundhedssystem, siger ekspert og politiker.
    Like
    2
    2 Comments 0 Shares 443 Views
More Results

Sign In to your Account

Welcome back! Please enter your details

Do not have an account? Sign Up

Create a new account

Already have an account? Sign In