Hvis ESG stadig føles som bøvl, er det ikke fordi det er bøvl – men fordi det bruges forkert.



Hvordan går vi fra ESG som tung compliance til reel forretning?



I denne podcast med Steffen Max Høgh udfordrer Susanne Stormer én af de største misforståelser: at rapportering bare er et krav – og viser i stedet, hvordan det kan blive motoren for bedre beslutninger og stærkere strategi.



Med erfaring fra både Novo Nordisk og PwC – og nu som forperson for GRI’s standard board – giver hun et sjældent indblik i, hvorfor globale standarder er afgørende:

De skaber gennemsigtighed, sammenlignelighed og data, der faktisk kan bruges til at styre virksomheden.



Det får du lyst til at lytte efter:



Er hun værdikriger eller hardcore realist?

Hvorfor “arbejdsidentitet” er nøglen til ESG, der virker

Hvad der gemmer sig bag ISSB, CSRD og GRI – uden buzzwords

Hvorfor interoperability er fremtidens gamechanger (og redning fra kaos)

Hvordan rapportering går fra rapport til reel handling



Lyt til podcasten her (57 minutter): https://open.spotify.com/episode/1Gm8Ha4DSq2v7i4b9V5IFT?si=bUTM2SDYRaKlMx4DOW4PGA

Hvordan gør man en arkæolog sur?
.
.
.
.
.
.
.
.
.
... Man giver ham en brugt tampon og spørger ham hvilken periode den er fra?

Når man ser, hvordan grupper som UKLFI åbenbart bruger falske underskrifter for at puste deres tal op, så er det vel ikke urimeligt at spekulere på, om lignende taktikker bliver brugt herhjemme.

Det understreger, hvorfor det er vigtigt at være kritisk over for deres narrativ. Herhjemme er der fx en advokat og følgere, der afviser folkedrabsanklager, mens de miskrediterer dem, der fremsætter dem. Den slags taktik tænker man jo ikke ville være nødvendig, hvis de faktiske argumenter var solide nok i sig selv.

UK Lawyers For Israel @UKLFI are hiding replies of people who point out that they fraudulently added false signatories to their letter claiming Israel isn’t committing genocide and used the same name more than once. They couldn’t be more obvious about what their game is here.

https://x.com/caitoz/status/1965055535428071508

Jeg befinder mig i Sydslesvig, lige syd for den dansk tyske grænse. Her mærker man tydeligt hvordan grænselandet rummer både dansk og tysk kultur, og hvordan mindretallene på begge sider i dag er en styrke, ikke en svaghed. Det er et område hvor fred og samarbejde er blevet en selvfølge, men hvor historien også minder os om at det aldrig kan tages for givet.

For mig er det personligt. Den far jeg voksede op med gennem det meste af min barndom og ungdom, var selv tysk flygtning. Han havde på egen krop og sjæl oplevet hvad der sker når samarbejdet mellem folk bliver til trusler og endda til krig. Hans far, Fritz Tarnow, en ledende fagforeningsmand og politiker, undslap Gestapo fangenskab ved en vens snarrådige handling og måtte flygte med familien. Den historie følger mig og gør oplevelsen af grænselandet her endnu mere nærværende.

Grænselandet handler dog ikke kun om kultur og historie, det handler også om hvordan vi binder os sammen gennem infrastruktur og kollektiv trafik. På det punkt kunne forbindelserne i syd være stærkere, især når vi sammenligner med Region Skåne der i årtier har haft tætte bånd til København gennem gode togforbindelser. Når vi ser på de nære relationer her på tværs af grænsen, mindretal, handel og familier, kunne man godt forvente en lige så tæt sammenhæng, så hverdagen blev lettere og mere sammenbundet.

Samtidig er Slesvig Holsten en delstat der markerer sig på et helt andet felt, nemlig digitalisering. Her holder man open source fanen højt og viser at man politisk tør satse på frie og åbne løsninger. Det er en inspiration til hvordan vi også nord for grænsen kan tænke mere langsigtet og uafhængigt i den digitale udvikling.

Grænselandet minder os om hvor meget vi kan opnå når vi vælger samarbejde frem for konflikt, og hvordan kultur, infrastruktur og digitalisering tilsammen kan bygge broer, ikke mure.

Hej til jer, er meget ny her inde er fra i dag jeg har svært ved at skifte billeder på min profil hvordan gør jeg?

Sidst i 00'erne besluttede jeg efter en længere pause at vende tilbage til udgangspunktet for mit forfatterskab: gyserne. Jeg besluttede samtidig med, at jeg selv begyndte at skrive gys igen, at gøre noget for at udbrede forståelsen af genren, som jeg følte var misforstået og med urette ugleset i Danmark. Jeg tog initiativ til forskellige ting, fra grundlæggelsen af Dansk Horror Selskab over hjemmesiden Mxrket. Hjemmesiden er forlængst lukket, selvom den var meget levende en årrække, men Dansk Horror Selskab eksisterer stadig og er i rivende udvikling.

Antologien 'Skygger - to århundreders danske gys' blev til i samme ånd. Tanken var at vise, hvordan genren havde udviklet sig herhjemme gennem årene, og at flere af de helt store danske forfattere ikke havde følt sig for fine til at udforske gyset. Det var ikke alle tekster, jeg gerne ville have haft med, som det lykkedes mig at få lov til at medtage, et par store forlag ville ikke tillade brug af noveller udgivet hos dem, så der er et par dumme huller i det billede antologien tegner, men jeg synes stadig, at den formår at vise sin pointe.

Mit eget bidrag, for jeg kunne ikke dy mig for at lade en af mine egne tekster komme med, er novellen 'De sidste'.

Udover mit bidrag indeholdt antologien 'Skygger' tekster af Poul-Henrik Trampe, Herman Bang, Kenneth Bøgh Andersen, Peter Mouritzen, B.S. Ingemann, Sara Skaarup, Henning Mortensen, Vilhelm Bergsøe, Kenneth Bernholm, Hanna Lützen, Holger Drachmann, H.C. Andersen og Grete Roulund.

Hvordan gik "mødet" i går hos Information? [454496062075] og Kristen Mathiasen ?

Når man vælger at der skal være plads til dyrene i vores haver, følger der for mange helt naturligt en masse spørgsmål med

Hvordan gør man?
Kræver det en masse arbejde?
Hvilke planter skal man vælge?
Kan man kombinere den "klassiske" have med en dyrevenlig have?
Behøver det "ligne kaos"?
Hvordan og hvornår gør man hvad?

Spørgsmålene er mange, og svarene endnu flere.... Der er helt utrolig mange meninger om, hvordan det løses bedst, og jeg tror ikke, at der findes endelige svar.
Det vil i min optik altid være individuelt, hvad der er det rigtige, og i virkeligheden tænker jeg, at det mest optimale vil være, at vælge de metoder der giver bedst mening for den enkelte. Det nytter ikke noget, hvis man kaster sig ud i noget, som ikke føles rigtigt.

Der er utrolig mange steder man kan søge inspiration og hjælp, og hvis man blot husker at "stoppe op", og overveje om de forskellige råd og anvisninger giver mening, og ikke stole blindt på alt man hører, er der gode muligheder for, at man kan hjælpe naturen, uden at det bliver en byrde, og noget man ender med at droppe igen

Det der for mig er vigtigst, er synet på dyrene. For mig er præmissen, at haven er en lille plet jord, jeg har været heldig at have til låns i en ultra kort periode af "historien", og at dyrene reelt har mere ret til at være her end jeg, at det er dem der deler haven med os og ikke omvendt, og at min opgave er, at sikre dem de bedst mulige betingelser, og at alle dyr, uanset "status" har ret til deres plads i haven

For mig har det resulteret i en relativt stor have, som faktisk næsten passer sig selv, faktisk er det kun klipningen af et par mindre plæner og en masse stier, og så en del hyggelig vinterbeskæring af træer og buske der kræver tid

En af de store hurdler i de vilde haver og naturområder er det faktum, at græs har en formidabel evne til, at indtage den mindste bare plet jord, og der er græsser til alle forhold, så det er virkelig noget der er stor debat omkring.
Vi har samlet ca. 500m2. hvor græsset fylder en pæn del, det får det lov til til glæde for et væld af dyr, og når jeg synes det tager overhånd, eller jeg vil have forskellige andre planter imellem græsset, bliver det omhyggeligt gennemgået for dyr, før jeg forsigtigt fjerner det med håndkraft. Der er, uanset årstiden, altid masser af liv i græsset, så der er ingen "gode" tidspunkter at fjerne det med eventuelle redskaber.

Her kommer et lille udvalg af dem der lever af eller i græsset, og som med al sandsynlighed ville blive skadet eller dræbt af diverse redskaber eller maskiner

Først en repræsentant for de Blåfugle der overvintrer som larver, her Almindelig blåfugl-Polyommatus icarus.
En fin Lille vandsalamander jeg mødte i et areal med græsførne i midten af marts.
En flok skønne larver af Okkergul pletvinge- Melitaea cinxia der overvintrer i et spind mellem Lancetvejbred og vissent græs.
Kongen af billerne, den imponerende Læderløber- Carabus coriceus jeg ofte møge under fugtig førne.
En fin repræsentant for de overvintrende larve af køllesværmerne, her Seksplettet køllesværmer- Zygaena filipendulae.
En super hyggelig Græsrandøje- Euthrix potatoria der overvintrer som larve i græsførnen.
En fin larve af en af natsommerfuglene- Mesapamea sp. der overvintrer som larve, og som om dagen gemmer sig inde i bunden af bladene på bløde græsser.
Også randøjerne overvintrer som larver i græsset, her en lille fin larve af Engrandøje- Aphantopus hyperantus.
Også ildfuglenes larver overvintrer, her Lille ildfugl- Lycaena phlaeas.
Endnu en af randøjerne, her Skovrandøje- Pararge aegeria der ligeledes overvintrer på diverse græsser.
Edderkopperne har også mange arter der lever i det høje græs, og mange af dem overvintrer som æg fastgjort til det lange græs, her en super smuk Hvepseedderkop- Argiope bruennichi der har fanget en græshoppe.
Til slut en nuttet Stor bredpande- Ochlodes sylvanus der ligesom flere af de andre bredpander overvintrer som larver