• 19% er ikke nok

    Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030



    Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW.



    Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten:



    Rekordhøje investeringsbeslutninger:

    Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne.



    Repowering som strategisk genvej:

    I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand.



    Den tyske benchmark:

    Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med.





    Danmarks situation - repowering en overset mulighed

    Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder.

    Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 %



    De bedste vindplaceringer:

    De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer.



    Genbrug af eksisterende infrastruktur:

    Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge



    Hurtigere godkendelsesprocesser:

    Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke



    Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten.



    Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/
    19% er ikke nok Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030 Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW. Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten: Rekordhøje investeringsbeslutninger: Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne. Repowering som strategisk genvej: I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand. Den tyske benchmark: Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med. Danmarks situation - repowering en overset mulighed Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder. Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 % De bedste vindplaceringer: De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer. Genbrug af eksisterende infrastruktur: Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge Hurtigere godkendelsesprocesser: Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten. Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/
    Like
    Yay
    3
    0 Comments 0 Shares 943 Views
  • En lang artikel om at vi skal se at komme i gang med at sætte vindmøller op.
    Jeg mener de er helt galt på den, de nævner dårligt nok elefanten i rummet!

    Efter min mening er udbygningen af el-nettet det aller første der skal gøres. Der skal ikke startes nogle større projekter før el-nettets infrastruktur er helt klar til den forøgede belastning, og allerhelst med en overkapasitet så nettet er tilstrækkeligt resilient til at kunne tåle kraftige ændringer i nettets funktion uden at gå ned.


    https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi-skriger-paa-billig-energi-men-bygger-naesten-ingen-vindmoeller-paa-land
    En lang artikel om at vi skal se at komme i gang med at sætte vindmøller op. Jeg mener de er helt galt på den, de nævner dårligt nok elefanten i rummet! Efter min mening er udbygningen af el-nettet det aller første der skal gøres. Der skal ikke startes nogle større projekter før el-nettets infrastruktur er helt klar til den forøgede belastning, og allerhelst med en overkapasitet så nettet er tilstrækkeligt resilient til at kunne tåle kraftige ændringer i nettets funktion uden at gå ned. https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi-skriger-paa-billig-energi-men-bygger-naesten-ingen-vindmoeller-paa-land
    WWW.DR.DK
    Vi skriger på billig energi - men bygger næsten ingen vindmøller på land
    Ifølge direktør i Eurowind Energy er forklaringen delt i to.
    Like
    Yay
    5
    4 Comments 0 Shares 627 Views
  • Hvorfor bygge Danmark kun 8 vindmøller i 2025?



    Udbygningen af vindmøller på land i Danmark er bremset kraftigt op på grund af en række økonomiske og politiske udfordringer.



    I 2025 blev der blot opført otte nye landvindmøller, og når man modregner de ældre møller, der blev taget ned, steg den samlede kapacitet kun med 3 MW.





    Ifølge kilderne skyldes stilstanden primært følgende faktorer:



    Eksplosiv stigning i omkostninger:

    De politisk pålagte omkostninger til at etablere nye vindmølleprojekter er steget med over 3.500 procent inden for blot få år. Derudover er udgifterne til at blive koblet på elnettet en byrde, som anbefales lempet.



    Dårlig rentabilitet på grund af negative elpriser:

    Mange timer med negative elpriser presser indtjeningen og rentabiliteten for de udviklere, som investerer i og opstiller vindmøller på land.



    Mangel på en elektrificeringsplan og nye elforbindelser:

    For at sikre efterspørgslen på den grønne strøm, skal forbruget og byggeriet af nye elforbindelser markant op i tempo. Green Power Denmark påpeger, at der i øjeblikket mangler en samlet plan for elektrificeringen af Danmark.



    Utilstrækkelige incitamenter til kommunerne:

    Kommunerne spiller en afgørende rolle i at finde plads til vindmøller, og det anbefales, at de får en større del af de økonomiske gevinster (skatteindtægterne) for at lægge jord til.



    Arealudfordringer:

    Danmark er et lille land, hvilket gør det nødvendigt at udnytte arealerne til flere formål. For at løse pladsmanglen foreslås det blandt andet at samtænke opstillingen af vindmøller med etableringen af ny produktionsskov i forbindelse med den grønne trepart.



    Kilde

    https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/vindmoellelandet-ikke-laengere-opfoerer-vindmoeller-paa-land

    og



    https://greenpowerdenmark.dk/fakta-om-groen-energi/energibarometer-2025
    Hvorfor bygge Danmark kun 8 vindmøller i 2025? Udbygningen af vindmøller på land i Danmark er bremset kraftigt op på grund af en række økonomiske og politiske udfordringer. I 2025 blev der blot opført otte nye landvindmøller, og når man modregner de ældre møller, der blev taget ned, steg den samlede kapacitet kun med 3 MW. Ifølge kilderne skyldes stilstanden primært følgende faktorer: Eksplosiv stigning i omkostninger: De politisk pålagte omkostninger til at etablere nye vindmølleprojekter er steget med over 3.500 procent inden for blot få år. Derudover er udgifterne til at blive koblet på elnettet en byrde, som anbefales lempet. Dårlig rentabilitet på grund af negative elpriser: Mange timer med negative elpriser presser indtjeningen og rentabiliteten for de udviklere, som investerer i og opstiller vindmøller på land. Mangel på en elektrificeringsplan og nye elforbindelser: For at sikre efterspørgslen på den grønne strøm, skal forbruget og byggeriet af nye elforbindelser markant op i tempo. Green Power Denmark påpeger, at der i øjeblikket mangler en samlet plan for elektrificeringen af Danmark. Utilstrækkelige incitamenter til kommunerne: Kommunerne spiller en afgørende rolle i at finde plads til vindmøller, og det anbefales, at de får en større del af de økonomiske gevinster (skatteindtægterne) for at lægge jord til. Arealudfordringer: Danmark er et lille land, hvilket gør det nødvendigt at udnytte arealerne til flere formål. For at løse pladsmanglen foreslås det blandt andet at samtænke opstillingen af vindmøller med etableringen af ny produktionsskov i forbindelse med den grønne trepart. Kilde https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/vindmoellelandet-ikke-laengere-opfoerer-vindmoeller-paa-land og https://greenpowerdenmark.dk/fakta-om-groen-energi/energibarometer-2025
    Like
    6
    1 Comments 0 Shares 1K Views
  • Opråb om nødvendigheden af et kursskifte i forvaltningen af de danske farvande.



    Tænketanken Hav belyser den massive vækst i råstofindvinding til havs, som er steget med ca. 80 % siden 1990.



    Den omfattende udvinding af sand og grus truer havmiljøet ved at ødelægge vigtige levesteder for planter og dyr på havbunden.

    Efterspørgslen på sand og grus fra havet stiger af en række samvirkende årsager, der både knytter sig til klimaet og samfundets generelle udvikling:



    1) Høj aktivitet i bygge- og anlægsbranchen:

    Råstoffer fra havet er helt afgørende for bygge- og anlægsprojekter, og branchens aktivitet er en af de primære drivkræfter bag den stigende efterspørgsel. Forbruget i anlægs- og byggebranchen forventes alene at stige fra 36 mio. m³ i 2021 til 40 mio. m³ i 2040.



    2) Kystsikring som følge af klimaforandringer:

    Klimaforandringerne skaber øget erosion langs de danske kyster, hvilket betyder, at der er et stigende behov for kystsikring. I dag anvendes hele 50-60 % af råstofferne fra havet netop til sandfodring for at beskytte kysterne.



    3) Udbygning af grøn infrastruktur:

    Den grønne omstilling kræver store mængder råstoffer til etablering af blandt andet nye vindmøller og udbygning af fjernvarmenettet.



    4) Knaphed på råstoffer på land:

    Der er faldende tilgængelighed og stigende rift om råstofressourcerne på land i visse dele af Danmark. Denne mangel på landjorden er med til at skubbe indvindingen ud på havet.



    Kilde :

    https://www.taenketankenhav.dk/indlaeg/r%C3%A5stofindvinding-p%C3%A5-havet---hovedkonklusioner
    Opråb om nødvendigheden af et kursskifte i forvaltningen af de danske farvande. Tænketanken Hav belyser den massive vækst i råstofindvinding til havs, som er steget med ca. 80 % siden 1990. Den omfattende udvinding af sand og grus truer havmiljøet ved at ødelægge vigtige levesteder for planter og dyr på havbunden. Efterspørgslen på sand og grus fra havet stiger af en række samvirkende årsager, der både knytter sig til klimaet og samfundets generelle udvikling: 1) Høj aktivitet i bygge- og anlægsbranchen: Råstoffer fra havet er helt afgørende for bygge- og anlægsprojekter, og branchens aktivitet er en af de primære drivkræfter bag den stigende efterspørgsel. Forbruget i anlægs- og byggebranchen forventes alene at stige fra 36 mio. m³ i 2021 til 40 mio. m³ i 2040. 2) Kystsikring som følge af klimaforandringer: Klimaforandringerne skaber øget erosion langs de danske kyster, hvilket betyder, at der er et stigende behov for kystsikring. I dag anvendes hele 50-60 % af råstofferne fra havet netop til sandfodring for at beskytte kysterne. 3) Udbygning af grøn infrastruktur: Den grønne omstilling kræver store mængder råstoffer til etablering af blandt andet nye vindmøller og udbygning af fjernvarmenettet. 4) Knaphed på råstoffer på land: Der er faldende tilgængelighed og stigende rift om råstofressourcerne på land i visse dele af Danmark. Denne mangel på landjorden er med til at skubbe indvindingen ud på havet. Kilde : https://www.taenketankenhav.dk/indlaeg/r%C3%A5stofindvinding-p%C3%A5-havet---hovedkonklusioner
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • https://www.dr.dk/nyheder/seneste/klimaminister-om-vindmoelleaftale-et-kaempe-kraftvaerk-europa
    https://www.dr.dk/nyheder/seneste/klimaminister-om-vindmoelleaftale-et-kaempe-kraftvaerk-europa
    Like
    Yay
    5
    4 Comments 0 Shares 500 Views
  • “…Der Nordschleswiger, Monika Thomsen, prøver på at forsvare Jørgen Popp Petersen, når denne føler sig ramt af kritik p.g.a. borgmesterens uklare gebærden over forholdene med hensyn til VE-problematikken. (180m høje vindmøller, m2 store områder såkaldte jernmarker).“

    https://www.nordschleswiger.dk/de/leserbriefe/prover-forsvare-popp
    “…Der Nordschleswiger, Monika Thomsen, prøver på at forsvare Jørgen Popp Petersen, når denne føler sig ramt af kritik p.g.a. borgmesterens uklare gebærden over forholdene med hensyn til VE-problematikken. (180m høje vindmøller, m2 store områder såkaldte jernmarker).“ https://www.nordschleswiger.dk/de/leserbriefe/prover-forsvare-popp
    WWW.NORDSCHLESWIGER.DK
    Prøver at forsvare Popp
    Bürgermeister Jørgen Popp Petersen ist selbst schuld, wenn der gute Ton im Stadtrat nicht gehalten wird. Das meint Bernd Carstensen aus Hoyer. Popp habe in seinem Beitrag Rücksicht auf Parteifreunde genommen, die von anderen Ratspolitikern angegriffen wurden. Einen nachfolgenden Kommentar von „Nordschleswiger“-Journalistin Monika Thomsen sieht er so: Es ist klar, dass die „Nordschleswiger“-Redakteurin den Bürgermeister verteidigt.
    Sad
    1
    0 Comments 0 Shares 325 Views
  • Hvad nu hvis man gerne vil have flere solceller og vindmøller? Hvem skal man så stemme på her i kommunen?
    Hvad nu hvis man gerne vil have flere solceller og vindmøller? Hvem skal man så stemme på her i kommunen?
    Love
    1
    4 Comments 0 Shares 506 Views
  • Godmorgen 🫣

    Sandsynligvis ikke dagens vigtigste tal, men vindmøller og solceller på land fylder cirka 0,5% af Danmarks samlede areal, transport nettet fylder 13%(motorveje alene 0,6%)
    Godmorgen 🫣 Sandsynligvis ikke dagens vigtigste tal, men vindmøller og solceller på land fylder cirka 0,5% af Danmarks samlede areal, transport nettet fylder 13%(motorveje alene 0,6%)
    Like
    4
    4 Comments 0 Shares 427 Views
  • Grøn strøm, grøn kryptering
    Danmark er frontløber i vindmøller og grøn energi.
    Men i vores digitale infrastruktur lader vi stadig TLS 1.2 spilde energi og tid.
    TLS 1.3 er mere effektivt – hurtigere, grønnere, sikrere.
    Grøn strøm fortjener grøn kryptering: TLS 1.3
    Grøn strøm, grøn kryptering ⚡ Danmark er frontløber i vindmøller og grøn energi. Men i vores digitale infrastruktur lader vi stadig TLS 1.2 spilde energi og tid. TLS 1.3 er mere effektivt – hurtigere, grønnere, sikrere. 👉 Grøn strøm fortjener grøn kryptering: TLS 1.3
    0 Comments 0 Shares 373 Views

Sign In to your Account

Welcome back! Please enter your details

Do not have an account? Sign Up

Create a new account

Already have an account? Sign In