2 runde æsker inspireret af JRR Tolkiens historier. Den blå-sorte Mirrormere / Spejlsøen og den røde Balroggens Øje.

"O Kheled-Zâram, smuk og vidunderlig. Der ligger Durins krone, indtil han vågner."
Og beskrivelsen fortæller: "Men dens vand så mørkt ud, en dybblå farve som nattehimlen set gennem et vindue."
Og historien siger: "Et stykke tid kunne de intet se. Ingen skygger af dem selv faldt på søen. Langsomt ved kanten så de formerne af de omgivende bjerge afsløret, spejlet i en dybblå farve, og midt i den et rum af himmel. Der skinnede glitrende stjerner som juveler i det dybe, selvom sollyset var på himlen ovenover. Ingen skygger af dem selv sås. Der ligger Durins krone, indtil han vågner."

Balroggen i Moria der blev Morias endeligt som dværgenes største og mest fantastiske rige og ligeledes styrtede Gandalf den Grå i dybet og døden men hvorfra han blev tilbagesendt af Guderne som Gandalf den Hvide.

57
Solen sortner,
nu sank jord i hav,
store stjerner
styrter fra himlen;
brand skal brydes
med bålflammer,
der står hed lue
mod himmelbuen.

59
Hun ser land dukke
langsomt af havet,
grønt som første
gang, det klædtes;
fosser falder,
fjernt svæver ørnen
højt mod fjældet
med fisk i kloen.

(fra Vølvens Spådom – Martin Larsens oversættelse)

Nattens rumraketopsendelse satte gang i tankerne.

Samtidig med at verden kigger op mod stjernerne, har LEGO netop sendt en model af Tintins rumraket på markedet. Og pludselig blev jeg ført mange år tilbage.

Til mit eget besøg på Kennedy Space Center.

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg kørte ned ad den samme vej, som astronauterne kører ad, når de bliver transporteret ud til raketten. En helt særlig følelse. Dengang stod der en rumfærge klar på rampen. Det var stort. Det var imponerende. Det var en oplevelse, der satte sig.

En tid, hvor man ikke skævede så meget til, hvor man havde været, man skammede sig ikke over at have besøgt USA.

Når jeg ser både opsendelsen og den ikoniske raket fra Tintin, bliver det også en påmindelse om, hvor hurtigt verden kan forandre sig. Stemninger, relationer, og hvordan vi ser på hinanden.

Men fascinationen af rummet, den er den samme.

Uanset hvad, sender jeg mine varmeste tanker og bedste ønsker til de fire astronauter.

Må de have medvind på hele deres færd

Nu kører en ny sæson af Sommerdahl over skærmen og her er to af stjernerne Dan og Flemming alias @peter_mygind og #andrébabikian #sommerdahl da Peters mor Jytte Abildstrøm modtog @teaterflisen 2024 foto: Andreas Ulnits Fabild www.andreasfotografi.dk

Lad os være nogen lige nu! Ikke vente på nogen, men faktisk være nogen – stjerner på himlen. Gøre noget, aldrig håbe på noget, men blive noget. Måske skrive noget og så blive til noget. Måske lave noget, ja, være noget – stjerner på himlen! #Stjerner #Himmel #Handling #Liv #Drømme

M31 Andromedagalaksen

Som vejret er for tiden er der ikke meget andet at gøre end at se på gamle billeder, så her er et billede jeg optog i september 2022. Andromedagalaksen er, med en afstand af 2,5 milliarder lysår, det fjerneste objekt der kan ses med det blotte øje. Fra et virkelig mørkt sted kan man i stjernebilledet Andromeda skimte en stor utydelig tågeklat, som er denne kæmpegalakse der rummer mere end tusind milliarder stjerner. Dværggalakserne M32 og M110 er i kredsløb om kæmpen.
Billedet er optaget over 3 nætter med en samlet eksponeringstid på 16 timer og 20minutter.

Flere oplysninger på https://www.astrobin.com/2ctz8j/G/
Jeg huserer også på YouTube: https://www.youtube.com/@flemmingsastro

LBN 535 Shark Nebula

Hajtågen i stjernebilledet Cepheus er en gigantisk støvsky som delvist skærmer for lyset fra bagvedliggende galakser og stjerner. Enkelte blå kæmpestjerner, som er begravet i tågen, får dele af den til at lyse op i blåt reflekteret lys.
Samlet eksponeringstid 10 timer og 50 minutter indsamlet over tre nætter. Mere information på Astrobin: https://www.astrobin.com/r6xqpf/C/
Jeg huserer også på YouTube: https://www.youtube.com/@flemmingsastro

M51 Hvirvelstrømsgalaksen

Nr. 51 i Charles Messiers katalog over 'things not comets' er faktisk to galakser der interagerer gravitationelt med hinanden, formentlig efter en kollision. Den store NGC 5195 og den noget mindre NGC 5194 er passeret tæt forbi eller igennem hinanden, og sammestødet har forårsaget store forandringer i begge galakser. Den lille er nærmest splittet ad, og mange af dens stjerner er spredt ud det omgivende intergalaktiske rum. Den store galakser har fået sat gang i en massiv omgang dannelse af nye blå kæmpestjerner, hvilket ses af den klare blå farve i galaksearmene.
Billedet er det første større projekt jeg kastede mig over efter anskaffelsen af et 200mm spejlteleskop for næsten 4 år siden. Det havde været gavnligt med længere optagelsestid end de 4 timer og 50 minutter som her er brugt, ligesom mine redigeringsevner på tidspunktet også kunne have været bedre. Måske man skulle gøre et nyt forsøg?

Som altid er der flere oplysninger på min Astrobin: https://astrob.in/whw681/B/

M45 De Syv Søstre, Pleiaderne, Syvstjernen

Kært barn har mange navne, og denne åbne stjernehob har fået sine fordi den er så tæt på vort solsystem (~440 lysår) at man med det blotte øje kan skelne 6-7 af dens klareste stjerner. Den indeholder omkring 1000 stjerner. Hoben er ret ung, kun omkring 100 millioner år gammel, så den har stadig mange varme blå stjerner, som oplyser den støvsky, som hoben tilfældigvis er på vej igennem, med klart blåt lys, der gør sig godt på billeder.
Stjernehoben befinder sig i stjernebilledet Tyren.
Data omkring optagelsen finder du her: https://www.astrobin.com/zqu93q/0/

Min Maniske Mormor

Min mormor vækkede af og til min mor og hendes søskende midt om natten og sendte dem ud i køkkenet for at lave te og pandekager til dronningen, som var lige på trapperne.

Mormor fik aldrig besøg af dronningen.

Min morfar, den sjuft, stak af med en yngre model, da mormor var gravid med 6. barn.

Mormor gik ned med flaget, og min mor og de fleste af hendes søskende kom på børnehjem.

Opvæksten og oplevelserne på børnehjemmet satte dybe spor.

En af mine første barndomsminder er fra min fødselsdag, hvor en klassekammerat spørger mig, hvor min mor er, og jeg som det naturligste svarer, at hun ligger inde i sengen. Det gjorde hun relativt ofte. Sindet er en vanskelig størrelse.

Som barn forstod jeg aldrig rigtigt, hvad der foregik.

Jeg ville ønske, at nogen havde læst Pernille Darlings nye bog ”Store stjerner – skæve hjerner” for mig, da jeg var knægt. Men der havde hun jo desværre ikke fået den skrevet endnu.

”Store stjerner – skæve hjerner” giver et eminent indblik i sindets kringelkroge; i børnehøjde.

Bogen slår også fast med syvtommer søm, at verden ville være uendeligt fattigere, hvis der ikke var plads til folk, der i større eller mindre grad bøvler med et vanskeligt sind; fx Tove Ditlevsen, Edvard Munch, Mozart, van Gogh, Beethoven, Taylor Swift, Grundtvig & min mor.