Synkende byer i verden som følge af klimaforandringerne Kiruna, Sverige. Byen i Nord-Sverige synker fordi undergrunden er ved at give efter på grund af udvidelsen af verdens største underjordiske jernmalmmine Venedig, Italien. En af verdens mest berømte "synkende byer", selv om takten er nedsat til få milimeter om året ved hjælp af stop for pumpning af byens grundvand. Shanghai, Kina. I Shanghai er trækket på grundvandet så voldsomt nu, at byen synker fem centimeter om året ifølge et andet studie fra University of Rhode Island. Jakarta, Indonesien. Millionbyen synker 20 centimeter om året. Blandt andet som følge af grundvandsudpumpning. Myndighederne operer med en delvis udflytning af befolkningen. Houston, USA. To tommer om året synker storbyen i Texas. Også her er det grundvandsudpumpning. Miami, USA. Miamis havniveau stiger hurtigere end i andre dele af verden. Dhaka, Bangladesh. Stigende havmasser truer med at oversvømme 17 procent af Bangladesh. Rotterdam, Holland. 90 procent af Rotterdam ligger de facto under havets overflade, hvilket gør byen følsom når det gælder stigende verdenshave. Alexandria, Egypten. Den egyptiske badebys populære strande risikerer at blive opslugt af stigende verdenshave. Bangkok, Thailand. Grunden under Bangkok synker med 10 millimeter hvert eneste år. Det gør fremtiden usikker for Thailands hovedstad. Storbyen ligger i forvejen blot en halv til to meter over havets overflade. https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen

“”Det batter alligevel ikke.” “Det er allerede for sent.” Klimadebatten er fuld af påstande, der måske lyder overbevisende, men som ikke holder, når man ser nærmere efter. Og det kan være med til at stjæle både håb og handlekraft. Mediet Imagine5 har udsat seks sejlivede myter for et tiltrængt reality check. https://imagine5.com/articles/six-climate-myths-busted/

5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion. I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser. Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål. Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats: En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det. Spørgsmålet er nu: Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed? Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary) https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ

Dagens Arne : Den straf, som guden pålagde Kassandra: - hun talte sandt, men ingen ville høre - den gælder stadig som et evigt mantra: at sandhed mødes af et lukket øre. Der er kun ét, vi ved om vores skæbne: Vi vandrer stadig frem mod vores død. Men blindhed lader nådigt sindet væbne sig med en tro på evighedens glød. Vi stod i angsten for et Hiroshima og ånded’ ud, da faren drev forbi. Nu har vi sønderslået vores klima men ænser ikke faren, vi er i. For sandhed visner altid hen i tørke. Vi søger blindhed – trygheden ved mørke. ©Arne Herløv Petersen

Flere europæiske byer har de seneste år lavet forskellige forbud, der skal forsøge at holde folk væk fra klimabelastende fristelser. Mens Amsterdam er den første by til at forbyde reklamer for både kød og fossile brændsler, har andre byer lavet lignende tiltag. I Edinburgh i Skotland har man forbudt reklamer for benzinbiler og eksotiske ferier på kommunalt ejede pladser. Også i Stockholm kan man i løbet af sommeren se, at reklamer for flyrejser og benzinbiler vil blive revet ned, efter hovedstadens rådhus i efteråret vedtog at forbyde markedsføring af fossile brændsler i byens offentlige rum. https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-amsterdam-er-det-blevet-forbudt-reklamere-bacon-og-benzinbiler

Status på den grønne boligomstilling 2025 - Hvordan motivere pengeinstitutterne boligejerne fra passiv overvejelse til reel handling? Den grønne boligomstilling er stagneret. Bolius og Realdanias 2025-rapport afslører, at den initiale motivation har ramt en økonomisk mur, hvilket kræver en gennemgribende strategisk genovervejelse af markedsindsatsen og adfærdsmæssig ESG-integration. Stagnerende adfærd: 80 % af danskerne agerer bæredygtigt, men væksten er ophørt siden 2024. For finansielle aktører varsler denne markedsmætning øget risiko i grønne låneporteføljer, hvis ikke der skabes nye incitamentsstrukturer. Decoupling af krise og vaner: Affaldssortering (65 %) er konsolideret, men el- og vandbesparelser er faldet til 2021-niveau. Det bekræfter, at adfærden var krisestyret snarere end værdidrevet, hvilket udfordrer de langsigtede klimamål. Voksende videnskløft: Vidensniveauet er faldet markant til 58 %. Da komplekse tiltag som arealoptimering (7 %) og materialevalg (11 %) fortsat er i bunden, udgør manglende viden nu en barriere på linje med prisen. Pengeinstitutter skal adressere prisbarrieren for de under 40-årige, mens videnskløften for de under 30-årige via rådgivningsbaserede værditilbud. Vi skal vinde tilliden hos de 10 % skeptikere (især mænd) ved at skifte fokus fra isoleret produktsalg til professionelle partnerskaber, der guider boligejeren sikkert gennem de sværeste investeringer. Pengeinstitutterne privatrådgivere står overfor en ændret opgave der kræver uddannelse. Læs mere: https://realdania.dk/projekter/bo-baeredygtigt

Ekstremt vejr sender forsikringspræmier i vejret, truer forsyningskæder og kan destabilisere det europæiske finanssystem. Læs de seneste tal, og hvad virksomheder kan gøre for at klimatilpasse sig. https://www.csr.dk/klimarisiko-er-ikke-fremtidens-problem-det-er-nu

Og politiet? Næ, de griber ikke ind , det er jo ikke en samfundsskadelig klima eller miljø demonstration . https://politiken.dk/danmark/art10843113/Fans-i-march-så-stort-på-hooliganpakken-»Jeg-kan-ikke-lide-det-far«

Fremtidens danske industri integrerer bæredygtighed, menneskelig centreret teknologi og robusthed - Industri 5.0: Klimapositivitet er benhård risikostyring. Rapporten "Mod en klimapositiv industri 2026" (Green Horizon/CONCITO/DDC) fastslår, at med 7 ud af 9 planetære grænser overskredet (Stockholm Resilience Centre, 2025), er driftsoptimering alene utilstrækkelig. Her er tre afgørende skift, der definerer vinderne i 2026 frem mod 2050: Omnibus-paradokset: Mens EU’s Omnibus-pakke lemper de juridiske rapporteringskrav (CSRD) for SMV’er men pengeinstitutternes ansvar er ikke ændret iht SFDR. Pengeinstitutterne er de nye gatekeepere; adgang til kapital kræver i dag ESG-dokumentation idet det er en risiko for virksomhedens overlevelse og dermed også for pengeinstituttet Industri 5.0: Vi bevæger os fra Industri 4.0’s rene effektivisering mod menneskecentreret robusthed. Virksomheder, der fejler i social værdiskabelse, mister ikke blot legitimitet, men også adgangen til fremtidens talenter. Cirkularitet som geopolitisk værn: Ressourceeffektivitet er jeres stærkeste forsvar mod forsyningskædechok og "friendshoring". Cirkulær økonomi er i dag et strategisk redskab til råstoffsikkerhed i en uforudsigelig verden. Pengeinstitutterne transformerer sig fra långivere til aktive gatekeepere. Pengeinstitutterne bærer et tungt ansvar for at guide SMV’er gennem de finansielle overgangsrisici – fejler de, undergraves dansk industris samlede modstandskraft. Læs den fulde rapport: https://concito.dk/analyser/mod-klimapositiv-industri-trends-rammer-baeredygtig-robust-dansk-industri Se og lyt til ai-video med baggrund i rapporten (8 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/858b6ab9-5a80-4925-8378-1701f565df90/artifact/4ae63e0e-bfa0-4384-9c7e-738ce969d7b7

Klimamålet er et politisk begreb. Selvom vi holder Klimamålet udleder vi for meget. https://www.information.dk/indland/2026/05/intet-maa-gaa-galt-danmarks-klimamaal-holdes?kupon=eyJpYXQiOjE3Nzg2NjQ2MTIsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4Mzk2NTYifQ.xZ6NJews7aUVAcj6oedj0A