Synkende byer i verden som følge af klimaforandringerne


Kiruna, Sverige. Byen i Nord-Sverige synker fordi undergrunden er ved at give efter på grund af udvidelsen af verdens største underjordiske jernmalmmine

Venedig, Italien. En af verdens mest berømte "synkende byer", selv om takten er nedsat til få milimeter om året ved hjælp af stop for pumpning af byens grundvand.

Shanghai, Kina. I Shanghai er trækket på grundvandet så voldsomt nu, at byen synker fem centimeter om året ifølge et andet studie fra University of Rhode Island.

Jakarta, Indonesien. Millionbyen synker 20 centimeter om året. Blandt andet som følge af grundvandsudpumpning. Myndighederne operer med en delvis udflytning af befolkningen.

Houston, USA. To tommer om året synker storbyen i Texas. Også her er det grundvandsudpumpning.

Miami, USA. Miamis havniveau stiger hurtigere end i andre dele af verden.

Dhaka, Bangladesh. Stigende havmasser truer med at oversvømme 17 procent af Bangladesh.

Rotterdam, Holland. 90 procent af Rotterdam ligger de facto under havets overflade, hvilket gør byen følsom når det gælder stigende verdenshave.

Alexandria, Egypten. Den egyptiske badebys populære strande risikerer at blive opslugt af stigende verdenshave.

Bangkok, Thailand. Grunden under Bangkok synker med 10 millimeter hvert eneste år. Det gør fremtiden usikker for Thailands hovedstad. Storbyen ligger i forvejen blot en halv til to meter over havets overflade.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen

Mercedes-kører George Russell er frustreret efter nedtur i Canada.

Jeg føler, at "guderne ikke vil have", at jeg skal være med i kampen om verdensmesterskabet i Formel-1.


Det siger han, efter at han søndag måtte udgå midtvejs i Canadas Grand Prix.
Det skete efter en intens duel med den italienske holdkammerat Kimi Antonelli, der tog sejren og dermed fortsatte sin dominans i Formel 1.

Max Verstappen kom på podiet denne gang

#Socci #Formel_1

Dagens Arne :

Lyse nat

Den lyse nat
risler ind gennem
mine øjne

Ser i en blå dis
de store dyr
stige op fra grøften
som et tonebrus
i kød og blod

Hjortene svæver
ind over græsset
Så tæt på
man kan se dugdråber
i pelsen
Så fjerne
som et åndesyn

I sprækkerne i
det menneskeskabte
lever verden endnu.

©Arne Herløv Petersen

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

LIVE: Følg kvalifikationen til Canadas Grand Prix

Rivaliseringen mellem George Russell og Kimi Antonelli er intensiveret efter sprintløbet i Montréal.
Se Formel-1 Canada Grand Prix Live after kl. 22:00 på Viaplay og TV3+.

Har Max Verstappen mistet gnisten

er det bilen der driller eller er de unge knægte bare mere aggressive i deres kørsel, ligesom han selv var da han startede i Formel-1 og blev verdensmester?

George Russell er for tredje år i træk hurtigst på en omgang i Canada - mens Kimi Antonelli må igen i dag nøjes med at være næst hurtigst, mens Norris er nummer tre - præcis som det var i går.

Lewis Hamilton så i et kort øjeblik ud til at kunne udfordre top tre, men han måtte afbryde sin sidste omgang og nøjes med en femteplads bag Oscar Piastri.

Selvom Hadjar så hurtigere ud i Q2 blev det altså stadig Verstappen, der tog sjettepladsen, mens franskmanden starter syver i morgen.

Leclerc var helt ved siden af sig selv, da han kun kunne finde den ottendehurtigste tid.

Lindblad vandt kampen fra midten, og Colapinto runder top ti af.
#Socii #Formel-1 #Canada

Har vi større problemer end en manglende regering?
Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

“Nu må der gøres noget.”

Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
“Jeg skrev faktisk noget om det.”
“Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
“Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

Vi mangler ikke kun en regering.
Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.

El Niño giver et skub til klodens temperaturen, som kommer oven i den gradvise globale opvarmning.

På trods af, at El Niño i sig selv kun er midlertidig, vil den ekstra varme på kloden alligevel resultere i mere intense vejrekstremer som tørke og kraftig regn, som kan ramme mange steder i verden

https://www.dmi.dk/nyheder/2026/el-nino-kan-varme-2026-og-2027-op

Når natten falder
Skrevet af Knud Kjølhede Petersen

Fra din tid, hvor skyggerne blev til
hvisker du løgne i et stille spil
bygger troner på frygt, manipulation
kalder mørket, succesfuld præstation

Du vandrer skjult bag masker af kontrol
en hersker uden nåde, uden sjæl og mål
Du binder sind med tvivlens tyranni
og sælger håb som tom ideologi

Min machete hviler i sin stund
når jeg har lukket mund
Var dig. usling, den kløver smerte
lader blodet springe, sådan er det

Din ondskab, dit selvforræderiske dynasti
går hånd i hånd og hersker uden pli.
Uden moralsk og intellektuel uafhængighed
findes der intet fundament for national kærliged

Vi genkender dig verdens fyrste, du denne verdens gud
og når din tid er omme, så smides du endeligt ud...

Når mørket falder, står sandheden klar
dit rige forgår, som det altid var
Donald din tid kommer og at finde
når vi med glæde ser dig forevigt forssvinde ...

Lidt fra den personlige verden.

For to dage siden var det 1 års dagen for min Fars bortgang. Og i går aftes fandt jeg det her digt af David M. Romano, der rammer lige i hjertet.

Når i morgen starter uden mig. 

Når dagen i morgen starter uden mig,
Og jeg ikke er her for at være dig nær,
Vil du formentlig være fuld af sorg
Og spørgsmål, jeg aldrig fik svaret dig på.

Når du ser solen stå op,
Vil jeg minde dig om, at solen går ned igen.
Det er verdens gang,
Og denne gang var det mig.

Så lad solen tørre dine tårer bort.
Vi har aldrig været sikre på det, som kommer.
Men de øjeblikke, vi har haft sammen,
Står ikke til at ændre.
Lad dem stå som små monumenter.
De forsvinder ikke, før du selv engang skal herfra.

Værn om dét, jeg lærte dig, og det, du fik.
Det kan ingen tage fra dig.
Det kan stå levende,
Hvis du lader dét træde frem
Og lader dét holde fortællingerne og minderne.

Når solen står højt, så mærk mig i dit hjerte.
Lyt til min stemme i dit indre.
Det er muligt, at jeg er væk,
Men min stemme lever videre i dig.

Lad dig ikke overmande af ulykkelig sorg,
Men husk, at sorgen kun er skygger af kærligheden.
For alt i verden, gør dig ikke tandløs.
Bid livet i låret.
Gør dig ikke ensom.
Jeg efterlader en tom plads og et tomrum.
Ingen kan fylde det for mig,
Men alle kan fylde pladsen ud.

Der er meget, jeg ikke fik sagt,
Og meget fik ikke ordets magt.
Men husk, at kærligheden er uden ord
Og vejer mere end alle ord.
Slip ikke det usagte.
Lyt ikke efter det.
Mærk det i dit indre.

Så når morgendagen starter uden mig,
Tænk ikke på dét, som ikke er længere,
Men mærk dét, som var.
Og når du tvivler,
Så spørg mig.
Så svarer jeg fra dit hjerte. 

5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad

- Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen



For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion.



I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser.



Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål.

Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser



Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats:

En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det.



Spørgsmålet er nu:

Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed?







Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary)



https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ