Europa må tage signalet alvorligt

Donald Trump er ikke en parentes i amerikansk politik. Han er et signal. Et signal om, at store dele af USA i stigende grad tænker nationalt, transaktionelt og mindre forpligtende over for traditionelle alliancer.

Det er ikke et spørgsmål om at “fedte for Trump” eller at tage afstand fra ham. Det er et spørgsmål om at forstå, hvad hans politiske gennemslagskraft fortæller os om USA, også på længere sigt.

Europa har i årtier indrettet sin sikkerhed, økonomi og udenrigspolitik på en grundantagelse om amerikansk stabilitet og loyalitet. Den antagelse holder ikke længere. Uanset hvem der sidder i Det Hvide Hus.

Derfor står vi nu i en situation, hvor Danmark, Europa og i nogen grad også Canada, reelt er “alene hjemme”. Ikke isoleret, men ansvarlige for os selv på en ny måde.

Det kalder ikke på panik, men på reorganisering.

Europa må opbygge en stærkere og mere selvstændig akse – militært, økonomisk og politisk. Ikke som et opgør med USA, men som en nødvendig modenhed i en verden, hvor alliancer ikke længere kan tages for givet.

Det er samtidig værd at bemærke, at visse strømninger i amerikansk politik i dag mentalt ligger tættere på Rusland, end mange europæere bryder sig om at erkende: stærkmand-retorik, skepsis over for demokratiske institutioner og en udtalt modvilje mod multilaterale forpligtelser.

Det gør ikke USA til Rusland.
Men det gør Europa nødt til at tænke selv.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi kan lide udviklingen i USA. Spørgsmålet er, om Europa er klar til at tage ansvar for sig selv.

Det er vi nødt til at være.