Synkende byer i verden som følge af klimaforandringerne


Kiruna, Sverige. Byen i Nord-Sverige synker fordi undergrunden er ved at give efter på grund af udvidelsen af verdens største underjordiske jernmalmmine

Venedig, Italien. En af verdens mest berømte "synkende byer", selv om takten er nedsat til få milimeter om året ved hjælp af stop for pumpning af byens grundvand.

Shanghai, Kina. I Shanghai er trækket på grundvandet så voldsomt nu, at byen synker fem centimeter om året ifølge et andet studie fra University of Rhode Island.

Jakarta, Indonesien. Millionbyen synker 20 centimeter om året. Blandt andet som følge af grundvandsudpumpning. Myndighederne operer med en delvis udflytning af befolkningen.

Houston, USA. To tommer om året synker storbyen i Texas. Også her er det grundvandsudpumpning.

Miami, USA. Miamis havniveau stiger hurtigere end i andre dele af verden.

Dhaka, Bangladesh. Stigende havmasser truer med at oversvømme 17 procent af Bangladesh.

Rotterdam, Holland. 90 procent af Rotterdam ligger de facto under havets overflade, hvilket gør byen følsom når det gælder stigende verdenshave.

Alexandria, Egypten. Den egyptiske badebys populære strande risikerer at blive opslugt af stigende verdenshave.

Bangkok, Thailand. Grunden under Bangkok synker med 10 millimeter hvert eneste år. Det gør fremtiden usikker for Thailands hovedstad. Storbyen ligger i forvejen blot en halv til to meter over havets overflade.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen

5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad

- Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen



For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion.



I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser.



Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål.

Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser



Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats:

En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det.



Spørgsmålet er nu:

Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed?







Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary)



https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ

Rumpetrolde, grodyngel, høsnarunger og andre væsner.

Havedammen er vågnet til en ny sæson, og denne sæson bliver helt anderledes end de 26 tidligere sæsoner her i haven. Alle guldfiskene er nemlig forsvundet.
Jeg har i flere år givet fisketilladelse til en hejre, som jævnligt og gennem mange år har besøgt havedammen. Men det var vinterkulden der gjorde en ende på fiskelivet i havedammen. Endelig kan jeg se frem til en sæson, hvor andet liv i havedammen kan få lov til at udfolde sig.
Det første der er sket er, at den naturlige balance i havedammen er ved at blive genskabt. Det betyder, at vandet er stjerneklart, og at det er muligt at følge noget af det liv der udspiller sig under overfladen.
Den næste forandring var, at en frø har lagt sine æg i en klump i vandet. Frøernes æg lægges i klumper, mens tudsens æg lægges i lange strenge. Derfor ved jeg, at det er første gang der er frøæg i vandet. Tudsernes æg har været der i mange år.
I maj svømmer de små haletudser rundt i vandet og finder en solstribe at sole sig i. Forleden kom min norske ven fordi for at se dem. ”Ved du, hvad de der hedder på norsk”, spurgte han. ”Nej”, svarede jeg i forventning om, at jeg lige om lidt ville få svaret.
”Rumpetrolde” svarede han med et glimt i øjet.
Senere samme aften søgte jeg efter haletudser på alverdens sprog. Svenskerne kalder dem for grodyngel og færingerne kalder dem for høsnarunga, men fra i år, hedder de altså rumpetrolde her i havedammen.
I april kommer salamandrene frem fra deres vinterhi for at kravle i vandet og yngle. Først når det sker, kan jeg begynde at ordne i mine bede omkring dammen.
Uheldigvis for rumpetroldene, kan salamandre godt lide frøæg og rumpetrolde, så det varede ikke længe, før jeg kunne se salamandrene flokkes omkring frøæggene.

Når jeg sidder i min havestol og nyder aftenkaffen, så kan jeg høre Hr. tudse kalde efter en mage. Det har han gjort længe og det ser ud til at være lykkedes, men i skrivende stund er der endnu ikke kommet æg.
Tudser har en klumpet kropsform sammenlignet med frøer. Tudsen har kortere ben og en tør og vortet hud.
Tudser har giftkirtler bag øjnene, hvorfra der udskilles en gift, når de føler sig truet. Det har kattene Sokrates og Xantippe vist fundet ud af, for de nøjes med at se på, når en tudse hopper hen over terrassen.
Vi lever så længe vi lærer synes også at være noget kattene har forstået.
Visdom i pels?
Frøer og tudser er fredede i Danmark lige som salamanderen. Deres naturlige levesteder er truet, så også her kan vi som haveejere gøre en forskel for biodiversiteten ved at genskabe deres levesteder i vores eget miljø.
Der er 1,2 millioner private haver i Danmark, så det er da ikke helt umuligt, at vi kan vende afvikling til udvikling af Danmarks natur.


Faktaboks:
Salamandere lever typisk i vand eller fugtige områder. På land er salamandrene nataktive og søger i dagtimerne skjul under sten, træstammer eller i jordbunden. Mange arter yngler i små damme eller vandhuller, hvor larverne lever som haletudser, inden de forvandles til salamandere.
I Danmark findes tre arter: lille vandsalamander, stor vandsalamander og bjergsalamander. Den lille vandsalamander er mest almindelig og måler 6-9 cm med en levealder på op til 12 år.
På deres menukort står der f.eks. myg, fluer, biller, orme, små snegle, frøæg og rumpetrolde.
En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved salamandere er, at de kan regenerere tabte lemmer, hale og dele af organer.

Kontinent er ved at revne – nyt ocean kan blive dannet hurtigere, end vi troede

En dramatisk geologisk proces er i gang under Jordens overflade og kan ende med at skabe et nyt ocean. Nye målinger viser, at udviklingen er langt mere fremskreden, end forskerne hidtil har troet.

Det hurtigst opvarmede kontinent



Europa opvarmes mere end dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit af flere samvirkende årsager ifølge kilderne.



De primære faktorer er:



1) Ændrede vejrmønstre:

Forskydninger i de atmosfæriske cirkulationsmønstre har skabt gunstige betingelser for hyppigere og mere intense hedebølger om sommeren.



2) Mindre luftforurening:

Partikler i luften (aerosoler) har en kølende effekt, fordi de reducerer den mængde solstråling, der når ned til overfladen. Siden 1980'erne har strengere regler for luftkvalitet kraftigt reduceret koncentrationen af aerosoler i Europa. Samtidig mindskes skydækket, når forureningen falder, hvilket lader endnu mere solstråling passere og varme overfladen op.



3) Faldende snedække:

I takt med at temperaturerne stiger, svinder snedækket ind over Europa. Det reducerer den såkaldte albedo-effekt, som er overfladens evne til at reflektere solens stråler tilbage i rummet. Når den hvide sne forsvinder, afsløres mørkere overflader, som absorberer varmen, hvilket accelererer opvarmningen yderligere.



4) Geografisk placering:

Dele af Europa strækker sig op i Arktis, og det arktiske område er den region på Jorden, der opvarmes allermest og hurtigst.



Disse faktorer har siden midten af 1990'erne fået temperaturerne i Europa til at stige med cirka 0,56 °C per årti, hvilket gør det til det hurtigst opvarmende kontinent i verden.



Rapport : https://climate.copernicus.eu/esotc/2025

BREGNE VEDHÆNG FORGYLDT FOREVER FLOWER
Flora bregnevedhæng (forgyldt) er et evighedssmykke skabt ved elektrolyse, hvor et ægte bregneblad er belagt med metal. Under metaloverfladen gemmer sig stadig den naturlige bregne.

Bregnen er en af jordens ældste planter og forbindes ofte med forvandling, vækst, beskyttelse og vedholdenhed. Et smykke, der hylder naturens styrke og skønhed.

Køb bregne-vedhænget online eller i vores butikker (kontakt butikken på forhånd for at sikre, at det ikke er udsolgt).

Dagens Arne :

Hvis du nu er en mindre gnaver
(eller for den sags skyld et større pattedyr)
og du står og kigger drømmende ud over
en idyllisk sollys Orinocoflod,
så kan man jo godt sige, du selv er ude om det,
når alligatoren kommer farende op
og trækker dig ned til sine forslugne unger.
Men det havde været ganske praktisk,
hvis der lige kom et Alligatorvarsel først.

Når du ser dig ind i spejlet,
så ville det være en god idé,
hvis man havde indopereret en chip,
så der kom en række røde blinklys ved hårgrænsen
og det sagde Båtbåt ud ad øregangen,
når den skvamøse svulst
begynder at sende sine slimtråde ud over hjernen,
så du ikke først opdager, der er noget galt,
når du sidder med et fjoget smil
og piller i din afføring med en lille pind.

Det ville være helt fint med antenner og følehorn,
så man registrerede den særlige dirren i luften,
når hun tilsyneladende helt uskyldigt siger:
Fint. Så får du det, som du vil ha det.

Vi burde alle sammen udstyres med røntgensyn som Superman
så vi kan se ind i garderobeskabet
til den lille fikse Guccitaske
med den tikkende bombe.

Hvad hjælper det med smil og ynde på overfladen
når der er snappende kæber lige under den?
Jeg vil have solskin fra væg til væg
og tryghed i dynebløde lag
hele vejen ned til urfjeldet.

Jeg har betalt kommuneskat i årevis.
Hvorfor er der ikke nogen, der sætter skilte op:
Gå ikke over sporet. Der kommer tåge.
Hvis jeg vil have spænding, kan jeg gå i biografen
eller læse en bog.
Jeg ville ikke drømme om at bestige Matterhorns nordside
Jeg vil hellere have elevator inde i bjerget
Jeg vil ikke stå på vandski efter en speedbåd
men sidde over et stille glas på promenadedækket.
Lad bare de livstrætte om at spille russisk roulette.
Så smutter jeg imens over i den gavmilde bod
med plyskaniner på alle nittelodderne.

Mit liv er ikke en bingohal. Det skal være et tempel.
Stille og fredfyldt
med uendelig sol
pludrende aber i baggrunden
og modne bananer, der skræller sig selv.

©Arne Herløv Petersen

Kollaps af vigtig havstrøm er tættere på end ventet



Svækkelsen eller et potentielt kollaps af AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation) vil have katastrofale konsekvenser for det globale klima, med særligt alvorlige indvirkninger på Europa, Afrika samt Nord- og Sydamerika.



Havstrømmen er en vital del af det globale klimasystem, fordi den transporterer varmt, solopvarmet overfladevand fra troperne op til Atlanterhavet, Europa og Arktis, hvorefter vandet afkøles, synker ned i dybet og strømmer tilbage





Forskerne peger på, at de mest dramatiske klimaforandringer, Jorden har oplevet inden for de seneste 100.000 år, er sket, når AMOC har skiftet tilstand, og det frygtes at en tilsvarende nedlukning i dag vil blive uundgåelig allerede i midten af dette århundrede



https://www.theguardian.com/environment/2026/apr/15/critical-atlantic-current-significantly-more-likely-to-collapse-than-thought

Navigering i AI-fremtiden

Er vi ved at blive kognitivt dovne, eller træner du aktivt din koncentrationsevne i hverdagen?

AI beskrives ofte som en »ustoppelig tsunami«, og frygten for at blive overflødig lurer hos mange. Men vi skal erstatte følelsesbaseret panik med rationel, menneskelig styring.
Som bindeled mellem DTU-forskning og praksis ser Thomas Bolander tre kritiske indsatsområder:

Agentbaseret AI:
Vi bevæger os fra simple svar til proaktive handlinger. Din digitale assistent vil f.eks. selv kunne se, at du er forsinket, og rykke dit næste møde uden din indblanding.

Produktivitet vs. ulighed:
AI kan redde et presset sundhedsvæsen, men i dag flyder værdien og data ofte direkte til Californien. Det kræver politisk rettidig omhu at sikre, at magten ikke centraliseres hos få tech-giganter.

Hjernefitness:
Vi er evolutionært udfordrede af tempoet. Vi skal træne hjernen, som vi trænede kroppen efter den industrielle revolution:
a) Arbejdsliv: Dyrk dyb koncentration og "deep work" uden mobilen ved hånden.
b) Privatliv: Løs komplekse udfordringer selv, før du rækker ud efter den nemme AI-løsning.

Konceptet "hjernefitness" handler om behovet for bevidst at træne og vedligeholde vores mentale evner, i takt med at kunstig intelligens overtager mere af vores tankearbejde.

Ifølge professor Thomas Bolander opstår behovet for hjernefitness, fordi vi risikerer at blive dårligere til at koncentrere os og løse problemer, hvis vi overlader for mange opgaver til AI

Læs hans artikel her :

https://www.berlingske.dk/indland/professor-kan-til-en-vis-grad-forudse-udviklingen-af-kunstig-intelligens-her-er-hvad-vi-skal-vaere-opmaerksomme-paa