En lille skønhed fra Frederikslund skov i Holte. Mon ikke det er en kardinalbille

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

Lidt adspredelse mens vi venter på en regering

Her i en udgave af "katten om den varme grød".
Slå lyden til og lyt med

“”Det batter alligevel ikke.”
“Det er allerede for sent.”

Klimadebatten er fuld af påstande, der måske lyder overbevisende, men som ikke holder, når man ser nærmere efter.

Og det kan være med til at stjæle både håb og handlekraft.

Mediet Imagine5 har udsat seks sejlivede myter for et tiltrængt reality check.

https://imagine5.com/articles/six-climate-myths-busted/

I 2025 blev der udledt næsten 30 millioner kubikmeter urenset kloakvand (en blanding af urenset spildevand og regnvand). Herunder 339 tons kvælstof.

Det svarer til, at næsten en million fuldt læssede tanklastbiler er blevet hældt ud i naturen. 113 lastbiler i timen.

Året inden var tallet endnu højere og svarede til cirka 1,8 millioner tanklastbiler.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-05-21-hver-time-lukkes-113-tankbiler-med-urenset-kloakvand-ud-i-dansk-natur

I går aftes blomstrede min "nattens dronning" se en kort video om det her https://youtu.be/R_tPAKwYwT4

Det gamle blommetræ.
Mon det nogensinde får blå blomster igen?
Det stod her allerede, før jeg kom.

#blumen #insekten #garten #natur
#blomster #insekter #have #natur
#flowers #insects #garden #nature

Ny legeplads skyder op i Rønnevang – plads til både fart, leg og fællesskab

Der er godt nyt til områdets børn og familier i Rønnevang. En splinterny legeplads er nemlig blevet indviet i den vestlige ende af Rønnevangsstrøget tæt ved Birkehøj Plejehjem og gang- og cykelstien langs Hveen Boulevard.

Den nye legeplads er skabt med fokus på både små børn og de lidt større i alderen 6-14 år – noget mange familier i området længe har efterspurgt. Med alt fra svævebaner og pendulgynge til balancebaner og hængekøjer er der lagt op til mange timers aktiv leg og socialt samvær.

Borgmester Michael Ziegler glæder sig over det nye samlingspunkt:

> “Vi har gerne villet lave en legeplads i Rønnevangsområdet, som også er for de lidt større børn. Nu er den klar, og vi håber, at der bliver taget godt imod den.”

Legepladsen rummer blandt andet et stort tårnsystem med rutsjebane, dobbelt svævebane, karrusel, vippe, kolbøttestativ, hængekøjer og en stor 5-gynge. Derudover er der etableret en lille boldbane, som giver mulighed for både spontane fodboldkampe og fælles aktiviteter.

Området omkring legepladsen er samtidig tænkt som mere end bare et sted at lege. Her finder man også små grønne bakker, frugttræer og en hundeskov, hvilket skal være med til at skabe et levende og grønt byrum for hele kvarteret. Kommunen forventer desuden at så nyt græs i området til efteråret.

Den nye legeplads bliver en del af udviklingen omkring Rønnevangsstrøget, som gennem de senere år er blevet forvandlet til et grønt og rekreativt område med plads til både leg, bevægelse og ophold. Området er tidligere blevet beskrevet som et vigtigt samlingspunkt for lokale familier og unge.

Flere beboere i området håber nu, at den nye legeplads kan blive et naturligt mødested, hvor børn kan mødes på tværs af alder, mens forældre og bedsteforældre får et hyggeligt sted at samles i hverdagen.

Med kombinationen af moderne legeredskaber, grønne omgivelser og aktiviteter for flere aldersgrupper ser den nye legeplads allerede ud til at blive et populært samlingspunkt i Rønnevang.

MobilFoto: Carsten H

#Taastrup #Rønnevang #børn

Republikanere sender Ukraine-krav

til USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, der er kommet under pres fra en tværpolitisk gruppe af senatorer, der vil presse ham til at frigive 600 millioner dollars i militærstøtte til Ukraine og østeuropæiske allierede.

I et brev – underskrevet af tre republikanske og tre demokratiske senatorer – opfordres Hegseth til at sende pengene afsted omgående.

- En yderligere forsinkelse – især mens ministeriet angiveligt planlægger sine bekymrende tilbagetrækninger af amerikanske tropper fra regionen – risikerer at svække vores evne til at afskrække Rusland, lyder det blandt andet.

De republikanske medunderskrivere er senatorerne Kevin Cramer, Thom Tillis og Chuck Grassley.

#Socii #Ukraine #USA

Alle har spurgt sig selv om det: Nu har Philip Westh formentlig givet svaret

Det kom som et stort chok for mange danskere, at den 35-årige Philip Patrick Westh forleden pludselig erkendte, at han dræbte 17-årige Emilie Meng.


Et overgreb og drab som han er idømt livstid for.
Nu spørg mange sig selv, om morderen også har givet svar på mange af de ubesvarede spørgsmål, som sagen er omgærdet af.
- Med største sandsynlighed er det kun Philip Patrick Westh, der kender svarene.

#Socii #EmilieMeng #PhilipPatrickWexth #drab