En lille skønhed fra Frederikslund skov i Holte. Mon ikke det er en kardinalbille

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

 Idyllisk ejendom med stort potentiale i Besser på Samsø – Sælges som dødsbo
Søger I et spændende projekt, et fristed eller den perfekte ramme om familielivet? Vi sætter nu denne ejendom til salg i det dejlige og rolige kvarter i Besser. Huset rummer masser af muligheder for f.eks. en børnefamilie, og udenfor venter en meget stor grund med egen indkørsel.

Pris og forhandling:
Ejendommen er offentligt vurderet til 1.300.000 kr. Da vi ønsker en hurtig overtagelse og en ukompliceret handel uden unødig ventetid, er vi ved en hurtig beslutning meget villige til at give et fornuftigt afslag i prisen.

Ingen bopælspligt: Da huset ligger på Samsø, er der ikke bopælspligt. Ejendommen er godkendt som helårsbolig, men kan også frit benyttes som jeres kommende sommerhus eller fritidsbolig.

Grund og udbygninger:
Haven henligger lige nu som en skøn, vild naturhave med masser af plads til udfoldelse. Til ejendommen hører en lade, som trænger til en kærlig hånd eller nedrivning – perfekt for dig, der vil bygge nyt, etablere værksted eller blot ønsker ekstra luft i budgettet til egne projekter.

Rapporterne er klar: Der foreligger dugfriske tilstands-, el- og energirapporter, så I kan overtage med fuld tryghed.

Se officielle detaljer på BBR:
bbr.dk

Kontakt:
Skriv en privat besked her på Socii.dk for yderligere information, flere billeder (som kan sendes efter aftale) eller for at aftale en fremvisning!

så kan jeg løfte lidt af sløret for årets julemysterie. Denne gang vil det involvere dametasker!

Jeg har været på jagt efter billeder, og nogle gange bliver man overrasket. Jeg fandt som forventet gamle DalleValle kataloger, lidt Illum og nogle fra Magasin, så jeg kunne orientere mig i udvalget, og der faldt jeg så helt tilfældigt over et katalog, jeg ikke lige havde forventet: Et guldtrækkeri-katalog. Og det viste sig at have alt muligt i uniformer og sabler og andet godt, hvor der naturligvis er forskellige arbejder i guldtråd. Sådanne sabler har jeg set før - min farmors far havde et par stykker af dem, da han var officer. Bl.a. en som den yderst til venstre.

Men det var dametasker, vi kom fra. De ændrer sig ikke meget fra år til år - damemoden kan jeg konstatere, var i 30'erne noget af det kedeligste, husmoragtige, vi nogen sinde har lagt krop til. Det gør helt ondt at tænke sig Adeline iført den slags.

Jeg kunne ikke finde tasker fra det helt rigtige julekatalog, men der er ikke meget forskel på dem, jeg fandt. Så her er lidt forskellige.

Lammeuld bejdset med titanium oxalat og farvet med cochenille lus. Garnet er 100% lammeuld fra Wadils. De 3 fed til venstre er lysegrå lammeuld og de 3 fed til højre er ubleget hvid lammeuld. Garnet er dejligt blødt efter farvning og vask. Billedet er af garnet efter det er blevet tørret.

Jeg bejdsede først garnet i titanium oxalat ved 75 grader C i ca en time og skyllede derefter garnet godt, så overskydende bejdse blev skyllet ud. Derefter blev garnet tørret og nogle dage senere havde jeg tid til at farve. Jeg farvede garnet med cochenille ved 85 grader C i ca en times tid. Skyllede og vaskede garnet. Farven lader til at være fint vaskeægte. Der var ikke særlig meget farve i sæbevandet, da jeg vaskede det.

Nu skal jeg lave lysægthedstest og strikke naturligvis

Har vi større problemer end en manglende regering?
Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

“Nu må der gøres noget.”

Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
“Jeg skrev faktisk noget om det.”
“Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
“Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

Vi mangler ikke kun en regering.
Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.

Hvis der skulle sidde en enkelt eller to og savne inspiration til en hyggelig og stille aktivitet i Pinsen, kunne et bud være en tur ud i naturen, på udkig efter nogle af de skønne små skabninger der dukker op sammen med forårsvarmen

Her kommer et lille udvalg af den seneste uges mange hyggelige møder med havens små beboere.

Ugens absolutte højdepunkt kom i går eftermiddags
D. 7. maj fandt jeg en skadet Aftenpåfugleøje under en Seljepil, hun var begyndt at lægge æg på en Skvalderkål, så hun kom ind og sidde på en lille pilekvist i et åbent drivhus.
Næste morgen var hun desværre død, men hun havde nået at lægge 62 æg.
De klækkede i løbet af formiddagen i går, og nu sidder der 60 små fine larver, og guffer løs af de friske pileblade.
De får lov at blive "på pension", til de er godt i gang, og så bliver de sat ud på havens pilebuske

Navne kommer som kommentarer til billederne

5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad

- Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen



For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion.



I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser.



Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål.

Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser



Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats:

En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det.



Spørgsmålet er nu:

Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed?







Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary)



https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ

Samarbejde med den lokale musikskole her til aften:

Cello – og klaverkoncert med unge talenter
torsdag den 21. maj kl. 18.30-19.30 i Helikon Musik & Teatercafé

Gratis koncert med tre lovende talenter fra Rudersdal Musik- og Billedskole med værker af Bach, Chopin, Saint-Saëns, Schubert og Vivaldi, når Christine (cello), Frieda (cello) og Yago (klaver). De tre musikere er alle aktive deltagere i nationale og internationale musikkonkurrencer, og nu har du altså muligheden for at opleve de lokale talenter helt tæt på.

Samarbejde giver mere liv i lokalsamfundet.

Her er billedet fra forrige opslag nu med forgrunden farvelagt. Forgrundsfarverne er afstemt baggrunden, men jeg har alligevel rettet lidt i baggrunden efterfølgende, bl.a. highlights og lidt ekstra skygger. #tegneserier #ragnassøn #comics #farvelægning