• Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade?

    Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København.

    Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til

    Dine opgaver:
    - Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager
    - Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater
    - Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet
    - Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR

    De leder efter dig, der:
    - Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring
    - Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale
    - Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme
    - Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger
    - Har en relevant videregående uddannelse

    Du får:
    Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent
    Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling
    Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København
    Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt

    Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel.

    Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/

    #Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice
    Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade? 💙 Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København. Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til ⚖️ Dine opgaver: - Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager 📞 - Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater - Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet - Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR De leder efter dig, der: - Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring - Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale 🗣️ - Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme - Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger - Har en relevant videregående uddannelse 🎓 Du får: Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent 🤝 Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel. Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/ #Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene

    Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag.

    Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet.

    Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet.

    Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage.

    Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne.
    kl 10:00 - 15:00

    Mobilfoto: Carsten H
    Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag. Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet. Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet. Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage. Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne. kl 10:00 - 15:00 Mobilfoto: Carsten H
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 497 Views
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Comments 0 Shares 708 Views
  • så kan jeg løfte lidt af sløret for årets julemysterie. Denne gang vil det involvere dametasker!

    Jeg har været på jagt efter billeder, og nogle gange bliver man overrasket. Jeg fandt som forventet gamle DalleValle kataloger, lidt Illum og nogle fra Magasin, så jeg kunne orientere mig i udvalget, og der faldt jeg så helt tilfældigt over et katalog, jeg ikke lige havde forventet: Et guldtrækkeri-katalog. Og det viste sig at have alt muligt i uniformer og sabler og andet godt, hvor der naturligvis er forskellige arbejder i guldtråd. Sådanne sabler har jeg set før - min farmors far havde et par stykker af dem, da han var officer. Bl.a. en som den yderst til venstre.

    Men det var dametasker, vi kom fra. De ændrer sig ikke meget fra år til år - damemoden kan jeg konstatere, var i 30'erne noget af det kedeligste, husmoragtige, vi nogen sinde har lagt krop til. Det gør helt ondt at tænke sig Adeline iført den slags.

    Jeg kunne ikke finde tasker fra det helt rigtige julekatalog, men der er ikke meget forskel på dem, jeg fandt. Så her er lidt forskellige.

    så kan jeg løfte lidt af sløret for årets julemysterie. Denne gang vil det involvere dametasker! Jeg har været på jagt efter billeder, og nogle gange bliver man overrasket. Jeg fandt som forventet gamle DalleValle kataloger, lidt Illum og nogle fra Magasin, så jeg kunne orientere mig i udvalget, og der faldt jeg så helt tilfældigt over et katalog, jeg ikke lige havde forventet: Et guldtrækkeri-katalog. Og det viste sig at have alt muligt i uniformer og sabler og andet godt, hvor der naturligvis er forskellige arbejder i guldtråd. Sådanne sabler har jeg set før - min farmors far havde et par stykker af dem, da han var officer. Bl.a. en som den yderst til venstre. Men det var dametasker, vi kom fra. De ændrer sig ikke meget fra år til år - damemoden kan jeg konstatere, var i 30'erne noget af det kedeligste, husmoragtige, vi nogen sinde har lagt krop til. Det gør helt ondt at tænke sig Adeline iført den slags. Jeg kunne ikke finde tasker fra det helt rigtige julekatalog, men der er ikke meget forskel på dem, jeg fandt. Så her er lidt forskellige.
    Like
    1
    0 Comments 1 Shares 770 Views
  • Skuddrama ved Trumps dørtrin:

    FBI efterforsker blodig nat i Washington USA’s præsident, Donald Trump, befandt sig under hændelsen i Det Hvide Hus.

    Secret Service, der står for beskyttelsen af blandt andre den amerikanske præsident, bekræfter i et opslag på X, at det har modtaget meldingerne.

    – Vi er bekendte med meldinger om, at der er blevet affyret skud nær 17th Street og Pennsylvania Avenue NW, og vi arbejder på at få oplysningerne bekræftet af mandskab på stedet.

    #Socii #skuddrame #DetHviderHus #USA #DonaldJTrump
    <h2>Skuddrama ved Trumps dørtrin:</h2>FBI efterforsker blodig nat i Washington USA’s præsident, Donald Trump, befandt sig under hændelsen i Det Hvide Hus. Secret Service, der står for beskyttelsen af blandt andre den amerikanske præsident, bekræfter i et opslag på X, at det har modtaget meldingerne. – Vi er bekendte med meldinger om, at der er blevet affyret skud nær 17th Street og Pennsylvania Avenue NW, og vi arbejder på at få oplysningerne bekræftet af mandskab på stedet. #Socii #skuddrame #DetHviderHus #USA #DonaldJTrump
    PRESSE-FOTOS.DK
    Skuddrama ved Trumps dørtrin: FBI efterforsker blodig nat i Washington
    USA’s forbundspoliti, FBI, er til stede nær Det Hvide Hus i Washington D.C., efter at der er blevet affyret skud. Det skriver FBI’s direktør, Kash Patel,
    0 Comments 0 Shares 772 Views
  • Strømsvigt udsætter åbning – gæster gik forgæves

    Et større strømsvigt torsdag eftermiddag har skabt problemer for Danny & Mick, som nu må udsætte deres planlagte åbning.

    Ifølge en besked slået op til gæsterne opstod strømproblemerne omkring klokken 14 torsdag, hvor både lys, køleanlæg og flere andre installationer satte ud. Trods mange timers elarbejde torsdag eftermiddag og aften lykkedes det ikke at få strømmen genetableret.

    Det betyder, at butikken ikke kunne åbne fredag som ellers annonceret.

    Vi beklager meget. Du/I er gået forgæves,” skriver Danny & Mick i opslaget til kunderne.

    Den uventede situation har skabt frustration blandt gæster, der var mødt op til åbningen, men samtidig mødes der også forståelse for, at tekniske problemer som strømnedbrud kan være svære at forudsige.

    Ejeren oplyser, at der vil komme en ny dato for åbningen, så snart der er overblik over situationen og strømmen igen fungerer stabilt.

    Lokalt her i Hedehusnene er der flere, der har bemærket problemerne, og mange håber nu, at stedet snart kan slå dørene op som planlagt.

    Ny dato: 15 Juni kl 12:00 ( Har jeg hørt ude i byen )

    Mobil Fotograf: Carsten H

    Har du tip om en dato så skrive til os på mail: Tipos@onionmail.org
    Strømsvigt udsætter åbning – gæster gik forgæves Et større strømsvigt torsdag eftermiddag har skabt problemer for Danny & Mick, som nu må udsætte deres planlagte åbning. Ifølge en besked slået op til gæsterne opstod strømproblemerne omkring klokken 14 torsdag, hvor både lys, køleanlæg og flere andre installationer satte ud. Trods mange timers elarbejde torsdag eftermiddag og aften lykkedes det ikke at få strømmen genetableret. Det betyder, at butikken ikke kunne åbne fredag som ellers annonceret. Vi beklager meget. Du/I er gået forgæves,” skriver Danny & Mick i opslaget til kunderne. Den uventede situation har skabt frustration blandt gæster, der var mødt op til åbningen, men samtidig mødes der også forståelse for, at tekniske problemer som strømnedbrud kan være svære at forudsige. Ejeren oplyser, at der vil komme en ny dato for åbningen, så snart der er overblik over situationen og strømmen igen fungerer stabilt. Lokalt her i Hedehusnene er der flere, der har bemærket problemerne, og mange håber nu, at stedet snart kan slå dørene op som planlagt. Ny dato: 15 Juni kl 12:00 ( Har jeg hørt ude i byen ) Mobil Fotograf: Carsten H Har du tip om en dato så skrive til os på mail: Tipos@onionmail.org
    Wow
    1
    2 Comments 0 Shares 408 Views
  • SpaceX-raket falder i havet

    SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Startbase i Texas og landede så i havet.

    Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas.

    Raketten er faldet ned i Det Indiske Ocean som planlagt, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

    Rejsen forløb ikke helt uden problemer, men SpaceX-medarbejderne jublede efter testflyvningen, viser en livestream.

    Fartøjet er tårnhøjt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket.

    #Socii #ElunMusk #SpaceX
    <h2>SpaceX-raket falder i havet</h2>SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Startbase i Texas og landede så i havet. Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas. Raketten er faldet ned i Det Indiske Ocean som planlagt, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP. Rejsen forløb ikke helt uden problemer, men SpaceX-medarbejderne jublede efter testflyvningen, viser en livestream. Fartøjet er tårnhøjt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket. #Socii #ElunMusk #SpaceX
    POLITIKEN.DK
    SpaceX-raket falder i havet
    SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Starbase i Texas og landede så i havet.
    0 Comments 0 Shares 377 Views
  • 5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad

    - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen



    For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion.



    I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser.



    Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål.

    Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser



    Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats:

    En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det.



    Spørgsmålet er nu:

    Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed?







    Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary)



    https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ
    5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion. I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser. Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål. Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats: En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det. Spørgsmålet er nu: Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed? Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary) https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ
    Like
    3
    0 Comments 0 Shares 856 Views
  • Flere danskere passer på hovedet...

    Cykelhjelmen er blevet et hit og flere danskere end nogensinde før kører cykel med hjelm på. Det skyldes både kampagner og kulturændringer, men også at en usikker verden giver os lyst til at passe på os selv!

    Hvis man spørger turister, hvad der er specielt ved Danmark, vil man sikkert få mange svar.
    Nogle synes, vi har meget stil. Andre lægger mærke til barnevognene, der står uden for caféer og restauranter.
    Men en ting, der virkelig skiller os ud fra (næsten) alle andre lande, er, hvor mange cykler, der dog er. I hundredvis kører danskerne til studie, på arbejde, i supermarkedet eller på besøg hos hinanden eller i naturen på to hjul - Og det foregår mere og mere sikkert.

    Se også ind på "Danmark Mit fædreland": https://socii.dk/groups/3520260322115735

    #Socii #cykelkhjelmen #samfund #Danmark #fællesskab #sikkerhed
    <h2>😉 Flere danskere passer på hovedet...</h2>Cykelhjelmen er blevet et hit og flere danskere end nogensinde før kører cykel med hjelm på. Det skyldes både kampagner og kulturændringer, men også at en usikker verden giver os lyst til at passe på os selv! Hvis man spørger turister, hvad der er specielt ved Danmark, vil man sikkert få mange svar. Nogle synes, vi har meget stil. Andre lægger mærke til barnevognene, der står uden for caféer og restauranter. Men en ting, der virkelig skiller os ud fra (næsten) alle andre lande, er, hvor mange cykler, der dog er. I hundredvis kører danskerne til studie, på arbejde, i supermarkedet eller på besøg hos hinanden eller i naturen på to hjul - <b>Og det foregår mere og mere sikkert.</b> Se også ind på <b>"Danmark Mit fædreland"</b>: https://socii.dk/groups/3520260322115735 #Socii #cykelkhjelmen #samfund #Danmark #fællesskab #sikkerhed
    Like
    1
    5 Comments 0 Shares 628 Views
  • Samarbejde med den lokale musikskole her til aften:

    Cello – og klaverkoncert med unge talenter
    torsdag den 21. maj kl. 18.30-19.30 i Helikon Musik & Teatercafé

    Gratis koncert med tre lovende talenter fra Rudersdal Musik- og Billedskole med værker af Bach, Chopin, Saint-Saëns, Schubert og Vivaldi, når Christine (cello), Frieda (cello) og Yago (klaver). De tre musikere er alle aktive deltagere i nationale og internationale musikkonkurrencer, og nu har du altså muligheden for at opleve de lokale talenter helt tæt på.

    Samarbejde giver mere liv i lokalsamfundet.
    Samarbejde med den lokale musikskole her til aften: Cello – og klaverkoncert med unge talenter torsdag den 21. maj kl. 18.30-19.30 i Helikon Musik & Teatercafé Gratis koncert med tre lovende talenter fra Rudersdal Musik- og Billedskole med værker af Bach, Chopin, Saint-Saëns, Schubert og Vivaldi, når Christine (cello), Frieda (cello) og Yago (klaver). De tre musikere er alle aktive deltagere i nationale og internationale musikkonkurrencer, og nu har du altså muligheden for at opleve de lokale talenter helt tæt på. Samarbejde giver mere liv i lokalsamfundet.
    Like
    Yay
    Love
    13
    1 Comments 0 Shares 559 Views
More Results

Sign In to your Account

Welcome back! Please enter your details

Do not have an account? Sign Up

Create a new account

Already have an account? Sign In