En konstitueret landsdommer bliver ved og ved – uden selvkritik eller refleksion over sit sprogbrug og sine angreb. Hun fortsætter sin polemiske stil, denne gang med sultpoliti-retorik rettet mod en palæstinensisk kvindes nødråb. Det bør vække opsigt, når en person i embedet ytrer sig sådan offentligt.

Politiken vil ikke trykke mit debatindlæg om hendes adfærd på sociale medier. Hvorfor mon? Til gengæld bringer de gladeligt et zionistisk indlæg, som læserne må ryste på hovedet af. Men det burde efterhånden ikke overraske nogen.