• Lordi feat. Motherbeast "Hold me now" - Her laver Lordi så tilgengæld en version af Johnny Logans "Hold me now" .. Det er så en middelmådig version. Giv den et lyt hvios du kan lide sangen i forvejen.

    Jeg kan ved Gud ikke fordrage Lordi's image, det er en joke, akkurat ligesom Gwar, Thor osv. Det var fedt ved Grand Prix fordi de tog tykt pis på det kostumebal...

    Tyskland kan noget underholdning, noget som Danmark kunne lære af. For Danmark er godt nok et fattigt land på den konto.

    De er i øvrigt kæmpe KISS fans.


    https://www.youtube.com/watch?v=oe_wIN3K40M&t=0
    <b>Lordi feat. Motherbeast "Hold me now"</b> - Her laver Lordi så tilgengæld en version af Johnny Logans "Hold me now" .. Det er så en middelmådig version. Giv den et lyt hvios du kan lide sangen i forvejen. Jeg kan ved Gud ikke fordrage Lordi's image, det er en joke, akkurat ligesom Gwar, Thor osv. Det var fedt ved Grand Prix fordi de tog tykt pis på det kostumebal... Tyskland kan noget underholdning, noget som Danmark kunne lære af. For Danmark er godt nok et fattigt land på den konto. De er i øvrigt kæmpe KISS fans. https://www.youtube.com/watch?v=oe_wIN3K40M&t=0
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Sender tropper til Polen og trækker soldater ud af Tyskland

    Men hvor er USA’s militær til stede i Europa?
    Det er noget rod, styret af en uligevægtig amerikansk præsiden: Få et overblik over, hvor USA i dag har tropper, og hvad Trumps træk betyder for Europa.

    Her får du et overblik over, hvor USA i dag har tropper, og hvad Donald Trumps træk betyder for Europa.

    #Socii #USA #militær #DonaldJTrump
    <h2>Sender tropper til Polen og trækker soldater ud af Tyskland</h2>Men hvor er USA’s militær til stede i Europa? Det er noget rod, styret af en uligevægtig amerikansk præsiden: Få et overblik over, hvor USA i dag har tropper, og hvad Trumps træk betyder for Europa. Her får du et overblik over, hvor USA i dag har tropper, og hvad Donald Trumps træk betyder for Europa. #Socii #USA #militær #DonaldJTrump
    WWW.DR.DK
    Trump sender flere tropper til Polen og trækker soldater ud af Tyskland: Men hvor er USA’s militær til stede i Europa?
    Få et overblik over, hvor USA i dag har tropper, og hvad Trumps træk betyder for Europa.
    1 Comments 0 Shares 489 Views
  • Tjaa...... Den årlige "slappe-af" aften hvor resten af familien sidder klistret til TV skærmen for at se Eurovision. Jeg orker simpelthen ikke at se det......

    Ungerne sover....... og mens "de voksne" sidder i en anden stue, sidder jeg her i køkkenet med kage, snacks, lidt godt fra Haribo (købt i Tyskland), Coca Cola og et glas vin - og bare suser rundt på internettet.....

    1. gang i byen i går aftes efter jeg er kommet helt hjem fra hospitalet. 3 trans veninder + deres koner, min egen kone...... Vi spiste alle noget rigtig lækker mad her hos os, hyggede og gik i byen.
    Lula og jeg var hjemme forholdsvis tidligt - for, selv om jeg havde lyst til at give den gas, skal jeg stadig liiiiige passe lidt på Smiler :)

    Jeg er dog i København den 5. og 6. juni hvor jeg er at finde i byen om aftenen. Cafe InTime og Centralhjørnet er de fortrukne steder..... Kunne da være hyggeligt hvis I kiggede ind til en snak og en øl/drink
    Tjaa...... Den årlige "slappe-af" aften hvor resten af familien sidder klistret til TV skærmen for at se Eurovision. Jeg orker simpelthen ikke at se det...... Ungerne sover....... og mens "de voksne" sidder i en anden stue, sidder jeg her i køkkenet med kage, snacks, lidt godt fra Haribo (købt i Tyskland), Coca Cola og et glas vin - og bare suser rundt på internettet..... 1. gang i byen i går aftes efter jeg er kommet helt hjem fra hospitalet. 3 trans veninder + deres koner, min egen kone...... Vi spiste alle noget rigtig lækker mad her hos os, hyggede og gik i byen. Lula og jeg var hjemme forholdsvis tidligt - for, selv om jeg havde lyst til at give den gas, skal jeg stadig liiiiige passe lidt på Smiler :) Jeg er dog i København den 5. og 6. juni hvor jeg er at finde i byen om aftenen. Cafe InTime og Centralhjørnet er de fortrukne steder..... Kunne da være hyggeligt hvis I kiggede ind til en snak og en øl/drink
    Yay
    Like
    5
    0 Comments 0 Shares 699 Views
  • 19% er ikke nok

    Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030



    Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW.



    Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten:



    Rekordhøje investeringsbeslutninger:

    Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne.



    Repowering som strategisk genvej:

    I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand.



    Den tyske benchmark:

    Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med.





    Danmarks situation - repowering en overset mulighed

    Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder.

    Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 %



    De bedste vindplaceringer:

    De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer.



    Genbrug af eksisterende infrastruktur:

    Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge



    Hurtigere godkendelsesprocesser:

    Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke



    Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten.



    Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/
    19% er ikke nok Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030 Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW. Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten: Rekordhøje investeringsbeslutninger: Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne. Repowering som strategisk genvej: I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand. Den tyske benchmark: Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med. Danmarks situation - repowering en overset mulighed Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder. Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 % De bedste vindplaceringer: De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer. Genbrug af eksisterende infrastruktur: Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge Hurtigere godkendelsesprocesser: Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten. Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/
    Like
    Yay
    3
    0 Comments 0 Shares 941 Views
  • At Vanopslagh taler om principløshed som noget andre lider af tjener ham ikke til ære - al den stund han ventede med at lufte sine holdninger til rent drikkevand til efter valget. Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt. At han så oveni vælger et billede fra 30'ernes Tyskland til at understrege sin pointe tjener ham - heller ikke - til ære, tværtimod.
    At Vanopslagh taler om principløshed som noget andre lider af tjener ham ikke til ære - al den stund han ventede med at lufte sine holdninger til rent drikkevand til efter valget. Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt. At han så oveni vælger et billede fra 30'ernes Tyskland til at understrege sin pointe tjener ham - heller ikke - til ære, tværtimod.
    NYHEDER.TV2.DK
    Vanopslagh langer ud efter Løkke med billede fra Nazityskland
    Bliv opdateret med seneste nyt om efterdønningerne i kølvandet på folketingsvalget 2026.
    Like
    Sad
    6
    1 Comments 0 Shares 475 Views
  • Som vi løftede sløret for i mandags har vi i kulisserne arbejdet med flere ting. En af dem er den tekniske opgradering af socii.dk:

    1️⃣ Vi giver bl.a. socii.dk ‘en ny motor’:
    Serveren flyttes til Tyskland og opgraderes. Det er et arbejde som Kim (stifter) igangsatte og som vi i Foreningen Sociial har overtaget. Det er vigtigt, at vores allesammens data fortsat befinder sig i Europa (hvor vi selv bestemmer over dem).
    Det betyder også, at socii.dk fremover reagerer hurtigere på klik og tryk, da ‘motoren’ bliver hurtigere.

    2️⃣ Vi tilpasser socii.dk til de mest brugte funktioner. Derfor vil du opleve, at socii.dks kernefunktioner fremover bliver endnu nemmere at finde og bruge. Denne tilpasning gør det også nemt og overskueligt for nye brugere at overskue og begynde at bruge platformen.
    Vi får fortsat mange nye brugere, der registrerer sig, og vi prioriterer i den kommende tid at gøre det endnu mere attraktivt for dem at fortsætte med at bruge socii.dk. Frem for at skulle vedligeholde og udvikle ‘nichefunktioner’, som kun enkelte gør brug af.

    Det betyder, at der fra på mandag vil være fokus på følgende funktioner på socii.dk:
    - Grupper
    - Sider
    - Venner/Andre brugere
    - Begivenheder
    - SOCiis Messenger-app

    Der ligger jo også et spændende, men stort arbejde i bare at gøre disse kernefunktioner endnu bedre, og i at vedligeholde dem, svare på supportbeskeder, lave rettelser, fjerne fejl osv.
    Derfor prioterer vi kræfterne på de funktioner, som flest bruger.
    Vi samler naturligvis løbende op og evaluerer om det giver de ønskede forbedringer.

    Du kan derfor også opleve længere svartid på nogle supportsager, da det pt. er ovenstående opdateringer, der er i fokus.
    Det betyder naturligvis ikke, at sagerne er glemt - blot at svartiden er længere. Husk at alt arbejde på platformen pt. er gratis/frivillig arbejdskraft.

    Det har vi naturligvis planer om at gøre noget ved. Men netop derfor er det vigtigt for os, at du ved hvilke funktioner, der prioriteres - og at andre bevidst nedprioriteres, så vi kan bruge kræfterne på at få etableret foreningen med medlemmer/kontingenter, organiseret medlemsadministration, skabt en frivilligbank, søgt fondsmidler og donationer og alt det andet som skal til, så vi på længere sigt kan være med til at betale for udviklingen og nye funktioner.

    Og sidst men ikke mindst: Tak for jeres opbakning, jeres kommentarer og ikke mindst jeres evne til at tage godt imod nye brugere og få dem godt ombord på socii.dk.
    Det er jo dét, det hele handler om: At vi i fællesskab kan skabe rare og stærke online-mødesteder for hinanden end i dag.
    For dét er der brug for
    Som vi løftede sløret for i mandags har vi i kulisserne arbejdet med flere ting. En af dem er den tekniske opgradering af socii.dk: 1️⃣ Vi giver bl.a. socii.dk ‘en ny motor’: Serveren flyttes til Tyskland og opgraderes. Det er et arbejde som Kim (stifter) igangsatte og som vi i Foreningen Sociial har overtaget. Det er vigtigt, at vores allesammens data fortsat befinder sig i Europa (hvor vi selv bestemmer over dem). Det betyder også, at socii.dk fremover reagerer hurtigere på klik og tryk, da ‘motoren’ bliver hurtigere. 2️⃣ Vi tilpasser socii.dk til de mest brugte funktioner. Derfor vil du opleve, at socii.dks kernefunktioner fremover bliver endnu nemmere at finde og bruge. Denne tilpasning gør det også nemt og overskueligt for nye brugere at overskue og begynde at bruge platformen. Vi får fortsat mange nye brugere, der registrerer sig, og vi prioriterer i den kommende tid at gøre det endnu mere attraktivt for dem at fortsætte med at bruge socii.dk. Frem for at skulle vedligeholde og udvikle ‘nichefunktioner’, som kun enkelte gør brug af. Det betyder, at der fra på mandag vil være fokus på følgende funktioner på socii.dk: - Grupper - Sider - Venner/Andre brugere - Begivenheder - SOCiis Messenger-app Der ligger jo også et spændende, men stort arbejde i bare at gøre disse kernefunktioner endnu bedre, og i at vedligeholde dem, svare på supportbeskeder, lave rettelser, fjerne fejl osv. Derfor prioterer vi kræfterne på de funktioner, som flest bruger. Vi samler naturligvis løbende op og evaluerer om det giver de ønskede forbedringer. Du kan derfor også opleve længere svartid på nogle supportsager, da det pt. er ovenstående opdateringer, der er i fokus. Det betyder naturligvis ikke, at sagerne er glemt - blot at svartiden er længere. Husk at alt arbejde på platformen pt. er gratis/frivillig arbejdskraft. Det har vi naturligvis planer om at gøre noget ved. Men netop derfor er det vigtigt for os, at du ved hvilke funktioner, der prioriteres - og at andre bevidst nedprioriteres, så vi kan bruge kræfterne på at få etableret foreningen med medlemmer/kontingenter, organiseret medlemsadministration, skabt en frivilligbank, søgt fondsmidler og donationer og alt det andet som skal til, så vi på længere sigt kan være med til at betale for udviklingen og nye funktioner. Og sidst men ikke mindst: Tak for jeres opbakning, jeres kommentarer og ikke mindst jeres evne til at tage godt imod nye brugere og få dem godt ombord på socii.dk. Det er jo dét, det hele handler om: At vi i fællesskab kan skabe rare og stærke online-mødesteder for hinanden end i dag. For dét er der brug for 💜
    Like
    Love
    Yay
    14
    3 Comments 2 Shares 2K Views
  • Klimaet har intet pas: Hvorfor stopper vores klimasikring ved grænsen?
    - Hvis klimaforandringerne ikke kender nogen grænser, har vi så overhovedet råd til at lade vores løsninger gøre det?

    Når skybruddene rammer, og stormfloderne presser vandet ind mod kysterne, spørger naturen ikke om lov til at passere grænsen ved Kruså.

    Vandmasserne bevæger sig ubesværet mellem Danmark og Tyskland, men vores politiske og tekniske løsninger er fastlåst af en forældet, national silotænkning.

    Det er et absurd paradoks, at vi deler de samme akutte trusler, men lader handlekraften fordampe præcis der, hvor passet skal vises.

    Er vi klar til at nedbryde siloerne?
    Klimaforandringerne er en realitet, der kræver radikal nytænkning. ClimatePol har dokumenteret, at potentialet for et stærkere dansk-tysk samarbejde er enormt, men at vi i øjeblikket lader det ligge ubrugt på jorden.

    Vi har brug for at professionalisere vores samarbejde og skabe faste strukturer, der kan bære viden og løsninger på tværs af grænsen.

    Effektiv klimasikring handler i sidste ende ikke kun om diger og sluser, men om at nedbryde vores egen mentale geografi.
    Det pas, vi skal vise ved grænsen i dag, er ikke et fysisk dokument, men en villighed til at lære et nyt sprog for samarbejde.

    Link til artikel : https://lnkd.in/eY3TJ696
    Klimaet har intet pas: Hvorfor stopper vores klimasikring ved grænsen? - Hvis klimaforandringerne ikke kender nogen grænser, har vi så overhovedet råd til at lade vores løsninger gøre det? Når skybruddene rammer, og stormfloderne presser vandet ind mod kysterne, spørger naturen ikke om lov til at passere grænsen ved Kruså. Vandmasserne bevæger sig ubesværet mellem Danmark og Tyskland, men vores politiske og tekniske løsninger er fastlåst af en forældet, national silotænkning. Det er et absurd paradoks, at vi deler de samme akutte trusler, men lader handlekraften fordampe præcis der, hvor passet skal vises. Er vi klar til at nedbryde siloerne? Klimaforandringerne er en realitet, der kræver radikal nytænkning. ClimatePol har dokumenteret, at potentialet for et stærkere dansk-tysk samarbejde er enormt, men at vi i øjeblikket lader det ligge ubrugt på jorden. Vi har brug for at professionalisere vores samarbejde og skabe faste strukturer, der kan bære viden og løsninger på tværs af grænsen. Effektiv klimasikring handler i sidste ende ikke kun om diger og sluser, men om at nedbryde vores egen mentale geografi. Det pas, vi skal vise ved grænsen i dag, er ikke et fysisk dokument, men en villighed til at lære et nyt sprog for samarbejde. Link til artikel : https://lnkd.in/eY3TJ696
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 848 Views
  • Europa er vågnet. Kampen for digital suverænitet er i gang.

    I Frankrig har regeringen netop besluttet at udfase Windows til fordel for Linux i den offentlige sektor. Målet er klart: mindre afhængighed af amerikansk software og større kontrol over egne data og systemer.

    Samtidig har Tyskland taget et andet vigtigt skridt. Her har man besluttet, at åbne dokumentformater som ODF skal være standard i den offentlige administration.

    Det lyder måske teknisk. Men i virkeligheden handler det om noget langt større.

    Det handler om uafhængighed, sikkerhed og demokrati.

    Trods personlige nederlag i de nærmeste cirkler, for mig selv og for sagen om digital suverænitet, og et Danmark som stadig tøver og vakler, bevæger flere europæiske lande sig trods alt i en klar retning.

    Ikke af ideologiske årsager, men fordi de har erkendt, at digital afhængighed også er geopolitisk afhængighed.

    Når vores offentlige systemer bygger på lukkede løsninger fra få globale techgiganter, giver vi reelt kontrol fra os. Over vores data. Over vores digitale infrastruktur. Over vores handlefrihed.

    Åbne standarder og open source er ikke bare IT-politik. Det er strategisk politik.
    Europa skal kunne stå på egne ben. Også digitalt.

    Danmark bør ikke stå på sidelinjen og se til.
    Vi bør gå forrest med:
    • åbne standarder i det offentlige
    • større brug af open source
    • europæiske alternativer til kritisk digital infrastruktur

    Heldigvis er OS2-Fællesskabet godt i gang med danske og europæiske løsninger til kommuner og regioner.

    Digital suverænitet er ikke en luksus.
    Det er en nødvendighed, og min kamp for et Europa, der står stærkt og på egne fødder, fortsætter.
    Europa er vågnet. Kampen for digital suverænitet er i gang. I Frankrig har regeringen netop besluttet at udfase Windows til fordel for Linux i den offentlige sektor. Målet er klart: mindre afhængighed af amerikansk software og større kontrol over egne data og systemer. Samtidig har Tyskland taget et andet vigtigt skridt. Her har man besluttet, at åbne dokumentformater som ODF skal være standard i den offentlige administration. Det lyder måske teknisk. Men i virkeligheden handler det om noget langt større. Det handler om uafhængighed, sikkerhed og demokrati. Trods personlige nederlag i de nærmeste cirkler, for mig selv og for sagen om digital suverænitet, og et Danmark som stadig tøver og vakler, bevæger flere europæiske lande sig trods alt i en klar retning. Ikke af ideologiske årsager, men fordi de har erkendt, at digital afhængighed også er geopolitisk afhængighed. Når vores offentlige systemer bygger på lukkede løsninger fra få globale techgiganter, giver vi reelt kontrol fra os. Over vores data. Over vores digitale infrastruktur. Over vores handlefrihed. Åbne standarder og open source er ikke bare IT-politik. Det er strategisk politik. Europa skal kunne stå på egne ben. Også digitalt. Danmark bør ikke stå på sidelinjen og se til. Vi bør gå forrest med: • åbne standarder i det offentlige • større brug af open source • europæiske alternativer til kritisk digital infrastruktur Heldigvis er OS2-Fællesskabet godt i gang med danske og europæiske løsninger til kommuner og regioner. Digital suverænitet er ikke en luksus. Det er en nødvendighed, og min kamp for et Europa, der står stærkt og på egne fødder, fortsætter.
    Like
    Yay
    Love
    13
    2 Comments 0 Shares 995 Views
  • Jeg sidder i en gruppe om internationale togrejser her på nettet, og jeg må indrømme, at jeg ofte ser opslag om rejser, der mere eller mindre går i vasken.

    Helt fair, for man kan virkelig havne i nogle møgsituationer.

    Men sandheden er jo også, at rigtig mange togrejser faktisk lykkes helt uden problemer.

    Dem hører vi bare sjældent om. For hvem laver et opslag om, at man kom frem til tiden? Og hvem har brug for hjælp, når alt kører efter planen?

    Det kan desværre give et lidt skævt billede af togrejser.

    Ja, især Tyskland kan være udfordret med forsinkelser og aflysninger. Men det er altså ikke sådan, at det går galt hver gang. Jeg rejser jævnligt i og gennem Tyskland, og helt ærligt er det ret sjældent, overraskende sjældent faktisk, at noget går helt skævt.

    Bare for lidt perspektiv:

    Sidste år tog jeg tog og bus hele vejen til Valencia. Der var små forsinkelser undervejs, men ingen missede forbindelser, og jeg ankom faktisk lidt før tid. Heldigvis, for få minutter efter forsvandt strømmen på den Iberiske halvø.

    Senest til Stuttgart ankom mit tog med 2 minutters forsinkelse. Min formand tog fly og endte med en aflysning, en omvej via Hamburg og 5 timers forsinkelse.

    Pointen er ikke, at tog altid er perfekte.

    Men fly er det bestemt heller ikke.

    Og tog kommer altså ret ofte frem til tiden, eller meget tæt på
    Jeg sidder i en gruppe om internationale togrejser her på nettet, og jeg må indrømme, at jeg ofte ser opslag om rejser, der mere eller mindre går i vasken. Helt fair, for man kan virkelig havne i nogle møgsituationer. Men sandheden er jo også, at rigtig mange togrejser faktisk lykkes helt uden problemer. Dem hører vi bare sjældent om. For hvem laver et opslag om, at man kom frem til tiden? Og hvem har brug for hjælp, når alt kører efter planen? Det kan desværre give et lidt skævt billede af togrejser. Ja, især Tyskland kan være udfordret med forsinkelser og aflysninger. Men det er altså ikke sådan, at det går galt hver gang. Jeg rejser jævnligt i og gennem Tyskland, og helt ærligt er det ret sjældent, overraskende sjældent faktisk, at noget går helt skævt. Bare for lidt perspektiv: Sidste år tog jeg tog og bus hele vejen til Valencia. Der var små forsinkelser undervejs, men ingen missede forbindelser, og jeg ankom faktisk lidt før tid. Heldigvis, for få minutter efter forsvandt strømmen på den Iberiske halvø. Senest til Stuttgart ankom mit tog med 2 minutters forsinkelse. Min formand tog fly og endte med en aflysning, en omvej via Hamburg og 5 timers forsinkelse. Pointen er ikke, at tog altid er perfekte. Men fly er det bestemt heller ikke. Og tog kommer altså ret ofte frem til tiden, eller meget tæt på 🙂
    Like
    Yay
    5
    0 Comments 0 Shares 632 Views
  • En liste over et udpluk af de tiltag man gør i lande hvor man ikke hader befolkningen i samme omfang som politikerne og staten gør i Danmark:
    Norge → Midlertidig nedsættelse af benzin/dieselafgifter + CO₂-afgift 
    Sverige → Midlertidig sænkning af brændstofafgifter (politisk vedtaget) 
    Tjekkiet → Lavere dieselafgift + loft over avancer 
    Rumænien → Lavere dieselafgift + marginloft 
    Ungarn → Prisloft + afgiftslettelser + subsidier 
    Østrig → Begrænsning af prisændringer + lettelser 
    Tyskland → Begrænsning af prisændringer (anti-spekulation) 
    Grækenland → Loft over profit/margener 
    Polen → Lavere marginer via statsligt selskab 
    Italien → (delvist) afgiftsjusteringer / mekanismer 
    Storbritannien → Fastfrysning af brændstofafgift 
    Kroatien & Slovenien → Prislofter på brændstof (nationalt fastsat)
    Portugal → Midlertidige afgiftsnedsættelser
    En liste over et udpluk af de tiltag man gør i lande hvor man ikke hader befolkningen i samme omfang som politikerne og staten gør i Danmark: • 🇳🇴 Norge → Midlertidig nedsættelse af benzin/dieselafgifter + CO₂-afgift  • 🇸🇪 Sverige → Midlertidig sænkning af brændstofafgifter (politisk vedtaget)  • 🇨🇿 Tjekkiet → Lavere dieselafgift + loft over avancer  • 🇷🇴 Rumænien → Lavere dieselafgift + marginloft  • 🇭🇺 Ungarn → Prisloft + afgiftslettelser + subsidier  • 🇦🇹 Østrig → Begrænsning af prisændringer + lettelser  • 🇩🇪 Tyskland → Begrænsning af prisændringer (anti-spekulation)  • 🇬🇷 Grækenland → Loft over profit/margener  • 🇵🇱 Polen → Lavere marginer via statsligt selskab  • 🇮🇹 Italien → (delvist) afgiftsjusteringer / mekanismer  • 🇬🇧 Storbritannien → Fastfrysning af brændstofafgift  • 🇭🇷 Kroatien & 🇸🇮 Slovenien → Prislofter på brændstof (nationalt fastsat) • 🇵🇹 Portugal → Midlertidige afgiftsnedsættelser
    Like
    1
    3 Comments 0 Shares 1K Views
More Results

Sign In to your Account

Welcome back! Please enter your details

Do not have an account? Sign Up

Create a new account

Already have an account? Sign In