Synkende byer i verden som følge af klimaforandringerne


Kiruna, Sverige. Byen i Nord-Sverige synker fordi undergrunden er ved at give efter på grund af udvidelsen af verdens største underjordiske jernmalmmine

Venedig, Italien. En af verdens mest berømte "synkende byer", selv om takten er nedsat til få milimeter om året ved hjælp af stop for pumpning af byens grundvand.

Shanghai, Kina. I Shanghai er trækket på grundvandet så voldsomt nu, at byen synker fem centimeter om året ifølge et andet studie fra University of Rhode Island.

Jakarta, Indonesien. Millionbyen synker 20 centimeter om året. Blandt andet som følge af grundvandsudpumpning. Myndighederne operer med en delvis udflytning af befolkningen.

Houston, USA. To tommer om året synker storbyen i Texas. Også her er det grundvandsudpumpning.

Miami, USA. Miamis havniveau stiger hurtigere end i andre dele af verden.

Dhaka, Bangladesh. Stigende havmasser truer med at oversvømme 17 procent af Bangladesh.

Rotterdam, Holland. 90 procent af Rotterdam ligger de facto under havets overflade, hvilket gør byen følsom når det gælder stigende verdenshave.

Alexandria, Egypten. Den egyptiske badebys populære strande risikerer at blive opslugt af stigende verdenshave.

Bangkok, Thailand. Grunden under Bangkok synker med 10 millimeter hvert eneste år. Det gør fremtiden usikker for Thailands hovedstad. Storbyen ligger i forvejen blot en halv til to meter over havets overflade.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen

'Hotel Romantik'... #MeToo har gjort det svært at date

Verner 'Buller' Buhl, der i øjeblikket kan ses date i DR's 'Hotel Romantik', kalder sig selv for 'Vejles ældste teenager'.

-Men bag det unge og friske sind gemmer der sig dog en usikkerhed hos Buller, når han skal date hjemme i Danmark. En usikkerhed, som 'Hotel Romantik' ifølge seniordateren hjalp ham med at nedbryde.

»Det er især efter MeToo, at det er blevet lidt svært at give komplimenter til kvinderne og sådan noget,« lyder det fra Buller, der tilføjer:

»Man skal passe på med at sige: 'hvor ser du godt ud i den kjole i dag'. Der er nogen, der synes, at det er dejligt, at man siger det, og andre tager det som om, at man er sexistisk.«

Da Buller ankom til 'Hotel Romantik' på Mallorca, havde han på grund af usikkerheder og nervøsitet bygget en mur op omkring sig selv.

#Socii #HotelRomantik #dating #MeToo #Mallorca

Tjaee, de Baltiske lande kunne da godt være blandt de lande hvor Putin vil redde russisksindede borgere...

https://nyheder.tv2.dk/live/2024-09-08-seneste-nyt-om-krigen-i-ukraine-70b1d6cc-0720-404e-9878-45546e1999e7/ny-lov-tillader-putin-at-indsaette-soldater-i-andre-lande?entry=cd42dd8a-7edf-4e52-8aa4-44c2fc2015eb

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

Hvis man trasker i andres fodspor ...

Skuddrama ved Trumps dørtrin:

FBI efterforsker blodig nat i Washington USA’s præsident, Donald Trump, befandt sig under hændelsen i Det Hvide Hus.

Secret Service, der står for beskyttelsen af blandt andre den amerikanske præsident, bekræfter i et opslag på X, at det har modtaget meldingerne.

– Vi er bekendte med meldinger om, at der er blevet affyret skud nær 17th Street og Pennsylvania Avenue NW, og vi arbejder på at få oplysningerne bekræftet af mandskab på stedet.

#Socii #skuddrame #DetHviderHus #USA #DonaldJTrump

Strømsvigt udsætter åbning – gæster gik forgæves

Et større strømsvigt torsdag eftermiddag har skabt problemer for Danny & Mick, som nu må udsætte deres planlagte åbning.

Ifølge en besked slået op til gæsterne opstod strømproblemerne omkring klokken 14 torsdag, hvor både lys, køleanlæg og flere andre installationer satte ud. Trods mange timers elarbejde torsdag eftermiddag og aften lykkedes det ikke at få strømmen genetableret.

Det betyder, at butikken ikke kunne åbne fredag som ellers annonceret.

Vi beklager meget. Du/I er gået forgæves,” skriver Danny & Mick i opslaget til kunderne.

Den uventede situation har skabt frustration blandt gæster, der var mødt op til åbningen, men samtidig mødes der også forståelse for, at tekniske problemer som strømnedbrud kan være svære at forudsige.

Ejeren oplyser, at der vil komme en ny dato for åbningen, så snart der er overblik over situationen og strømmen igen fungerer stabilt.

Lokalt her i Hedehusnene er der flere, der har bemærket problemerne, og mange håber nu, at stedet snart kan slå dørene op som planlagt.

Ny dato: 15 Juni kl 12:00 ( Har jeg hørt ude i byen )

Mobil Fotograf: Carsten H

Har du tip om en dato så skrive til os på mail: Tipos@onionmail.org

Mon der er mange andre der har så vild en have som min??
Mange forskellige græsser og planter hygger sig her.
Har nu set den første sølvsmed.
Og svampene nyder det også.

Har vi større problemer end en manglende regering?
Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

“Nu må der gøres noget.”

Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
“Jeg skrev faktisk noget om det.”
“Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
“Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

Vi mangler ikke kun en regering.
Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.

Mere skeptisk end andre: EU forventer lavere vækst i Danmark

I en ny prognose for den europæiske økonomi har EU-Kommissionen bl.a. zoomet ind på Danmark. Vurderingen er, at dansk økonomi blot vokser en anelse hurtigere end gennemsnittet for hele unionen.