Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

Republikanere sender Ukraine-krav

til USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, der er kommet under pres fra en tværpolitisk gruppe af senatorer, der vil presse ham til at frigive 600 millioner dollars i militærstøtte til Ukraine og østeuropæiske allierede.

I et brev – underskrevet af tre republikanske og tre demokratiske senatorer – opfordres Hegseth til at sende pengene afsted omgående.

- En yderligere forsinkelse – især mens ministeriet angiveligt planlægger sine bekymrende tilbagetrækninger af amerikanske tropper fra regionen – risikerer at svække vores evne til at afskrække Rusland, lyder det blandt andet.

De republikanske medunderskrivere er senatorerne Kevin Cramer, Thom Tillis og Chuck Grassley.

#Socii #Ukraine #USA

Kemisk fabrik i Rusland ramt af droneangreb

Den kemiske fabrik 'Nevinnomyssk Azot' i den russiske by Nevinnomyssk i Stravropol-regionen er blevet ramt af angreb tidligt lørdag morgen.

Nevinnomyssk Azot er et af de største kemiske industrianlæg i det sydlige Rusland og leverer ifølge Ukraine både kemikalier til landbruget og til det russiske militær.

#Socii #Ukraine #krig #Rusland

Putin og den russiske hær rystes af opsigtsvækkende gennembrud for de ukrainske styrker

De ukrainske styrker har presset den russiske hær tilbage i Ukraine-krigen. Gennem nogen tid har det stået klart, at ukrainerne har fået fornyet medvind – ikke mindst i kraft af deres fremgang, når det gælder brugen af droner.

For nogen tid siden gjorde Kreml endnu engang krav på at indlemme den militært centrale Donetsk-region i Rusland og dermed erobre den fra ukrainerne. Men endnu engang er Putins forsøg på at gennemføre en større erobring af ukrainsk territorium kørt fast.

Faktisk står russerne nu dårligere på slagmarken end for nogen tid siden. De russiske styrker har klaret sig dårligere på krigsskuepladsen end det var tilfældet, da de gjorde krav på den del af Ukraine, der går under navner Donetsk Oblast. Det fremgår af en vurdering fra det ansete Institute for the Study of War.

Jeg håber en del af pengene fra EU kan gøre en endnu større forskel, men hensyn til krigs materiel
- men Donald Trump og USA skal også snart komme på banen og bekende kulør med stødte til Ukraine.

#Socii #Ukraine #Rusland #Krig #Putin #USA #DonaldJTrump

Det hurtigst opvarmede kontinent



Europa opvarmes mere end dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit af flere samvirkende årsager ifølge kilderne.



De primære faktorer er:



1) Ændrede vejrmønstre:

Forskydninger i de atmosfæriske cirkulationsmønstre har skabt gunstige betingelser for hyppigere og mere intense hedebølger om sommeren.



2) Mindre luftforurening:

Partikler i luften (aerosoler) har en kølende effekt, fordi de reducerer den mængde solstråling, der når ned til overfladen. Siden 1980'erne har strengere regler for luftkvalitet kraftigt reduceret koncentrationen af aerosoler i Europa. Samtidig mindskes skydækket, når forureningen falder, hvilket lader endnu mere solstråling passere og varme overfladen op.



3) Faldende snedække:

I takt med at temperaturerne stiger, svinder snedækket ind over Europa. Det reducerer den såkaldte albedo-effekt, som er overfladens evne til at reflektere solens stråler tilbage i rummet. Når den hvide sne forsvinder, afsløres mørkere overflader, som absorberer varmen, hvilket accelererer opvarmningen yderligere.



4) Geografisk placering:

Dele af Europa strækker sig op i Arktis, og det arktiske område er den region på Jorden, der opvarmes allermest og hurtigst.



Disse faktorer har siden midten af 1990'erne fået temperaturerne i Europa til at stige med cirka 0,56 °C per årti, hvilket gør det til det hurtigst opvarmende kontinent i verden.



Rapport : https://climate.copernicus.eu/esotc/2025

Der er et borgerforslag lige nu, som fortjener langt mere opmærksomhed.

Det handler om noget helt grundlæggende:
Danskernes sundhedsdata og vores ret til selv at bestemme over dem.

I dag bruges Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er et system leveret af det amerikanske firma Epic Systems, og der har været tilfælde, hvor følsomme patientdata er blevet overført til USA i forbindelse med brug og support.

Det betyder, at danske patientdata i visse situationer kan være underlagt amerikansk lovgivning.

Det er ikke godt nok.

Vi taler om nogle af de mest følsomme oplysninger, der findes: vores helbred, vores sygdomshistorik og vores behandlinger. De bør selvfølgelig være beskyttet under dansk og europæisk lovgivning.

Samtidig er Sundhedsplatformen et dyrt og tungt system, som år efter år koster milliarder og stjæler tid fra læger og sygeplejersker, tid som burde bruges på patienterne.

Og så er der en vigtig pointe, som alt for sjældent bliver sagt højt:
Systemet er udviklet til et amerikansk sundhedssystem med stort fokus på registrering og afregning. Det giver arbejdsgange, som ikke altid passer til et dansk, skattefinansieret sundhedsvæsen, og som i praksis betyder mere tid foran skærmen og mindre tid med patienterne.

Borgerforslaget lægger op til:
• Ét fælles nationalt journalsystem
• Under dansk og europæisk lovgivning
• Uden overførsel af data til USA
• Mere tid til patienter, mindre tid foran skærmen
• Bedre brug af skattekroner

Det er sund fornuft.
Det er bedre patientsikkerhed.
Og det er et vigtigt skridt mod reel digital suverænitet.

Trods modstand og tøven i Danmark ser vi heldigvis flere europæiske lande bevæge sig i retning af større kontrol med egne data og mindre afhængighed af udenlandske systemer.

Danmark bør ikke halte bagefter.

Støt borgerforslaget her:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23074

Digital suverænitet er ikke en luksus.
Det er en nødvendighed.

Europa er vågnet. Kampen for digital suverænitet er i gang.

I Frankrig har regeringen netop besluttet at udfase Windows til fordel for Linux i den offentlige sektor. Målet er klart: mindre afhængighed af amerikansk software og større kontrol over egne data og systemer.

Samtidig har Tyskland taget et andet vigtigt skridt. Her har man besluttet, at åbne dokumentformater som ODF skal være standard i den offentlige administration.

Det lyder måske teknisk. Men i virkeligheden handler det om noget langt større.

Det handler om uafhængighed, sikkerhed og demokrati.

Trods personlige nederlag i de nærmeste cirkler, for mig selv og for sagen om digital suverænitet, og et Danmark som stadig tøver og vakler, bevæger flere europæiske lande sig trods alt i en klar retning.

Ikke af ideologiske årsager, men fordi de har erkendt, at digital afhængighed også er geopolitisk afhængighed.

Når vores offentlige systemer bygger på lukkede løsninger fra få globale techgiganter, giver vi reelt kontrol fra os. Over vores data. Over vores digitale infrastruktur. Over vores handlefrihed.

Åbne standarder og open source er ikke bare IT-politik. Det er strategisk politik.
Europa skal kunne stå på egne ben. Også digitalt.

Danmark bør ikke stå på sidelinjen og se til.
Vi bør gå forrest med:
• åbne standarder i det offentlige
• større brug af open source
• europæiske alternativer til kritisk digital infrastruktur

Heldigvis er OS2-Fællesskabet godt i gang med danske og europæiske løsninger til kommuner og regioner.

Digital suverænitet er ikke en luksus.
Det er en nødvendighed, og min kamp for et Europa, der står stærkt og på egne fødder, fortsætter.

Forskellen mellem 1,5°C og 2°C global opvarmning lyder måske lille - men i virkeligheden definerer den to meget forskellige verdener.

Ved +1,5°C er vi allerede i en advarselszone. Koralrev bleges, arktisk is smelter hurtigere, tørken intensiveres, og dyrelivet kæmper for at tilpasse sig. Planeten er under pres - men der er stadig et vindue til at stabilisere systemer og reducere langsigtede skader.

Ved +2°C eskalerer situationen hurtigt. Oversvømmelser bliver hyppigere, skovbrande bliver mere destruktive, og vandmangel begynder at true hele regioner. Fødevaresystemer står over for forstyrrelser, og millioner flere mennesker er udsat for klimarisici. Det, der engang var "ekstreme begivenheder", bliver den nye normal.

Ved +4°C går vi ind i en katastrofal fremtid. Kystbyer står over for oversvømmelser, kraftige storme omformer landskaber, ekstrem varme gør nogle regioner ubeboelige, og massemigration bliver uundgåelig.




Konsekvenserne er ikke længere isolerede – de påvirker økonomier, samfund og global stabilitet.

Klimaforandringer er ikke lineære. Hver yderligere grad forstærker risici eksponentielt.

De valg, der træffes i dag, bestemmer, hvilken fremtid der udfolder sig i morgen.

At begrænse opvarmning ( vores CO2e udledning) handler ikke kun om at beskytte miljøet – det handler om at beskytte liv, økonomier og fremtidige generationer

Vil du arbejde med økonomi, analyse og planlægning – og samtidig være med til at gøre en reel forskel for patienter? Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark søger en økonomi~ og planlægningskonsulent, der kan omsætte data og analyser til beslutninger i et komplekst sundhedsvæsen.

Du får en central rolle tæt på både ledelse og klinik, hvor du arbejder med alt fra analyser og sagsfremstillinger til strategisk sparring og projektoverblik. Et job med høj faglighed, stor variation og mulighed for at præge udviklingen i en sektor, der aldrig står stille. Søg jobbet på https://jobbank.dk/job/3016512

#økonomi #analyse #planlægning #sundhed
#ViAnsætter #LedigStilling #AnsøgJob #Jobopslag

Vil du arbejde med økonomi, analyse og projektledelse i en organisation, med stor samfundsmæssig betydning?

Region Syddanmark søger en Økonomi~ og analysekonsulent, der vil være med til at styrke økonomistyring, analyser og tværgående samarbejde på socialområdet

Dine opgaver:
Økonomiopfølgning, budget og regnskab
Udarbejde analyser og beslutningsoplæg
Projektledelse af fælles udbud og udviklingsopgaver
Optimere økonomistyring og processer
Samarbejde tæt med ledere og kollegaer på tværs

Vi søger dig, der er analytisk, struktureret og god til at formidle komplekse økonomiske problemstillinger på en enkel måde

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med høj grad af samarbejde, fleksibilitet og mulighed for udvikling

Vejle (med aktivitet i Odense/Fredericia)

Læs mere og søg via linket her: https://jobbank.dk/job/2990774/

#økonomi #analyse #projektledelse #regionsyddanmark #jobbankdk