• Her er billedet fra forrige opslag nu med forgrunden farvelagt. Forgrundsfarverne er afstemt baggrunden, men jeg har alligevel rettet lidt i baggrunden efterfølgende, bl.a. highlights og lidt ekstra skygger. #tegneserier #ragnassøn #comics #farvelægning
    Her er billedet fra forrige opslag nu med forgrunden farvelagt. Forgrundsfarverne er afstemt baggrunden, men jeg har alligevel rettet lidt i baggrunden efterfølgende, bl.a. highlights og lidt ekstra skygger. #tegneserier #ragnassøn #comics #farvelægning
    Yay
    Like
    Love
    11
    0 Comments 0 Shares 394 Views
  • Hvad farvelægger du først? bliver jeg sommetider spurgt. Forgrunden eller baggrunden? Det kommer an på billedet, men hvis baggrunden spiller en bærende rolle, farvelægges den først, så jeg kan afpasse forgrundsfarverne derefter. #ragnassøn #tegneserier #comics #farvelægning
    Hvad farvelægger du først? bliver jeg sommetider spurgt. Forgrunden eller baggrunden? Det kommer an på billedet, men hvis baggrunden spiller en bærende rolle, farvelægges den først, så jeg kan afpasse forgrundsfarverne derefter. #ragnassøn #tegneserier #comics #farvelægning
    Yay
    Love
    Like
    Wow
    7
    0 Comments 0 Shares 295 Views
  • Lad dem nu larme lidt

    I dag er sidste skoledag.

    For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer.

    Og ved I hvad?

    Det må de gerne.

    For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op.

    Det fortjener faktisk en festdag.

    Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej.

    Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om.

    Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange.

    For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt.

    En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem.

    Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget.

    Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige.

    Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner.

    Det er, ærligt talt, lidt komisk.

    Og også lidt sørgeligt.

    For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet?

    Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen.

    Så lad dem dog få dem.

    Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel.

    Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden.

    Der må gerne være dage, hvor livet fylder.

    Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt.

    Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os.

    Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt.

    Ikke de unge.

    Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge.

    Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem.

    Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til.

    Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.
    Lad dem nu larme lidt I dag er sidste skoledag. For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer. Og ved I hvad? Det må de gerne. For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op. Det fortjener faktisk en festdag. Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej. Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om. Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange. For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt. En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem. Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget. Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige. Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner. Det er, ærligt talt, lidt komisk. Og også lidt sørgeligt. For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet? Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen. Så lad dem dog få dem. Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel. Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden. Der må gerne være dage, hvor livet fylder. Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt. Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os. Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt. Ikke de unge. Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge. Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem. Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til. Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.
    Yay
    Like
    Love
    11
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Farvel til en af tidens største kunstere, største stemmer og for mig, en stemme der går lige i hjertet

    Farvel Moya Brennan
    Farvel til en af tidens største kunstere, største stemmer og for mig, en stemme der går lige i hjertet 🙏🙏🙏 Farvel Moya Brennan 🙏
    Sad
    2
    0 Comments 0 Shares 243 Views
  • Dagens Arne :

    Vi fødes som hud og gummi
    størkner i livet
    og dør kantede.

    Engang hang jeg fra grene
    som en klump dej
    der strakte sig længere
    til den slap taget.

    Jeg landede blødt,
    Sår satte straks skorper,
    Knoglerne gav efter.
    Jeg var en klump modellervoks
    der kunne trilles og formes.

    Så blev jeg sat ud i solen
    til hærdning.
    Bagt og tørret.
    Huden blev tynd som papir.
    Når den brister
    er flængerne permanente.

    Plettet og vortet er skindet.
    Hårene er tynde og farveløse.
    Mine årer
    er ukogt makaroni
    med sidegrene af spaghetti.

    Trimler jeg ned fra en taburet
    knækker jeg.
    Hvordan kan jeg holde sammen¨
    på organer og indvolde
    når min krop er en papirspose?

    Bliver til en tom frøkapsel
    En bristefærdig, brun skal
    som vinden tager med sig.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Vi fødes som hud og gummi størkner i livet og dør kantede. Engang hang jeg fra grene som en klump dej der strakte sig længere til den slap taget. Jeg landede blødt, Sår satte straks skorper, Knoglerne gav efter. Jeg var en klump modellervoks der kunne trilles og formes. Så blev jeg sat ud i solen til hærdning. Bagt og tørret. Huden blev tynd som papir. Når den brister er flængerne permanente. Plettet og vortet er skindet. Hårene er tynde og farveløse. Mine årer er ukogt makaroni med sidegrene af spaghetti. Trimler jeg ned fra en taburet knækker jeg. Hvordan kan jeg holde sammen¨ på organer og indvolde når min krop er en papirspose? Bliver til en tom frøkapsel En bristefærdig, brun skal som vinden tager med sig. ©Arne Herløv Petersen
    Yay
    3
    0 Comments 0 Shares 320 Views
  • Så blev det farvel til Facebook
    Så blev det farvel til Facebook
    Like
    Yay
    7
    0 Comments 0 Shares 208 Views
  • RIP: Så måtte vi sige farvel til endnu en stor personlighed i 2026 - Troels Trier er død i alderen af 86 år
    RIP: Så måtte vi sige farvel til endnu en stor personlighed i 2026 - Troels Trier er død i alderen af 86 år
    Sad
    Like
    10
    2 Comments 0 Shares 461 Views
  • Øv Danmark...

    Skal han (Riemer) skiftes nu? For at være helt ærlig, så er det på tide (og det har det været længe) at Direktionen på DBU bliver skiftet ud, i særdelehed Peter Møller.. Bare den måde han behandlede Åge Hareide på, burde have givet en fyreseddel. Så skift ud på Direktionsgangen først - det er Peter Møller og hans slæng der er problemet.. Alt for meget indblanding fra Møllers side.

    Sommetider fatter jeg ikke Riemers udskiftninger, de irriterer mig gevaldig, de der 1-2 minutter før en kamp slutter udskiftninger, de er til ingen verdens nytte. Kvindernes Landstræner gør lidt det samme, og undlader at bruge Isabella Obaze konstant... fanden forstå det.

    Og Rimers evige holden fast i Schmeichel, i stedet for at sørge for at alle tre målmænd kommer i spil, så de andre også får den internationale erfaring, i stedet for bare altid at være bænkevarmere, det er vel derfor vi har et målmandsproblem nu?

    Måske Riemer skulle trækkes ud i toilettet sammen med de andre -. rent bord, ren røv at trutte i som man siger.

    Men synd for drengene, den bliver svær at sluge for dem. Men hey, der er jo et EM at satse på også.


    https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/klumme-danmark-boer-sige-farvel-til-riemer/11138944
    <b>Øv Danmark...</b> Skal han (Riemer) skiftes nu? For at være helt ærlig, så er det på tide (og det har det været længe) at Direktionen på DBU bliver skiftet ud, i særdelehed Peter Møller.. Bare den måde han behandlede Åge Hareide på, burde have givet en fyreseddel. Så skift ud på Direktionsgangen først - det er Peter Møller og hans slæng der er problemet.. Alt for meget indblanding fra Møllers side. Sommetider fatter jeg ikke Riemers udskiftninger, de irriterer mig gevaldig, de der 1-2 minutter før en kamp slutter udskiftninger, de er til ingen verdens nytte. Kvindernes Landstræner gør lidt det samme, og undlader at bruge Isabella Obaze konstant... fanden forstå det. Og Rimers evige holden fast i Schmeichel, i stedet for at sørge for at alle tre målmænd kommer i spil, så de andre også får den internationale erfaring, i stedet for bare altid at være bænkevarmere, det er vel derfor vi har et målmandsproblem nu? Måske Riemer skulle trækkes ud i toilettet sammen med de andre -. rent bord, ren røv at trutte i som man siger. Men synd for drengene, den bliver svær at sluge for dem. Men hey, der er jo et EM at satse på også. https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/klumme-danmark-boer-sige-farvel-til-riemer/11138944
    Haha
    1
    0 Comments 0 Shares 640 Views
  • Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, erkender nu at have taget kokain, mens han har været leder for sit parti.

    Det er et lovbrud. Det er et brud imod de regler, man har vedtaget i Folketinget. Og det var heller ikke meningen at tes skulle frem. Han skulle jo presses til at være ærlig omkring det, fordi aviserne var på sporet af det. Og i forhold til at bekæmpe narko- og bandekriminalitet i vores samfund, sagde LA-formanden, at det burde være lovligt for voksne mænd med styr på deres liv at tage kokain til fester nogle gange om året. Samtidig skulle man lovligt kunne købe de hårde stoffer på landets apoteker. Hvorfor, fordi man har trang til stoffer. Jeg tror personligt ikke at han er holdt op med at tage stoffer. Det er så nemt at skyde på andre selvom man selv har lig i lasten. Man kritiserer ikke Alex Vaopslasg uden konsekvenser det bliver man ekskluderet for. Og så er der den nye sag om at Liberal Alliance lørdag aften har sagt 'farvel og tak' til det 24-årige nyvalgte politikertalent Cecilie Liv Hansen efter 'yderst alvorlige forhold i sit private liv'. Der ligger nok noget andet under. Kort efter skrev hendes kæreste Søren Emil Hoppe Steenberg på Facebook, at ekskluderingen skyldes, at han har solgt cannabis. Noget, LA hverken har be - eller afkræftet.
    Nogen må andre må ikke!....
    Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, erkender nu at have taget kokain, mens han har været leder for sit parti. Det er et lovbrud. Det er et brud imod de regler, man har vedtaget i Folketinget. Og det var heller ikke meningen at tes skulle frem. Han skulle jo presses til at være ærlig omkring det, fordi aviserne var på sporet af det. Og i forhold til at bekæmpe narko- og bandekriminalitet i vores samfund, sagde LA-formanden, at det burde være lovligt for voksne mænd med styr på deres liv at tage kokain til fester nogle gange om året. Samtidig skulle man lovligt kunne købe de hårde stoffer på landets apoteker. Hvorfor, fordi man har trang til stoffer. Jeg tror personligt ikke at han er holdt op med at tage stoffer. Det er så nemt at skyde på andre selvom man selv har lig i lasten. Man kritiserer ikke Alex Vaopslasg uden konsekvenser det bliver man ekskluderet for. Og så er der den nye sag om at Liberal Alliance lørdag aften har sagt 'farvel og tak' til det 24-årige nyvalgte politikertalent Cecilie Liv Hansen efter 'yderst alvorlige forhold i sit private liv'. Der ligger nok noget andet under. Kort efter skrev hendes kæreste Søren Emil Hoppe Steenberg på Facebook, at ekskluderingen skyldes, at han har solgt cannabis. Noget, LA hverken har be - eller afkræftet. Nogen må andre må ikke!....
    2 Comments 0 Shares 886 Views
  • Et kærlighedsessay til april.

    Forårsmåneden april er den stille overgang mellem at holde vejret og endelig trække det dybt igen. Når verden føles tung af overskrifter og uro, træder april ind som et løfte om bedre tider. Ikke med larm, men med lys. Ikke med garanti, men med håb.
    Jeg holder af dig for dit omskiftelige vejr uden at undskylde, og for solen, der bryder frem, gennem mørke skyer. Du lærer mig, at blødhed ikke er svaghed. At det er muligt at være sårbar uden at blive knust.
    Du dufter af våd jord og nye begyndelser. Af hyacinter i blåt, hvidt og rødt. Af påskeliljer, der står som små sole i græsset, som om de nægter at lade mørket definere livet, mens tulipanerne står som flag, der vælger at signalere fryd frem for frygt.
    Anemoner der breder sig som blå og hvide åndedrag i skovbunden, mens kirsebær- og mirabeller samler mod i deres knopper – en stille beslutning om at blomstre, selv når tiderne er usikre.
    Hver knop er et lille insisterende ja.
    Bierne summer og arbejder videre uden at råbe. Humlebiernes dybe brummen er en påmindelse om, at det vedholdende er stærkere end det højlydte.
    Citronsommerfuglen blafrer forbi som et strejf af tro på bevægelse, og nældens takvinge folder sine mønstrede vinger ud i en partnerdans, fordi verden stadig er værd at farvelægge og skabe nye generationer i. Myrerne organiserer sig i solen, mariehønsene der også finder et solstrejf og en vej gennem visne blade og det nye grønne – små samfund der fortsætter, selv når de store synes at vakle.
    Du rummer både gråd og latter på samme dag. Regn og hagl mod ruden og sol i samme time. Du lærer mig, at man kan være bekymret og håbefuld på samme tid. At det skrøbelige ikke er det samme som det svage.
    For mens grænser diskuteres, alliancer rystes, og ord vejes tungt i mødelokaler i München, på Christiansborg og i Nuuk, springer bøgen ud med sit næsten gennemsigtige lysegrønne løv.
    Skoven i april dufter af våd jord – mørk, rig og sødlig. Det er duften af nedbrudte blade, der langsomt formuldes. En dyb og rund duft, der føles kølig og levende på samme tid. Duften af fugtighed, der stadig ligger i mosset, blandet med de første bøgeblade, der tilfører en lys friskhed der gør vejrtrækningen dyb og inderlig.
    April er overgangen mellem noget der var og noget der er på vej på samme tid. Ikke af forrådnelse men af forvandling, alt imens jorden fortsætter sin langsomme og rolige rejse omkring solen.

    Nyd det!
    Et kærlighedsessay til april. Forårsmåneden april er den stille overgang mellem at holde vejret og endelig trække det dybt igen. Når verden føles tung af overskrifter og uro, træder april ind som et løfte om bedre tider. Ikke med larm, men med lys. Ikke med garanti, men med håb. Jeg holder af dig for dit omskiftelige vejr uden at undskylde, og for solen, der bryder frem, gennem mørke skyer. Du lærer mig, at blødhed ikke er svaghed. At det er muligt at være sårbar uden at blive knust. Du dufter af våd jord og nye begyndelser. Af hyacinter i blåt, hvidt og rødt. Af påskeliljer, der står som små sole i græsset, som om de nægter at lade mørket definere livet, mens tulipanerne står som flag, der vælger at signalere fryd frem for frygt. Anemoner der breder sig som blå og hvide åndedrag i skovbunden, mens kirsebær- og mirabeller samler mod i deres knopper – en stille beslutning om at blomstre, selv når tiderne er usikre. Hver knop er et lille insisterende ja. Bierne summer og arbejder videre uden at råbe. Humlebiernes dybe brummen er en påmindelse om, at det vedholdende er stærkere end det højlydte. Citronsommerfuglen blafrer forbi som et strejf af tro på bevægelse, og nældens takvinge folder sine mønstrede vinger ud i en partnerdans, fordi verden stadig er værd at farvelægge og skabe nye generationer i. Myrerne organiserer sig i solen, mariehønsene der også finder et solstrejf og en vej gennem visne blade og det nye grønne – små samfund der fortsætter, selv når de store synes at vakle. Du rummer både gråd og latter på samme dag. Regn og hagl mod ruden og sol i samme time. Du lærer mig, at man kan være bekymret og håbefuld på samme tid. At det skrøbelige ikke er det samme som det svage. For mens grænser diskuteres, alliancer rystes, og ord vejes tungt i mødelokaler i München, på Christiansborg og i Nuuk, springer bøgen ud med sit næsten gennemsigtige lysegrønne løv. Skoven i april dufter af våd jord – mørk, rig og sødlig. Det er duften af nedbrudte blade, der langsomt formuldes. En dyb og rund duft, der føles kølig og levende på samme tid. Duften af fugtighed, der stadig ligger i mosset, blandet med de første bøgeblade, der tilfører en lys friskhed der gør vejrtrækningen dyb og inderlig. April er overgangen mellem noget der var og noget der er på vej på samme tid. Ikke af forrådnelse men af forvandling, alt imens jorden fortsætter sin langsomme og rolige rejse omkring solen. Nyd det!
    Yay
    Like
    Love
    10
    2 Comments 0 Shares 1K Views
More Results

Sign In to your Account

Welcome back! Please enter your details

Do not have an account? Sign Up

Create a new account

Already have an account? Sign In