Ny legeplads skyder op i Rønnevang – plads til både fart, leg og fællesskab Der er godt nyt til områdets børn og familier i Rønnevang. En splinterny legeplads er nemlig blevet indviet i den vestlige ende af Rønnevangsstrøget tæt ved Birkehøj Plejehjem og gang- og cykelstien langs Hveen Boulevard. Den nye legeplads er skabt med fokus på både små børn og de lidt større i alderen 6-14 år – noget mange familier i området længe har efterspurgt. Med alt fra svævebaner og pendulgynge til balancebaner og hængekøjer er der lagt op til mange timers aktiv leg og socialt samvær. Borgmester Michael Ziegler glæder sig over det nye samlingspunkt: > “Vi har gerne villet lave en legeplads i Rønnevangsområdet, som også er for de lidt større børn. Nu er den klar, og vi håber, at der bliver taget godt imod den.” Legepladsen rummer blandt andet et stort tårnsystem med rutsjebane, dobbelt svævebane, karrusel, vippe, kolbøttestativ, hængekøjer og en stor 5-gynge. Derudover er der etableret en lille boldbane, som giver mulighed for både spontane fodboldkampe og fælles aktiviteter. Området omkring legepladsen er samtidig tænkt som mere end bare et sted at lege. Her finder man også små grønne bakker, frugttræer og en hundeskov, hvilket skal være med til at skabe et levende og grønt byrum for hele kvarteret. Kommunen forventer desuden at så nyt græs i området til efteråret. Den nye legeplads bliver en del af udviklingen omkring Rønnevangsstrøget, som gennem de senere år er blevet forvandlet til et grønt og rekreativt område med plads til både leg, bevægelse og ophold. Området er tidligere blevet beskrevet som et vigtigt samlingspunkt for lokale familier og unge. Flere beboere i området håber nu, at den nye legeplads kan blive et naturligt mødested, hvor børn kan mødes på tværs af alder, mens forældre og bedsteforældre får et hyggeligt sted at samles i hverdagen. Med kombinationen af moderne legeredskaber, grønne omgivelser og aktiviteter for flere aldersgrupper ser den nye legeplads allerede ud til at blive et populært samlingspunkt i Rønnevang. MobilFoto: Carsten H #Taastrup #Rønnevang #børn

så kan jeg løfte lidt af sløret for årets julemysterie. Denne gang vil det involvere dametasker! Jeg har været på jagt efter billeder, og nogle gange bliver man overrasket. Jeg fandt som forventet gamle DalleValle kataloger, lidt Illum og nogle fra Magasin, så jeg kunne orientere mig i udvalget, og der faldt jeg så helt tilfældigt over et katalog, jeg ikke lige havde forventet: Et guldtrækkeri-katalog. Og det viste sig at have alt muligt i uniformer og sabler og andet godt, hvor der naturligvis er forskellige arbejder i guldtråd. Sådanne sabler har jeg set før - min farmors far havde et par stykker af dem, da han var officer. Bl.a. en som den yderst til venstre. Men det var dametasker, vi kom fra. De ændrer sig ikke meget fra år til år - damemoden kan jeg konstatere, var i 30'erne noget af det kedeligste, husmoragtige, vi nogen sinde har lagt krop til. Det gør helt ondt at tænke sig Adeline iført den slags. Jeg kunne ikke finde tasker fra det helt rigtige julekatalog, men der er ikke meget forskel på dem, jeg fandt. Så her er lidt forskellige.

Lammeuld bejdset med titanium oxalat og farvet med cochenille lus. Garnet er 100% lammeuld fra Wadils. De 3 fed til venstre er lysegrå lammeuld og de 3 fed til højre er ubleget hvid lammeuld. Garnet er dejligt blødt efter farvning og vask. Billedet er af garnet efter det er blevet tørret. Jeg bejdsede først garnet i titanium oxalat ved 75 grader C i ca en time og skyllede derefter garnet godt, så overskydende bejdse blev skyllet ud. Derefter blev garnet tørret og nogle dage senere havde jeg tid til at farve. Jeg farvede garnet med cochenille ved 85 grader C i ca en times tid. Skyllede og vaskede garnet. Farven lader til at være fint vaskeægte. Der var ikke særlig meget farve i sæbevandet, da jeg vaskede det. Nu skal jeg lave lysægthedstest og strikke naturligvis😀

Så skal endnu en togrejse gennem Europa planlægges. 🚆 I dag er jeg nemlig blevet inviteret til et internationalt højniveau-møde i Madrid til juli, et arrangement som blandt andet får deltagelse af en modtager af Nobels Fredspris. Det bliver både spændende og inspirerende, og naturligvis håber jeg igen at kunne klare rejsen med tog så langt som muligt. Der er nu noget særligt ved at krydse Europa på skinner på vej til internationale møder og samtaler.

Vildsvinet er en nøgleart i økosystemerne og i DVN synes vi naturligvis at vildsvinet skal tilbage 😍🙏

Det bliver vist desværre, jf. denne artikel, blot til en flok nosseløse stude og vallakker i Naturnationalpark Mols Bjerge. Det sikrer nemlig, jf. NST, dyrevelfærden bedre, end hvis de lever naturligt med hele familien. "Naturstyrelsen oplyser, at udvælgelsen af græssere til naturnationalparkerne sker ud fra et forsigtighedsprincip. Styrelsen starter med færre dyr og ikke-reproducerende dyr som stude og vallakker for at opnå erfaring med områdets bæreevne og undgå problemer med dyrevelfærd"

Europa ser anderledes ud fra et togvindue. 🚆🌍 Ikke kun landskaberne, men også rytmen, stationerne og alle de små øjeblikke mellem destinationerne. Efterhånden er det blevet til mange togkilometer mod Bruxelles, Berlin, Hamborg, Stockholm, Göteborg, Malmö, Paris og længere sydpå. Mange møder og samtaler, men noget af det mest interessante sker ofte mellem møderne. På en næsten tom ICE tidligt om morgenen. På en travl perron i Hamburg Hbf. Over en hurtig kaffe før næste afgang. Eller i tilfældige samtaler med mennesker, man ellers aldrig ville have mødt. Det er noget af det særlige ved tog gennem Europa. Rejsen bliver ikke bare transport, men også oplevelser, indtryk og møder undervejs. Samtidig bliver det også tydeligt, hvor meget Danmark stadig mangler, hvis toget for alvor skal være et naturligt europæisk alternativ for flere. Internationale forbindelser må ikke kun handle om København. Fyn og Jylland skal naturligvis også tænkes med. Europa føles ganske enkelt tættere på fra skinnerne. Hvilken station eller togrejse har gjort størst indtryk på dig? 🚉

Det gode liv med 3 tons co2e - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035 For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur. For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger: Udnyttelse af eksisterende byggeri: I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer. Kollektive boformer og fællesskaber: Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet. Ressourceoptimering: Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm. Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk. Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært Deleøkonomi frem for ejerskab: Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger. Reparation som det naturlige valg: Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj. Opgør med "fast-fashion" og overforbrug: Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden. Cirkulære forretningsmodeller: Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb. Fokus på oplevelser: Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping. Centrale citater og pointer "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen." "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra." Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv Se og lyt til ai-video om rapporten https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 International undersøgelse: Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/

Rumpetrolde, grodyngel, høsnarunger og andre væsner. Havedammen er vågnet til en ny sæson, og denne sæson bliver helt anderledes end de 26 tidligere sæsoner her i haven. Alle guldfiskene er nemlig forsvundet. Jeg har i flere år givet fisketilladelse til en hejre, som jævnligt og gennem mange år har besøgt havedammen. Men det var vinterkulden der gjorde en ende på fiskelivet i havedammen. Endelig kan jeg se frem til en sæson, hvor andet liv i havedammen kan få lov til at udfolde sig. Det første der er sket er, at den naturlige balance i havedammen er ved at blive genskabt. Det betyder, at vandet er stjerneklart, og at det er muligt at følge noget af det liv der udspiller sig under overfladen. Den næste forandring var, at en frø har lagt sine æg i en klump i vandet. Frøernes æg lægges i klumper, mens tudsens æg lægges i lange strenge. Derfor ved jeg, at det er første gang der er frøæg i vandet. Tudsernes æg har været der i mange år. I maj svømmer de små haletudser rundt i vandet og finder en solstribe at sole sig i. Forleden kom min norske ven fordi for at se dem. ”Ved du, hvad de der hedder på norsk”, spurgte han. ”Nej”, svarede jeg i forventning om, at jeg lige om lidt ville få svaret. ”Rumpetrolde” svarede han med et glimt i øjet. Senere samme aften søgte jeg efter haletudser på alverdens sprog. Svenskerne kalder dem for grodyngel og færingerne kalder dem for høsnarunga, men fra i år, hedder de altså rumpetrolde her i havedammen. I april kommer salamandrene frem fra deres vinterhi for at kravle i vandet og yngle. Først når det sker, kan jeg begynde at ordne i mine bede omkring dammen. Uheldigvis for rumpetroldene, kan salamandre godt lide frøæg og rumpetrolde, så det varede ikke længe, før jeg kunne se salamandrene flokkes omkring frøæggene. Når jeg sidder i min havestol og nyder aftenkaffen, så kan jeg høre Hr. tudse kalde efter en mage. Det har han gjort længe og det ser ud til at være lykkedes, men i skrivende stund er der endnu ikke kommet æg. Tudser har en klumpet kropsform sammenlignet med frøer. Tudsen har kortere ben og en tør og vortet hud. Tudser har giftkirtler bag øjnene, hvorfra der udskilles en gift, når de føler sig truet. Det har kattene Sokrates og Xantippe vist fundet ud af, for de nøjes med at se på, når en tudse hopper hen over terrassen. Vi lever så længe vi lærer synes også at være noget kattene har forstået. Visdom i pels? Frøer og tudser er fredede i Danmark lige som salamanderen. Deres naturlige levesteder er truet, så også her kan vi som haveejere gøre en forskel for biodiversiteten ved at genskabe deres levesteder i vores eget miljø. Der er 1,2 millioner private haver i Danmark, så det er da ikke helt umuligt, at vi kan vende afvikling til udvikling af Danmarks natur. Faktaboks: Salamandere lever typisk i vand eller fugtige områder. På land er salamandrene nataktive og søger i dagtimerne skjul under sten, træstammer eller i jordbunden. Mange arter yngler i små damme eller vandhuller, hvor larverne lever som haletudser, inden de forvandles til salamandere. I Danmark findes tre arter: lille vandsalamander, stor vandsalamander og bjergsalamander. Den lille vandsalamander er mest almindelig og måler 6-9 cm med en levealder på op til 12 år. På deres menukort står der f.eks. myg, fluer, biller, orme, små snegle, frøæg og rumpetrolde. En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved salamandere er, at de kan regenerere tabte lemmer, hale og dele af organer.

For 1 år, 7 måneder og 7 dage siden deltog jeg i mit første Political Assembly hos Det Europæiske Folkeparti, EPP, i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Jeg var afsted som stedfortræder for vores internationale sekretær, Nik Bredholt, som var forhindret. Selvom jeg tidligere havde besøgt Europa-Parlamentet sammen med KristenDemokraternes hovedbestyrelse, så var dette noget helt andet. Denne gang stod jeg der alene til et formelt todages møde blandt erfarne politikere, rådgivere og repræsentanter fra hele Europa. Blandt gæsterne var også den nuværende tyske forbundskansler Friedrich Merz. Jeg følte mig ærligt talt lidt som en fisk ude af vandet. Det var learning by doing. Jeg følte mig nok mest som en vikar, der forsøgte ikke at lave fejl eller skade vores renommé. Heldigvis gik det vist ganske fornuftigt. Efter mødet deltog jeg i et spændende arrangement hos Wilfried Martens Centre for European Studies, inden turen gik hjemad mod KristenDemokraternes landsmøde i Middelfart, som jeg ankom direkte til. Et halvt år senere deltog jeg i KristenDemokraternes delegation til EPP’s kongres i Valencia. Endnu en stor oplevelse, fyldt med spændende møder, samtaler og nye perspektiver. Omkring 11 måneder efter det første Political Assembly ønskede Nik ikke at genopstille som international sekretær. Efter nogle overvejelser og en snak med vores landsformand valgte jeg at stille op til posten, og hovedbestyrelsen valgte mig. Fra vores landsformand var naturligvis også en bekymring for, om så relativt uprøvede kræfter kunne løfte en vigtig international opgave. Det forstår jeg egentlig godt. Siden da er det blevet til flere Political Assembly-møder hos EPP, andre internationale arrangementer, både fysisk og online, samt lærerige besøg hos vores svenske søsterparti Kristdemokraterna og det tyske søsterparti CDU. I dag oplever jeg at blive genkendt, have opbygget en bred vifte af internationale kontakter og faktisk føle mig som en del af fællesskabet. Nervøsiteten fra det første møde er efterhånden blevet erstattet af spænding over de mange opgaver, samtaler og mennesker, man møder undervejs. Nogle opgaver er man skabt til. Andre vokser man til. Hvad der gælder her, må andre nok afgøre. Men jeg forsøger, som altid, at gøre mit bedste. Til oktober er der så landsmøde igen, hvor der bl.a. skal vælges international sekretær