Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade?

Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København.

Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til

Dine opgaver:
- Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager
- Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater
- Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet
- Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR

De leder efter dig, der:
- Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring
- Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale
- Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme
- Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger
- Har en relevant videregående uddannelse

Du får:
Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent
Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling
Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København
Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt

Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel.

Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/

#Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice

Sidste chance før testen lukker d. 29. maj! Er du nysgerrig på, hvem du kan være om 5 år? Tag Universum CareerTest 2026 og få indblik i din karrieretype, dine styrker og hvilke retninger der kan passe til dig efter studiet.

Testen tager kun få minutter og kan give dig inspiration til din vej videre, før valget af første job, praktik eller næste karriereskridt bliver alt for meget “jeg finder ud af det senere”-energi.

Tag testen her: https://studerendeonline.dk/go/careertest26-o

#Karriere #Studerende #Fremtid #Karrierevalg #Jobopslag #Jobtest

I vores kommune uddeles en række priser - bl.a. Kulturprisen (hvor vi behandler forslagene).

Og nu er det høje tid at komme med forslag.
Det kan man gøre via linket (hvis man bor i Rudersdal, altså ).
https://rudersdal.dk/haedring-og-priser#accordion-Kulturprisen-7360

Har I noget tilsvarende i jeres område?

Tjaee, de Baltiske lande kunne da godt være blandt de lande hvor Putin vil redde russisksindede borgere...

https://nyheder.tv2.dk/live/2024-09-08-seneste-nyt-om-krigen-i-ukraine-70b1d6cc-0720-404e-9878-45546e1999e7/ny-lov-tillader-putin-at-indsaette-soldater-i-andre-lande?entry=cd42dd8a-7edf-4e52-8aa4-44c2fc2015eb

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

Det var så Copenhagen Comics 26, og det var FORRYGENDE! Tak til alle! :-D Jeg løb tør for "Ragnas Søn: AFgrunden", men man kan altid købe den her: https://hw-art.dk/vare/afgrunden/. Fotos viser ven og kollega Ingo Milton og jeg i interessant tegneseriesamtale, og min standmakker Mikael Nielsen (Saxoart) med hånden på min bror, Niels Kaare Westh. #copenhagencomics26 #tegneseriefestival #comics

Farvning af hvidt ubejdset lammeuld med cochenille med titamium oxalatbejdse i selve farvesuppen.

Det var en rigtig sjov proces. Først lavede jeg farvesuppe med cochenille. Farvesuppen var rødlilla og lavet med mit vandhanevand. Da jeg hældte den opløste titanium oxalat i farvesuppen blev den højorange. Da jeg dyppede garnet blev det hurtigt først laksefarvet og så gradvist mere orange. Efter en halv time ved ca 80 grader C var garnet blevet koralrødt. Efter en times tid slukkede jeg for gryden og lod det stå. Garnet var nu en flot mørk rød farve. Efter et par timer tog jeg garnet op og skyllede og vaskede det. Nu var garnet blevet en dyb bordeaux / lilla farve.

Sjovt så forskellig farven blive alt efter om garnet først bejdses med titanium oxalat, skylles og vaskes og derefter farves med cochenille eller om titanium oxalaten hældes ned i farvesuppen og farvning og bejdsning sker samtidig.

Farvetests i microbølgeovnen.

Den lyse lilla farve er hvid lammeuld bejdset med 10% WOF titanium oxalat, skyllet, vasket og farvetmed cochenille. Det bordeaux / myrtillefarvede garn er hvid ubejdset lammeuld farvet med cochenille med titaniumoxalat i selve farvesuppen - altså farvning og bejdsning i samme proces.

Altså samme stoffer, men forskellig rækkefølge og stor farveforskel. Jeg er vild med begge farver.

Har du erfaringer med titanium oxalat til plantefarvning eller anden farvning?

Glædelig Pinse. Her er min pinsegudstjeneste. De første 1 ½ minut er lyden forfærdelig. Røde Mikrofonen kan ikke lide overtoner fra kirkeklokker og orgler. Findes der egentlig alternativer til youtube?

https://youtu.be/HscPKAjNS7s

Ny legeplads skyder op i Rønnevang – plads til både fart, leg og fællesskab

Der er godt nyt til områdets børn og familier i Rønnevang. En splinterny legeplads er nemlig blevet indviet i den vestlige ende af Rønnevangsstrøget tæt ved Birkehøj Plejehjem og gang- og cykelstien langs Hveen Boulevard.

Den nye legeplads er skabt med fokus på både små børn og de lidt større i alderen 6-14 år – noget mange familier i området længe har efterspurgt. Med alt fra svævebaner og pendulgynge til balancebaner og hængekøjer er der lagt op til mange timers aktiv leg og socialt samvær.

Borgmester Michael Ziegler glæder sig over det nye samlingspunkt:

> “Vi har gerne villet lave en legeplads i Rønnevangsområdet, som også er for de lidt større børn. Nu er den klar, og vi håber, at der bliver taget godt imod den.”

Legepladsen rummer blandt andet et stort tårnsystem med rutsjebane, dobbelt svævebane, karrusel, vippe, kolbøttestativ, hængekøjer og en stor 5-gynge. Derudover er der etableret en lille boldbane, som giver mulighed for både spontane fodboldkampe og fælles aktiviteter.

Området omkring legepladsen er samtidig tænkt som mere end bare et sted at lege. Her finder man også små grønne bakker, frugttræer og en hundeskov, hvilket skal være med til at skabe et levende og grønt byrum for hele kvarteret. Kommunen forventer desuden at så nyt græs i området til efteråret.

Den nye legeplads bliver en del af udviklingen omkring Rønnevangsstrøget, som gennem de senere år er blevet forvandlet til et grønt og rekreativt område med plads til både leg, bevægelse og ophold. Området er tidligere blevet beskrevet som et vigtigt samlingspunkt for lokale familier og unge.

Flere beboere i området håber nu, at den nye legeplads kan blive et naturligt mødested, hvor børn kan mødes på tværs af alder, mens forældre og bedsteforældre får et hyggeligt sted at samles i hverdagen.

Med kombinationen af moderne legeredskaber, grønne omgivelser og aktiviteter for flere aldersgrupper ser den nye legeplads allerede ud til at blive et populært samlingspunkt i Rønnevang.

MobilFoto: Carsten H

#Taastrup #Rønnevang #børn