Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade?

Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København.

Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til

Dine opgaver:
- Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager
- Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater
- Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet
- Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR

De leder efter dig, der:
- Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring
- Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale
- Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme
- Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger
- Har en relevant videregående uddannelse

Du får:
Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent
Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling
Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København
Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt

Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel.

Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/

#Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

Jeg skulle vist have skrevet en dosmerseddel, så 'Dagens gamle ord/Udtryk' ikke var blevet væk i går..

Nej Dosmer er ikke en Jysk version af "Do da dåsk" men derimod noget fra Før vi fik digitale kalendere og huske-apps, skrev man en dosmerseddel. Ordet 'dosmer' (eller doser) betød oprindeligt en dum eller tungnem person.

Det herlige ved ordet er, at det har en indbygget selvironi: Hvis man skriver en dosmerseddel, indrømmer man reelt, at ens hukommelse er for sløv til at klare det uden hjælp. Så i dagens anledning hylder vi dosmersedlen – må den redde mine opslag i fremtiden!"

Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
Apple og Microsoft.

Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

Måske nogen her genkender:
Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud

Eksperter peger i stigende grad på, at udbredelsen af mobiltelefoner og sociale medier er en medvirkende årsag til den faldende fødselsrate.

Det skyldes primært, at skærmene ændrer vores sociale vaner, forsinker parforhold og fører til mere isolation, hvilket resulterer i, at færre finder sammen og stifter familie.

Sammenhængen mellem den faldende fødselsrate og udbredelsen af skærme kan forklares gennem disse hovedårsager:

Mindre ansigt-til-ansigt socialisering:
Smartphones og sociale medier har erstattet meget af den uformelle, fysiske kontakt mellem unge og voksne. Forskning, blandt andet fra University of Cincinnati, viser, at en udbredelse af højhastigheds-internet og smartphones falder sammen med et markant dyk i den fysiske sociale interaktion, hvor de fleste spontane, intime relationer og uplanlagte graviditeter traditionelt opstår.

Færre og senere parforhold:
Demografer fremhæver, at digitale platforme og dating-apps ændrer måden, vi danner par på. Mange oplever et "valg-overload", som kan gøre det sværere at binde sig og skabe langsigtede, stabile parforhold. Når folk etablerer sig senere i livet, mindskes det samlede antal børn, de når at få.

Dårligere mental trivsel og øget ensomhed:
Et højt forbrug af mobiltelefoner og tv kan føre til stress, søvnproblemer og ensomhed. Disse faktorer påvirker den mentale sundhed negativt og mindsker lysten og overskuddet til at indgå i nære parforhold og familieplanlægning.

Mulig fysisk påvirkning af fertiliteten:
Nogle studier undersøger, om stråling, varme fra laptops og det blå lys fra skærme sent om aftenen (der forstyrrer kroppens melatonin-produktion og søvn) kan have en negativ indflydelse på sædkvaliteten hos mænd og den hormonelle balance hos kvinder, hvilket dog fortsat debatteres i forskningskredse.

Traditionelle faktorer som økonomi, karriere og boligpriser spiller stadig en afgørende rolle for, at vi får færre børn, men det teknologiske skifte har fundamentalt ændret den menneskelige adfærd og forudsætningerne for at mødes

https://www.indiatoday.in/technology/story/birth-rates-are-falling-globally-your-smartphone-may-be-the-reason-behind-it-2913196-2026-05-18

Oase, én af Danmarks nye sociale platforme, tager nu næste skridt imod at skabe en bæredygtig forretning ud af at tilbyde danskerne - og nu danske organisationer - et trygt og bigtech-frit sted for samtalerne i hverdagen.

Oases Plenum er en udvidet og struktureret version bygget oven på Oase, og udviklet specifikt til medlemmerne i foreninger og organisationer.

✔ Fællesrum for hele organisationen
✔ Underoaser til fx teams og årgange
✔ Rollebaseret adgang
✔ Sikker invitation
✔ GDPR og EU-hosting
✔ Ingen reklamer

Dvs. Oase med den ekstra struktur, der gør det muligt at være mange – uden at miste overblikket.

Den danske digital infrastruktur for sociale fællesskaber modnes hurtigt i disse måneder.

Husk at du selv kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret) eller på vores kanaler på Meningspunktet og på Socii.dk.

https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/digitale_loesninger/article19286383.ece?utm_campaign=Watch%20Anbefaler&utm_content=2026-05-17&utm_medium=email&utm_source=watchmedier

Tegne på en iPad. Hvis man bruger akvarelpensler, er det næsten som at tegne på papir. Her er det en side fra Ragnas Søn 2 (arbejdstitel "Legion"). #tegneserie #comics #digitaldrawing #ragnassøn

Nyt: TYSK MYNDIGHED FRAVÆLGER PALANTIR til fordel for ArgonOS fra europæiske ChapsVision
Læs mere herunder

Husk at du kan vælge at læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret medie) eller via vore kanaler på Socii.dk og Meningspunktet

https://www.heise.de/en/news/Digital-Sovereignty-BfV-Buys-European-Palantir-Alternative-11293717.html

Lillevirke er en interaktiv, digital fremtidsby skabt af Dansk Design Center

I fremtidsbyen “Lillevirke” fungerer de fire centrale temaer som omdrejningspunkter for virksomheders arbejde frem mod en ren, robust og ansvarlig fremtid.

De er en del af en interaktiv vision, der skal inspirere virksomheder til at se den grønne omstilling som nye forretningsmuligheder frem for blot restriktioner og krav.

De fire temaer fungerer på følgende måde:

1) Energiforsyning:
Fremtidens energi bliver afgørende for at reducere CO2-udledninger, forbedre forsyningssikkerheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne
Her spiller især elektrificering og vedvarende energi en helt central rolle i den industrielle omstilling

2) Ressourcebrug:
Fremtidens værdikæder og ressourcer er et vigtigt indsatsområde, hvor der arbejdes med cirkularitet, materialeeffektivitet og sporbarhed. Dette fokus reducerer ikke alene miljøbelastningen, men gør også virksomhederne mere robuste over for geopolitisk usikkerhed og mangel på ressourcer.

3) Arbejdsplads:
Temaet fokuserer på de nye udfordringer i en tid med teknologisk transformation, skiftende værdier og mangel på arbejdskraft. Det stiller nye krav til virksomhedernes evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de rette kompetencerfor at forblive konkurrencedygtige .

4) Forbrug:
Ændrede krav til transparens og ansvarlighed skaber nye vilkår på markedet
Fremtidens forbrug bliver derfor en afgørende drivkraft for virksomhedernes produktudvikling og fremtidige forretningsmodeller


Link til fremtidsbyen:
https://lillevirke.dk