• Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade?

    Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København.

    Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til

    Dine opgaver:
    - Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager
    - Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater
    - Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet
    - Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR

    De leder efter dig, der:
    - Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring
    - Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale
    - Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme
    - Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger
    - Har en relevant videregående uddannelse

    Du får:
    Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent
    Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling
    Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København
    Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt

    Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel.

    Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/

    #Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice
    Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade? 💙 Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København. Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til ⚖️ Dine opgaver: - Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager 📞 - Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater - Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet - Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR De leder efter dig, der: - Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring - Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale 🗣️ - Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme - Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger - Har en relevant videregående uddannelse 🎓 Du får: Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent 🤝 Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel. Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/ #Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Comments 0 Shares 711 Views
  • Mette Frederiksen er igen "ny" kongelig undersøger - Så er Mette- og Lars rævekager igen i spil

    Alle partier har lørdag været på Amalienborg for at meddele kongen, hvem de peger på som ny kongelig undersøger.

    Fredag gik det galt for Troels Lund Poulsen med regeringsforhandlingerne.
    Lørdag eftermiddag klokken 14.00 står det så klart, hvem den ny kongelige undersøger er.

    En katastrofe for danskerne og det danske samfund!

    Håber på et nyt folketingsvalg ved første mistillid til en rød "SM" regering.

    #Socii #Regeringsdannelse #MetteFrederiksen #LarsLøkkeRasmussen #rævekager
    <h2>😠 Mette Frederiksen er igen "ny" kongelig undersøger - Så er Mette- og Lars rævekager igen i spil</h2>Alle partier har lørdag været på Amalienborg for at meddele kongen, hvem de peger på som ny kongelig undersøger. Fredag gik det galt for Troels Lund Poulsen med regeringsforhandlingerne. Lørdag eftermiddag klokken 14.00 står det så klart, hvem den ny kongelige undersøger er. <h2>🧐 En katastrofe for danskerne og det danske samfund!</h2>Håber på et nyt folketingsvalg ved første mistillid til en rød "SM" regering. #Socii #Regeringsdannelse #MetteFrederiksen #LarsLøkkeRasmussen #rævekager
    PRESSE-FOTOS.DK
    Mette Frederiksen er ny kongelig undersøger
    Alle partier har lørdag været på Amalienborg for at meddele kongen, hvem de peger på som ny kongelig undersøger. Fredag gik det galt for Troels Lund
    Angry
    1
    2 Comments 0 Shares 572 Views
  • Det medicin jeg får gør min hud ekstremt lysfølsom, så jeg er nødsaget til at sidde, og kukkelure indendøre. Her er en af barokkens mestre: Tomaso Albinoni.
    https://www.youtube.com/watch?v=nGrnHRbpgrI
    Det medicin jeg får gør min hud ekstremt lysfølsom, så jeg er nødsaget til at sidde, og kukkelure indendøre. Her er en af barokkens mestre: Tomaso Albinoni. https://www.youtube.com/watch?v=nGrnHRbpgrI
    Like
    Yay
    7
    1 Comments 0 Shares 294 Views
  • Når natten falder
    Skrevet af Knud Kjølhede Petersen

    Fra din tid, hvor skyggerne blev til
    hvisker du løgne i et stille spil
    bygger troner på frygt, manipulation
    kalder mørket, succesfuld præstation

    Du vandrer skjult bag masker af kontrol
    en hersker uden nåde, uden sjæl og mål
    Du binder sind med tvivlens tyranni
    og sælger håb som tom ideologi

    Min machete hviler i sin stund
    når jeg har lukket mund
    Var dig. usling, den kløver smerte
    lader blodet springe, sådan er det

    Din ondskab, dit selvforræderiske dynasti
    går hånd i hånd og hersker uden pli.
    Uden moralsk og intellektuel uafhængighed
    findes der intet fundament for national kærliged

    Vi genkender dig verdens fyrste, du denne verdens gud
    og når din tid er omme, så smides du endeligt ud...

    Når mørket falder, står sandheden klar
    dit rige forgår, som det altid var
    Donald din tid kommer og at finde
    når vi med glæde ser dig forevigt forssvinde ...
    Når natten falder Skrevet af Knud Kjølhede Petersen Fra din tid, hvor skyggerne blev til hvisker du løgne i et stille spil bygger troner på frygt, manipulation kalder mørket, succesfuld præstation Du vandrer skjult bag masker af kontrol en hersker uden nåde, uden sjæl og mål Du binder sind med tvivlens tyranni og sælger håb som tom ideologi Min machete hviler i sin stund når jeg har lukket mund Var dig. usling, den kløver smerte lader blodet springe, sådan er det Din ondskab, dit selvforræderiske dynasti går hånd i hånd og hersker uden pli. Uden moralsk og intellektuel uafhængighed findes der intet fundament for national kærliged Vi genkender dig verdens fyrste, du denne verdens gud og når din tid er omme, så smides du endeligt ud... Når mørket falder, står sandheden klar dit rige forgår, som det altid var Donald din tid kommer og at finde når vi med glæde ser dig forevigt forssvinde ...
    Like
    Yay
    5
    0 Comments 0 Shares 473 Views 2
  • Flere europæiske byer har de seneste år lavet forskellige forbud, der skal forsøge at holde folk væk fra klimabelastende fristelser.

    Mens Amsterdam er den første by til at forbyde reklamer for både kød og fossile brændsler, har andre byer lavet lignende tiltag.

    I Edinburgh i Skotland har man forbudt reklamer for benzinbiler og eksotiske ferier på kommunalt ejede pladser.

    Også i Stockholm kan man i løbet af sommeren se, at reklamer for flyrejser og benzinbiler vil blive revet ned, efter hovedstadens rådhus i efteråret vedtog at forbyde markedsføring af fossile brændsler i byens offentlige rum.

    https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-amsterdam-er-det-blevet-forbudt-reklamere-bacon-og-benzinbiler
    Flere europæiske byer har de seneste år lavet forskellige forbud, der skal forsøge at holde folk væk fra klimabelastende fristelser. Mens Amsterdam er den første by til at forbyde reklamer for både kød og fossile brændsler, har andre byer lavet lignende tiltag. I Edinburgh i Skotland har man forbudt reklamer for benzinbiler og eksotiske ferier på kommunalt ejede pladser. Også i Stockholm kan man i løbet af sommeren se, at reklamer for flyrejser og benzinbiler vil blive revet ned, efter hovedstadens rådhus i efteråret vedtog at forbyde markedsføring af fossile brændsler i byens offentlige rum. https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-amsterdam-er-det-blevet-forbudt-reklamere-bacon-og-benzinbiler
    WWW.DR.DK
    I Amsterdam er det blevet forbudt at reklamere for bacon og benzinbiler
    Flere europæiske byer har de seneste år lavet forskellige forbud, der skal forsøge at holde folk væk fra klimabelastende fristelser.
    Like
    Angry
    2
    0 Comments 0 Shares 631 Views
  • Her er billedet fra forrige opslag nu med forgrunden farvelagt. Forgrundsfarverne er afstemt baggrunden, men jeg har alligevel rettet lidt i baggrunden efterfølgende, bl.a. highlights og lidt ekstra skygger. #tegneserier #ragnassøn #comics #farvelægning
    Her er billedet fra forrige opslag nu med forgrunden farvelagt. Forgrundsfarverne er afstemt baggrunden, men jeg har alligevel rettet lidt i baggrunden efterfølgende, bl.a. highlights og lidt ekstra skygger. #tegneserier #ragnassøn #comics #farvelægning
    Yay
    Like
    Love
    11
    0 Comments 0 Shares 394 Views
  • Spørger vi ai, før vi spørger hinanden?
    ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag?

    Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen.

    3 konsekvenser for vores faglige dannelse:

    1) Relationel erosion.
    Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd.

    2) Effektivitet vs. læring.
    Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.”
    Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring.

    3) Statistik vs. erfaring.
    Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring.
    Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre.

    Ledelsens ansvar
    Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed.
    Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot.
    Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.
    Spørger vi ai, før vi spørger hinanden? ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag? Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen. 3 konsekvenser for vores faglige dannelse: 1) Relationel erosion. Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd. 2) Effektivitet vs. læring. Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.” Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring. 3) Statistik vs. erfaring. Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring. Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre. Ledelsens ansvar Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed. Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot. Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.
    Like
    Love
    3
    0 Comments 1 Shares 591 Views
  • Hvad farvelægger du først? bliver jeg sommetider spurgt. Forgrunden eller baggrunden? Det kommer an på billedet, men hvis baggrunden spiller en bærende rolle, farvelægges den først, så jeg kan afpasse forgrundsfarverne derefter. #ragnassøn #tegneserier #comics #farvelægning
    Hvad farvelægger du først? bliver jeg sommetider spurgt. Forgrunden eller baggrunden? Det kommer an på billedet, men hvis baggrunden spiller en bærende rolle, farvelægges den først, så jeg kan afpasse forgrundsfarverne derefter. #ragnassøn #tegneserier #comics #farvelægning
    Yay
    Love
    Like
    Wow
    7
    0 Comments 0 Shares 295 Views
  • Så er Eventyrtoner også kommet på både Youtube og SOCii

    Eventyrtoner er lige startet op og vil med tiden blive et fantasifuldt og mangfoldigt børneunivers fyldt med magi, musik og små dagligdagsfortællinger til børn imellem 3 - 7 år.

    Eventyrtoner er sparringspartner / legekammerat og en del af af gruppen https://socii.dk/neatfriends som også er her på SOCii

    Melodierne / Stemmerne i sangene er lavet med hjælp fra AI værktøjer.

    https://www.youtube.com/@Eventyrtoner
    Så er Eventyrtoner også kommet på både Youtube og SOCii 👏 🎭 Eventyrtoner er lige startet op og vil med tiden blive et fantasifuldt og mangfoldigt børneunivers fyldt med magi, musik og små dagligdagsfortællinger til børn imellem 3 - 7 år. Eventyrtoner er sparringspartner / legekammerat og en del af af gruppen https://socii.dk/neatfriends som også er her på SOCii 👍 Melodierne / Stemmerne i sangene er lavet med hjælp fra AI værktøjer. https://www.youtube.com/@Eventyrtoner
    Yay
    1
    0 Comments 1 Shares 565 Views
More Results

Sign In to your Account

Welcome back! Please enter your details

Do not have an account? Sign Up

Create a new account

Already have an account? Sign In