Jeg er også stor tilhænger af forfatteren og filosoffen Erwin Neutzsky-Wulff.
Filosofi og religionsfænomenologi i det hele taget.

Den persiske digter Arash Zadeh har også en høj stjerne ved mig.

Mælk satte mig lige i det filosofiske hjørne..

Nå så fandt jeg da lige ud af at jeg fremover kun køber mælk fra Thiese majeri. Så kan Arla og andre beholde deres Bovaer køer for dem selv.

Det egentlig ufatteligt at vi mennesker bliver ved med at pumpe kemikalier i de dyr vi skal spise, i stedet for at lade kød og mælk mv. være naturligt.

Vi sprøjter vores marker med kemikalier, vi overfodre dyrene med medicin, vi behandler dyrene elendigt, har store grise til at gå i små bokse i store stalde og vade i deres eget urin og afføring, ikke en gang ordentlig udluftning, vi har køer til at gå i små bure i store stalde og vade rundt i deres eget urin og afføring, det samme med alle mulige andre dyr, som Mink. Dem holder man i det der vel svarer til et fuglebur, bare for senere at flå deres skind af, så en eller anden rig bred røvet Madamme kan rende rundt i sin Mink pels og selv synes hun er en dejlig skabning .. (Jeg blev i øvrigt en gang smidt ud af en butik fordi jeg spyttede på en kvindes Mink pels, men det er en anden historie... )

Og ikke nok med det, så transportere vi dyrene i store lastbiler i flere timer ad gangen hvor de står stuvet sammen, igen i deres eget urin og afføring. Og når de så skal slagtes så kan vi ikke en gang slagte dem alle humant, nej, på de fleste slagterier får en stor del af køerne og fårene skåret halsen over så de kan ligge og forbløde i religionens navn..

Egentlig fuldstændig forrykt at man slagter dyr "humant" når man behandler dem inhumant.

Mennesket er i sandhed klodens mest selvdestruktive og ubestridte ondskabsfulde skabning.

Sådan, nu fik jeg lige luftet lidt ud...

Du er velkommen på Memory Lane
Vi lever i nuet, husker fortiden og vi er stadig nysgerrige på livet i fremtiden.
Nu er vi spændte på hvad der interesserer dig - dine livserfaringer, noget du lige er kommet i tanke om eller oplevelser du bare har lyst til at dele med os andre, til fælles inspiration.

Med tiden kommer der også mulighed for at oprette eller deltage i fælles begivenheder og aktiviteter, ude i den virkelige verden!

Se gruppens motto som en smuk og balanceret filosofi eller opskriften på et meningsfuldt liv:
At leve i nuet giver os ro og nærvær.
At huske fortiden giver os rødder og vigtig lærdom.
At være nysgerrig på fremtiden holder os i bevægelse og giver os håb.
Er det en livsholdning du måske også er bevidst om, så har vi et match

Bliv aktivt medlem af gruppe og fællesskabet!

KLIK og SE: https://socii.dk/groups/3720260216091937

#Socii #Livsstil #Fællesskab

Når den nøgne sandhed er en løgn i sig selv...

Udsagnet "Den nøgne sandhed er en løgn i sig selv" kan tolkes som et filosofisk paradoks eller en kritik af den "rene", uformidlede sandhed. Det peger på, at sandheden sjældent er enkel og at det at skrælle alle nuancer væk, kan forvrænge virkeligheden - og skabe berettiget mistro.

Som befolkning er vi nødt til at sætte foden under eget bord og sige fra.
Vi har ikke brug for flere løgne, fortielser, tomme løfter og udenomssnak - vi skal have en ny regering, der handler på forkant og sætter danskerne og det danske velfærdssamfund først.
Husk, vi kan ikke redde hele verden, når vi ikke kan hjælpe os selv.

#Socii #Politik #folketingsvalg2026 #dkpol
Ref.: Ole Vagnkjær

Don Juan er Wolfgang Amadeus Mozarts portræt af en mand med et anstrengt forhold til ordet “forpligtelse”. Operaen havde premiere i Prag i 1787, og siden har vi diskuteret, om Don Juan er en helt eller bare helt håbløs.

Hans filosofi er enkel:
“Tro mod én kvinde? Det er at være utro mod alle de andre.”

Kærlighed er ikke et løfte, men en mulighed. Helst flere ad gangen. Don Juan lever for begæret og friheden.

Mozart kaldte værket en dramma giocoso, altså en munter tragedie, men bag friheden gemmer sig en flugt fra alt det, der kræver noget. Bag forførelsen ensomhed. Og bag charmen en tomhed.

Operaen er stadig blandt de mest spillede i verden. Men hvor vi engang så en romantisk rebel i Don Juan, ser vi i dag en mand, der ikke tør binde sig. En mand, der ikke vil stå ved sig selv. En mand, der hellere vil gå under end indrømme, at han tog fejl.

Måske er det derfor historien stadig rammer. Ikke fordi vi alle forfører i hundredvis. Men fordi vi alle kender fristelsen til at søge videre i stedet for at nyde det vi har.

Don Juan står fast til det sidste. Han vil ikke bindes. Spørgsmålet er bare, om det er en styrke, eller om det i virkeligheden er frygten for at vælge én og dermed fravælge resten. For ægte frihed er ikke at kunne vælge alt. Det er også at turde blive i det man har og turde elske ubetinget

Foredrag

Naturcoach og forfatter Trine Vendelboe Juul lægger vejen forbi Katedralen hos På Toppen - Cafe og Herberg i Agri torsdag 19. marts til et foredrag og en samtale med afsæt i hendes nyligt udkomne bog ”Jeg, en vandrer – et rejseessay om tro, håb og kærlighed”.
Bogen er blevet til over to år, hvor Trine tager på længere vandreture for at ”blive klogere på verden, vandringens væsen og sin egen eksistens”.

Hun vil fortælle om det ’at vandre en bog’ og om den vandringens livsfilosofi, hun folder ud på sin både ydre og indre rejse heriblandt om hendes erfaringer med og refleksioner over pilgrimsvandringen og pilgrimsværdierne.
Afhængig af vind og vejr på dagen for Trines besøg, vil hun gerne tage publikum lidt med udenfor, så vi også i vores krop og med vores sanser mærker, ”hvad det vil sige at være levende og i bevægelse”, som Trine selv skriver, hendes bog dybest set er en fortælling om.

Foredraget er gratis. Mols-Helgenæs Kirker er vært.

Kaffe, te og pilgrimskage kan købes: 50 kr.

Kom i god tid. Der er max plads til 40 personer. Parker venligst ved kirken.

Herunder skærmklip af facebookbegivenheden: https://fb.me/e/5JSqY993P

#alberque #vandrecafe #vandreherberg #cykelcafe #cykelherberg #pilgrim #noshitjustpeaceandpassion #makesimplelifegreatagain

På P1 er der en udsendelse der hedder Vildt Naturligt, det er Vicky Knudsen og Johan Olsen der styrer løjerne, og det er som regel rigtig god! Andre gange er den intet mindre end fantastisk, og det gør sig gældende for de to afsnit med titlen Hensyn & hykleri (Naturfilosofi 1 og 2.)

Dr skriver: Hvordan vil eftertiden dømme vores behandling af andre arter? Og hvad siger reglerne om aflivningsmetoder og seksuel omgang med dyr om vores prioriteringer? I to programmer nørder Vildt Naturligt moralske og filosofiske vinkler på vores komplicerede forhold til naturen.

Gæst: Jes Lynning Harfeld, filosof og ph.d. i bioetik, lektor på Aalborg Universitet.

Når rødderne ikke bliver skåret over, går alt fint.

Vinteren slog til lige efter nytår. Kulde og sne lagde et tæppe af ro over haven og en illusion om, at verden er blevet god igen.
Når jeg sidder med morgenkaffen og kigger ud, falder der en velsignet ro over livet. Pindsvinene ligger forhåbentlig trygt i deres vinterhi og venter på forår.
Fuglene sidder stille rundt om i træer og buske. Et par musvitter, gærdesmutter og en rødhals flokkes omkring foderstederne sammen med en større gruppe af solsorte.
Mellem fuglesporene i sneen, er der kattespor!
Et øjeblik føler jeg mig fanget mellem den Trumpske udgave af verdensfred, Putins menneske ofringer i nabolaget og behovet for at sætte kedlen over til endnu en kop kaffe, eller at gå i seng igen for at få varmen og det hele til at gå væk.
Jeg slukker for nyhedsstrømmen og en af kattene springer op for at få lidt omsorg. Når Xantippe har fået sit behov dækket, så er det Sokrates der springer op og sætter sig til rette. Nogle gange er det omvendt. Det kan der godt gå lidt tid med.
Jeg har i mange år brugt januar til eftertanke. Om livet der var og det liv der venter.
Forleden genså jeg en film på DR. Filmen så jeg første gang da den blev vist i biografen i 1980: Velkommen Mr. Change, hedder den. Det er Peter Sellers der har hovedrollen som gartneren Mr. Change. Forventningen dengang i 1980 var, at jeg skulle ind for at se en sjov film, for det er jo sådan vi husker Peter Sellers, bl.a. i Den lyserøde panter eller i den evigt tilbagevendende film nytårsnat: Kom og vask min elefant.
Hele sit liv har Mr. Chance boet isoleret som gartner i en rig excentrikers villa. Han kan hverken læse eller skrive. Da ejeren dør, kommer Chance ud i en verden, han kun kender gennem tv. Han taler med et barns enfoldighed om rødder, jord og solskin. Chance bliver skiftevis fortolket som poet og filosof af den finansielle elite.
Når gartneren Chance siger noget banalt om havearbejde, så fortolker politikerne det som dyb filosofi: Når rødderne ikke bliver skåret over, går alt fint.
Change lyver aldrig. Nogle tilfældigheder senere er han præsidentens personlige rådgiver!
Det vil aldrig kunne ske i dag. Ikke at en enfoldig kan blive præsidentens rådgiver eller præsident for den sags skyld, men at vedkommende aldrig lyver.
I filmens slutscene går Mr. Change på vandet.

Ind imellem lyder fuglene som om det er forår, og et par blåmejser ser ud til at have reserveret plads i havens to mejsekasser. Det ser ifølge DMI ikke ud til, at vinteren har tænkt sig at overgive sig lige med det første.
Og som det er med verdenspolitikken, er vejret uforudsigeligt i denne tid. Vi må håbe, at rødderne ikke bliver skåret over, så skal det nok gå alt sammen.

Jeg prøver at finde en forklaring på, hvorfor nogle kvinder vælger at identificere sig som lesbiske, og hvordan en bestemt gruppe mænd måske kan spille en rolle i det. Jeg tænker på det som en slags undskyldning eller forklaring – en måde at argumentere for, at de mænd, der opfører sig grænseoverskridende eller ubehageligt, kan være en medvirkende årsag til, at nogle kvinder vælger kvinder. Måske fordi det giver en følelse af at undgå dem eller minimere deres indflydelse.
Når man bruger sociale medier, bliver det tydeligt, hvordan nogle mænds adfærd kan virke direkte frastødende. Det får mig til at tænke på, om det psykologisk – og måske endda kemisk – kan påvirke, hvordan vi som kvinder orienterer os. Jeg er ikke ekspert, men jeg forestiller mig, at det kan være en kombination af oplevelser og biologiske faktorer, der spiller ind. Sociale medier giver desværre ofte en platform til de få mænd, der opfører sig på en måde, som kan virke direkte frastødende. Og det er tankevækkende, hvordan det kan påvirke os.
Jeg vil understrege, at jeg ikke prøver at lave en videnskabelig undersøgelse eller komme med en endegyldig forklaring. Det her er mere en slags "lommefilosofi" – en tanke om, hvordan nogle kvinder måske vælger at være lesbiske eller biseksuelle som en måde at navigere i en verden, hvor nogle mænd kan være for meget. Det er en idé, jeg leger med, og jeg synes, det er interessant at reflektere over, hvordan vi påvirkes af både vores omgivelser og vores egne oplevelser.

1.2.2026 sletter jeg Facebook.

Hvor jeg så ender hen, må tiden vise.

Facebook har aldrig været min kop te – jeg gik ud, og nogle venner mente, jeg burde oprette en profil for at holde kontakten, men…

Jeg har et problem med platformens kærne: en forretningsmodel, der afhænger af overvågning og dataindsamling. Selvom man forsøger at begrænse sin synlighed, føles det som om, ens digitale fodaftryk alligevel finder vej til steder, man ikke har givet samtykke til.

Platformens moderatorpraksis er upålidelig og uligevægtig. Indhold, der afviger fra en bestemt politisk linje, kan nedprioriteres eller shadowbannes, mens hadefuldt sprog fra andre kan stå upåvirket. Dette skaber et miljø, der i praksis fungerer som sindelagskontrol – noget jeg er imod.

Det mest alvorlige tillidsbrud er Metas rolle i internationale konflikter. Ifølge undersøgende medier (som The Guardian) har Meta gennem et "industrisamarbejde" givet israelske efterretningstjenester omfattende adgang til brugerdata i de besatte områder. Disse data har, ifølge rapporterne, direkte muliggjort dødbringende luftangreb.

For mig handler valget af platform om tillid. Signal, støttet af en af WhatsApps grundlæggere, er bygget som en non-profit med privatliv som kerneværdi. WhatsApp er derimod ejet af Meta, hvis forretningsmodel baserer sig på data, overvågning – og et samarbejde med militære magter.

Når det gælder AI, søger jeg også mod etiske alternativer. Sammenlignet med DeepSeek oplever jeg, at ChatGPT generelt kan være mere biased på visse områder, selvom begge platforme behandler betydelige mængder brugerdata. Derfor har jeg fundet værdi i Thaura AI, som markedsfører sig som en etisk følgesvend og påstår ikke at indsamle brugerdata. Selvom platformen stadig har sine begrænsninger (man skal betale for at bruge den i længer tid), repræsenterer dens filosofi om et etisk digitalt økosystem noget, jeg vil støtte og følge med i.

Det er tankevækkende, at EU ikke har formået at etablere en bredt anvendt, offentligt støttet platform som et modsvar til Big Tech. Vi har brug for etisk teknologi, der sætter brugerens privatliv og sikkerhed forrest.