• Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade?

    Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København.

    Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til

    Dine opgaver:
    - Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager
    - Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater
    - Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet
    - Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR

    De leder efter dig, der:
    - Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring
    - Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale
    - Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme
    - Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger
    - Har en relevant videregående uddannelse

    Du får:
    Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent
    Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling
    Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København
    Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt

    Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel.

    Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/

    #Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice
    Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade? 💙 Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København. Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til ⚖️ Dine opgaver: - Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager 📞 - Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater - Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet - Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR De leder efter dig, der: - Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring - Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale 🗣️ - Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme - Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger - Har en relevant videregående uddannelse 🎓 Du får: Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent 🤝 Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel. Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/ #Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Så er det OK med en elbil

    Ferraris nye elbil har mere end 1000 hestekræfter og en tophastighed på mere end 310 kilometer i timen.


    - Men der skal penge på bordet.
    Bilen kommer til at koste 550.000 euros – svarende til 4,1 millioner kroner – og vil begynde at blive leveret fra fjerde kvartal i år.

    Jeg er ikke tilhænger at elbiler, så det må være ren blær at køre rundt i en sådan skabelse, hvis den da ellers havde været "Mazda rød" Der er dog et større problem, hvordan undgår man at bryde færdselsloven med alle de hestekræfter?


    #Socii #Ferrari #elbil
    <h2>😉 Så er det OK med en elbil</h2>Ferraris nye elbil har mere end 1000 hestekræfter og en tophastighed på mere end 310 kilometer i timen. <b>- Men der skal penge på bordet.</b> Bilen kommer til at koste 550.000 euros – svarende til 4,1 millioner kroner – og vil begynde at blive leveret fra fjerde kvartal i år. Jeg er ikke tilhænger at elbiler, så det må være ren blær at køre rundt i en sådan skabelse, hvis den da ellers havde været "Mazda rød" 🙃 Der er dog et større problem, hvordan undgår man at bryde færdselsloven med alle de hestekræfter? #Socii #Ferrari #elbil
    NYHEDER.TV2.DK
    Ferraris første elbil koster millioner
    Ferraris nye elbil har mere end 1000 hestekræfter og en tophastighed på mere end 310 kilometer i timen.
    Like
    2
    1 Comments 0 Shares 1K Views
  • Hvis i har en paypal konto: 29094992 ringer med en robotdame, der taler godt dansk, som oplyser at der er en transaktion fra din paypalkonto omkring bitcoins, og hvis det ikke er korrekt, skal man skynde sig at trykke 1.
    DET ER SVINDEL

    ved det, da jeg ikke har paypal

    Hvis i har en paypal konto: 29094992 ringer med en robotdame, der taler godt dansk, som oplyser at der er en transaktion fra din paypalkonto omkring bitcoins, og hvis det ikke er korrekt, skal man skynde sig at trykke 1. DET ER SVINDEL ved det, da jeg ikke har paypal
    Like
    1
    1 Comments 1 Shares 1K Views
  • En lille skønhed fra Frederikslund skov i Holte. Mon ikke det er en kardinalbille
    En lille skønhed fra Frederikslund skov i Holte. Mon ikke det er en kardinalbille 🤔
    Like
    Yay
    8
    0 Comments 0 Shares 267 Views
  • Vinder han "Turen" i 2026?

    Jonas Vingegaard har stadig masser af ambitioner, han gerne vil indfri i cykelsporten, men samtidig har den 29-årige Visma-rytter ikke tænkt sig at fortsætte i ti år endnu.

    Det siger Vingegaard på den sidste hviledag i Giro d'Italia, som er et af de etapeløb, han ikke har vundet endnu.

    - Jeg tager det bare år for år. Hvis jeg stadig nyder det, så bliver jeg ved med at cykle, siger Vingegaard ifølge.

    #Socii #TourdeFrance #cykekelløb
    <h2>Vinder han "Turen" i 2026?</h2>Jonas Vingegaard har stadig masser af ambitioner, han gerne vil indfri i cykelsporten, men samtidig har den 29-årige Visma-rytter ikke tænkt sig at fortsætte i ti år endnu. Det siger Vingegaard på den sidste hviledag i Giro d'Italia, som er et af de etapeløb, han ikke har vundet endnu. - Jeg tager det bare år for år. Hvis jeg stadig nyder det, så bliver jeg ved med at cykle, siger Vingegaard ifølge. #Socii #TourdeFrance #cykekelløb
    WWW.TVMIDTVEST.DK
    Store mål driver Vingegaard før karrierens afslutning
    Med deltagelsen i Giroen håber Jonas Vingegaard på, at han kan nå et endnu højere niveau i Touren.
    Like
    1
    1 Comments 0 Shares 333 Views
  • Hun salamanderen har fået herre besøg. Og han er en flot lille drage.

    #VildMedVilje #Biodiversitet #VandIHaven
    Hun salamanderen har fået herre besøg. Og han er en flot lille drage. #VildMedVilje #Biodiversitet #VandIHaven
    Love
    Yay
    Like
    5
    1 Comments 0 Shares 376 Views
  • Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene

    Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag.

    Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet.

    Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet.

    Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage.

    Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne.
    kl 10:00 - 15:00

    Mobilfoto: Carsten H
    Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag. Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet. Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet. Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage. Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne. kl 10:00 - 15:00 Mobilfoto: Carsten H
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 499 Views
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Comments 0 Shares 711 Views
  • I 2025 blev der udledt næsten 30 millioner kubikmeter urenset kloakvand (en blanding af urenset spildevand og regnvand). Herunder 339 tons kvælstof.

    Det svarer til, at næsten en million fuldt læssede tanklastbiler er blevet hældt ud i naturen. 113 lastbiler i timen.

    Året inden var tallet endnu højere og svarede til cirka 1,8 millioner tanklastbiler.

    https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-05-21-hver-time-lukkes-113-tankbiler-med-urenset-kloakvand-ud-i-dansk-natur
    I 2025 blev der udledt næsten 30 millioner kubikmeter urenset kloakvand (en blanding af urenset spildevand og regnvand). Herunder 339 tons kvælstof. Det svarer til, at næsten en million fuldt læssede tanklastbiler er blevet hældt ud i naturen. 113 lastbiler i timen. Året inden var tallet endnu højere og svarede til cirka 1,8 millioner tanklastbiler. https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-05-21-hver-time-lukkes-113-tankbiler-med-urenset-kloakvand-ud-i-dansk-natur
    NYHEDER.TV2.DK
    Hver time lukkes 113 tankbiler med urenset kloakvand ud i dansk natur
    Mens sommeren er godt på vej, har vi allerede taget hul på skybrudssæsonen. Det betyder øget risiko for menneskelige ekskrementer i badevandet.
    Sad
    Like
    Angry
    6
    1 Comments 0 Shares 531 Views
  • Blacklist Union Feat. Lorraine Lewis "Jackson" - Det her er simpelthen rå fedt! Der er ederbankemig smæk på drengen på det her cover af Johnny Cashs klassisker.

    Lorraine Lewis er forsanger i det gamle 80'er Hard Rock band Femme Fatale, hvis største hit var "Waiting for the big one" og "Faliing in and out of love". Lorraine er efterhånden blevet 67 år, men det har absolut ikke fået hende til at sætte farten ned - på nogen som helst måde. Det beviser hun her - og hun har i øvrigt også en "Only Fans" konto hvis nogen skulle have interesse i det.



    https://www.youtube.com/watch?v=ljM-d_9McOk&t=1s
    <b>Blacklist Union Feat. Lorraine Lewis "Jackson"</b> - Det her er simpelthen rå fedt! Der er ederbankemig smæk på drengen på det her cover af Johnny Cashs klassisker. Lorraine Lewis er forsanger i det gamle 80'er Hard Rock band Femme Fatale, hvis største hit var "Waiting for the big one" og "Faliing in and out of love". Lorraine er efterhånden blevet 67 år, men det har absolut ikke fået hende til at sætte farten ned - på nogen som helst måde. Det beviser hun her - og hun har i øvrigt også en "Only Fans" konto hvis nogen skulle have interesse i det. https://www.youtube.com/watch?v=ljM-d_9McOk&t=1s
    Yay
    1
    0 Comments 0 Shares 729 Views
More Results

Sign In to your Account

Welcome back! Please enter your details

Do not have an account? Sign Up

Create a new account

Already have an account? Sign In