Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

Fremtidens danske industri integrerer bæredygtighed, menneskelig centreret teknologi og robusthed
- Industri 5.0: Klimapositivitet er benhård risikostyring.



Rapporten "Mod en klimapositiv industri 2026" (Green Horizon/CONCITO/DDC) fastslår, at med 7 ud af 9 planetære grænser overskredet (Stockholm Resilience Centre, 2025), er driftsoptimering alene utilstrækkelig.



Her er tre afgørende skift, der definerer vinderne i 2026 frem mod 2050:



Omnibus-paradokset:

Mens EU’s Omnibus-pakke lemper de juridiske rapporteringskrav (CSRD) for SMV’er men pengeinstitutternes ansvar er ikke ændret iht SFDR.

Pengeinstitutterne er de nye gatekeepere; adgang til kapital kræver i dag ESG-dokumentation idet det er en risiko for virksomhedens overlevelse og dermed også for pengeinstituttet



Industri 5.0:

Vi bevæger os fra Industri 4.0’s rene effektivisering mod menneskecentreret robusthed. Virksomheder, der fejler i social værdiskabelse, mister ikke blot legitimitet, men også adgangen til fremtidens talenter.



Cirkularitet som geopolitisk værn:

Ressourceeffektivitet er jeres stærkeste forsvar mod forsyningskædechok og "friendshoring". Cirkulær økonomi er i dag et strategisk redskab til råstoffsikkerhed i en uforudsigelig verden.





Pengeinstitutterne transformerer sig fra långivere til aktive gatekeepere. Pengeinstitutterne bærer et tungt ansvar for at guide SMV’er gennem de finansielle overgangsrisici – fejler de, undergraves dansk industris samlede modstandskraft.



Læs den fulde rapport:

https://concito.dk/analyser/mod-klimapositiv-industri-trends-rammer-baeredygtig-robust-dansk-industri



Se og lyt til ai-video med baggrund i rapporten (8 minutter)

https://notebooklm.google.com/notebook/858b6ab9-5a80-4925-8378-1701f565df90/artifact/4ae63e0e-bfa0-4384-9c7e-738ce969d7b7

Menneskets rolle i AI-tidsalderen


AI overtager ikke bare opgaver – den overtager din kognition. Historisk erstattede teknologien muskler og rutiner. Nu rammer bølgen vidensarbejde som jura, programmering og medicinsk diagnose.

For ledelsen er dette det ultimative filter for fremtidig relevans:
Intention, dømmekraft og ansvar.



Analysen fra Thomas Ritter og Carsten Lund Pedersen peger på tre uerstattelige faktorer:

Intention:

AI agerer kun inden for mål sat af mennesker. Selv autonome agenter kræver en menneskelig vilje og et defineret formål.

Dømmekraft:

AI fejler i komplekse dilemmaer uden facit. Menneskelig vurdering er afgørende for at navigere i gråzoner og afsløre "hallucinationer".

Ansvar:

En maskine kan aldrig drages til ansvar. Det juridiske og moralske ejerskab for teknologiens handlinger forbliver 100 % menneskeligt.





Ledelse er et menneskeligt håndværk. Din vigtigste opgave er ikke at mestre koden, men at eje intentionen og ansvaret bag den.

Det er fundamentet for en fornuftig fremtid.

Læs hele analysen fra Ritter og Pedersen her: https://borsen.dk/nyheder/opinion/tre-opgaver-ai-aldrig-kan-tage-fra-os

Lad dem nu larme lidt

I dag er sidste skoledag.

For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer.

Og ved I hvad?

Det må de gerne.

For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op.

Det fortjener faktisk en festdag.

Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej.

Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om.

Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange.

For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt.

En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem.

Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget.

Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige.

Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner.

Det er, ærligt talt, lidt komisk.

Og også lidt sørgeligt.

For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet?

Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen.

Så lad dem dog få dem.

Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel.

Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden.

Der må gerne være dage, hvor livet fylder.

Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt.

Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os.

Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt.

Ikke de unge.

Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge.

Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem.

Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til.

Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.

Beviset på den autentiske ledelses succes

AGF’s første Danmarksmesterskab i 40 år markerer et strategisk paradigmeskifte. Jakob Poulsen har flyttet ledelse fra teoretiske floskler til uafviselig operationel eksekvering.

Analyse af ledelsessøjlerne:

1) Autenticitet:
Poulsen var ikke klubbens førstevalg og mødte op uden store proklamationer. Han eliminerer organisatorisk friktion gennem radikal gennemsigtighed og integritet; han er blot sig selv.
2) Tillid som strategi:
Skiftet fra forgængerens kontrolbaserede regime til empowerment har skabt psykologisk tryghed. Ved at uddelegerer frihed elimineres frygten for fejl – den største barriere for ekstraordinær præstation.
3)Fejl som præmis:
Risiko er prisen for offensiv fremdrift. Ved at acceptere fejl som et grundvilkår skabes et miljø, hvor medarbejderne tør vinde.

Fra hypotese til uafviselig ROI Hvor Kasper Hjulmand introducerede empatien som en hypotese, har Poulsen leveret beviset. Hans "servant leadership" blev testet på transferdeadline: Trods tabet af sin anfører hentede han selv en ny spiller i sin VW Up midt om natten. Resultatet er uomtvisteligt: Mesterskab og en aktiestigning på 16,4 % mandag morgen (86 % på årsbasis).

God ledelse defineres af handlinger, når ingen kigger.

Læs mere: https://www.linkedin.com/pulse/danmarks-bedste-leder-er-tr%C3%A6ner-et-fodboldhold-signe-ferslev-pedersen-vr8ne

Danmarks klimamål og fremskrivning 2050

Prognoserne indikerer, at Danmark forventes at indfri sine reduktionsmål for både 2025 og 2030, mens der stadig mangler yderligere tiltag for at nå målsætningerne i 2035 og den fulde klimaneutralitet i 2050


Status på Danmarks Klimamål: Robust 2025-resultat, men høj risiko i 2030

Klimastatus- og fremskrivning 2026 (KF26) fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at Danmark overperformer på 2025-målet med en solid margen på op til 5,4 mio. ton CO2e.


Billedet for 2030 er langt mere sårbart.
Selvom 70 pct.-målet skønnes nået, er margenen nu nede på blot 0,4 mio. ton – reelt en afrundingsfejl, der kræver fejlfri eksekvering.

Sektoranalyse og eksekveringsrisiko:

1) Transport:
Leverer den største reduktion på 5,4 mio. ton via elektrificering og vejafgifter.

2) Landbrug & Skov:
Trods "Grønt Danmark"-aftalen er der en sektor-manko på 0,7-2,8 mio. ton. Implementeringsrisikoen her er markant.

3) CCS:
Fungerer som teknologisk joker, men bidraget er i KF26 allerede nedjusteret for 2026 grundet forsinkelser.

Mod 2035 og 2050
Vi ser ind i betydelige mankoer på hhv. 1,9 mio. ton i 2035 og 8,9 mio. ton i 2050.
Efter 2035 vil reduktioner i højere grad drives af markedsmekanismer og teknologiomkostninger end blot vedtaget politik.

Det kræver strategisk rettidig omhu nu, hvis vi skal sikre klimaneutralitet.

Læs rapporten her :

https://www.kefm.dk/klima/klimastatus-og-fremskrivning/klimastatus-og-fremskrivning-2026

For 1 år, 7 måneder og 7 dage siden deltog jeg i mit første Political Assembly hos Det Europæiske Folkeparti, EPP, i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Jeg var afsted som stedfortræder for vores internationale sekretær, Nik Bredholt, som var forhindret. Selvom jeg tidligere havde besøgt Europa-Parlamentet sammen med KristenDemokraternes hovedbestyrelse, så var dette noget helt andet. Denne gang stod jeg der alene til et formelt todages møde blandt erfarne politikere, rådgivere og repræsentanter fra hele Europa. Blandt gæsterne var også den nuværende tyske forbundskansler Friedrich Merz.

Jeg følte mig ærligt talt lidt som en fisk ude af vandet. Det var learning by doing. Jeg følte mig nok mest som en vikar, der forsøgte ikke at lave fejl eller skade vores renommé. Heldigvis gik det vist ganske fornuftigt.

Efter mødet deltog jeg i et spændende arrangement hos Wilfried Martens Centre for European Studies, inden turen gik hjemad mod KristenDemokraternes landsmøde i Middelfart, som jeg ankom direkte til.

Et halvt år senere deltog jeg i KristenDemokraternes delegation til EPP’s kongres i Valencia. Endnu en stor oplevelse, fyldt med spændende møder, samtaler og nye perspektiver.

Omkring 11 måneder efter det første Political Assembly ønskede Nik ikke at genopstille som international sekretær. Efter nogle overvejelser og en snak med vores landsformand valgte jeg at stille op til posten, og hovedbestyrelsen valgte mig.

Fra vores landsformand var naturligvis også en bekymring for, om så relativt uprøvede kræfter kunne løfte en vigtig international opgave. Det forstår jeg egentlig godt.

Siden da er det blevet til flere Political Assembly-møder hos EPP, andre internationale arrangementer, både fysisk og online, samt lærerige besøg hos vores svenske søsterparti Kristdemokraterna og det tyske søsterparti CDU.

I dag oplever jeg at blive genkendt, have opbygget en bred vifte af internationale kontakter og faktisk føle mig som en del af fællesskabet. Nervøsiteten fra det første møde er efterhånden blevet erstattet af spænding over de mange opgaver, samtaler og mennesker, man møder undervejs.

Nogle opgaver er man skabt til. Andre vokser man til.

Hvad der gælder her, må andre nok afgøre. Men jeg forsøger, som altid, at gøre mit bedste.

Til oktober er der så landsmøde igen, hvor der bl.a. skal vælges international sekretær

Som vi løftede sløret for i mandags har vi i kulisserne arbejdet med flere ting. En af dem er den tekniske opgradering af socii.dk:

1️⃣ Vi giver bl.a. socii.dk ‘en ny motor’:
Serveren flyttes til Tyskland og opgraderes. Det er et arbejde som Kim (stifter) igangsatte og som vi i Foreningen Sociial har overtaget. Det er vigtigt, at vores allesammens data fortsat befinder sig i Europa (hvor vi selv bestemmer over dem).
Det betyder også, at socii.dk fremover reagerer hurtigere på klik og tryk, da ‘motoren’ bliver hurtigere.

2️⃣ Vi tilpasser socii.dk til de mest brugte funktioner. Derfor vil du opleve, at socii.dks kernefunktioner fremover bliver endnu nemmere at finde og bruge. Denne tilpasning gør det også nemt og overskueligt for nye brugere at overskue og begynde at bruge platformen.
Vi får fortsat mange nye brugere, der registrerer sig, og vi prioriterer i den kommende tid at gøre det endnu mere attraktivt for dem at fortsætte med at bruge socii.dk. Frem for at skulle vedligeholde og udvikle ‘nichefunktioner’, som kun enkelte gør brug af.

Det betyder, at der fra på mandag vil være fokus på følgende funktioner på socii.dk:
- Grupper
- Sider
- Venner/Andre brugere
- Begivenheder
- SOCiis Messenger-app

Der ligger jo også et spændende, men stort arbejde i bare at gøre disse kernefunktioner endnu bedre, og i at vedligeholde dem, svare på supportbeskeder, lave rettelser, fjerne fejl osv.
Derfor prioterer vi kræfterne på de funktioner, som flest bruger.
Vi samler naturligvis løbende op og evaluerer om det giver de ønskede forbedringer.

Du kan derfor også opleve længere svartid på nogle supportsager, da det pt. er ovenstående opdateringer, der er i fokus.
Det betyder naturligvis ikke, at sagerne er glemt - blot at svartiden er længere. Husk at alt arbejde på platformen pt. er gratis/frivillig arbejdskraft.

Det har vi naturligvis planer om at gøre noget ved. Men netop derfor er det vigtigt for os, at du ved hvilke funktioner, der prioriteres - og at andre bevidst nedprioriteres, så vi kan bruge kræfterne på at få etableret foreningen med medlemmer/kontingenter, organiseret medlemsadministration, skabt en frivilligbank, søgt fondsmidler og donationer og alt det andet som skal til, så vi på længere sigt kan være med til at betale for udviklingen og nye funktioner.

Og sidst men ikke mindst: Tak for jeres opbakning, jeres kommentarer og ikke mindst jeres evne til at tage godt imod nye brugere og få dem godt ombord på socii.dk.
Det er jo dét, det hele handler om: At vi i fællesskab kan skabe rare og stærke online-mødesteder for hinanden end i dag.
For dét er der brug for

"Så du arbejder digitalt? Du lader AI lave dine tegneserier?" Nej! Jeg tegner manuelt på en skærm, som var det papir. Hver streg, jeg tegner, kommer direkte fra min hånd. Det omfatter også alle de fejl, jeg laver. ;-) #tegneserier #digitaltegning #nedmedai #ragnassøn #comics

Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund.
Det er ofte en styrke.

Men det er også blevet en blind vinkel.

For mens vi har gjort alting hurtigere og mere effektivt, har vi samtidig gjort det sværere for nogle mennesker overhovedet at være med.

Historien om en mor, der kørte 124 kilometer forgæves for at få et rejsekort til sin datter, siger det hele:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-04-26-mor-koerte-forgaeves-124-kilometer-efter-rejsekort

Det er ikke bare en fejl.
Det er et system, der ikke fungerer for alle.

Vi designer i stigende grad vores samfund til dem, der kan apps, MitID og selvbetjening.
Men hvad med dem, der ikke kan?

Ældre. Mennesker med handicap. Eller bare borgere, der ikke er digitalt stærke.

De bliver hægtet af.

Samtidig har vi lagt enorme mængder data og digitale løsninger i hænderne på ganske få tech-selskaber.
Det gør os både sårbare og afhængige.

Digitalisering må aldrig blive et mål i sig selv.

Der skal altid være en reel mulighed for at møde et menneske, få hjælp og være en del af fællesskabet, også uden en app.

Ellers er det ikke fremskridt.
Så er det eksklusion.