Synkende byer i verden som følge af klimaforandringerne Kiruna, Sverige. Byen i Nord-Sverige synker fordi undergrunden er ved at give efter på grund af udvidelsen af verdens største underjordiske jernmalmmine Venedig, Italien. En af verdens mest berømte "synkende byer", selv om takten er nedsat til få milimeter om året ved hjælp af stop for pumpning af byens grundvand. Shanghai, Kina. I Shanghai er trækket på grundvandet så voldsomt nu, at byen synker fem centimeter om året ifølge et andet studie fra University of Rhode Island. Jakarta, Indonesien. Millionbyen synker 20 centimeter om året. Blandt andet som følge af grundvandsudpumpning. Myndighederne operer med en delvis udflytning af befolkningen. Houston, USA. To tommer om året synker storbyen i Texas. Også her er det grundvandsudpumpning. Miami, USA. Miamis havniveau stiger hurtigere end i andre dele af verden. Dhaka, Bangladesh. Stigende havmasser truer med at oversvømme 17 procent af Bangladesh. Rotterdam, Holland. 90 procent af Rotterdam ligger de facto under havets overflade, hvilket gør byen følsom når det gælder stigende verdenshave. Alexandria, Egypten. Den egyptiske badebys populære strande risikerer at blive opslugt af stigende verdenshave. Bangkok, Thailand. Grunden under Bangkok synker med 10 millimeter hvert eneste år. Det gør fremtiden usikker for Thailands hovedstad. Storbyen ligger i forvejen blot en halv til to meter over havets overflade. https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen

“”Det batter alligevel ikke.” “Det er allerede for sent.” Klimadebatten er fuld af påstande, der måske lyder overbevisende, men som ikke holder, når man ser nærmere efter. Og det kan være med til at stjæle både håb og handlekraft. Mediet Imagine5 har udsat seks sejlivede myter for et tiltrængt reality check. https://imagine5.com/articles/six-climate-myths-busted/

I 2025 blev der udledt næsten 30 millioner kubikmeter urenset kloakvand (en blanding af urenset spildevand og regnvand). Herunder 339 tons kvælstof. Det svarer til, at næsten en million fuldt læssede tanklastbiler er blevet hældt ud i naturen. 113 lastbiler i timen. Året inden var tallet endnu højere og svarede til cirka 1,8 millioner tanklastbiler. https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-05-21-hver-time-lukkes-113-tankbiler-med-urenset-kloakvand-ud-i-dansk-natur

I denne video bliver de nyeste NotebookLM-funktioner vist og forklarer NotebookLM er primært designet til at forbedre din læring og henvender sig derfor til forskere og undervisere https://youtu.be/a5GrWPRUViU?is=Qe2EU-r9ujlGptVN

El Niño giver et skub til klodens temperaturen, som kommer oven i den gradvise globale opvarmning. På trods af, at El Niño i sig selv kun er midlertidig, vil den ekstra varme på kloden alligevel resultere i mere intense vejrekstremer som tørke og kraftig regn, som kan ramme mange steder i verden https://www.dmi.dk/nyheder/2026/el-nino-kan-varme-2026-og-2027-op

5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion. I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser. Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål. Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats: En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det. Spørgsmålet er nu: Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed? Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary) https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ

Flere europæiske byer har de seneste år lavet forskellige forbud, der skal forsøge at holde folk væk fra klimabelastende fristelser. Mens Amsterdam er den første by til at forbyde reklamer for både kød og fossile brændsler, har andre byer lavet lignende tiltag. I Edinburgh i Skotland har man forbudt reklamer for benzinbiler og eksotiske ferier på kommunalt ejede pladser. Også i Stockholm kan man i løbet af sommeren se, at reklamer for flyrejser og benzinbiler vil blive revet ned, efter hovedstadens rådhus i efteråret vedtog at forbyde markedsføring af fossile brændsler i byens offentlige rum. https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-amsterdam-er-det-blevet-forbudt-reklamere-bacon-og-benzinbiler

Spørger vi ai, før vi spørger hinanden? ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag? Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen. 3 konsekvenser for vores faglige dannelse: 1) Relationel erosion. Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd. 2) Effektivitet vs. læring. Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.” Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring. 3) Statistik vs. erfaring. Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring. Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre. Ledelsens ansvar Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed. Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot. Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.

𝗙𝗶𝗸 𝗱𝘂 𝘀𝗲𝘁 𝗮𝗹𝗹𝗲 𝘄𝗲𝗯𝗶𝗻𝗮𝗿𝗲𝗿 𝗼𝗺 𝗔𝗜? At lede AI kræver mange overvejelser om både implementering og trivsel hos medarbejderne. I Væksthus for Ledelses webinarrække om AI kan du høre de mange facetter af at implementere og lede AI: https://www.lederweb.dk/webinar-om-ledelse-og-ai-strategisk-retning-og-vision/

14 millioner elbiler – verden har nået et vendepunkt - Midt i energikrisen – med stigende oliepriser – bliver elbiler ikke bare et grønt valg, men et økonomisk valg. I 2025 blev der solgt 14 millioner fuldt elektriske biler globalt. Det er en stigning på 27% på ét år – og næsten en fordobling siden 2022. Tallene fra IEA’s Global EV Outlook 2026 peger på én ting: Vi er ikke længere i en overgang – vi er midt i et strukturelt skifte. Fakta taler tydeligt: Kina står for 8,2 mio. biler – over halvdelen af det globale salg Europa når 2,9 mio. og en markedsandel på 28% Norge er tæt på fuld elektrificering med 97% Nye markeder i Asien og Latinamerika accelererer hurtigt USA stagnerer omkring 1,2 mio. Det mest interessante er tempoet: Fra 330.000 biler i 2015 til 14 mio. i 2025. Det er ikke lineær vækst – det er eksponentielt. Elbilen bevæger sig fra “grønt alternativ” til økonomisk og praktisk standardvalg. 2026: Elbiler runder et nyt gear I 2026 forventes globalt salg af elbiler at nå omkring 23 mio. biler – svarende til næsten 30% af alle nye biler Kina dominerer fortsat med over halvdelen af markedet, mens Europa driver udviklingen via regulering. Samtidig vokser nye markeder i Sydøstasien hurtigt, og USA er ikke længere frontløber