• Synkende byer i verden som følge af klimaforandringerne


    Kiruna, Sverige. Byen i Nord-Sverige synker fordi undergrunden er ved at give efter på grund af udvidelsen af verdens største underjordiske jernmalmmine

    Venedig, Italien. En af verdens mest berømte "synkende byer", selv om takten er nedsat til få milimeter om året ved hjælp af stop for pumpning af byens grundvand.

    Shanghai, Kina. I Shanghai er trækket på grundvandet så voldsomt nu, at byen synker fem centimeter om året ifølge et andet studie fra University of Rhode Island.

    Jakarta, Indonesien. Millionbyen synker 20 centimeter om året. Blandt andet som følge af grundvandsudpumpning. Myndighederne operer med en delvis udflytning af befolkningen.

    Houston, USA. To tommer om året synker storbyen i Texas. Også her er det grundvandsudpumpning.

    Miami, USA. Miamis havniveau stiger hurtigere end i andre dele af verden.

    Dhaka, Bangladesh. Stigende havmasser truer med at oversvømme 17 procent af Bangladesh.

    Rotterdam, Holland. 90 procent af Rotterdam ligger de facto under havets overflade, hvilket gør byen følsom når det gælder stigende verdenshave.

    Alexandria, Egypten. Den egyptiske badebys populære strande risikerer at blive opslugt af stigende verdenshave.

    Bangkok, Thailand. Grunden under Bangkok synker med 10 millimeter hvert eneste år. Det gør fremtiden usikker for Thailands hovedstad. Storbyen ligger i forvejen blot en halv til to meter over havets overflade.

    https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen

    Synkende byer i verden som følge af klimaforandringerne Kiruna, Sverige. Byen i Nord-Sverige synker fordi undergrunden er ved at give efter på grund af udvidelsen af verdens største underjordiske jernmalmmine Venedig, Italien. En af verdens mest berømte "synkende byer", selv om takten er nedsat til få milimeter om året ved hjælp af stop for pumpning af byens grundvand. Shanghai, Kina. I Shanghai er trækket på grundvandet så voldsomt nu, at byen synker fem centimeter om året ifølge et andet studie fra University of Rhode Island. Jakarta, Indonesien. Millionbyen synker 20 centimeter om året. Blandt andet som følge af grundvandsudpumpning. Myndighederne operer med en delvis udflytning af befolkningen. Houston, USA. To tommer om året synker storbyen i Texas. Også her er det grundvandsudpumpning. Miami, USA. Miamis havniveau stiger hurtigere end i andre dele af verden. Dhaka, Bangladesh. Stigende havmasser truer med at oversvømme 17 procent af Bangladesh. Rotterdam, Holland. 90 procent af Rotterdam ligger de facto under havets overflade, hvilket gør byen følsom når det gælder stigende verdenshave. Alexandria, Egypten. Den egyptiske badebys populære strande risikerer at blive opslugt af stigende verdenshave. Bangkok, Thailand. Grunden under Bangkok synker med 10 millimeter hvert eneste år. Det gør fremtiden usikker for Thailands hovedstad. Storbyen ligger i forvejen blot en halv til to meter over havets overflade. https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen
    NYHEDER.TV2.DK
    Havet æder sig ind på amerikansk by – befolkningen bør flytte inden det er for sent, lyder advarslen
    New Orleans har været centrum for et utal af katastrofer, men det bliver et stigende verdenshav, som kommer til at udslette byen fra verdenskortet.
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade?

    Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København.

    Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til

    Dine opgaver:
    - Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager
    - Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater
    - Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet
    - Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR

    De leder efter dig, der:
    - Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring
    - Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale
    - Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme
    - Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger
    - Har en relevant videregående uddannelse

    Du får:
    Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent
    Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling
    Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København
    Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt

    Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel.

    Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/

    #Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice
    Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade? 💙 Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København. Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til ⚖️ Dine opgaver: - Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager 📞 - Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater - Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet - Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR De leder efter dig, der: - Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring - Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale 🗣️ - Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme - Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger - Har en relevant videregående uddannelse 🎓 Du får: Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent 🤝 Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel. Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/ #Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • 'Hotel Romantik'... #MeToo har gjort det svært at date

    Verner 'Buller' Buhl, der i øjeblikket kan ses date i DR's 'Hotel Romantik', kalder sig selv for 'Vejles ældste teenager'.

    -Men bag det unge og friske sind gemmer der sig dog en usikkerhed hos Buller, når han skal date hjemme i Danmark. En usikkerhed, som 'Hotel Romantik' ifølge seniordateren hjalp ham med at nedbryde.

    »Det er især efter MeToo, at det er blevet lidt svært at give komplimenter til kvinderne og sådan noget,« lyder det fra Buller, der tilføjer:

    »Man skal passe på med at sige: 'hvor ser du godt ud i den kjole i dag'. Der er nogen, der synes, at det er dejligt, at man siger det, og andre tager det som om, at man er sexistisk.«

    Da Buller ankom til 'Hotel Romantik' på Mallorca, havde han på grund af usikkerheder og nervøsitet bygget en mur op omkring sig selv.

    #Socii #HotelRomantik #dating #MeToo #Mallorca
    <h2>😘 'Hotel Romantik'... #MeToo har gjort det svært at date</h2>Verner 'Buller' Buhl, der i øjeblikket kan ses date i DR's 'Hotel Romantik', kalder sig selv for 'Vejles ældste teenager'. -Men bag det unge og friske sind gemmer der sig dog en usikkerhed hos Buller, når han skal date hjemme i Danmark. En usikkerhed, som 'Hotel Romantik' ifølge seniordateren hjalp ham med at nedbryde. »Det er især efter MeToo, at det er blevet lidt svært at give komplimenter til kvinderne og sådan noget,« lyder det fra Buller, der tilføjer: »Man skal passe på med at sige: 'hvor ser du godt ud i den kjole i dag'. Der er nogen, der synes, at det er dejligt, at man siger det, og andre tager det som om, at man er sexistisk.« Da Buller ankom til 'Hotel Romantik' på Mallorca, havde han på grund af usikkerheder og nervøsitet bygget en mur op omkring sig selv. #Socii #HotelRomantik #dating #MeToo #Mallorca
    WWW.BT.DK
    'Hotel Romantik'-deltager: 'MeToo' har gjort det svært at date
    67-årige Verner 'Buller' Buhl har oplevet en usikkerhed, når han dater. Selv forklarer han det med frygten for at sige noget forkert efter MeToo-bølgen.
    0 Comments 0 Shares 405 Views
  • Dagens Arne :

    Lyse nat

    Den lyse nat
    risler ind gennem
    mine øjne

    Ser i en blå dis
    de store dyr
    stige op fra grøften
    som et tonebrus
    i kød og blod

    Hjortene svæver
    ind over græsset
    Så tæt på
    man kan se dugdråber
    i pelsen
    Så fjerne
    som et åndesyn

    I sprækkerne i
    det menneskeskabte
    lever verden endnu.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Lyse nat Den lyse nat risler ind gennem mine øjne Ser i en blå dis de store dyr stige op fra grøften som et tonebrus i kød og blod Hjortene svæver ind over græsset Så tæt på man kan se dugdråber i pelsen Så fjerne som et åndesyn I sprækkerne i det menneskeskabte lever verden endnu. ©Arne Herløv Petersen
    0 Comments 0 Shares 239 Views
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Comments 0 Shares 708 Views
  • Ny legeplads skyder op i Rønnevang – plads til både fart, leg og fællesskab

    Der er godt nyt til områdets børn og familier i Rønnevang. En splinterny legeplads er nemlig blevet indviet i den vestlige ende af Rønnevangsstrøget tæt ved Birkehøj Plejehjem og gang- og cykelstien langs Hveen Boulevard.

    Den nye legeplads er skabt med fokus på både små børn og de lidt større i alderen 6-14 år – noget mange familier i området længe har efterspurgt. Med alt fra svævebaner og pendulgynge til balancebaner og hængekøjer er der lagt op til mange timers aktiv leg og socialt samvær.

    Borgmester Michael Ziegler glæder sig over det nye samlingspunkt:

    > “Vi har gerne villet lave en legeplads i Rønnevangsområdet, som også er for de lidt større børn. Nu er den klar, og vi håber, at der bliver taget godt imod den.”

    Legepladsen rummer blandt andet et stort tårnsystem med rutsjebane, dobbelt svævebane, karrusel, vippe, kolbøttestativ, hængekøjer og en stor 5-gynge. Derudover er der etableret en lille boldbane, som giver mulighed for både spontane fodboldkampe og fælles aktiviteter.

    Området omkring legepladsen er samtidig tænkt som mere end bare et sted at lege. Her finder man også små grønne bakker, frugttræer og en hundeskov, hvilket skal være med til at skabe et levende og grønt byrum for hele kvarteret. Kommunen forventer desuden at så nyt græs i området til efteråret.

    Den nye legeplads bliver en del af udviklingen omkring Rønnevangsstrøget, som gennem de senere år er blevet forvandlet til et grønt og rekreativt område med plads til både leg, bevægelse og ophold. Området er tidligere blevet beskrevet som et vigtigt samlingspunkt for lokale familier og unge.

    Flere beboere i området håber nu, at den nye legeplads kan blive et naturligt mødested, hvor børn kan mødes på tværs af alder, mens forældre og bedsteforældre får et hyggeligt sted at samles i hverdagen.

    Med kombinationen af moderne legeredskaber, grønne omgivelser og aktiviteter for flere aldersgrupper ser den nye legeplads allerede ud til at blive et populært samlingspunkt i Rønnevang.

    MobilFoto: Carsten H

    #Taastrup #Rønnevang #børn

    Ny legeplads skyder op i Rønnevang – plads til både fart, leg og fællesskab Der er godt nyt til områdets børn og familier i Rønnevang. En splinterny legeplads er nemlig blevet indviet i den vestlige ende af Rønnevangsstrøget tæt ved Birkehøj Plejehjem og gang- og cykelstien langs Hveen Boulevard. Den nye legeplads er skabt med fokus på både små børn og de lidt større i alderen 6-14 år – noget mange familier i området længe har efterspurgt. Med alt fra svævebaner og pendulgynge til balancebaner og hængekøjer er der lagt op til mange timers aktiv leg og socialt samvær. Borgmester Michael Ziegler glæder sig over det nye samlingspunkt: > “Vi har gerne villet lave en legeplads i Rønnevangsområdet, som også er for de lidt større børn. Nu er den klar, og vi håber, at der bliver taget godt imod den.” Legepladsen rummer blandt andet et stort tårnsystem med rutsjebane, dobbelt svævebane, karrusel, vippe, kolbøttestativ, hængekøjer og en stor 5-gynge. Derudover er der etableret en lille boldbane, som giver mulighed for både spontane fodboldkampe og fælles aktiviteter. Området omkring legepladsen er samtidig tænkt som mere end bare et sted at lege. Her finder man også små grønne bakker, frugttræer og en hundeskov, hvilket skal være med til at skabe et levende og grønt byrum for hele kvarteret. Kommunen forventer desuden at så nyt græs i området til efteråret. Den nye legeplads bliver en del af udviklingen omkring Rønnevangsstrøget, som gennem de senere år er blevet forvandlet til et grønt og rekreativt område med plads til både leg, bevægelse og ophold. Området er tidligere blevet beskrevet som et vigtigt samlingspunkt for lokale familier og unge. Flere beboere i området håber nu, at den nye legeplads kan blive et naturligt mødested, hvor børn kan mødes på tværs af alder, mens forældre og bedsteforældre får et hyggeligt sted at samles i hverdagen. Med kombinationen af moderne legeredskaber, grønne omgivelser og aktiviteter for flere aldersgrupper ser den nye legeplads allerede ud til at blive et populært samlingspunkt i Rønnevang. MobilFoto: Carsten H #Taastrup #Rønnevang #børn
    Wow
    1
    1 Comments 0 Shares 855 Views
  • Del et digt..

    Er der nogen af jer der har et yndlings digt, som I har lyst til at dele.. I behøver ikke fortælle hvorfor (I må gerne, men behøver ikke).. Jeg trænger til at få udvidet mine horisonter lidt.

    Udover det jeg delte tidligere i dag, så deler jeg gerne to mere - Det ene er ultra kort og jeg aner ikke hvem der har skrevet det.

    "A little bird with golden wings,
    flies into your heart and sings"


    Det her lille "digt" noget en af mine gamle kærester (Elisabeth/Spjæt)skrev til mig en gang for mange år siden, det har fulgt mig lige siden. Jeg har endda inkorporeret det i en sang jeg har skrevet.

    Og Tove Ditlevsens "Så tag mit hjerte"

    Så tag mit hjerte i dine hænder,
    men tag det varsomt og tag det blidt,
    det røde hjerte – nu er det dit.
    Det slår så stille, det slår så dæmpet,
    det har jo elsket, og det har lidt,
    nu er det stille – nu er det dit.
    Og det kan såres, og det kan synke,
    og det kan glemme og glemme tit,
    men aldrig glemme, at det er dit.
    <b>Del et digt..</b> Er der nogen af jer der har et yndlings digt, som I har lyst til at dele.. I behøver ikke fortælle hvorfor (I må gerne, men behøver ikke).. Jeg trænger til at få udvidet mine horisonter lidt. Udover det jeg delte tidligere i dag, så deler jeg gerne to mere - Det ene er ultra kort og jeg aner ikke hvem der har skrevet det. <b>"A little bird with golden wings, flies into your heart and sings"</b> Det her lille "digt" noget en af mine gamle kærester (Elisabeth/Spjæt)skrev til mig en gang for mange år siden, det har fulgt mig lige siden. Jeg har endda inkorporeret det i en sang jeg har skrevet. Og Tove Ditlevsens <b>"Så tag mit hjerte"</b> Så tag mit hjerte i dine hænder, men tag det varsomt og tag det blidt, det røde hjerte – nu er det dit. Det slår så stille, det slår så dæmpet, det har jo elsket, og det har lidt, nu er det stille – nu er det dit. Og det kan såres, og det kan synke, og det kan glemme og glemme tit, men aldrig glemme, at det er dit.
    Love
    Yay
    Like
    6
    0 Comments 0 Shares 346 Views
  • Lidt fra den personlige verden.

    For to dage siden var det 1 års dagen for min Fars bortgang. Og i går aftes fandt jeg det her digt af David M. Romano, der rammer lige i hjertet.

    Når i morgen starter uden mig. 

    Når dagen i morgen starter uden mig,
    Og jeg ikke er her for at være dig nær,
    Vil du formentlig være fuld af sorg
    Og spørgsmål, jeg aldrig fik svaret dig på.

    Når du ser solen stå op,
    Vil jeg minde dig om, at solen går ned igen.
    Det er verdens gang,
    Og denne gang var det mig.

    Så lad solen tørre dine tårer bort.
    Vi har aldrig været sikre på det, som kommer.
    Men de øjeblikke, vi har haft sammen,
    Står ikke til at ændre.
    Lad dem stå som små monumenter.
    De forsvinder ikke, før du selv engang skal herfra.

    Værn om dét, jeg lærte dig, og det, du fik.
    Det kan ingen tage fra dig.
    Det kan stå levende,
    Hvis du lader dét træde frem
    Og lader dét holde fortællingerne og minderne.

    Når solen står højt, så mærk mig i dit hjerte.
    Lyt til min stemme i dit indre.
    Det er muligt, at jeg er væk,
    Men min stemme lever videre i dig.

    Lad dig ikke overmande af ulykkelig sorg,
    Men husk, at sorgen kun er skygger af kærligheden.
    For alt i verden, gør dig ikke tandløs.
    Bid livet i låret.
    Gør dig ikke ensom.
    Jeg efterlader en tom plads og et tomrum.
    Ingen kan fylde det for mig,
    Men alle kan fylde pladsen ud.

    Der er meget, jeg ikke fik sagt,
    Og meget fik ikke ordets magt.
    Men husk, at kærligheden er uden ord
    Og vejer mere end alle ord.
    Slip ikke det usagte.
    Lyt ikke efter det.
    Mærk det i dit indre.

    Så når morgendagen starter uden mig,
    Tænk ikke på dét, som ikke er længere,
    Men mærk dét, som var.
    Og når du tvivler,
    Så spørg mig.
    Så svarer jeg fra dit hjerte. 

    <b>Lidt fra den personlige verden.</b> For to dage siden var det 1 års dagen for min Fars bortgang. Og i går aftes fandt jeg det her digt af David M. Romano, der rammer lige i hjertet. <b>Når i morgen starter uden mig</b>.  Når dagen i morgen starter uden mig, Og jeg ikke er her for at være dig nær, Vil du formentlig være fuld af sorg Og spørgsmål, jeg aldrig fik svaret dig på. Når du ser solen stå op, Vil jeg minde dig om, at solen går ned igen. Det er verdens gang, Og denne gang var det mig. Så lad solen tørre dine tårer bort. Vi har aldrig været sikre på det, som kommer. Men de øjeblikke, vi har haft sammen, Står ikke til at ændre. Lad dem stå som små monumenter. De forsvinder ikke, før du selv engang skal herfra. Værn om dét, jeg lærte dig, og det, du fik. Det kan ingen tage fra dig. Det kan stå levende, Hvis du lader dét træde frem Og lader dét holde fortællingerne og minderne. Når solen står højt, så mærk mig i dit hjerte. Lyt til min stemme i dit indre. Det er muligt, at jeg er væk, Men min stemme lever videre i dig. Lad dig ikke overmande af ulykkelig sorg, Men husk, at sorgen kun er skygger af kærligheden. For alt i verden, gør dig ikke tandløs. Bid livet i låret. Gør dig ikke ensom. Jeg efterlader en tom plads og et tomrum. Ingen kan fylde det for mig, Men alle kan fylde pladsen ud. Der er meget, jeg ikke fik sagt, Og meget fik ikke ordets magt. Men husk, at kærligheden er uden ord Og vejer mere end alle ord. Slip ikke det usagte. Lyt ikke efter det. Mærk det i dit indre. Så når morgendagen starter uden mig, Tænk ikke på dét, som ikke er længere, Men mærk dét, som var. Og når du tvivler, Så spørg mig. Så svarer jeg fra dit hjerte. 
    Love
    Like
    10
    0 Comments 0 Shares 446 Views
  • Flere danskere passer på hovedet...

    Cykelhjelmen er blevet et hit og flere danskere end nogensinde før kører cykel med hjelm på. Det skyldes både kampagner og kulturændringer, men også at en usikker verden giver os lyst til at passe på os selv!

    Hvis man spørger turister, hvad der er specielt ved Danmark, vil man sikkert få mange svar.
    Nogle synes, vi har meget stil. Andre lægger mærke til barnevognene, der står uden for caféer og restauranter.
    Men en ting, der virkelig skiller os ud fra (næsten) alle andre lande, er, hvor mange cykler, der dog er. I hundredvis kører danskerne til studie, på arbejde, i supermarkedet eller på besøg hos hinanden eller i naturen på to hjul - Og det foregår mere og mere sikkert.

    Se også ind på "Danmark Mit fædreland": https://socii.dk/groups/3520260322115735

    #Socii #cykelkhjelmen #samfund #Danmark #fællesskab #sikkerhed
    <h2>😉 Flere danskere passer på hovedet...</h2>Cykelhjelmen er blevet et hit og flere danskere end nogensinde før kører cykel med hjelm på. Det skyldes både kampagner og kulturændringer, men også at en usikker verden giver os lyst til at passe på os selv! Hvis man spørger turister, hvad der er specielt ved Danmark, vil man sikkert få mange svar. Nogle synes, vi har meget stil. Andre lægger mærke til barnevognene, der står uden for caféer og restauranter. Men en ting, der virkelig skiller os ud fra (næsten) alle andre lande, er, hvor mange cykler, der dog er. I hundredvis kører danskerne til studie, på arbejde, i supermarkedet eller på besøg hos hinanden eller i naturen på to hjul - <b>Og det foregår mere og mere sikkert.</b> Se også ind på <b>"Danmark Mit fædreland"</b>: https://socii.dk/groups/3520260322115735 #Socii #cykelkhjelmen #samfund #Danmark #fællesskab #sikkerhed
    Like
    1
    5 Comments 0 Shares 628 Views
  • Dushara Vanity Fair, vildtfarvet somali hunkastrat. Vanity søger sig et godt hjem i sikre omgivelser.
    Kontakt mig på email dusharasomali@gmail.com for nærmere information.
    Dushara Vanity Fair, vildtfarvet somali hunkastrat. Vanity søger sig et godt hjem i sikre omgivelser. Kontakt mig på email dusharasomali@gmail.com for nærmere information.
    Love
    Yay
    Like
    8
    4 Comments 0 Shares 384 Views
More Results

Sign In to your Account

Welcome back! Please enter your details

Do not have an account? Sign Up

Create a new account

Already have an account? Sign In