• Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 708 Visninger
  • Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

    I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
    Apple og Microsoft.

    Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

    Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

    Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

    For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

    Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
    Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

    Måske nogen her genkender:
    Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

    Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

    Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere. I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet: Apple og Microsoft. Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol. Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over. Det fik mig faktisk ned ad memory lane. For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter. Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI: Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig? Måske nogen her genkender: Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje? Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version. 😊 Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Like
    Yay
    10
    4 Kommentarer 0 Delinger 737 Visninger
  • Vil du bruge din økonomiuddannelse på en virksomhed, der faktisk redder klimaet?

    Organic Fuel Technology A/S søger en studentermedhjælper til deres økonomifunktion i Aarhus C – med base i Navitas~bygningen

    OFT har udviklet en patenteret teknologi, der bruger mikrobølger til at omdanne organisk affald til cirkulære biobrændsler og lagre CO2 i jorden – og de er nu ved at opføre deres første fuldskala demonstrationsanlæg ved Skive

    Du kommer til at hjælpe økonomichefen med:
    Bogføring og regnskab
    Fakturering og lønudbetaling
    Månedlig rapportering
    Administration af offentligt støttede projekter

    De leder efter dig, der:
    Er mindst 3~4 semestre inde på en uddannelse inden for erhvervsøkonomi, finansøkonomi, regnskab eller finansiering
    Har erfaring med bogføring og kendskab til økonomistyringssoftware
    Er kvik, energisk og grundig
    Har godt humør og trives i et lille, tæt team med store ambitioner

    Du bliver en del af et lille men entusiastisk team, der arbejder for et formål med reel betydning for klimaet

    Timetal og arbejdsdage aftales nærmere

    Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3032059/

    #Studiejob #Økonomi #Bogføring #GrønOmstilling #Startup #OrganicFuelTechnology #Aarhus #Navitas #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere #Biobrændsel
    🌱 Vil du bruge din økonomiuddannelse på en virksomhed, der faktisk redder klimaet? Organic Fuel Technology A/S søger en studentermedhjælper til deres økonomifunktion i Aarhus C – med base i Navitas~bygningen 👇 OFT har udviklet en patenteret teknologi, der bruger mikrobølger til at omdanne organisk affald til cirkulære biobrændsler og lagre CO2 i jorden – og de er nu ved at opføre deres første fuldskala demonstrationsanlæg ved Skive 🔬⚡ Du kommer til at hjælpe økonomichefen med: 📊 Bogføring og regnskab 🧾 Fakturering og lønudbetaling 📋 Månedlig rapportering 🤝 Administration af offentligt støttede projekter De leder efter dig, der: 🎓 Er mindst 3~4 semestre inde på en uddannelse inden for erhvervsøkonomi, finansøkonomi, regnskab eller finansiering 💻 Har erfaring med bogføring og kendskab til økonomistyringssoftware ⚡ Er kvik, energisk og grundig 😄 Har godt humør og trives i et lille, tæt team med store ambitioner Du bliver en del af et lille men entusiastisk team, der arbejder for et formål med reel betydning for klimaet 🌍 Timetal og arbejdsdage aftales nærmere 📅 Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3032059/ #Studiejob #Økonomi #Bogføring #GrønOmstilling #Startup #OrganicFuelTechnology #Aarhus #Navitas #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere #Biobrændsel
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Er du tech-studerende med flair for automatisering og kodning?

    Ydelsesservice København i Københavns Kommune søger en studentermedhjælper til udvikling af RDA-løsninger – med opstart hurtigst muligt

    Her får du hands-on erfaring med UiPath – en af verdens førende platforme for softwareautomatisering – og bidrager til at gøre sagsbehandlingen mere effektiv og sikker for Københavns borgere

    Du kommer til at arbejde med:
    Udvikling, drift og vedligeholdelse af RDA-løsninger i UiPath
    Kortlægning og dokumentation af automatiseringsprocesser
    Test og debugging af løsninger
    Automatisering af arbejdsgange i en stor offentlig organisation

    De leder efter dig, der:
    Læser datalog, datamatiker, softwareudvikling eller lignende – men en bestemt uddannelse er ikke et krav
    Er god til at programmere og nysgerrig på automatisering
    Har erfaring med grundig test og debugging
    Er ansvarstagende, løsningsorienteret og humoristisk

    Kendskab til BPMN-procesdiagrammer eller RDA-værktøjer som webscraping er et plus

    15-20 timer om ugen med mulighed for faglig og personlig udvikling i et løsningsorienteret arbejdsmiljø

    Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3028128/

    #Studiejob #Automatisering #RDA #UiPath #Kodning #KøbenhavnsKommune #Datamatiker #Softwareudvikling #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere
    🤖 Er du tech-studerende med flair for automatisering og kodning? Ydelsesservice København i Københavns Kommune søger en studentermedhjælper til udvikling af RDA-løsninger – med opstart hurtigst muligt 👇 Her får du hands-on erfaring med UiPath – en af verdens førende platforme for softwareautomatisering – og bidrager til at gøre sagsbehandlingen mere effektiv og sikker for Københavns borgere 💻 Du kommer til at arbejde med: 👨‍💻 Udvikling, drift og vedligeholdelse af RDA-løsninger i UiPath 🗺️ Kortlægning og dokumentation af automatiseringsprocesser 🔍 Test og debugging af løsninger ⚙️ Automatisering af arbejdsgange i en stor offentlig organisation De leder efter dig, der: 🎓 Læser datalog, datamatiker, softwareudvikling eller lignende – men en bestemt uddannelse er ikke et krav 💡 Er god til at programmere og nysgerrig på automatisering 🧪 Har erfaring med grundig test og debugging 🤝 Er ansvarstagende, løsningsorienteret og humoristisk Kendskab til BPMN-procesdiagrammer eller RDA-værktøjer som webscraping er et plus 🌟 15-20 timer om ugen med mulighed for faglig og personlig udvikling i et løsningsorienteret arbejdsmiljø 📅 Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3028128/ #Studiejob #Automatisering #RDA #UiPath #Kodning #KøbenhavnsKommune #Datamatiker #Softwareudvikling #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Lobby virksomhed part 3

    4. Meta's Representative Appeared at Brazilian Congressional Hearings
    Brazil's Digital ECA (PL 2628/2022, enacted as Lei 15.325/2025) takes effect March 17, 2026. Compliance burden falls on platforms directly. Self-declaration banned for age verification. Parental consent required for minors under 16. Fines up to 10% of Brazilian revenue.
    I queried the Brazilian Chamber of Deputies open data API (dadosabertos.camara.leg.br).
    Five public hearings across the Senate and Chamber. Tais Niffinegger, Meta's "Manager of Public Policy for Safety and Well-being," appeared at two:
    Date Body Other Platforms Present
    May 15, 2024 Senate CCDD Google, YouTube, TikTok
    June 11, 2025 Chamber CCOM Google
    The Chamber hearing where Meta appeared was framed as "digital education, parental controls and inclusion." Softest framing of the five. The bill's rapporteur, Dep. Jadyel Alencar, personally invited Niffinegger (REQ 9/2025). Deputies Marangoni and Cleber Verde filed requests to add Google and the Entertainment Software Association; their justification language mirrors industry talking points.
    The bill passed. Industry lobbying stripped the loot box ban from the Chamber version. The Senate put it back in the final text.
    Hearing 3: "Digital Education, Parental Controls and Inclusion" - June 11, 2025
    Event ID: 76693 Time: 3:30 PM - 8:08 PM Location: Anexo II, Plenário 11 Request: REQ 9/2025 CCOM (by Dep. Jadyel Alencar) Video: https://www.youtube.com/watch?v=w64FybZifnw
    Invited Speakers (10 confirmed):
    Roberta Rios - Manager of Public Policy, GOOGLE
    Taís Niffinegger - Manager of Public Policy, META
    Others listed in repository files
    Deputy Party/State Action
    Jadyel Alencar REPUBLICANOS/PI Filed REQ 7, 8, 9, 21/2025 (rapporteur). REQ 9 directly invited Meta representative. REQ 21 added IDEC + Ricardo Campos
    Marangoni UNIÃO/SP Filed REQ 13/2025 adding Google, YouTube, and STRIMA to hearing 3
    Cleber Verde MDB/MA Filed REQ 16, 17/2025 adding ESA to hearings 2 and 3
    Sources: Brazilian Chamber of Deputies API (dadosabertos.camara.leg.br/api/v2), event IDs and REQ documents from API responses
    Lobby virksomhed part 3 4. Meta's Representative Appeared at Brazilian Congressional Hearings Brazil's Digital ECA (PL 2628/2022, enacted as Lei 15.325/2025) takes effect March 17, 2026. Compliance burden falls on platforms directly. Self-declaration banned for age verification. Parental consent required for minors under 16. Fines up to 10% of Brazilian revenue. I queried the Brazilian Chamber of Deputies open data API (dadosabertos.camara.leg.br). Five public hearings across the Senate and Chamber. Tais Niffinegger, Meta's "Manager of Public Policy for Safety and Well-being," appeared at two: Date Body Other Platforms Present May 15, 2024 Senate CCDD Google, YouTube, TikTok June 11, 2025 Chamber CCOM Google The Chamber hearing where Meta appeared was framed as "digital education, parental controls and inclusion." Softest framing of the five. The bill's rapporteur, Dep. Jadyel Alencar, personally invited Niffinegger (REQ 9/2025). Deputies Marangoni and Cleber Verde filed requests to add Google and the Entertainment Software Association; their justification language mirrors industry talking points. The bill passed. Industry lobbying stripped the loot box ban from the Chamber version. The Senate put it back in the final text. Hearing 3: "Digital Education, Parental Controls and Inclusion" - June 11, 2025 Event ID: 76693 Time: 3:30 PM - 8:08 PM Location: Anexo II, Plenário 11 Request: REQ 9/2025 CCOM (by Dep. Jadyel Alencar) Video: https://www.youtube.com/watch?v=w64FybZifnw Invited Speakers (10 confirmed): Roberta Rios - Manager of Public Policy, GOOGLE Taís Niffinegger - Manager of Public Policy, META Others listed in repository files Deputy Party/State Action Jadyel Alencar REPUBLICANOS/PI Filed REQ 7, 8, 9, 21/2025 (rapporteur). REQ 9 directly invited Meta representative. REQ 21 added IDEC + Ricardo Campos Marangoni UNIÃO/SP Filed REQ 13/2025 adding Google, YouTube, and STRIMA to hearing 3 Cleber Verde MDB/MA Filed REQ 16, 17/2025 adding ESA to hearings 2 and 3 Sources: Brazilian Chamber of Deputies API (dadosabertos.camara.leg.br/api/v2), event IDs and REQ documents from API responses
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Den 8. april blev det fastslået, at alle (!) franske ministerier inklusive operatører skal formalisere sin egen plan frem mod digital uafhængighed inden efteråret 2026.
    Læs mere i opslaget her fra Semaphor:

    FRANKRIG SÆTTER TURBO PÅ DIGITAL UAFHÆNGIGHED

    Det her er stort. Og lidt teknisk. Men læs med, for Frankrig viser vejen til uafhængighed og autonomi. Følger Danmark mon snart efter eller fortsætter verdens mest digitaliserede land med at nøle?

    FRA WINDOWS TIL LINUX
    På initiativ fra den franske premierminister afholdt Frankrig den 8. april 2026 sit hidtil mest omfattende tværministerielle seminar med det klare formål at reducere Frankrigs digitale afhængighed af ikke-europæiske udbydere. DINUM, der er det tværministerielle direktorat for digitale anliggender, stod sammen med generaldirektoratet for virksomheder (DGE), Frankrigs nationale cybersikkerhedsagentur (ANSSI) og det statslige indkøbsdirektorat (DAE) for arrangementet.

    I flere år har den franske regering talt om digital suverænitet, men nu bliver der for alvor sat handling bag ordene.

    “Vi kan ikke længere acceptere, at vores data, infrastruktur og strategiske beslutninger er afhængige af løsninger, hvis regler, priser, udvikling og risici, vi ikke kontrollerer. Overgangen er i gang: Vores ministerier, operatører og industrielle partnere iværksætter nu et hidtil uset initiativ for at kortlægge vores afhængigheder og styrke vores digitale suverænitet” som David Amiel, minister for offentlig handling og offentlige regnskaber sagde.

    I Frankrig er det allerede annonceret, at man i det offentlige system hurtigst muligt vil bevæge sig væk fra Windows til fordel for arbejdsstationer, der kører Linux operativsystemet.

    FRA PC’ER TIL AI
    På seminariet den 8. april fastslog DINUM, at alle (!) franske ministerier inklusive operatører skal formalisere sin egen plan frem mod digital uafhængighed inden efteråret 2026 med fokus på følgende områder:

    arbejdsstationer
    samarbejdsværktøjer
    antivirus software
    kunstig intelligens
    databaser
    virtualisering
    netværksudstyr

    Disse handlingsplaner vil danne baggrund for at fastsætte et mere præcist kvantificeret reduktionsmål med en klar tidslinje.

    EN STRATEGISK NØDVENDIGHED
    Det lyder fra franskmændene at digital suverænitet er en “strategisk nødvendighed” og at “Staten kan ikke længere blot anerkende sin afhængighed; den skal bryde fri fra den”.

    Tiden går og der er endnu ikke dannet en regering i Danmark her godt en måned efter valgdagen. Måske var det en ide at den kongelige undersøger Mette Frederiksen samlede partilederne til et seminar om #digitaluafhængighed?

    Digital uafhængighed er måske mindre sexet end kunstig intelligens, men det er mindst ligeså afgørende for Danmarks, og Europas, fremtid i den nye verdensorden.


    Husk: Få vores opdateringer på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret medie) eller på vores kanaler på SOCii .dk eller Meningspunktet
    🇫🇷 Den 8. april blev det fastslået, at alle (!) franske ministerier inklusive operatører skal formalisere sin egen plan frem mod digital uafhængighed inden efteråret 2026. Læs mere i opslaget her fra Semaphor: FRANKRIG SÆTTER TURBO PÅ DIGITAL UAFHÆNGIGHED 👀 Det her er stort. Og lidt teknisk. Men læs med, for Frankrig viser vejen til uafhængighed og autonomi. Følger Danmark mon snart efter eller fortsætter verdens mest digitaliserede land med at nøle? FRA WINDOWS TIL LINUX På initiativ fra den franske premierminister afholdt Frankrig den 8. april 2026 sit hidtil mest omfattende tværministerielle seminar med det klare formål at reducere Frankrigs digitale afhængighed af ikke-europæiske udbydere. DINUM, der er det tværministerielle direktorat for digitale anliggender, stod sammen med generaldirektoratet for virksomheder (DGE), Frankrigs nationale cybersikkerhedsagentur (ANSSI) og det statslige indkøbsdirektorat (DAE) for arrangementet. I flere år har den franske regering talt om digital suverænitet, men nu bliver der for alvor sat handling bag ordene. “Vi kan ikke længere acceptere, at vores data, infrastruktur og strategiske beslutninger er afhængige af løsninger, hvis regler, priser, udvikling og risici, vi ikke kontrollerer. Overgangen er i gang: Vores ministerier, operatører og industrielle partnere iværksætter nu et hidtil uset initiativ for at kortlægge vores afhængigheder og styrke vores digitale suverænitet” som David Amiel, minister for offentlig handling og offentlige regnskaber sagde. I Frankrig er det allerede annonceret, at man i det offentlige system hurtigst muligt vil bevæge sig væk fra Windows til fordel for arbejdsstationer, der kører Linux operativsystemet. FRA PC’ER TIL AI På seminariet den 8. april fastslog DINUM, at alle (!) franske ministerier inklusive operatører skal formalisere sin egen plan frem mod digital uafhængighed inden efteråret 2026 med fokus på følgende områder: ✅ arbejdsstationer ✅ samarbejdsværktøjer ✅ antivirus software ✅ kunstig intelligens ✅ databaser ✅ virtualisering ✅ netværksudstyr Disse handlingsplaner vil danne baggrund for at fastsætte et mere præcist kvantificeret reduktionsmål med en klar tidslinje. EN STRATEGISK NØDVENDIGHED Det lyder fra franskmændene at digital suverænitet er en “strategisk nødvendighed” og at “Staten kan ikke længere blot anerkende sin afhængighed; den skal bryde fri fra den”. Tiden går og der er endnu ikke dannet en regering i Danmark her godt en måned efter valgdagen. Måske var det en ide at den kongelige undersøger Mette Frederiksen samlede partilederne til et seminar om #digitaluafhængighed? Digital uafhængighed er måske mindre sexet end kunstig intelligens, men det er mindst ligeså afgørende for Danmarks, og Europas, fremtid i den nye verdensorden. 💡 Husk: Få vores opdateringer på LinkedIn (censurerende og 🇺🇸-kontrolleret medie) eller på vores kanaler på SOCii .dk eller Meningspunktet
    Like
    Yay
    Love
    5
    0 Kommentarer 1 Delinger 1K Visninger
  • In der Haderslebener Mälzerei Fuglsang entsteht eine Energiezentrale, die künftig selbst steuert, wann sie Strom nutzt. Die Software dafür hat Christian Fuglsang entwickelt – Ingenieur aus der Unternehmerfamilie.
    https://www.nordschleswiger.dk/hadersleben/fuglsang-baut-die-zukunft-und-die-naechste-generation-liefert-den-algorithmus/3421209
    In der Haderslebener Mälzerei Fuglsang entsteht eine Energiezentrale, die künftig selbst steuert, wann sie Strom nutzt. Die Software dafür hat Christian Fuglsang entwickelt – Ingenieur aus der Unternehmerfamilie. https://www.nordschleswiger.dk/hadersleben/fuglsang-baut-die-zukunft-und-die-naechste-generation-liefert-den-algorithmus/3421209
    WWW.NORDSCHLESWIGER.DK
    Fuglsang baut die Zukunft – und die nächste Generation liefert den Algorithmus
    In der Haderslebener Mälzerei Fuglsang entsteht eine Energiezentrale, die künftig selbst steuert, wann sie Strom nutzt. Die Software dafür hat Christian Fuglsang entwickelt – Ingenieur aus der Unternehmerfamilie.
    Love
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 561 Visninger
  • Undskyld hvis jeg ser lidt træt ud.

    Men det bliver man altså, når man for 27. gang skal forklare en kollega, at open source ikke handler om at “EU vil diktere”, hvordan virksomheder skal udvikle software.

    For det er jo de lukkede systemer, der dikterer.

    Når data ikke kan flyttes, og systemer ikke kan tale sammen, så er man ikke i et frit marked. Så er man låst.

    Ja, der er også en vigtig diskussion om datasikkerhed, amerikansk lovgivning og forsyningssikkerhed. Hvis vores data ligger under andre landes jurisdiktion, har vi ikke fuld kontrol.

    Men det er kun en del af problemet.

    For hvis vi bare erstatter amerikansk afhængighed med europæisk afhængighed i lukkede systemer, så har vi ikke løst noget. Vi har bare flyttet det.

    Det handler derfor ikke kun om open source, men om åbne standarder og portabilitet.

    At data kan flyttes.
    At systemer kan samarbejde.
    At man kan vælge frit.

    Virksomheder som Nextcloud viser, at man sagtens kan kombinere open source med stærke forretninger.

    Så nej, det handler ikke om at diktere.

    Det handler om at undgå at blive dikteret for.
    Undskyld hvis jeg ser lidt træt ud. Men det bliver man altså, når man for 27. gang skal forklare en kollega, at open source ikke handler om at “EU vil diktere”, hvordan virksomheder skal udvikle software. For det er jo de lukkede systemer, der dikterer. Når data ikke kan flyttes, og systemer ikke kan tale sammen, så er man ikke i et frit marked. Så er man låst. Ja, der er også en vigtig diskussion om datasikkerhed, amerikansk lovgivning og forsyningssikkerhed. Hvis vores data ligger under andre landes jurisdiktion, har vi ikke fuld kontrol. Men det er kun en del af problemet. For hvis vi bare erstatter amerikansk afhængighed med europæisk afhængighed i lukkede systemer, så har vi ikke løst noget. Vi har bare flyttet det. Det handler derfor ikke kun om open source, men om åbne standarder og portabilitet. At data kan flyttes. At systemer kan samarbejde. At man kan vælge frit. Virksomheder som Nextcloud viser, at man sagtens kan kombinere open source med stærke forretninger. Så nej, det handler ikke om at diktere. Det handler om at undgå at blive dikteret for.
    Like
    Yay
    8
    3 Kommentarer 0 Delinger 565 Visninger
  • Europa er vågnet. Kampen for digital suverænitet er i gang.

    I Frankrig har regeringen netop besluttet at udfase Windows til fordel for Linux i den offentlige sektor. Målet er klart: mindre afhængighed af amerikansk software og større kontrol over egne data og systemer.

    Samtidig har Tyskland taget et andet vigtigt skridt. Her har man besluttet, at åbne dokumentformater som ODF skal være standard i den offentlige administration.

    Det lyder måske teknisk. Men i virkeligheden handler det om noget langt større.

    Det handler om uafhængighed, sikkerhed og demokrati.

    Trods personlige nederlag i de nærmeste cirkler, for mig selv og for sagen om digital suverænitet, og et Danmark som stadig tøver og vakler, bevæger flere europæiske lande sig trods alt i en klar retning.

    Ikke af ideologiske årsager, men fordi de har erkendt, at digital afhængighed også er geopolitisk afhængighed.

    Når vores offentlige systemer bygger på lukkede løsninger fra få globale techgiganter, giver vi reelt kontrol fra os. Over vores data. Over vores digitale infrastruktur. Over vores handlefrihed.

    Åbne standarder og open source er ikke bare IT-politik. Det er strategisk politik.
    Europa skal kunne stå på egne ben. Også digitalt.

    Danmark bør ikke stå på sidelinjen og se til.
    Vi bør gå forrest med:
    • åbne standarder i det offentlige
    • større brug af open source
    • europæiske alternativer til kritisk digital infrastruktur

    Heldigvis er OS2-Fællesskabet godt i gang med danske og europæiske løsninger til kommuner og regioner.

    Digital suverænitet er ikke en luksus.
    Det er en nødvendighed, og min kamp for et Europa, der står stærkt og på egne fødder, fortsætter.
    Europa er vågnet. Kampen for digital suverænitet er i gang. I Frankrig har regeringen netop besluttet at udfase Windows til fordel for Linux i den offentlige sektor. Målet er klart: mindre afhængighed af amerikansk software og større kontrol over egne data og systemer. Samtidig har Tyskland taget et andet vigtigt skridt. Her har man besluttet, at åbne dokumentformater som ODF skal være standard i den offentlige administration. Det lyder måske teknisk. Men i virkeligheden handler det om noget langt større. Det handler om uafhængighed, sikkerhed og demokrati. Trods personlige nederlag i de nærmeste cirkler, for mig selv og for sagen om digital suverænitet, og et Danmark som stadig tøver og vakler, bevæger flere europæiske lande sig trods alt i en klar retning. Ikke af ideologiske årsager, men fordi de har erkendt, at digital afhængighed også er geopolitisk afhængighed. Når vores offentlige systemer bygger på lukkede løsninger fra få globale techgiganter, giver vi reelt kontrol fra os. Over vores data. Over vores digitale infrastruktur. Over vores handlefrihed. Åbne standarder og open source er ikke bare IT-politik. Det er strategisk politik. Europa skal kunne stå på egne ben. Også digitalt. Danmark bør ikke stå på sidelinjen og se til. Vi bør gå forrest med: • åbne standarder i det offentlige • større brug af open source • europæiske alternativer til kritisk digital infrastruktur Heldigvis er OS2-Fællesskabet godt i gang med danske og europæiske løsninger til kommuner og regioner. Digital suverænitet er ikke en luksus. Det er en nødvendighed, og min kamp for et Europa, der står stærkt og på egne fødder, fortsætter.
    Like
    Yay
    Love
    13
    2 Kommentarer 0 Delinger 995 Visninger
  • Københavns Kommune søger tekniske graduates til Koncern IT

    Vil du kickstarte din karriere i en af Danmarks største IT~organisationer og arbejde med løsninger, der gør en reel forskel for over 660.000 borgere?

    Som graduate i Koncern IT bliver du en del af et 18~måneders graduateprogram, hvor du får hands~on erfaring med en bred vifte af teknologier og opgaver. Du arbejder tæt sammen med specialister og ledere og udvikler både dine tekniske og personlige kompetencer i et stærkt fagligt miljø.

    Du får indsigt i, hvordan teknologi og forretning spiller sammen – og bliver en del af et graduatefællesskab, hvor I udvikler jer sammen.

    I programmet kan du bl.a. arbejde med:
    Cloudløsninger og IT~infrastruktur
    AI (generativ & conversational)
    Software~ og webudvikling
    Teknisk analyse og risikovurdering
    Digitale løsninger og styringsrammer

    Vi søger dig, der:
    Har en teknisk eller matematisk kandidatuddannelse
    Er ambitiøs og klar på en stejl læringskurve
    Er nysgerrig og tager initiativ
    Trives i samarbejde på tværs af fagligheder

    Vi tilbyder:
    Et 18~måneders graduateforløb med rotation
    Et stærkt graduatefællesskab
    Sparring fra erfarne specialister og ledere
    Fastansættelse efter endt program

    København

    Søg via linket her: jobbank.dk/job/3000534/ #Graduate #ITGraduate #TechKarriere #KøbenhavnsKommune #AI #Cloud
    💻🚀 Københavns Kommune søger tekniske graduates til Koncern IT Vil du kickstarte din karriere i en af Danmarks største IT~organisationer og arbejde med løsninger, der gør en reel forskel for over 660.000 borgere? Som graduate i Koncern IT bliver du en del af et 18~måneders graduateprogram, hvor du får hands~on erfaring med en bred vifte af teknologier og opgaver. Du arbejder tæt sammen med specialister og ledere og udvikler både dine tekniske og personlige kompetencer i et stærkt fagligt miljø. Du får indsigt i, hvordan teknologi og forretning spiller sammen – og bliver en del af et graduatefællesskab, hvor I udvikler jer sammen. I programmet kan du bl.a. arbejde med: ☁️ Cloudløsninger og IT~infrastruktur 🤖 AI (generativ & conversational) 💻 Software~ og webudvikling 📊 Teknisk analyse og risikovurdering 🔐 Digitale løsninger og styringsrammer Vi søger dig, der: 🎓 Har en teknisk eller matematisk kandidatuddannelse 🚀 Er ambitiøs og klar på en stejl læringskurve 💡 Er nysgerrig og tager initiativ 🤝 Trives i samarbejde på tværs af fagligheder Vi tilbyder: 📈 Et 18~måneders graduateforløb med rotation 🤝 Et stærkt graduatefællesskab 🧠 Sparring fra erfarne specialister og ledere 💼 Fastansættelse efter endt program 📍 København 👉 Søg via linket her: jobbank.dk/job/3000534/ #Graduate #ITGraduate #TechKarriere #KøbenhavnsKommune #AI #Cloud
    0 Kommentarer 0 Delinger 836 Visninger
Flere resultater

Log ind på din konto

Velkommen tilbage

Har du ikke en konto? Tilmeld dig

Opret en bruger

Har du allerede en konto? Log ind