• Så er det OK med en elbil

    Ferraris nye elbil har mere end 1000 hestekræfter og en tophastighed på mere end 310 kilometer i timen.


    - Men der skal penge på bordet.
    Bilen kommer til at koste 550.000 euros – svarende til 4,1 millioner kroner – og vil begynde at blive leveret fra fjerde kvartal i år.

    Jeg er ikke tilhænger at elbiler, så det må være ren blær at køre rundt i en sådan skabelse, hvis den da ellers havde været "Mazda rød" Der er dog et større problem, hvordan undgår man at bryde færdselsloven med alle de hestekræfter?


    #Socii #Ferrari #elbil
    <h2>😉 Så er det OK med en elbil</h2>Ferraris nye elbil har mere end 1000 hestekræfter og en tophastighed på mere end 310 kilometer i timen. <b>- Men der skal penge på bordet.</b> Bilen kommer til at koste 550.000 euros – svarende til 4,1 millioner kroner – og vil begynde at blive leveret fra fjerde kvartal i år. Jeg er ikke tilhænger at elbiler, så det må være ren blær at køre rundt i en sådan skabelse, hvis den da ellers havde været "Mazda rød" 🙃 Der er dog et større problem, hvordan undgår man at bryde færdselsloven med alle de hestekræfter? #Socii #Ferrari #elbil
    NYHEDER.TV2.DK
    Ferraris første elbil koster millioner
    Ferraris nye elbil har mere end 1000 hestekræfter og en tophastighed på mere end 310 kilometer i timen.
    Like
    2
    1 Comments 0 Shares 1K Views
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Comments 0 Shares 708 Views
  • https://www.politico.eu/article/the-vatican-vs-killer-robots-pope-leo-xiv-takes-aim-at-ai-warfare/
    https://www.politico.eu/article/the-vatican-vs-killer-robots-pope-leo-xiv-takes-aim-at-ai-warfare/
    WWW.POLITICO.EU
    The Vatican vs. killer robots: Pope Leo XIV takes aim at AI warfare
    The pontiff’s first formal letter to the Catholic world warns of the dangers posed by autonomous weapons systems.
    Sad
    1
    0 Comments 0 Shares 332 Views
  • https://www.dr.dk/nyheder/indland/nye-svoemmemaal-skal-forebygge-drukneulykker

    Udemærket kurs! Sådanne pejlemærker burde der være inden for mange flere områder.
    https://www.dr.dk/nyheder/indland/nye-svoemmemaal-skal-forebygge-drukneulykker Udemærket kurs! Sådanne pejlemærker burde der være inden for mange flere områder. 🙂
    WWW.DR.DK
    Nye svømmemål skal forebygge drukneulykker
    Fire organisationer lancerer for første gang nationale anbefalinger, der skal forebygge drukneulykker.
    Like
    3
    0 Comments 0 Shares 479 Views
  • Farvning af hvidt ubejdset lammeuld med cochenille med titamium oxalatbejdse i selve farvesuppen.

    Det var en rigtig sjov proces. Først lavede jeg farvesuppe med cochenille. Farvesuppen var rødlilla og lavet med mit vandhanevand. Da jeg hældte den opløste titanium oxalat i farvesuppen blev den højorange. Da jeg dyppede garnet blev det hurtigt først laksefarvet og så gradvist mere orange. Efter en halv time ved ca 80 grader C var garnet blevet koralrødt. Efter en times tid slukkede jeg for gryden og lod det stå. Garnet var nu en flot mørk rød farve. Efter et par timer tog jeg garnet op og skyllede og vaskede det. Nu var garnet blevet en dyb bordeaux / lilla farve.

    Sjovt så forskellig farven blive alt efter om garnet først bejdses med titanium oxalat, skylles og vaskes og derefter farves med cochenille eller om titanium oxalaten hældes ned i farvesuppen og farvning og bejdsning sker samtidig.
    Farvning af hvidt ubejdset lammeuld med cochenille med titamium oxalatbejdse i selve farvesuppen. Det var en rigtig sjov proces. Først lavede jeg farvesuppe med cochenille. Farvesuppen var rødlilla og lavet med mit vandhanevand. Da jeg hældte den opløste titanium oxalat i farvesuppen blev den højorange. Da jeg dyppede garnet blev det hurtigt først laksefarvet og så gradvist mere orange. Efter en halv time ved ca 80 grader C var garnet blevet koralrødt. Efter en times tid slukkede jeg for gryden og lod det stå. Garnet var nu en flot mørk rød farve. Efter et par timer tog jeg garnet op og skyllede og vaskede det. Nu var garnet blevet en dyb bordeaux / lilla farve. Sjovt så forskellig farven blive alt efter om garnet først bejdses med titanium oxalat, skylles og vaskes og derefter farves med cochenille eller om titanium oxalaten hældes ned i farvesuppen og farvning og bejdsning sker samtidig.
    Like
    Yay
    5
    1 Comments 0 Shares 385 Views
  • Farvetests i microbølgeovnen.

    Den lyse lilla farve er hvid lammeuld bejdset med 10% WOF titanium oxalat, skyllet, vasket og farvetmed cochenille. Det bordeaux / myrtillefarvede garn er hvid ubejdset lammeuld farvet med cochenille med titaniumoxalat i selve farvesuppen - altså farvning og bejdsning i samme proces.

    Altså samme stoffer, men forskellig rækkefølge og stor farveforskel. Jeg er vild med begge farver.

    Har du erfaringer med titanium oxalat til plantefarvning eller anden farvning?

    Farvetests i microbølgeovnen. Den lyse lilla farve er hvid lammeuld bejdset med 10% WOF titanium oxalat, skyllet, vasket og farvetmed cochenille. Det bordeaux / myrtillefarvede garn er hvid ubejdset lammeuld farvet med cochenille med titaniumoxalat i selve farvesuppen - altså farvning og bejdsning i samme proces. Altså samme stoffer, men forskellig rækkefølge og stor farveforskel. Jeg er vild med begge farver. Har du erfaringer med titanium oxalat til plantefarvning eller anden farvning?
    Like
    Yay
    4
    0 Comments 0 Shares 373 Views
  • Virkelig betryggende... Vi kan ikke få Microslop ud fra Europa hurtigt nok...

    https://youtu.be/f4mYv849Uro?is=VkNxLaxqQp0Hger5
    Virkelig betryggende... Vi kan ikke få Microslop ud fra Europa hurtigt nok... https://youtu.be/f4mYv849Uro?is=VkNxLaxqQp0Hger5
    Like
    1
    9 Comments 0 Shares 525 Views
  • Lammeuld bejdset med titanium oxalat og farvet med cochenille lus. Garnet er 100% lammeuld fra Wadils. De 3 fed til venstre er lysegrå lammeuld og de 3 fed til højre er ubleget hvid lammeuld. Garnet er dejligt blødt efter farvning og vask. Billedet er af garnet efter det er blevet tørret.

    Jeg bejdsede først garnet i titanium oxalat ved 75 grader C i ca en time og skyllede derefter garnet godt, så overskydende bejdse blev skyllet ud. Derefter blev garnet tørret og nogle dage senere havde jeg tid til at farve. Jeg farvede garnet med cochenille ved 85 grader C i ca en times tid. Skyllede og vaskede garnet. Farven lader til at være fint vaskeægte. Der var ikke særlig meget farve i sæbevandet, da jeg vaskede det.

    Nu skal jeg lave lysægthedstest og strikke naturligvis
    Lammeuld bejdset med titanium oxalat og farvet med cochenille lus. Garnet er 100% lammeuld fra Wadils. De 3 fed til venstre er lysegrå lammeuld og de 3 fed til højre er ubleget hvid lammeuld. Garnet er dejligt blødt efter farvning og vask. Billedet er af garnet efter det er blevet tørret. Jeg bejdsede først garnet i titanium oxalat ved 75 grader C i ca en time og skyllede derefter garnet godt, så overskydende bejdse blev skyllet ud. Derefter blev garnet tørret og nogle dage senere havde jeg tid til at farve. Jeg farvede garnet med cochenille ved 85 grader C i ca en times tid. Skyllede og vaskede garnet. Farven lader til at være fint vaskeægte. Der var ikke særlig meget farve i sæbevandet, da jeg vaskede det. Nu skal jeg lave lysægthedstest og strikke naturligvis😀
    Like
    Yay
    7
    2 Comments 0 Shares 675 Views
  • Sender tropper til Polen og trækker soldater ud af Tyskland

    Men hvor er USA’s militær til stede i Europa?
    Det er noget rod, styret af en uligevægtig amerikansk præsiden: Få et overblik over, hvor USA i dag har tropper, og hvad Trumps træk betyder for Europa.

    Her får du et overblik over, hvor USA i dag har tropper, og hvad Donald Trumps træk betyder for Europa.

    #Socii #USA #militær #DonaldJTrump
    <h2>Sender tropper til Polen og trækker soldater ud af Tyskland</h2>Men hvor er USA’s militær til stede i Europa? Det er noget rod, styret af en uligevægtig amerikansk præsiden: Få et overblik over, hvor USA i dag har tropper, og hvad Trumps træk betyder for Europa. Her får du et overblik over, hvor USA i dag har tropper, og hvad Donald Trumps træk betyder for Europa. #Socii #USA #militær #DonaldJTrump
    WWW.DR.DK
    Trump sender flere tropper til Polen og trækker soldater ud af Tyskland: Men hvor er USA’s militær til stede i Europa?
    Få et overblik over, hvor USA i dag har tropper, og hvad Trumps træk betyder for Europa.
    1 Comments 0 Shares 488 Views
  • Republikanere sender Ukraine-krav

    til USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, der er kommet under pres fra en tværpolitisk gruppe af senatorer, der vil presse ham til at frigive 600 millioner dollars i militærstøtte til Ukraine og østeuropæiske allierede.

    I et brev – underskrevet af tre republikanske og tre demokratiske senatorer – opfordres Hegseth til at sende pengene afsted omgående.

    - En yderligere forsinkelse – især mens ministeriet angiveligt planlægger sine bekymrende tilbagetrækninger af amerikanske tropper fra regionen – risikerer at svække vores evne til at afskrække Rusland, lyder det blandt andet.

    De republikanske medunderskrivere er senatorerne Kevin Cramer, Thom Tillis og Chuck Grassley.

    #Socii #Ukraine #USA
    <h2>Republikanere sender Ukraine-krav</h2> til USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, der er kommet under pres fra en tværpolitisk gruppe af senatorer, der vil presse ham til at frigive 600 millioner dollars i militærstøtte til Ukraine og østeuropæiske allierede. I et brev – underskrevet af tre republikanske og tre demokratiske senatorer – opfordres Hegseth til at sende pengene afsted omgående. - En yderligere forsinkelse – især mens ministeriet angiveligt planlægger sine bekymrende tilbagetrækninger af amerikanske tropper fra regionen – risikerer at svække vores evne til at afskrække Rusland, lyder det blandt andet. De republikanske medunderskrivere er senatorerne Kevin Cramer, Thom Tillis og Chuck Grassley. #Socii #Ukraine #USA
    NYHEDER.TV2.DK
    Republikanere sender Ukraine-krav til Hegseth
    Hold dig opdateret på krigen i Ukraine med nyheder fra TV 2. Få overblik over sidste nyt her.
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 582 Views
More Results

Sign In to your Account

Welcome back! Please enter your details

Do not have an account? Sign Up

Create a new account

Already have an account? Sign In