• Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 712 Visninger
  • SpaceX-raket falder i havet

    SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Startbase i Texas og landede så i havet.

    Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas.

    Raketten er faldet ned i Det Indiske Ocean som planlagt, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

    Rejsen forløb ikke helt uden problemer, men SpaceX-medarbejderne jublede efter testflyvningen, viser en livestream.

    Fartøjet er tårnhøjt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket.

    #Socii #ElunMusk #SpaceX
    <h2>SpaceX-raket falder i havet</h2>SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Startbase i Texas og landede så i havet. Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas. Raketten er faldet ned i Det Indiske Ocean som planlagt, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP. Rejsen forløb ikke helt uden problemer, men SpaceX-medarbejderne jublede efter testflyvningen, viser en livestream. Fartøjet er tårnhøjt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket. #Socii #ElunMusk #SpaceX
    POLITIKEN.DK
    SpaceX-raket falder i havet
    SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Starbase i Texas og landede så i havet.
    0 Kommentarer 0 Delinger 379 Visninger
  • SOCiiAL forening har nu fået en hjemmeside

    Det vil blive delt på hjemmesiden og på SOCii, hvornår man kan blive medlem.
    Dette er helt frivillig, men er er med at holde SOCii kørende uden virksomhedsinteresser,
    som salg af data eller reklamer.

    Indlæg jeg fandt informationen:
    https://socii.dk/posts/64695

    Hjemmeside:
    https://foreningen-sociial.dk/
    SOCiiAL forening har nu fået en hjemmeside Det vil blive delt på hjemmesiden og på SOCii, hvornår man kan blive medlem. Dette er helt frivillig, men er er med at holde SOCii kørende uden virksomhedsinteresser, som salg af data eller reklamer. Indlæg jeg fandt informationen: https://socii.dk/posts/64695 Hjemmeside: https://foreningen-sociial.dk/
    FORENINGEN-SOCIIAL.DK
    Foreningen Sociial
    Foreningen bag det danske sociale medie socii.dk
    Like
    Love
    Yay
    11
    0 Kommentarer 1 Delinger 512 Visninger
  • Vil du bruge din juridiske faglighed på store bygge- og anlægsprojekter, grøn omstilling og kritisk infrastruktur?

    Kalundborg Forsyning søger en udbuds- og entreprisejurist til deres juridiske afdeling – med ansættelse hurtigst muligt

    Her får du en central rolle i en samfundsvigtig virksomhed, der leverer drikkevand, fjernvarme og spildevandsrensning til tusindvis af husstande – og som de seneste år har opført et af Europas største fjernkøleanlæg

    Du kommer til at arbejde med:
    Gennemførelse af udbudsprocesser fra start til slut
    Udarbejdelse og opfølgning på kontrakter
    Rådgivning af projektledere, drift og samarbejdspartnere om udbud og entrepriseret
    Løbende opdatering af skabeloner og kontrakter
    Sikring af fremdrift og overblik i sagerne

    De leder efter dig, der:
    Er uddannet cand.jur. eller har tilsvarende erfaring
    Har erfaring med udbudsret og entrepriseret
    Kan formidle kompleks jura klart og forståeligt til ikke-jurister
    Er pragmatisk, systematisk og god til at styre deadlines
    Trives med selvstændigt arbejde og tværgående samarbejde

    Kendskab til EU-udbud er en fordel – men ikke et krav

    Fuldtidsstilling med mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksibilitet og fokus på work-life-balance

    Find jobopslaget på https://jobbank.dk/job/3039806

    #Jura #Udbudsret #Entrepriseret #KalundborgForsyning #GrønOmstilling #Infrastruktur #JobOpslag #Danmark #Karriere #Jurist #Forsyning #Fuldtid
    ⚖️ Vil du bruge din juridiske faglighed på store bygge- og anlægsprojekter, grøn omstilling og kritisk infrastruktur? Kalundborg Forsyning søger en udbuds- og entreprisejurist til deres juridiske afdeling – med ansættelse hurtigst muligt 👇 Her får du en central rolle i en samfundsvigtig virksomhed, der leverer drikkevand, fjernvarme og spildevandsrensning til tusindvis af husstande – og som de seneste år har opført et af Europas største fjernkøleanlæg 🌱 Du kommer til at arbejde med: 📋 Gennemførelse af udbudsprocesser fra start til slut 📝 Udarbejdelse og opfølgning på kontrakter 💬 Rådgivning af projektledere, drift og samarbejdspartnere om udbud og entrepriseret 🔄 Løbende opdatering af skabeloner og kontrakter 🎯 Sikring af fremdrift og overblik i sagerne De leder efter dig, der: 🎓 Er uddannet cand.jur. eller har tilsvarende erfaring ⚖️ Har erfaring med udbudsret og entrepriseret 🗣️ Kan formidle kompleks jura klart og forståeligt til ikke-jurister 🧭 Er pragmatisk, systematisk og god til at styre deadlines 🤝 Trives med selvstændigt arbejde og tværgående samarbejde Kendskab til EU-udbud er en fordel – men ikke et krav 👌 Fuldtidsstilling med mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksibilitet og fokus på work-life-balance 🏡 Find jobopslaget på https://jobbank.dk/job/3039806 #Jura #Udbudsret #Entrepriseret #KalundborgForsyning #GrønOmstilling #Infrastruktur #JobOpslag #Danmark #Karriere #Jurist #Forsyning #Fuldtid
    0 Kommentarer 0 Delinger 706 Visninger
  • Jeg beklager at jeg har været alt for lidt på SOCii, men de sidste par måneder har været lidt hektiske...

    - Kundeopgaver
    - Opstart af ny virksomhed
    - Udvikling af nyt koncept (Gamification).
    - Videreudvikling af min AI Chatbot

    Så jeg har haft lidt for meget om ørerne for tiden
    Jeg beklager at jeg har været alt for lidt på SOCii, men de sidste par måneder har været lidt hektiske... - Kundeopgaver - Opstart af ny virksomhed - Udvikling af nyt koncept (Gamification). - Videreudvikling af min AI Chatbot Så jeg har haft lidt for meget om ørerne for tiden 🙃
    GAMEPUSHER.DK
    GamePusher - GamePusher
    Gamification gør besøgende til deltagere
    Like
    Yay
    Love
    9
    2 Kommentarer 0 Delinger 370 Visninger
  • Ekstremt vejr sender forsikringspræmier i vejret, truer forsyningskæder og kan destabilisere det europæiske finanssystem.

    Læs de seneste tal, og hvad virksomheder kan gøre for at klimatilpasse sig.

    https://www.csr.dk/klimarisiko-er-ikke-fremtidens-problem-det-er-nu
    Ekstremt vejr sender forsikringspræmier i vejret, truer forsyningskæder og kan destabilisere det europæiske finanssystem. Læs de seneste tal, og hvad virksomheder kan gøre for at klimatilpasse sig. https://www.csr.dk/klimarisiko-er-ikke-fremtidens-problem-det-er-nu
    WWW.CSR.DK
    Klimarisiko er ikke fremtidens problem – det er nu
    Ekstremt vejr sender forsikringspræmier i vejret, truer forsyningskæder og kan destabilisere det europæiske finanssystem. Læs de seneste tal, og hvad virksomheder kan gøre for at klimatilpasse sig.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 533 Visninger
  • Litterært/historisk Escpaeroom placeret i Svendborgs gader og den lokale brætspilscafe.

    Er det noget for din forening/virksomhed?
    Litterært/historisk Escpaeroom placeret i Svendborgs gader og den lokale brætspilscafe. Er det noget for din forening/virksomhed?
    Like
    Love
    Yay
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 897 Visninger
  • Fremtidens danske industri integrerer bæredygtighed, menneskelig centreret teknologi og robusthed
    - Industri 5.0: Klimapositivitet er benhård risikostyring.



    Rapporten "Mod en klimapositiv industri 2026" (Green Horizon/CONCITO/DDC) fastslår, at med 7 ud af 9 planetære grænser overskredet (Stockholm Resilience Centre, 2025), er driftsoptimering alene utilstrækkelig.



    Her er tre afgørende skift, der definerer vinderne i 2026 frem mod 2050:



    Omnibus-paradokset:

    Mens EU’s Omnibus-pakke lemper de juridiske rapporteringskrav (CSRD) for SMV’er men pengeinstitutternes ansvar er ikke ændret iht SFDR.

    Pengeinstitutterne er de nye gatekeepere; adgang til kapital kræver i dag ESG-dokumentation idet det er en risiko for virksomhedens overlevelse og dermed også for pengeinstituttet



    Industri 5.0:

    Vi bevæger os fra Industri 4.0’s rene effektivisering mod menneskecentreret robusthed. Virksomheder, der fejler i social værdiskabelse, mister ikke blot legitimitet, men også adgangen til fremtidens talenter.



    Cirkularitet som geopolitisk værn:

    Ressourceeffektivitet er jeres stærkeste forsvar mod forsyningskædechok og "friendshoring". Cirkulær økonomi er i dag et strategisk redskab til råstoffsikkerhed i en uforudsigelig verden.





    Pengeinstitutterne transformerer sig fra långivere til aktive gatekeepere. Pengeinstitutterne bærer et tungt ansvar for at guide SMV’er gennem de finansielle overgangsrisici – fejler de, undergraves dansk industris samlede modstandskraft.



    Læs den fulde rapport:

    https://concito.dk/analyser/mod-klimapositiv-industri-trends-rammer-baeredygtig-robust-dansk-industri



    Se og lyt til ai-video med baggrund i rapporten (8 minutter)

    https://notebooklm.google.com/notebook/858b6ab9-5a80-4925-8378-1701f565df90/artifact/4ae63e0e-bfa0-4384-9c7e-738ce969d7b7
    Fremtidens danske industri integrerer bæredygtighed, menneskelig centreret teknologi og robusthed - Industri 5.0: Klimapositivitet er benhård risikostyring. Rapporten "Mod en klimapositiv industri 2026" (Green Horizon/CONCITO/DDC) fastslår, at med 7 ud af 9 planetære grænser overskredet (Stockholm Resilience Centre, 2025), er driftsoptimering alene utilstrækkelig. Her er tre afgørende skift, der definerer vinderne i 2026 frem mod 2050: Omnibus-paradokset: Mens EU’s Omnibus-pakke lemper de juridiske rapporteringskrav (CSRD) for SMV’er men pengeinstitutternes ansvar er ikke ændret iht SFDR. Pengeinstitutterne er de nye gatekeepere; adgang til kapital kræver i dag ESG-dokumentation idet det er en risiko for virksomhedens overlevelse og dermed også for pengeinstituttet Industri 5.0: Vi bevæger os fra Industri 4.0’s rene effektivisering mod menneskecentreret robusthed. Virksomheder, der fejler i social værdiskabelse, mister ikke blot legitimitet, men også adgangen til fremtidens talenter. Cirkularitet som geopolitisk værn: Ressourceeffektivitet er jeres stærkeste forsvar mod forsyningskædechok og "friendshoring". Cirkulær økonomi er i dag et strategisk redskab til råstoffsikkerhed i en uforudsigelig verden. Pengeinstitutterne transformerer sig fra långivere til aktive gatekeepere. Pengeinstitutterne bærer et tungt ansvar for at guide SMV’er gennem de finansielle overgangsrisici – fejler de, undergraves dansk industris samlede modstandskraft. Læs den fulde rapport: https://concito.dk/analyser/mod-klimapositiv-industri-trends-rammer-baeredygtig-robust-dansk-industri Se og lyt til ai-video med baggrund i rapporten (8 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/858b6ab9-5a80-4925-8378-1701f565df90/artifact/4ae63e0e-bfa0-4384-9c7e-738ce969d7b7
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 934 Visninger
  • Hvad ville det betyde for din forretning, hvis du kunne halvere din energiregning, spare tonsvis af CO2 og samtidig stå stærkere i den geopolitiske ustabilitet, vi befinder os i for tiden?

    Og hvad nu, hvis den investering, det kræver, er cash flow-positiv fra dag et?

    Det handler om at fokusere på fire teknologier, der er modne, veldokumenterede og kommercielt tilgængelige:

    Varmepumpen

    Elbilen

    Solcelleanlægget

    Batteriet

    Når man kombinerer elbiler og en varmepumpe med et solcelleanlæg og batteri, sker der noget interessant. De fire investeringer føder hinanden. Solcelleanlægget producerer strøm, der lader elbilerne op og driver varmepumpen, og det forholdsvist store elforbrug fra bilerne og varmepumpen sikrer, at størstedelen af solcelleproduktionen bruges direkte i virksomheden.

    Batteriet gør den sidste del af arbejdet ved at lagre den strøm, du ikke bruger øjeblikkeligt, så du kan bruge den senere. Det er præcis det, der maksimerer den økonomiske rentabilitet på investeringerne.

    Læs mere : https://www.green-business.dk/artikler/sdan-sparer-du-bde-co2-og-penge-med-elbiler-varmepumpe-og-egne-solceller
    Hvad ville det betyde for din forretning, hvis du kunne halvere din energiregning, spare tonsvis af CO2 og samtidig stå stærkere i den geopolitiske ustabilitet, vi befinder os i for tiden? Og hvad nu, hvis den investering, det kræver, er cash flow-positiv fra dag et? Det handler om at fokusere på fire teknologier, der er modne, veldokumenterede og kommercielt tilgængelige: Varmepumpen Elbilen Solcelleanlægget Batteriet Når man kombinerer elbiler og en varmepumpe med et solcelleanlæg og batteri, sker der noget interessant. De fire investeringer føder hinanden. Solcelleanlægget producerer strøm, der lader elbilerne op og driver varmepumpen, og det forholdsvist store elforbrug fra bilerne og varmepumpen sikrer, at størstedelen af solcelleproduktionen bruges direkte i virksomheden. Batteriet gør den sidste del af arbejdet ved at lagre den strøm, du ikke bruger øjeblikkeligt, så du kan bruge den senere. Det er præcis det, der maksimerer den økonomiske rentabilitet på investeringerne. Læs mere : https://www.green-business.dk/artikler/sdan-sparer-du-bde-co2-og-penge-med-elbiler-varmepumpe-og-egne-solceller
    Yay
    Like
    Love
    10
    0 Kommentarer 0 Delinger 736 Visninger
  • Lillevirke er en interaktiv, digital fremtidsby skabt af Dansk Design Center

    I fremtidsbyen “Lillevirke” fungerer de fire centrale temaer som omdrejningspunkter for virksomheders arbejde frem mod en ren, robust og ansvarlig fremtid.

    De er en del af en interaktiv vision, der skal inspirere virksomheder til at se den grønne omstilling som nye forretningsmuligheder frem for blot restriktioner og krav.

    De fire temaer fungerer på følgende måde:

    1) Energiforsyning:
    Fremtidens energi bliver afgørende for at reducere CO2-udledninger, forbedre forsyningssikkerheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne
    Her spiller især elektrificering og vedvarende energi en helt central rolle i den industrielle omstilling

    2) Ressourcebrug:
    Fremtidens værdikæder og ressourcer er et vigtigt indsatsområde, hvor der arbejdes med cirkularitet, materialeeffektivitet og sporbarhed. Dette fokus reducerer ikke alene miljøbelastningen, men gør også virksomhederne mere robuste over for geopolitisk usikkerhed og mangel på ressourcer.

    3) Arbejdsplads:
    Temaet fokuserer på de nye udfordringer i en tid med teknologisk transformation, skiftende værdier og mangel på arbejdskraft. Det stiller nye krav til virksomhedernes evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de rette kompetencerfor at forblive konkurrencedygtige .

    4) Forbrug:
    Ændrede krav til transparens og ansvarlighed skaber nye vilkår på markedet
    Fremtidens forbrug bliver derfor en afgørende drivkraft for virksomhedernes produktudvikling og fremtidige forretningsmodeller


    Link til fremtidsbyen:
    https://lillevirke.dk
    Lillevirke er en interaktiv, digital fremtidsby skabt af Dansk Design Center I fremtidsbyen “Lillevirke” fungerer de fire centrale temaer som omdrejningspunkter for virksomheders arbejde frem mod en ren, robust og ansvarlig fremtid. De er en del af en interaktiv vision, der skal inspirere virksomheder til at se den grønne omstilling som nye forretningsmuligheder frem for blot restriktioner og krav. De fire temaer fungerer på følgende måde: 1) Energiforsyning: Fremtidens energi bliver afgørende for at reducere CO2-udledninger, forbedre forsyningssikkerheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne Her spiller især elektrificering og vedvarende energi en helt central rolle i den industrielle omstilling 2) Ressourcebrug: Fremtidens værdikæder og ressourcer er et vigtigt indsatsområde, hvor der arbejdes med cirkularitet, materialeeffektivitet og sporbarhed. Dette fokus reducerer ikke alene miljøbelastningen, men gør også virksomhederne mere robuste over for geopolitisk usikkerhed og mangel på ressourcer. 3) Arbejdsplads: Temaet fokuserer på de nye udfordringer i en tid med teknologisk transformation, skiftende værdier og mangel på arbejdskraft. Det stiller nye krav til virksomhedernes evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de rette kompetencerfor at forblive konkurrencedygtige . 4) Forbrug: Ændrede krav til transparens og ansvarlighed skaber nye vilkår på markedet Fremtidens forbrug bliver derfor en afgørende drivkraft for virksomhedernes produktudvikling og fremtidige forretningsmodeller Link til fremtidsbyen: https://lillevirke.dk
    Like
    Yay
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 854 Visninger
Flere resultater

Log ind på din konto

Velkommen tilbage

Har du ikke en konto? Tilmeld dig

Opret en bruger

Har du allerede en konto? Log ind