Så blev klokken ti minutter i otte, og det er præcis ni år siden jeg ringede til Møllen og sagde de nødvendige ord:

"Jeg vil være ædru."

Den vigtigste beslutning i mit voksne liv, og en beslutning der trods sin enkelthed havde taget mig mange år at erkende nødvendigheden af.

Men selv når valget står mellem at leve med sygdommen eller dø af den, er det en beslutning der føles ufattelig "farlig". Indtil den er taget - for dér opdager man enkeltheden i at erkende sandheden.

Jeg hedder Per, og jeg er alkoholiker - men jeg drikker ikke.