• Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 708 Visninger
  • https://www.forbes.com/sites/zakdoffman/2026/05/23/what-matters-most-google-is-changing-your-gmail-inbox/?utm_source=bluesky&utm_medium=social&utm_campaign=forbes
    https://www.forbes.com/sites/zakdoffman/2026/05/23/what-matters-most-google-is-changing-your-gmail-inbox/?utm_source=bluesky&utm_medium=social&utm_campaign=forbes
    WWW.FORBES.COM
    ‘What Matters Most’—Google Is Changing Your Gmail Inbox
    Google confirms new upgrade — millions of Gmail users must now decide.
    Like
    1
    2 Kommentarer 0 Delinger 346 Visninger
  • Pinsefest ved Hammermøllen og 450 års jubilæum

    En fest for både børn, forælder, bedsteforældre og oldeforældre midt i Nordsjællands skønne natur.

    Rigtig god pinse til alle store som små af hun- og hankøn.



    Lokation: https://www.google.com/maps/place/Caf%C3%A9en+p%C3%A5+Hammerm%C3%B8llen/@56.065191,12.5513011,543m/data=!3m3!1e3!4b1!5s0x46523064d64d3437:0xe98829551b487bf2!4m6!3m5!1s0x46523064d9fa173b:0x1169751efb9d7b2b!8m2!3d56.065191!4d12.553876!16s%2Fg%2F1tftpp_f?entry=ttu&g_ep=EgoyMDI2MDUyMC4wIKXMDSoASAFQAw%3D%3D

    #Socii #hammermøllen #KongernesNordsjælland #pinsefest
    <h2>😀 Pinsefest ved Hammermøllen og 450 års jubilæum</h2>En fest for både børn, forælder, bedsteforældre og oldeforældre midt i Nordsjællands skønne natur. <h2> Rigtig god pinse til alle store som små af hun- og hankøn.</h2> Lokation: https://www.google.com/maps/place/Caf%C3%A9en+p%C3%A5+Hammerm%C3%B8llen/@56.065191,12.5513011,543m/data=!3m3!1e3!4b1!5s0x46523064d64d3437:0xe98829551b487bf2!4m6!3m5!1s0x46523064d9fa173b:0x1169751efb9d7b2b!8m2!3d56.065191!4d12.553876!16s%2Fg%2F1tftpp_f?entry=ttu&g_ep=EgoyMDI2MDUyMC4wIKXMDSoASAFQAw%3D%3D #Socii #hammermøllen #KongernesNordsjælland #pinsefest
    1 Kommentarer 0 Delinger 387 Visninger
  • https://www.theregister.com/ai-ml/2026/05/21/google-explains-how-it-will-infuse-ads-into-ai-answers/5244586
    https://www.theregister.com/ai-ml/2026/05/21/google-explains-how-it-will-infuse-ads-into-ai-answers/5244586
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 245 Visninger
  • Fremtidens danske industri integrerer bæredygtighed, menneskelig centreret teknologi og robusthed
    - Industri 5.0: Klimapositivitet er benhård risikostyring.



    Rapporten "Mod en klimapositiv industri 2026" (Green Horizon/CONCITO/DDC) fastslår, at med 7 ud af 9 planetære grænser overskredet (Stockholm Resilience Centre, 2025), er driftsoptimering alene utilstrækkelig.



    Her er tre afgørende skift, der definerer vinderne i 2026 frem mod 2050:



    Omnibus-paradokset:

    Mens EU’s Omnibus-pakke lemper de juridiske rapporteringskrav (CSRD) for SMV’er men pengeinstitutternes ansvar er ikke ændret iht SFDR.

    Pengeinstitutterne er de nye gatekeepere; adgang til kapital kræver i dag ESG-dokumentation idet det er en risiko for virksomhedens overlevelse og dermed også for pengeinstituttet



    Industri 5.0:

    Vi bevæger os fra Industri 4.0’s rene effektivisering mod menneskecentreret robusthed. Virksomheder, der fejler i social værdiskabelse, mister ikke blot legitimitet, men også adgangen til fremtidens talenter.



    Cirkularitet som geopolitisk værn:

    Ressourceeffektivitet er jeres stærkeste forsvar mod forsyningskædechok og "friendshoring". Cirkulær økonomi er i dag et strategisk redskab til råstoffsikkerhed i en uforudsigelig verden.





    Pengeinstitutterne transformerer sig fra långivere til aktive gatekeepere. Pengeinstitutterne bærer et tungt ansvar for at guide SMV’er gennem de finansielle overgangsrisici – fejler de, undergraves dansk industris samlede modstandskraft.



    Læs den fulde rapport:

    https://concito.dk/analyser/mod-klimapositiv-industri-trends-rammer-baeredygtig-robust-dansk-industri



    Se og lyt til ai-video med baggrund i rapporten (8 minutter)

    https://notebooklm.google.com/notebook/858b6ab9-5a80-4925-8378-1701f565df90/artifact/4ae63e0e-bfa0-4384-9c7e-738ce969d7b7
    Fremtidens danske industri integrerer bæredygtighed, menneskelig centreret teknologi og robusthed - Industri 5.0: Klimapositivitet er benhård risikostyring. Rapporten "Mod en klimapositiv industri 2026" (Green Horizon/CONCITO/DDC) fastslår, at med 7 ud af 9 planetære grænser overskredet (Stockholm Resilience Centre, 2025), er driftsoptimering alene utilstrækkelig. Her er tre afgørende skift, der definerer vinderne i 2026 frem mod 2050: Omnibus-paradokset: Mens EU’s Omnibus-pakke lemper de juridiske rapporteringskrav (CSRD) for SMV’er men pengeinstitutternes ansvar er ikke ændret iht SFDR. Pengeinstitutterne er de nye gatekeepere; adgang til kapital kræver i dag ESG-dokumentation idet det er en risiko for virksomhedens overlevelse og dermed også for pengeinstituttet Industri 5.0: Vi bevæger os fra Industri 4.0’s rene effektivisering mod menneskecentreret robusthed. Virksomheder, der fejler i social værdiskabelse, mister ikke blot legitimitet, men også adgangen til fremtidens talenter. Cirkularitet som geopolitisk værn: Ressourceeffektivitet er jeres stærkeste forsvar mod forsyningskædechok og "friendshoring". Cirkulær økonomi er i dag et strategisk redskab til råstoffsikkerhed i en uforudsigelig verden. Pengeinstitutterne transformerer sig fra långivere til aktive gatekeepere. Pengeinstitutterne bærer et tungt ansvar for at guide SMV’er gennem de finansielle overgangsrisici – fejler de, undergraves dansk industris samlede modstandskraft. Læs den fulde rapport: https://concito.dk/analyser/mod-klimapositiv-industri-trends-rammer-baeredygtig-robust-dansk-industri Se og lyt til ai-video med baggrund i rapporten (8 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/858b6ab9-5a80-4925-8378-1701f565df90/artifact/4ae63e0e-bfa0-4384-9c7e-738ce969d7b7
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 930 Visninger
  • https://arstechnica.com/gadgets/2026/05/google-says-android-is-getting-a-big-ai-overhaul-in-2026/?utm_source=bsky&utm_medium=social
    https://arstechnica.com/gadgets/2026/05/google-says-android-is-getting-a-big-ai-overhaul-in-2026/?utm_source=bsky&utm_medium=social
    ARSTECHNICA.COM
    Android is getting a big AI overhaul in 2026
    Google has big plans for Android in 2026, and most of it is AI.
    0 Kommentarer 0 Delinger 375 Visninger
  • https://www.tjekdet.dk/indsigt/google-vildleder-beskriver-ai-billeder-som-aegte
    https://www.tjekdet.dk/indsigt/google-vildleder-beskriver-ai-billeder-som-aegte
    WWW.TJEKDET.DK
    Google vildleder: Beskriver AI-billeder som ægte
    Google har et problem.Når journalister og almindelige borgere skal undersøge eller verificere et billede, er det ofte en god idé at foretage en såkaldt omvendt billedsøgning med søgegigantens værktøj, Google Lens, der er en integreret del af Google Chrome.På den måde kan man hurtigt finde frem til artikler eller hjemmesider, hvor billedet også er bragt, og dermed få svar på, om billedet eksempelvis er gammelt, og nu bringes i en forkert kontekst.
    Angry
    1
    0 Kommentarer 1 Delinger 505 Visninger
  • https://ekstrabladet.dk/forbrug/Teknologi/google-slaar-alarm-ai-hacking-er-eksploderet/11175216

    https://ekstrabladet.dk/forbrug/Teknologi/google-slaar-alarm-ai-hacking-er-eksploderet/11175216
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 269 Visninger
  • Det gode liv med 3 tons co2e

    - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035

    For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur.

    For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger:

    Udnyttelse af eksisterende byggeri:
    I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer.

    Kollektive boformer og fællesskaber:
    Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet.

    Ressourceoptimering:
    Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm.

    Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk.

    Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært

    Deleøkonomi frem for ejerskab:
    Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger.

    Reparation som det naturlige valg:
    Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj.

    Opgør med "fast-fashion" og overforbrug:
    Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden.

    Cirkulære forretningsmodeller:
    Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb.

    Fokus på oplevelser:
    Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping.


    Centrale citater og pointer



    "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen."



    "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra."




    Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv



    Se og lyt til ai-video om rapporten

    https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819



    Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a





    Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog

    Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet

    https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819





    International undersøgelse:

    Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation

    https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/
    Det gode liv med 3 tons co2e - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035 For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur. For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger: Udnyttelse af eksisterende byggeri: I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer. Kollektive boformer og fællesskaber: Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet. Ressourceoptimering: Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm. Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk. Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært Deleøkonomi frem for ejerskab: Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger. Reparation som det naturlige valg: Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj. Opgør med "fast-fashion" og overforbrug: Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden. Cirkulære forretningsmodeller: Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb. Fokus på oplevelser: Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping. Centrale citater og pointer "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen." "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra." Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv Se og lyt til ai-video om rapporten https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 International undersøgelse: Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/
    Like
    3
    1 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Jeg har længe vidst, at de specifikke data på éns pc/browser kan være med til at identificere én. Alligevel er det rimeligt rystende at læse, hvad der præcist kan ses af et besøg på en hjemmeside.

    Som det siges: "Hvis noget er gratis, så er du varen, der handles med."

    (Jeg bruger i øvrigt Firefox. Var ved at skifte til Vivaldi, men droppede det, da jeg bestemt ikke brød mig om, at tilføjelsesprogrammer m.m. skulle hentes hos Google.)
    Jeg har længe vidst, at de specifikke data på éns pc/browser kan være med til at identificere én. Alligevel er det rimeligt rystende at læse, hvad der præcist kan ses af et besøg på en hjemmeside. Som det siges: "Hvis noget er gratis, så er du varen, der handles med." (Jeg bruger i øvrigt Firefox. Var ved at skifte til Vivaldi, men droppede det, da jeg bestemt ikke brød mig om, at tilføjelsesprogrammer m.m. skulle hentes hos Google.)

    det her er en spøjs sag, og den kan give svar, man ikke er helt vild med. F.eks. kom det bag på mig, min Vivaldi identificerer sig som Chrome. Jeg bruger både Vivaldi, Brave og Firefox, og det er den sidste, som leverer mindst info om min maskine. Protons VPN er stærk og oplyser, hvor jeg er - dvs. iflg. VPN - men er klar nok, hvor jeg stammer fra, som angives som Kbh.
    Noget info - som sprog, skærmstørrelse osv. kan være praktisk nok, jeg skal jo have vist den webside, jeg besøger, men der er en hel del andet, der ryger med.

    Prøv selv.

    https://sinceyouarrived.world/taken
    SINCEYOUARRIVED.WORLD
    taken.
    A web page that tells you what your browser gave away the moment you arrived. No login, no form, no permission. Most pages do this. None of them tell you.
    Like
    6
    6 Kommentarer 0 Delinger 882 Visninger
Flere resultater

Log ind på din konto

Velkommen tilbage

Har du ikke en konto? Tilmeld dig

Opret en bruger

Har du allerede en konto? Log ind