• Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 711 Visninger
  • https://d.tube/watch/UxZBhsGqGx844GhFzw47vc For godt et år siden , lånte jeg en masse gamle Kassette Bånd , af min gamle ven og kammerat , - Kunstneren , Claus Jørgensen. - Nu er jeg nået til de spændende 4 spors optagelser, - her er det Steelfingers med bl.a. Guitaristen Niels Baes , som desværre ikke er i blandt os mere. - Det hele kommer til at ligge på det europæiske ; D.Tube - under navnet , "kimk" . - og på det danske sociale medie ; " Socii " - under navnet , Kim Johansen. - Kun undtagelsesvis bliver noget af dette lagt på F.B. -- Dette har nok især interesse for Ringsteds tidligere Rock musik Miljø , - men alle er selvfølgeligt velkomne til at logge ind og lytte med.
    https://d.tube/watch/UxZBhsGqGx844GhFzw47vc For godt et år siden , lånte jeg en masse gamle Kassette Bånd , af min gamle ven og kammerat , - Kunstneren , Claus Jørgensen. - Nu er jeg nået til de spændende 4 spors optagelser, - her er det Steelfingers med bl.a. Guitaristen Niels Baes , som desværre ikke er i blandt os mere. - Det hele kommer til at ligge på det europæiske ; D.Tube - under navnet , "kimk" . - og på det danske sociale medie ; " Socii " - under navnet , Kim Johansen. - Kun undtagelsesvis bliver noget af dette lagt på F.B. -- Dette har nok især interesse for Ringsteds tidligere Rock musik Miljø , - men alle er selvfølgeligt velkomne til at logge ind og lytte med.
    Yay
    Like
    Love
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 500 Visninger
  • Alle har spurgt sig selv om det: Nu har Philip Westh formentlig givet svaret

    Det kom som et stort chok for mange danskere, at den 35-årige Philip Patrick Westh forleden pludselig erkendte, at han dræbte 17-årige Emilie Meng.


    Et overgreb og drab som han er idømt livstid for.
    Nu spørg mange sig selv, om morderen også har givet svar på mange af de ubesvarede spørgsmål, som sagen er omgærdet af.
    - Med største sandsynlighed er det kun Philip Patrick Westh, der kender svarene.

    #Socii #EmilieMeng #PhilipPatrickWexth #drab
    <h2>Alle har spurgt sig selv om det: Nu har Philip Westh formentlig givet svaret</h2>Det kom som et stort chok for mange danskere, at den 35-årige Philip Patrick Westh forleden pludselig erkendte, at han dræbte 17-årige Emilie Meng. <b>Et overgreb og drab som han er idømt livstid for.</b> Nu spørg mange sig selv, om morderen også har givet svar på mange af de ubesvarede spørgsmål, som sagen er omgærdet af. - Med største sandsynlighed er det kun Philip Patrick Westh, der kender svarene. #Socii #EmilieMeng #PhilipPatrickWexth #drab
    PRESSE-FOTOS.DK
    Alle har spurgt sig selv om det: Nu har Philip Westh formentlig givet svaret
    Det kom som et stort chok for mange danskere, at den 35-årige Philip Patrick Westh forleden pludselig erkendte, at han dræbte 17-årige Emilie Meng, som
    Sad
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 432 Visninger
  • Mette Frederiksen er igen "ny" kongelig undersøger - Så er Mette- og Lars rævekager igen i spil

    Alle partier har lørdag været på Amalienborg for at meddele kongen, hvem de peger på som ny kongelig undersøger.

    Fredag gik det galt for Troels Lund Poulsen med regeringsforhandlingerne.
    Lørdag eftermiddag klokken 14.00 står det så klart, hvem den ny kongelige undersøger er.

    En katastrofe for danskerne og det danske samfund!

    Håber på et nyt folketingsvalg ved første mistillid til en rød "SM" regering.

    #Socii #Regeringsdannelse #MetteFrederiksen #LarsLøkkeRasmussen #rævekager
    <h2>😠 Mette Frederiksen er igen "ny" kongelig undersøger - Så er Mette- og Lars rævekager igen i spil</h2>Alle partier har lørdag været på Amalienborg for at meddele kongen, hvem de peger på som ny kongelig undersøger. Fredag gik det galt for Troels Lund Poulsen med regeringsforhandlingerne. Lørdag eftermiddag klokken 14.00 står det så klart, hvem den ny kongelige undersøger er. <h2>🧐 En katastrofe for danskerne og det danske samfund!</h2>Håber på et nyt folketingsvalg ved første mistillid til en rød "SM" regering. #Socii #Regeringsdannelse #MetteFrederiksen #LarsLøkkeRasmussen #rævekager
    PRESSE-FOTOS.DK
    Mette Frederiksen er ny kongelig undersøger
    Alle partier har lørdag været på Amalienborg for at meddele kongen, hvem de peger på som ny kongelig undersøger. Fredag gik det galt for Troels Lund
    Angry
    1
    2 Kommentarer 0 Delinger 572 Visninger
  • Flere danskere passer på hovedet...

    Cykelhjelmen er blevet et hit og flere danskere end nogensinde før kører cykel med hjelm på. Det skyldes både kampagner og kulturændringer, men også at en usikker verden giver os lyst til at passe på os selv!

    Hvis man spørger turister, hvad der er specielt ved Danmark, vil man sikkert få mange svar.
    Nogle synes, vi har meget stil. Andre lægger mærke til barnevognene, der står uden for caféer og restauranter.
    Men en ting, der virkelig skiller os ud fra (næsten) alle andre lande, er, hvor mange cykler, der dog er. I hundredvis kører danskerne til studie, på arbejde, i supermarkedet eller på besøg hos hinanden eller i naturen på to hjul - Og det foregår mere og mere sikkert.

    Se også ind på "Danmark Mit fædreland": https://socii.dk/groups/3520260322115735

    #Socii #cykelkhjelmen #samfund #Danmark #fællesskab #sikkerhed
    <h2>😉 Flere danskere passer på hovedet...</h2>Cykelhjelmen er blevet et hit og flere danskere end nogensinde før kører cykel med hjelm på. Det skyldes både kampagner og kulturændringer, men også at en usikker verden giver os lyst til at passe på os selv! Hvis man spørger turister, hvad der er specielt ved Danmark, vil man sikkert få mange svar. Nogle synes, vi har meget stil. Andre lægger mærke til barnevognene, der står uden for caféer og restauranter. Men en ting, der virkelig skiller os ud fra (næsten) alle andre lande, er, hvor mange cykler, der dog er. I hundredvis kører danskerne til studie, på arbejde, i supermarkedet eller på besøg hos hinanden eller i naturen på to hjul - <b>Og det foregår mere og mere sikkert.</b> Se også ind på <b>"Danmark Mit fædreland"</b>: https://socii.dk/groups/3520260322115735 #Socii #cykelkhjelmen #samfund #Danmark #fællesskab #sikkerhed
    Like
    1
    5 Kommentarer 0 Delinger 630 Visninger
  • Hvor dumme tro I egentlig vi er?

    Hverken Grønlændere eller Danskere hopper på den der. Det siger han kun for at dæmpe gemytterne, og få os til at sænke paraderne. Før man slår til.

    Kan USA da for helvede ikke bare pisse ad helvede til, der er ikke andet end krig, død og ødelæggelse og frygt i kølvandet af dem.

    Synes faktisk Grønland skulle smide dem alle ud, og så kan vi gøre det samme.

    https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/ambassadoer-afsloerer-trump-har-droppet-det/11185353
    <b>Hvor dumme tro I egentlig vi er?</b> Hverken Grønlændere eller Danskere hopper på den der. Det siger han kun for at dæmpe gemytterne, og få os til at sænke paraderne. Før man slår til. Kan USA da for helvede ikke bare pisse ad helvede til, der er ikke andet end krig, død og ødelæggelse og frygt i kølvandet af dem. Synes faktisk Grønland skulle smide dem alle ud, og så kan vi gøre det samme. https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/ambassadoer-afsloerer-trump-har-droppet-det/11185353
    Like
    Yay
    4
    4 Kommentarer 0 Delinger 793 Visninger
  • Gigantisk blå kovending:

    Partier bryder nu centralt valgløfte for at gøre Troels Lund til statsminister og gøre det lettere for kongelig undersøger, at forhandle sig frem til en blå regering med ham som statsminister, har Liberal Alliance og Konservative slugt en kamel i sværvægterklassen.

    De to partier er gået væk fra et helt centralt valgløfte, som har været et stort og omdiskuteret emne for danskerne og i Folketingssalen.

    Det er folketingsmedlemmet Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance, der skriver på det sociale medie X, at Liberal Alliance og Konservative for at gøde jorden for en blå regering ledet af Troels Lund Poulsen har accepteret, at store bededag ikke bliver genindført.

    #Socii #regeringsdannelse #BlåRegering #TroelsLundPoulsen
    <h2>🤔 Gigantisk blå kovending:</h2>Partier bryder nu centralt valgløfte for at gøre Troels Lund til statsminister og gøre det lettere for kongelig undersøger, at forhandle sig frem til en blå regering med ham som statsminister, har Liberal Alliance og Konservative slugt en kamel i sværvægterklassen. De to partier er gået væk fra et helt centralt valgløfte, som har været et stort og omdiskuteret emne for danskerne og i Folketingssalen. Det er folketingsmedlemmet Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance, der skriver på det sociale medie X, at Liberal Alliance og Konservative for at gøde jorden for en blå regering ledet af Troels Lund Poulsen har accepteret, at store bededag ikke bliver genindført. #Socii #regeringsdannelse #BlåRegering #TroelsLundPoulsen
    PRESSE-FOTOS.DK
    Gigantisk blå kovending: Partier bryder nu centralt valgløfte for at gøre Troels Lund til statsminister
    For at gøre det muligt for Troels Lund Poulsen (V) bliver statsminister, har flere blå partier foretaget en fuldstændig kovending på en sag, som har været
    Haha
    Angry
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 648 Visninger
  • HUSK: TARA - der kæmper imod folkedrabet.

    Nogen, der har set det her i de danske medier?

    Israel kidnappede dem i internationalt farvand!
    Tilladt af EU - ligesom de tillader folkedrabet.

    Hvorfor omtaler de ikke Tara - fordi hun er jøde, men ikke zionist?

    https://x.com/JensHaagen/status/2057097258945118450?s=20

    Design Mik Sørensen.
    https://www.facebook.com/groups/510524920135109/posts/1700978671089722/
    HUSK: TARA - der kæmper imod folkedrabet. Nogen, der har set det her i de danske medier? Israel kidnappede dem i internationalt farvand! Tilladt af EU - ligesom de tillader folkedrabet. Hvorfor omtaler de ikke Tara - fordi hun er jøde, men ikke zionist? https://x.com/JensHaagen/status/2057097258945118450?s=20 Design Mik Sørensen. https://www.facebook.com/groups/510524920135109/posts/1700978671089722/
    Like
    Sad
    4
    3 Kommentarer 0 Delinger 692 Visninger
  • Kraftigt jordskælv rystede Danmark og Sverige

    Onsdag eftermiddag blev store dele af Sjælland ramt af et usædvanligt kraftigt jordskælv, som kunne mærkes både i Danmark og det sydlige Sverige. Jordskælvet blev registreret klokken 16.14 og målte 3,9 på Richterskalaen med epicenter i Køge Bugt syd for København.

    Flere borgere beskriver på sociale medier og i lokale grupper, hvordan rystelserne kom pludseligt med en dyb rumlen under bygningerne. I Taastrup kunne jordskælvet tydeligt mærkes i boligblokke, hvor beboere fortæller om kraftige vibrationer og en lav rumlende lyd, der fik hele bygningen til at ryste i få sekunder.

    “Det lød som et tungt godstog under blokken, og hele lejligheden begyndte at ryste,” fortæller en beboer fra Taastrup, som oplevede skælvet direkte fra sin lejlighed.

    Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er der tale om et af de største jordskælv registreret i Danmark i nyere tid. Rystelserne blev mærket flere steder på Sjælland, herunder København, Roskilde, Taastrup og Køge – samt i Malmö på den svenske side af Øresund.

    Mange danskere søgte kort efter information online, da flere først troede, at der var tale om en eksplosion eller kraftige byggearbejder. Vinduer klirrede, møbler bevægede sig, og enkelte meldte om revner i vægge, men der er indtil videre ikke rapporteret om alvorlige personskader.

    GEUS oplyser, at mindre jordskælv forekommer jævnligt i Danmark, men de fleste er så svage, at de kun registreres af måleinstrumenter. Dette jordskælv skilte sig dog ud ved både sin styrke og det store område, hvor det kunne mærkes.

    Seismologer vurderer samtidig, at risikoen for større efterskælv er lav, og hvis der kommer efterskælv, forventes de at være betydeligt svagere end hovedskælvet.

    Fakta om jordskælvet

    Tidspunkt: 20. maj 2026 kl. 16.14
    Styrke: 3,9 på Richterskalaen
    Epicenter: Køge Bugt syd for København
    Registreret af: GEUS
    Mærket i: Store dele af Sjælland samt det sydlige Sverige
    Lokale meldinger: Rumlen og rystelser i blandt andet Taastrup og København

    har du foto/video kan du send til os på: Tipos@onionmail.org
    Kraftigt jordskælv rystede Danmark og Sverige Onsdag eftermiddag blev store dele af Sjælland ramt af et usædvanligt kraftigt jordskælv, som kunne mærkes både i Danmark og det sydlige Sverige. Jordskælvet blev registreret klokken 16.14 og målte 3,9 på Richterskalaen med epicenter i Køge Bugt syd for København. Flere borgere beskriver på sociale medier og i lokale grupper, hvordan rystelserne kom pludseligt med en dyb rumlen under bygningerne. I Taastrup kunne jordskælvet tydeligt mærkes i boligblokke, hvor beboere fortæller om kraftige vibrationer og en lav rumlende lyd, der fik hele bygningen til at ryste i få sekunder. “Det lød som et tungt godstog under blokken, og hele lejligheden begyndte at ryste,” fortæller en beboer fra Taastrup, som oplevede skælvet direkte fra sin lejlighed. Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er der tale om et af de største jordskælv registreret i Danmark i nyere tid. Rystelserne blev mærket flere steder på Sjælland, herunder København, Roskilde, Taastrup og Køge – samt i Malmö på den svenske side af Øresund. Mange danskere søgte kort efter information online, da flere først troede, at der var tale om en eksplosion eller kraftige byggearbejder. Vinduer klirrede, møbler bevægede sig, og enkelte meldte om revner i vægge, men der er indtil videre ikke rapporteret om alvorlige personskader. GEUS oplyser, at mindre jordskælv forekommer jævnligt i Danmark, men de fleste er så svage, at de kun registreres af måleinstrumenter. Dette jordskælv skilte sig dog ud ved både sin styrke og det store område, hvor det kunne mærkes. Seismologer vurderer samtidig, at risikoen for større efterskælv er lav, og hvis der kommer efterskælv, forventes de at være betydeligt svagere end hovedskælvet. Fakta om jordskælvet Tidspunkt: 20. maj 2026 kl. 16.14 Styrke: 3,9 på Richterskalaen Epicenter: Køge Bugt syd for København Registreret af: GEUS Mærket i: Store dele af Sjælland samt det sydlige Sverige Lokale meldinger: Rumlen og rystelser i blandt andet Taastrup og København har du foto/video kan du send til os på: Tipos@onionmail.org
    Like
    1
    0 Kommentarer 1 Delinger 630 Visninger
  • Føler du dig også umyndiggjort for dine egne penge

    Mine bedsteforældre og deres forældre sparede op "under madrassen" og det kom ingen ved hvor mange penge de havde, da de gik på folkepension.


    Det er svært at være den ældre generation i vore dage

    Lovgiverne har givet bankerne lov til at kigge dig over skulderen.
    Pensionist tilværelsen: Alle stræber efter at have en god "tredje fase i livet" og det er en god idé at spare op - men hvis du officielt spare op (penge i banken), tager myndighederne pengene fra dine pensionstillæg, så du i virkeligheden bruger din opsparing til selv forsørgelse, i stedet for at forsøde pensionstilværelsen.

    "Kontanterne skal via banken før du kan bruge dem til større indkøb": Der er som udgangspunkt ikke noget maksimum for, hvor mange penge du samlet set må indsætte på din bankkonto om måneden, hvis der er tale om lovlige overførsler fra eksempelvis løn eller opsparing.

    - Men Indsætter du derimod fysiske kontanter, er der ofte praktiske grænser og skærpede regler, du skal være opmærksom på, grænser i hæveautomater (ATM):

    De fleste pengeinstitutter (herunder Danske Bank, Nordea, Sydbank og de fleste lokalbanker) har en automatisk grænse på mellem 15.000 kr. og 20.000 kr. om måneden for, hvad du kan indsætte via deres kontantautomater.
    Ved kassen i banken: Hvis du skal indsætte større kontantbeløb, kan du ofte gøre det ved personlig henvendelse i banken, men her vil der ofte være et gebyr forbundet med det.

    Dokumentationskrav (Hvidvaskloven): Bankerne er ved lov forpligtet til at kende deres kunder. Hvis du indsætte usædvanligt store kontante beløb (typisk over 10.000-20.000 kr.) vil banken ofte stille spørgsmål ved, hvor pengene stammer fra.
    Du skal derfor kunne fremvise dokumentation, såsom en kvittering, lønseddel eller salgsaftale, hvis banken beder om det.

    Værd at vide: Hvis du har optjent en større kontant sum over en længere periode, og ønsker at indsætte den på én gang, er det en god idé at kontakte din bank og give dem besked på forhånd, så du slipper for unødvendige forsinkelser i forbindelse med hvidvaskreglerne.

    Føler du dig lidt umyndiggjort for dine egne?
    <h2>😠 Føler du dig også umyndiggjort for dine egne penge</h2>Mine bedsteforældre og deres forældre sparede op "under madrassen" og det kom ingen ved hvor mange penge de havde, da de gik på folkepension. <h2>Det er svært at være den ældre generation i vore dage</h2>Lovgiverne har givet bankerne lov til at kigge dig over skulderen. <b>Pensionist tilværelsen:</b> Alle stræber efter at have en god "tredje fase i livet" og det er en god idé at spare op - men hvis du officielt spare op (penge i banken), tager myndighederne pengene fra dine pensionstillæg, så du i virkeligheden bruger din opsparing til selv forsørgelse, i stedet for at forsøde pensionstilværelsen. <b>"Kontanterne skal via banken før du kan bruge dem til større indkøb":</b> Der er som udgangspunkt ikke noget maksimum for, hvor mange penge du samlet set må indsætte på din bankkonto om måneden, hvis der er tale om lovlige overførsler fra eksempelvis løn eller opsparing. - Men Indsætter du derimod fysiske kontanter, er der ofte praktiske grænser og skærpede regler, du skal være opmærksom på, grænser i hæveautomater (ATM): De fleste pengeinstitutter (herunder Danske Bank, Nordea, Sydbank og de fleste lokalbanker) har en automatisk grænse på mellem 15.000 kr. og 20.000 kr. om måneden for, hvad du kan indsætte via deres kontantautomater. Ved kassen i banken: Hvis du skal indsætte større kontantbeløb, kan du ofte gøre det ved personlig henvendelse i banken, men her vil der ofte være et gebyr forbundet med det. Dokumentationskrav (Hvidvaskloven): Bankerne er ved lov forpligtet til at kende deres kunder. Hvis du indsætte usædvanligt store kontante beløb (typisk over 10.000-20.000 kr.) vil banken ofte stille spørgsmål ved, hvor pengene stammer fra. Du skal derfor kunne fremvise dokumentation, såsom en kvittering, lønseddel eller salgsaftale, hvis banken beder om det. Værd at vide: Hvis du har optjent en større kontant sum over en længere periode, og ønsker at indsætte den på én gang, er det en god idé at kontakte din bank og give dem besked på forhånd, så du slipper for unødvendige forsinkelser i forbindelse med hvidvaskreglerne. <b>Føler du dig lidt umyndiggjort for dine egne?</b>
    Angry
    Like
    3
    2 Kommentarer 0 Delinger 590 Visninger
Flere resultater

Log ind på din konto

Velkommen tilbage

Har du ikke en konto? Tilmeld dig

Opret en bruger

Har du allerede en konto? Log ind