• Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 708 Visninger
  • #Thailand #Ulykke #Uheld #Turist

    Dansk mand alvorligt såret i Thailand ‍​‌‌​‌‌‌​‌​‌‌‌​​‌‌​​‌‌‌‌‌‌​​‌​​‌‌‌​‌​​​​‌‌​​‌​​​‌‌​‌‌‌‌​‌‌‌‌‌​‌​‌‍

    En dansk mand blev lørdag eftermiddag alvorligt såret, da en stor gren fra et træ faldt ned over ham ved Phala Beach i Rayong-provinsen.

    Læs nærmere her:

    https://www.thailand-portalen.dk/forum/dansk-i-thailand/dansk-mand-alvorligt-saaret-i-thailand/
    #Thailand #Ulykke #Uheld #Turist <b>Dansk mand alvorligt såret i Thailand ‍​</b>‌‌​‌‌‌​‌​‌‌‌​​‌‌​​‌‌‌‌‌‌​​‌​​‌‌‌​‌​​​​‌‌​​‌​​​‌‌​‌‌‌‌​‌‌‌‌‌​‌​‌‍ En dansk mand blev lørdag eftermiddag alvorligt såret, da en stor gren fra et træ faldt ned over ham ved Phala Beach i Rayong-provinsen. Læs nærmere her: https://www.thailand-portalen.dk/forum/dansk-i-thailand/dansk-mand-alvorligt-saaret-i-thailand/
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 441 Visninger
  • Ny FED-chef i kattepine – forventes at gå stik imod Trumps ønsker

    USA's nye centralbankchef har problemer fra første arbejdsdag. Inflation og høje energipriser gør hurtige rentefald usandsynlige – også i Danmark.

    Det lignede et mestertræk fra USA's præsident, Donald Trump, da han besluttede at udskifte den genstridige Jerome Powell med sin egen kandidat Kevin Wars til posten som formand for den amerikanske centralbank (FED).

    Målet var at få gang i rentenedsættelserne i amerikansk økonomi, der for alvor kan lette den amerikanske forbruger for en rentebyrde frem mod det amerikanske midtvejsvalg til november.

    #Socii #USA #DonaldJTrump
    <h2>Ny FED-chef i kattepine – forventes at gå stik imod Trumps ønsker</h2>USA's nye centralbankchef har problemer fra første arbejdsdag. Inflation og høje energipriser gør hurtige rentefald usandsynlige – også i Danmark. Det lignede et mestertræk fra USA's præsident, Donald Trump, da han besluttede at udskifte den genstridige Jerome Powell med sin egen kandidat Kevin Wars til posten som formand for den amerikanske centralbank (FED). Målet var at få gang i rentenedsættelserne i amerikansk økonomi, der for alvor kan lette den amerikanske forbruger for en rentebyrde frem mod det amerikanske midtvejsvalg til november. #Socii #USA #DonaldJTrump
    NYHEDER.TV2.DK
    Ny FED-chef i kattepine – forventes at gå stik imod Trumps ønsker
    USA's nye centralbankchef har problemer fra første arbejdsdag. Inflation og høje energipriser gør hurtige rentefald usandsynlige – også i Danmark.
    0 Kommentarer 0 Delinger 477 Visninger
  • Kraftigt jordskælv rystede Danmark og Sverige

    Onsdag eftermiddag blev store dele af Sjælland ramt af et usædvanligt kraftigt jordskælv, som kunne mærkes både i Danmark og det sydlige Sverige. Jordskælvet blev registreret klokken 16.14 og målte 3,9 på Richterskalaen med epicenter i Køge Bugt syd for København.

    Flere borgere beskriver på sociale medier og i lokale grupper, hvordan rystelserne kom pludseligt med en dyb rumlen under bygningerne. I Taastrup kunne jordskælvet tydeligt mærkes i boligblokke, hvor beboere fortæller om kraftige vibrationer og en lav rumlende lyd, der fik hele bygningen til at ryste i få sekunder.

    “Det lød som et tungt godstog under blokken, og hele lejligheden begyndte at ryste,” fortæller en beboer fra Taastrup, som oplevede skælvet direkte fra sin lejlighed.

    Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er der tale om et af de største jordskælv registreret i Danmark i nyere tid. Rystelserne blev mærket flere steder på Sjælland, herunder København, Roskilde, Taastrup og Køge – samt i Malmö på den svenske side af Øresund.

    Mange danskere søgte kort efter information online, da flere først troede, at der var tale om en eksplosion eller kraftige byggearbejder. Vinduer klirrede, møbler bevægede sig, og enkelte meldte om revner i vægge, men der er indtil videre ikke rapporteret om alvorlige personskader.

    GEUS oplyser, at mindre jordskælv forekommer jævnligt i Danmark, men de fleste er så svage, at de kun registreres af måleinstrumenter. Dette jordskælv skilte sig dog ud ved både sin styrke og det store område, hvor det kunne mærkes.

    Seismologer vurderer samtidig, at risikoen for større efterskælv er lav, og hvis der kommer efterskælv, forventes de at være betydeligt svagere end hovedskælvet.

    Fakta om jordskælvet

    Tidspunkt: 20. maj 2026 kl. 16.14
    Styrke: 3,9 på Richterskalaen
    Epicenter: Køge Bugt syd for København
    Registreret af: GEUS
    Mærket i: Store dele af Sjælland samt det sydlige Sverige
    Lokale meldinger: Rumlen og rystelser i blandt andet Taastrup og København

    har du foto/video kan du send til os på: Tipos@onionmail.org
    Kraftigt jordskælv rystede Danmark og Sverige Onsdag eftermiddag blev store dele af Sjælland ramt af et usædvanligt kraftigt jordskælv, som kunne mærkes både i Danmark og det sydlige Sverige. Jordskælvet blev registreret klokken 16.14 og målte 3,9 på Richterskalaen med epicenter i Køge Bugt syd for København. Flere borgere beskriver på sociale medier og i lokale grupper, hvordan rystelserne kom pludseligt med en dyb rumlen under bygningerne. I Taastrup kunne jordskælvet tydeligt mærkes i boligblokke, hvor beboere fortæller om kraftige vibrationer og en lav rumlende lyd, der fik hele bygningen til at ryste i få sekunder. “Det lød som et tungt godstog under blokken, og hele lejligheden begyndte at ryste,” fortæller en beboer fra Taastrup, som oplevede skælvet direkte fra sin lejlighed. Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er der tale om et af de største jordskælv registreret i Danmark i nyere tid. Rystelserne blev mærket flere steder på Sjælland, herunder København, Roskilde, Taastrup og Køge – samt i Malmö på den svenske side af Øresund. Mange danskere søgte kort efter information online, da flere først troede, at der var tale om en eksplosion eller kraftige byggearbejder. Vinduer klirrede, møbler bevægede sig, og enkelte meldte om revner i vægge, men der er indtil videre ikke rapporteret om alvorlige personskader. GEUS oplyser, at mindre jordskælv forekommer jævnligt i Danmark, men de fleste er så svage, at de kun registreres af måleinstrumenter. Dette jordskælv skilte sig dog ud ved både sin styrke og det store område, hvor det kunne mærkes. Seismologer vurderer samtidig, at risikoen for større efterskælv er lav, og hvis der kommer efterskælv, forventes de at være betydeligt svagere end hovedskælvet. Fakta om jordskælvet Tidspunkt: 20. maj 2026 kl. 16.14 Styrke: 3,9 på Richterskalaen Epicenter: Køge Bugt syd for København Registreret af: GEUS Mærket i: Store dele af Sjælland samt det sydlige Sverige Lokale meldinger: Rumlen og rystelser i blandt andet Taastrup og København har du foto/video kan du send til os på: Tipos@onionmail.org
    Like
    1
    0 Kommentarer 1 Delinger 628 Visninger
  • Europa ser anderledes ud fra et togvindue.

    Ikke kun landskaberne, men også rytmen, stationerne og alle de små øjeblikke mellem destinationerne.

    Efterhånden er det blevet til mange togkilometer mod Bruxelles, Berlin, Hamborg, Stockholm, Göteborg, Malmö, Paris og længere sydpå. Mange møder og samtaler, men noget af det mest interessante sker ofte mellem møderne.

    På en næsten tom ICE tidligt om morgenen.
    På en travl perron i Hamburg Hbf.
    Over en hurtig kaffe før næste afgang.
    Eller i tilfældige samtaler med mennesker, man ellers aldrig ville have mødt.

    Det er noget af det særlige ved tog gennem Europa. Rejsen bliver ikke bare transport, men også oplevelser, indtryk og møder undervejs.

    Samtidig bliver det også tydeligt, hvor meget Danmark stadig mangler, hvis toget for alvor skal være et naturligt europæisk alternativ for flere. Internationale forbindelser må ikke kun handle om København. Fyn og Jylland skal naturligvis også tænkes med.

    Europa føles ganske enkelt tættere på fra skinnerne.

    Hvilken station eller togrejse har gjort størst indtryk på dig?
    Europa ser anderledes ud fra et togvindue. 🚆🌍 Ikke kun landskaberne, men også rytmen, stationerne og alle de små øjeblikke mellem destinationerne. Efterhånden er det blevet til mange togkilometer mod Bruxelles, Berlin, Hamborg, Stockholm, Göteborg, Malmö, Paris og længere sydpå. Mange møder og samtaler, men noget af det mest interessante sker ofte mellem møderne. På en næsten tom ICE tidligt om morgenen. På en travl perron i Hamburg Hbf. Over en hurtig kaffe før næste afgang. Eller i tilfældige samtaler med mennesker, man ellers aldrig ville have mødt. Det er noget af det særlige ved tog gennem Europa. Rejsen bliver ikke bare transport, men også oplevelser, indtryk og møder undervejs. Samtidig bliver det også tydeligt, hvor meget Danmark stadig mangler, hvis toget for alvor skal være et naturligt europæisk alternativ for flere. Internationale forbindelser må ikke kun handle om København. Fyn og Jylland skal naturligvis også tænkes med. Europa føles ganske enkelt tættere på fra skinnerne. Hvilken station eller togrejse har gjort størst indtryk på dig? 🚉
    Love
    Yay
    Like
    10
    0 Kommentarer 0 Delinger 549 Visninger

  • Omar Marzouk skriver på X, som man bør læse - der er altid to sider i en sag - især hvis pressen er ensidig!

    PRESSEMEDDELELSE OM MIN UDTRÆDEN AF SAGEN OM RETTIGHEDERNE TIL BRUGEN AF DOKUMENTAROPTAGELSER OM SARA OMAR MAREF

    Jeg vil med denne pressemeddelelse opklare en række rygter og anklager, modparten har spredt om min person.

    Sara Omars pressemeddelelse (udsendt via hendes kommunikationsrådgiver, Anna Thygesen) kommer igen med grove beskyldninger.

    Lad os tage anklagerne i rette rækkefølge, hvor jeg begrunder min udtrædelse, og bryder min egen tavshed, så meget jeg nu må og kan.

    PÅSTANDEN OM AT SARA OMAR GØRES TAVS OG JEG SKULLE VÆRE MEDVIRKENDE TIL AT FORHINDRE HENDES FORFATTERSKAB

    Der er ingen, der vil gøre Sara Omar tavs, og ingen kan gøre hende tavs. Sara Omar har heller aldrig været tavs.

    Hun har udtalt sig d. 12. maj og har gjort det løbende siden 2019, hvor vi stoppede samarbejdet. Pressen trykker alt hvad hun siger, uden at efterprøve sandhedsværdien eller forholde mig det. De har trykt alle anklager, som hele tre dommere har afvist. Det er ensidighed, der vil noget. En partiskhed, der åbenbart vægter mere end vores domstol.

    Hvad angår Sara Omars bøger, så har jeg aldrig ønsket at standse hendes forfatterskab. Det ved pressen godt. Ingen kan bare stoppe nogen i at udgive bøger eller ytre sig her i Danmark. Ingen!

    Kriminelle, rockere og andre kan skrive bøger, så hvorfor skulle Sara Omar ikke skrive bøger? Camilla Høy (fra Politikens Forlag) afgav vidneforklaring i retten og meddelte at de har underskrevet en ny bogkontrakt med Sara Omar. Bogen forventes at udkomme i 2027. Så hvordan jeg har forhindret hendes forfatterskab, er mig en gåde?

    EKKO MAGASINET PÅSTÅR AT JEG VIL STOPPE SARA OMAR, PGA HENDES KRITIK

    Vi befinder os i september 2021, hvor jeg udtalte de ord til Claus Christiansen. Det, I ikke får at vide, er at Sara Omar lige havde begået en utænkelig og rystende forbrydelse mod Manyar. 16. September 2021, bliver Manyar anholdt i hans lejlighed og efter 6 timers langt grundlovsforhør bliver han varetægtsfængslet. Han sidder i isolation og ingen, udover hans forsvarsadvokat Kåre Pihlmann, må tale med ham. Hverken familie eller venner. Han er helt isoleret fra omverdenen.

    Det er i den choktilstand, sorg, frustration og afmagt, at jeg udtaler til filmmagasinet ekko følgende: ”For at være helt ærlig, så håber jeg på, at filmen vil koste Sara Omar karrieren. Det, hun har gjort, er ikke i orden. Hun skal stå til regnskab for det. Hun skal stoppes.” citat slut.

    Konteksten for denne udtalelse, kommer netop af at hun har fået en uskyldig mand fængslet og begået et justitsmord – med det eneste motiv, at politiet skal beslaglægge råmaterialet på dokumentarfilmen om hende.

    Det er derfor jeg ytrer mig som jeg gør. Jeg angriber ikke hendes ytringsfrihed eller ret til at skrive kritiske bøger om kurdiske mænd – jeg kritiserer hendes magtmisbrug, at hun med sin position og magtfulde netværk forskrækker politiet til at anklage og fængsle en uskyldig mand.

    Anklagerne mod Manyar er falske og fabrikerede. Hvis man er villig til at fængsle en uskyldig mand – så synes jeg at min ytring dengang var berettiget og mild, taget i betragtning hvor alvorlig frustrerende en situation jeg sad i. Derfor handler det ikke om at gøre nogen tavse eller knægte Sara Omars ytringsfrihed.

    Det Sara Omar har gjort mod Manyar, kræver en rystende og beregnende adfærd. Hun har konstrueret massive, alvorlige og rystende forbrydelser, beskrevet til mindste detalje. Hendes adfærd viser sig også, når hun har sminket et blåt øje på sig selv, mens hun fortæller at hun er blevet overfaldet, tæsket, sparket af en gruppe mellemøstlige mænd i Odense. At hun har fået hjernerystelse og har blå mærker på hele kroppen. Et overfald der aldrig har fundet sted. Et overfald hun alligevel anmeldte til politiet. En falsk anmeldelse.

    https://x.com/OmarMarzouk/status/2054850790452253151?s=20
    Omar Marzouk skriver på X, som man bør læse - der er altid to sider i en sag - især hvis pressen er ensidig! PRESSEMEDDELELSE OM MIN UDTRÆDEN AF SAGEN OM RETTIGHEDERNE TIL BRUGEN AF DOKUMENTAROPTAGELSER OM SARA OMAR MAREF 🧵 Jeg vil med denne pressemeddelelse opklare en række rygter og anklager, modparten har spredt om min person. Sara Omars pressemeddelelse (udsendt via hendes kommunikationsrådgiver, Anna Thygesen) kommer igen med grove beskyldninger. Lad os tage anklagerne i rette rækkefølge, hvor jeg begrunder min udtrædelse, og bryder min egen tavshed, så meget jeg nu må og kan. PÅSTANDEN OM AT SARA OMAR GØRES TAVS OG JEG SKULLE VÆRE MEDVIRKENDE TIL AT FORHINDRE HENDES FORFATTERSKAB Der er ingen, der vil gøre Sara Omar tavs, og ingen kan gøre hende tavs. Sara Omar har heller aldrig været tavs. Hun har udtalt sig d. 12. maj og har gjort det løbende siden 2019, hvor vi stoppede samarbejdet. Pressen trykker alt hvad hun siger, uden at efterprøve sandhedsværdien eller forholde mig det. De har trykt alle anklager, som hele tre dommere har afvist. Det er ensidighed, der vil noget. En partiskhed, der åbenbart vægter mere end vores domstol. Hvad angår Sara Omars bøger, så har jeg aldrig ønsket at standse hendes forfatterskab. Det ved pressen godt. Ingen kan bare stoppe nogen i at udgive bøger eller ytre sig her i Danmark. Ingen! Kriminelle, rockere og andre kan skrive bøger, så hvorfor skulle Sara Omar ikke skrive bøger? Camilla Høy (fra Politikens Forlag) afgav vidneforklaring i retten og meddelte at de har underskrevet en ny bogkontrakt med Sara Omar. Bogen forventes at udkomme i 2027. Så hvordan jeg har forhindret hendes forfatterskab, er mig en gåde? EKKO MAGASINET PÅSTÅR AT JEG VIL STOPPE SARA OMAR, PGA HENDES KRITIK Vi befinder os i september 2021, hvor jeg udtalte de ord til Claus Christiansen. Det, I ikke får at vide, er at Sara Omar lige havde begået en utænkelig og rystende forbrydelse mod Manyar. 16. September 2021, bliver Manyar anholdt i hans lejlighed og efter 6 timers langt grundlovsforhør bliver han varetægtsfængslet. Han sidder i isolation og ingen, udover hans forsvarsadvokat Kåre Pihlmann, må tale med ham. Hverken familie eller venner. Han er helt isoleret fra omverdenen. Det er i den choktilstand, sorg, frustration og afmagt, at jeg udtaler til filmmagasinet ekko følgende: ”For at være helt ærlig, så håber jeg på, at filmen vil koste Sara Omar karrieren. Det, hun har gjort, er ikke i orden. Hun skal stå til regnskab for det. Hun skal stoppes.” citat slut. Konteksten for denne udtalelse, kommer netop af at hun har fået en uskyldig mand fængslet og begået et justitsmord – med det eneste motiv, at politiet skal beslaglægge råmaterialet på dokumentarfilmen om hende. Det er derfor jeg ytrer mig som jeg gør. Jeg angriber ikke hendes ytringsfrihed eller ret til at skrive kritiske bøger om kurdiske mænd – jeg kritiserer hendes magtmisbrug, at hun med sin position og magtfulde netværk forskrækker politiet til at anklage og fængsle en uskyldig mand. Anklagerne mod Manyar er falske og fabrikerede. Hvis man er villig til at fængsle en uskyldig mand – så synes jeg at min ytring dengang var berettiget og mild, taget i betragtning hvor alvorlig frustrerende en situation jeg sad i. Derfor handler det ikke om at gøre nogen tavse eller knægte Sara Omars ytringsfrihed. Det Sara Omar har gjort mod Manyar, kræver en rystende og beregnende adfærd. Hun har konstrueret massive, alvorlige og rystende forbrydelser, beskrevet til mindste detalje. Hendes adfærd viser sig også, når hun har sminket et blåt øje på sig selv, mens hun fortæller at hun er blevet overfaldet, tæsket, sparket af en gruppe mellemøstlige mænd i Odense. At hun har fået hjernerystelse og har blå mærker på hele kroppen. Et overfald der aldrig har fundet sted. Et overfald hun alligevel anmeldte til politiet. En falsk anmeldelse. https://x.com/OmarMarzouk/status/2054850790452253151?s=20
    Like
    1
    3 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • På en kold og småkedelig mandag hvor de fleste af havens små beboere har puttet sig for at vente på, at varmen atter "vinder kampen om foråret", er det hyggeligt, at kigge tilbage på den seneste uges mange hyggelige møder med havens skønne små beboere

    Der er endelig ved at komme gang i mine højt skattede bladhvepse, det vrimler med fine imago der har travlt med at lægge deres æg, og de første larver er også dukket op, så nu krydser jeg fingre for, at det snart går løs for alvor

    Her kommer et lille udvalg af ugens oplevelser,
    navne kommer som kommentarer til billederne
    På en kold og småkedelig mandag hvor de fleste af havens små beboere har puttet sig for at vente på, at varmen atter "vinder kampen om foråret", er det hyggeligt, at kigge tilbage på den seneste uges mange hyggelige møder med havens skønne små beboere😃 Der er endelig ved at komme gang i mine højt skattede bladhvepse, det vrimler med fine imago der har travlt med at lægge deres æg, og de første larver er også dukket op, så nu krydser jeg fingre for, at det snart går løs for alvor😃 Her kommer et lille udvalg af ugens oplevelser, navne kommer som kommentarer til billederne😊
    Like
    Yay
    10
    0 Kommentarer 0 Delinger 734 Visninger
  • #Thailand #Kriminalitet #Scam #Bedrag #Snyd

    Dansk rådgiver i Thailand politianmeldt for tvivlsom juridisk hjælp

    En dansktalende juridisk rådgiver, der ifølge egne oplysninger opholder sig i Thailand, er kommet i søgelyset efter alvorlige anklager om svindel med juridisk bistand.

    Læs nærmere her:

    https://www.thailand-portalen.dk/forum/dansk-i-thailand/dansk-raadgiver-i-thailand-politianmeldt-for-tvivlsom-juridisk-hjaelp/
    #Thailand #Kriminalitet #Scam #Bedrag #Snyd <b>Dansk rådgiver i Thailand politianmeldt for tvivlsom juridisk hjælp</b> En dansktalende juridisk rådgiver, der ifølge egne oplysninger opholder sig i Thailand, er kommet i søgelyset efter alvorlige anklager om svindel med juridisk bistand. Læs nærmere her: https://www.thailand-portalen.dk/forum/dansk-i-thailand/dansk-raadgiver-i-thailand-politianmeldt-for-tvivlsom-juridisk-hjaelp/
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 955 Visninger
  • Der skal flere lig på bordet.

    Landbruget synes nok vi skal løbe risikoen, indtil det går alvorlig galt...

    https://www.information.dk/indland/2026/05/mrsa-overalt-danske-svinefarme-nyt-studie-viser-resistente-bakterier-kan-sprede-vinden?kupon=eyJpYXQiOjE3Nzc5MDIwNjMsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4Mzc5MzcifQ.Gly80Nr_7KqHZ6UhpbmiJg
    Der skal flere lig på bordet. Landbruget synes nok vi skal løbe risikoen, indtil det går alvorlig galt... https://www.information.dk/indland/2026/05/mrsa-overalt-danske-svinefarme-nyt-studie-viser-resistente-bakterier-kan-sprede-vinden?kupon=eyJpYXQiOjE3Nzc5MDIwNjMsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4Mzc5MzcifQ.Gly80Nr_7KqHZ6UhpbmiJg
    WWW.INFORMATION.DK
    MRSA er overalt i danske svinefarme. Nyt studie viser, at de resistente bakterier kan sprede sig med vinden
    Studiet skal ikke tolkes, som at svinefarmene udgør en sundhedsrisiko for alle naboer, understreger forsker bag. Man han mener, der er brug for at undersøge smitten til omgivelserne nærmere
    Angry
    Sad
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 385 Visninger
  • 1. Maj.

    For mig er 1. Maj. Jo nok arbejdernes kampdag!
    Men ikke dagen, hvor man hørte alle floskerne! Nej det var der hvor man tog ud og mærkede sammenholdet.

    I min barndom tog de voksne alle os unger, med over på "skydebanens legeplads" eller et andet parklignende område. Hvor der var plads til legende børn og alvorlige voksne, så de sammen, men dog hver for sig, kunne udøve deres gøremål!

    Siden blev det jo fælledparken og hvad pladserne ellers hed rundom i landet? Men aldrig for at høre taler! Mere for musikkens skyld og for at opleve alle de almindelige mennesker, der på trods af flosker, udøver et unikt sammenhold!
    - Og tak for det!

    PS. God 1. Maj.

    Hilsen og tanker.
    Peer.
    1. Maj. For mig er 1. Maj. Jo nok arbejdernes kampdag! Men ikke dagen, hvor man hørte alle floskerne! Nej det var der hvor man tog ud og mærkede sammenholdet. I min barndom tog de voksne alle os unger, med over på "skydebanens legeplads" eller et andet parklignende område. Hvor der var plads til legende børn og alvorlige voksne, så de sammen, men dog hver for sig, kunne udøve deres gøremål! Siden blev det jo fælledparken og hvad pladserne ellers hed rundom i landet? Men aldrig for at høre taler! Mere for musikkens skyld og for at opleve alle de almindelige mennesker, der på trods af flosker, udøver et unikt sammenhold! - Og tak for det! PS. God 1. Maj. Hilsen og tanker. Peer.
    Like
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 592 Visninger
Flere resultater

Log ind på din konto

Velkommen tilbage

Har du ikke en konto? Tilmeld dig

Opret en bruger

Har du allerede en konto? Log ind