• Sidste chance før testen lukker d. 29. maj! Er du nysgerrig på, hvem du kan være om 5 år? Tag Universum CareerTest 2026 og få indblik i din karrieretype, dine styrker og hvilke retninger der kan passe til dig efter studiet.

    Testen tager kun få minutter og kan give dig inspiration til din vej videre, før valget af første job, praktik eller næste karriereskridt bliver alt for meget “jeg finder ud af det senere”-energi.

    Tag testen her: https://studerendeonline.dk/go/careertest26-o

    #Karriere #Studerende #Fremtid #Karrierevalg #Jobopslag #Jobtest
    ⏳ Sidste chance før testen lukker d. 29. maj! Er du nysgerrig på, hvem du kan være om 5 år? Tag Universum CareerTest 2026 og få indblik i din karrieretype, dine styrker og hvilke retninger der kan passe til dig efter studiet. Testen tager kun få minutter og kan give dig inspiration til din vej videre, før valget af første job, praktik eller næste karriereskridt bliver alt for meget “jeg finder ud af det senere”-energi. Tag testen her: https://studerendeonline.dk/go/careertest26-o #Karriere #Studerende #Fremtid #Karrierevalg #Jobopslag #Jobtest
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene

    Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag.

    Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet.

    Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet.

    Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage.

    Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne.
    kl 10:00 - 15:00

    Mobilfoto: Carsten H
    Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag. Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet. Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet. Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage. Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne. kl 10:00 - 15:00 Mobilfoto: Carsten H
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 497 Views
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Comments 0 Shares 708 Views
  • I 2025 blev der udledt næsten 30 millioner kubikmeter urenset kloakvand (en blanding af urenset spildevand og regnvand). Herunder 339 tons kvælstof.

    Det svarer til, at næsten en million fuldt læssede tanklastbiler er blevet hældt ud i naturen. 113 lastbiler i timen.

    Året inden var tallet endnu højere og svarede til cirka 1,8 millioner tanklastbiler.

    https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-05-21-hver-time-lukkes-113-tankbiler-med-urenset-kloakvand-ud-i-dansk-natur
    I 2025 blev der udledt næsten 30 millioner kubikmeter urenset kloakvand (en blanding af urenset spildevand og regnvand). Herunder 339 tons kvælstof. Det svarer til, at næsten en million fuldt læssede tanklastbiler er blevet hældt ud i naturen. 113 lastbiler i timen. Året inden var tallet endnu højere og svarede til cirka 1,8 millioner tanklastbiler. https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-05-21-hver-time-lukkes-113-tankbiler-med-urenset-kloakvand-ud-i-dansk-natur
    NYHEDER.TV2.DK
    Hver time lukkes 113 tankbiler med urenset kloakvand ud i dansk natur
    Mens sommeren er godt på vej, har vi allerede taget hul på skybrudssæsonen. Det betyder øget risiko for menneskelige ekskrementer i badevandet.
    Sad
    Like
    Angry
    6
    1 Comments 0 Shares 529 Views
  • Ny legeplads skyder op i Rønnevang – plads til både fart, leg og fællesskab

    Der er godt nyt til områdets børn og familier i Rønnevang. En splinterny legeplads er nemlig blevet indviet i den vestlige ende af Rønnevangsstrøget tæt ved Birkehøj Plejehjem og gang- og cykelstien langs Hveen Boulevard.

    Den nye legeplads er skabt med fokus på både små børn og de lidt større i alderen 6-14 år – noget mange familier i området længe har efterspurgt. Med alt fra svævebaner og pendulgynge til balancebaner og hængekøjer er der lagt op til mange timers aktiv leg og socialt samvær.

    Borgmester Michael Ziegler glæder sig over det nye samlingspunkt:

    > “Vi har gerne villet lave en legeplads i Rønnevangsområdet, som også er for de lidt større børn. Nu er den klar, og vi håber, at der bliver taget godt imod den.”

    Legepladsen rummer blandt andet et stort tårnsystem med rutsjebane, dobbelt svævebane, karrusel, vippe, kolbøttestativ, hængekøjer og en stor 5-gynge. Derudover er der etableret en lille boldbane, som giver mulighed for både spontane fodboldkampe og fælles aktiviteter.

    Området omkring legepladsen er samtidig tænkt som mere end bare et sted at lege. Her finder man også små grønne bakker, frugttræer og en hundeskov, hvilket skal være med til at skabe et levende og grønt byrum for hele kvarteret. Kommunen forventer desuden at så nyt græs i området til efteråret.

    Den nye legeplads bliver en del af udviklingen omkring Rønnevangsstrøget, som gennem de senere år er blevet forvandlet til et grønt og rekreativt område med plads til både leg, bevægelse og ophold. Området er tidligere blevet beskrevet som et vigtigt samlingspunkt for lokale familier og unge.

    Flere beboere i området håber nu, at den nye legeplads kan blive et naturligt mødested, hvor børn kan mødes på tværs af alder, mens forældre og bedsteforældre får et hyggeligt sted at samles i hverdagen.

    Med kombinationen af moderne legeredskaber, grønne omgivelser og aktiviteter for flere aldersgrupper ser den nye legeplads allerede ud til at blive et populært samlingspunkt i Rønnevang.

    MobilFoto: Carsten H

    #Taastrup #Rønnevang #børn

    Ny legeplads skyder op i Rønnevang – plads til både fart, leg og fællesskab Der er godt nyt til områdets børn og familier i Rønnevang. En splinterny legeplads er nemlig blevet indviet i den vestlige ende af Rønnevangsstrøget tæt ved Birkehøj Plejehjem og gang- og cykelstien langs Hveen Boulevard. Den nye legeplads er skabt med fokus på både små børn og de lidt større i alderen 6-14 år – noget mange familier i området længe har efterspurgt. Med alt fra svævebaner og pendulgynge til balancebaner og hængekøjer er der lagt op til mange timers aktiv leg og socialt samvær. Borgmester Michael Ziegler glæder sig over det nye samlingspunkt: > “Vi har gerne villet lave en legeplads i Rønnevangsområdet, som også er for de lidt større børn. Nu er den klar, og vi håber, at der bliver taget godt imod den.” Legepladsen rummer blandt andet et stort tårnsystem med rutsjebane, dobbelt svævebane, karrusel, vippe, kolbøttestativ, hængekøjer og en stor 5-gynge. Derudover er der etableret en lille boldbane, som giver mulighed for både spontane fodboldkampe og fælles aktiviteter. Området omkring legepladsen er samtidig tænkt som mere end bare et sted at lege. Her finder man også små grønne bakker, frugttræer og en hundeskov, hvilket skal være med til at skabe et levende og grønt byrum for hele kvarteret. Kommunen forventer desuden at så nyt græs i området til efteråret. Den nye legeplads bliver en del af udviklingen omkring Rønnevangsstrøget, som gennem de senere år er blevet forvandlet til et grønt og rekreativt område med plads til både leg, bevægelse og ophold. Området er tidligere blevet beskrevet som et vigtigt samlingspunkt for lokale familier og unge. Flere beboere i området håber nu, at den nye legeplads kan blive et naturligt mødested, hvor børn kan mødes på tværs af alder, mens forældre og bedsteforældre får et hyggeligt sted at samles i hverdagen. Med kombinationen af moderne legeredskaber, grønne omgivelser og aktiviteter for flere aldersgrupper ser den nye legeplads allerede ud til at blive et populært samlingspunkt i Rønnevang. MobilFoto: Carsten H #Taastrup #Rønnevang #børn
    Wow
    1
    1 Comments 0 Shares 855 Views
  • LIVE: Følg kvalifikationen til Canadas Grand Prix

    Rivaliseringen mellem George Russell og Kimi Antonelli er intensiveret efter sprintløbet i Montréal.
    Se Formel-1 Canada Grand Prix Live after kl. 22:00 på Viaplay og TV3+.

    Har Max Verstappen mistet gnisten

    er det bilen der driller eller er de unge knægte bare mere aggressive i deres kørsel, ligesom han selv var da han startede i Formel-1 og blev verdensmester?

    George Russell er for tredje år i træk hurtigst på en omgang i Canada - mens Kimi Antonelli må igen i dag nøjes med at være næst hurtigst, mens Norris er nummer tre - præcis som det var i går.

    Lewis Hamilton så i et kort øjeblik ud til at kunne udfordre top tre, men han måtte afbryde sin sidste omgang og nøjes med en femteplads bag Oscar Piastri.

    Selvom Hadjar så hurtigere ud i Q2 blev det altså stadig Verstappen, der tog sjettepladsen, mens franskmanden starter syver i morgen.

    Leclerc var helt ved siden af sig selv, da han kun kunne finde den ottendehurtigste tid.

    Lindblad vandt kampen fra midten, og Colapinto runder top ti af.
    #Socii #Formel-1 #Canada
    <h2>LIVE: Følg kvalifikationen til Canadas Grand Prix</h2>Rivaliseringen mellem George Russell og Kimi Antonelli er intensiveret efter sprintløbet i Montréal. <b>Se Formel-1 Canada Grand Prix</b> Live after kl. 22:00 på Viaplay og TV3+.</b> <h2>Har Max Verstappen mistet gnisten</h2>er det bilen der driller eller er de unge knægte bare mere aggressive i deres kørsel, ligesom han selv var da han startede i Formel-1 og blev verdensmester? George Russell er for tredje år i træk hurtigst på en omgang i Canada - mens Kimi Antonelli må igen i dag nøjes med at være næst hurtigst, mens Norris er nummer tre - præcis som det var i går. Lewis Hamilton så i et kort øjeblik ud til at kunne udfordre top tre, men han måtte afbryde sin sidste omgang og nøjes med en femteplads bag Oscar Piastri. Selvom Hadjar så hurtigere ud i Q2 blev det altså stadig Verstappen, der tog sjettepladsen, mens franskmanden starter syver i morgen. Leclerc var helt ved siden af sig selv, da han kun kunne finde den ottendehurtigste tid. Lindblad vandt kampen fra midten, og Colapinto runder top ti af. #Socii #Formel-1 #Canada
    0 Comments 0 Shares 662 Views
  • Strømsvigt udsætter åbning – gæster gik forgæves

    Et større strømsvigt torsdag eftermiddag har skabt problemer for Danny & Mick, som nu må udsætte deres planlagte åbning.

    Ifølge en besked slået op til gæsterne opstod strømproblemerne omkring klokken 14 torsdag, hvor både lys, køleanlæg og flere andre installationer satte ud. Trods mange timers elarbejde torsdag eftermiddag og aften lykkedes det ikke at få strømmen genetableret.

    Det betyder, at butikken ikke kunne åbne fredag som ellers annonceret.

    Vi beklager meget. Du/I er gået forgæves,” skriver Danny & Mick i opslaget til kunderne.

    Den uventede situation har skabt frustration blandt gæster, der var mødt op til åbningen, men samtidig mødes der også forståelse for, at tekniske problemer som strømnedbrud kan være svære at forudsige.

    Ejeren oplyser, at der vil komme en ny dato for åbningen, så snart der er overblik over situationen og strømmen igen fungerer stabilt.

    Lokalt her i Hedehusnene er der flere, der har bemærket problemerne, og mange håber nu, at stedet snart kan slå dørene op som planlagt.

    Ny dato: 15 Juni kl 12:00 ( Har jeg hørt ude i byen )

    Mobil Fotograf: Carsten H

    Har du tip om en dato så skrive til os på mail: Tipos@onionmail.org
    Strømsvigt udsætter åbning – gæster gik forgæves Et større strømsvigt torsdag eftermiddag har skabt problemer for Danny & Mick, som nu må udsætte deres planlagte åbning. Ifølge en besked slået op til gæsterne opstod strømproblemerne omkring klokken 14 torsdag, hvor både lys, køleanlæg og flere andre installationer satte ud. Trods mange timers elarbejde torsdag eftermiddag og aften lykkedes det ikke at få strømmen genetableret. Det betyder, at butikken ikke kunne åbne fredag som ellers annonceret. Vi beklager meget. Du/I er gået forgæves,” skriver Danny & Mick i opslaget til kunderne. Den uventede situation har skabt frustration blandt gæster, der var mødt op til åbningen, men samtidig mødes der også forståelse for, at tekniske problemer som strømnedbrud kan være svære at forudsige. Ejeren oplyser, at der vil komme en ny dato for åbningen, så snart der er overblik over situationen og strømmen igen fungerer stabilt. Lokalt her i Hedehusnene er der flere, der har bemærket problemerne, og mange håber nu, at stedet snart kan slå dørene op som planlagt. Ny dato: 15 Juni kl 12:00 ( Har jeg hørt ude i byen ) Mobil Fotograf: Carsten H Har du tip om en dato så skrive til os på mail: Tipos@onionmail.org
    Wow
    1
    2 Comments 0 Shares 408 Views
  • https://d.tube/watch/UxZBhsGqGx844GhFzw47vc For godt et år siden , lånte jeg en masse gamle Kassette Bånd , af min gamle ven og kammerat , - Kunstneren , Claus Jørgensen. - Nu er jeg nået til de spændende 4 spors optagelser, - her er det Steelfingers med bl.a. Guitaristen Niels Baes , som desværre ikke er i blandt os mere. - Det hele kommer til at ligge på det europæiske ; D.Tube - under navnet , "kimk" . - og på det danske sociale medie ; " Socii " - under navnet , Kim Johansen. - Kun undtagelsesvis bliver noget af dette lagt på F.B. -- Dette har nok især interesse for Ringsteds tidligere Rock musik Miljø , - men alle er selvfølgeligt velkomne til at logge ind og lytte med.
    https://d.tube/watch/UxZBhsGqGx844GhFzw47vc For godt et år siden , lånte jeg en masse gamle Kassette Bånd , af min gamle ven og kammerat , - Kunstneren , Claus Jørgensen. - Nu er jeg nået til de spændende 4 spors optagelser, - her er det Steelfingers med bl.a. Guitaristen Niels Baes , som desværre ikke er i blandt os mere. - Det hele kommer til at ligge på det europæiske ; D.Tube - under navnet , "kimk" . - og på det danske sociale medie ; " Socii " - under navnet , Kim Johansen. - Kun undtagelsesvis bliver noget af dette lagt på F.B. -- Dette har nok især interesse for Ringsteds tidligere Rock musik Miljø , - men alle er selvfølgeligt velkomne til at logge ind og lytte med.
    Yay
    Like
    Love
    7
    0 Comments 0 Shares 498 Views
  • Har vi større problemer end en manglende regering?
    Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

    Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

    Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

    Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

    Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

    Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

    “Nu må der gøres noget.”

    Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
    Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

    Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
    “Jeg skrev faktisk noget om det.”
    “Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
    “Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

    Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
    Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
    Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

    Vi mangler ikke kun en regering.
    Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.
    Har vi større problemer end en manglende regering? Ja. Det tror jeg faktisk, vi har. Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats. Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.” Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen. Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter. Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt. “Nu må der gøres noget.” Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse. Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder. Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag. “Jeg skrev faktisk noget om det.” “Jeg delte også et ret vigtigt opslag.” “Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.” Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering. Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling. Vi mangler ikke kun en regering. Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.
    Like
    Yay
    11
    5 Comments 0 Shares 406 Views
  • Hej alle sammen
    Jeg håber at i ikke er ved at gå til i varmen, som jeg er.
    En ny MTAS video er nu klar på min kanal og denne gang stabler jeg sten med Unsuure
    og falder i søvn foran Dr. Fang.
    https://youtu.be/f7ccNn99_XI
    Hej alle sammen Jeg håber at i ikke er ved at gå til i varmen, som jeg er. En ny MTAS video er nu klar på min kanal og denne gang stabler jeg sten med Unsuure og falder i søvn foran Dr. Fang. https://youtu.be/f7ccNn99_XI
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 173 Views
More Results

Sign In to your Account

Welcome back! Please enter your details

Do not have an account? Sign Up

Create a new account

Already have an account? Sign In