Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

Dagens tur gik til Skamstrup mølle, perfekt sted til en kort pause.

I går aftes blomstrede min "nattens dronning" se en kort video om det her https://youtu.be/R_tPAKwYwT4

LIVE: Følg kvalifikationen til Canadas Grand Prix

Rivaliseringen mellem George Russell og Kimi Antonelli er intensiveret efter sprintløbet i Montréal.
Se Formel-1 Canada Grand Prix Live after kl. 22:00 på Viaplay og TV3+.

Har Max Verstappen mistet gnisten

er det bilen der driller eller er de unge knægte bare mere aggressive i deres kørsel, ligesom han selv var da han startede i Formel-1 og blev verdensmester?

George Russell er for tredje år i træk hurtigst på en omgang i Canada - mens Kimi Antonelli må igen i dag nøjes med at være næst hurtigst, mens Norris er nummer tre - præcis som det var i går.

Lewis Hamilton så i et kort øjeblik ud til at kunne udfordre top tre, men han måtte afbryde sin sidste omgang og nøjes med en femteplads bag Oscar Piastri.

Selvom Hadjar så hurtigere ud i Q2 blev det altså stadig Verstappen, der tog sjettepladsen, mens franskmanden starter syver i morgen.

Leclerc var helt ved siden af sig selv, da han kun kunne finde den ottendehurtigste tid.

Lindblad vandt kampen fra midten, og Colapinto runder top ti af.
#Socii #Formel-1 #Canada

Har vi større problemer end en manglende regering?
Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

“Nu må der gøres noget.”

Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
“Jeg skrev faktisk noget om det.”
“Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
“Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

Vi mangler ikke kun en regering.
Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.

Del et digt..

Er der nogen af jer der har et yndlings digt, som I har lyst til at dele.. I behøver ikke fortælle hvorfor (I må gerne, men behøver ikke).. Jeg trænger til at få udvidet mine horisonter lidt.

Udover det jeg delte tidligere i dag, så deler jeg gerne to mere - Det ene er ultra kort og jeg aner ikke hvem der har skrevet det.

"A little bird with golden wings,
flies into your heart and sings"

Det her lille "digt" noget en af mine gamle kærester (Elisabeth/Spjæt)skrev til mig en gang for mange år siden, det har fulgt mig lige siden. Jeg har endda inkorporeret det i en sang jeg har skrevet.

Og Tove Ditlevsens "Så tag mit hjerte"

Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.
Det slår så stille, det slår så dæmpet,
det har jo elsket, og det har lidt,
nu er det stille – nu er det dit.
Og det kan såres, og det kan synke,
og det kan glemme og glemme tit,
men aldrig glemme, at det er dit.

God, ny velkomsttekst i starten af feedet.
Det svære ved at skrive den er, at gøre den så kort som muligt - og alligevel "score" flest mulige pointer Jo kortere den er, jo mere direkte kommer bruger i gang med feedet.

Kraftigt jordskælv rystede Danmark og Sverige

Onsdag eftermiddag blev store dele af Sjælland ramt af et usædvanligt kraftigt jordskælv, som kunne mærkes både i Danmark og det sydlige Sverige. Jordskælvet blev registreret klokken 16.14 og målte 3,9 på Richterskalaen med epicenter i Køge Bugt syd for København.

Flere borgere beskriver på sociale medier og i lokale grupper, hvordan rystelserne kom pludseligt med en dyb rumlen under bygningerne. I Taastrup kunne jordskælvet tydeligt mærkes i boligblokke, hvor beboere fortæller om kraftige vibrationer og en lav rumlende lyd, der fik hele bygningen til at ryste i få sekunder.

“Det lød som et tungt godstog under blokken, og hele lejligheden begyndte at ryste,” fortæller en beboer fra Taastrup, som oplevede skælvet direkte fra sin lejlighed.

Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er der tale om et af de største jordskælv registreret i Danmark i nyere tid. Rystelserne blev mærket flere steder på Sjælland, herunder København, Roskilde, Taastrup og Køge – samt i Malmö på den svenske side af Øresund.

Mange danskere søgte kort efter information online, da flere først troede, at der var tale om en eksplosion eller kraftige byggearbejder. Vinduer klirrede, møbler bevægede sig, og enkelte meldte om revner i vægge, men der er indtil videre ikke rapporteret om alvorlige personskader.

GEUS oplyser, at mindre jordskælv forekommer jævnligt i Danmark, men de fleste er så svage, at de kun registreres af måleinstrumenter. Dette jordskælv skilte sig dog ud ved både sin styrke og det store område, hvor det kunne mærkes.

Seismologer vurderer samtidig, at risikoen for større efterskælv er lav, og hvis der kommer efterskælv, forventes de at være betydeligt svagere end hovedskælvet.

Fakta om jordskælvet

Tidspunkt: 20. maj 2026 kl. 16.14
Styrke: 3,9 på Richterskalaen
Epicenter: Køge Bugt syd for København
Registreret af: GEUS
Mærket i: Store dele af Sjælland samt det sydlige Sverige
Lokale meldinger: Rumlen og rystelser i blandt andet Taastrup og København

har du foto/video kan du send til os på: Tipos@onionmail.org

#Thailand #Visum #Turist #Ferie #Rejse

Thailand har godkendt stop for 60 dages visumfri indrejse ‍​‌‌​‌‌‌​‌​‌‌‌​​‌‌​​‌‌‌‌‌‌​​‌​​‌‌‌​‌​​​​‌‌​​‌​​​‌‌​‌‌‌‌​‌‌‌‌‌​‌​‌‍

Den thailandske regering har godkendt en ændring af reglerne for visumfri indrejse.

Læs nærmere her:

https://www.thailand-portalen.dk/forum/turist-visum/thailand-overvejer-at-forkorte-visumfri-ophold-men-60-dage-gaelder-stadig/#post-3778

Lige en kort serie med Spindehvepse ...
Pamphilius pallipes
(måske, da P. brevicornis slet ikke er beskrevet endnu)
Fundet sidste år i Grenå kommuneplantage