Sidste chance før testen lukker d. 29. maj! Er du nysgerrig på, hvem du kan være om 5 år? Tag Universum CareerTest 2026 og få indblik i din karrieretype, dine styrker og hvilke retninger der kan passe til dig efter studiet.

Testen tager kun få minutter og kan give dig inspiration til din vej videre, før valget af første job, praktik eller næste karriereskridt bliver alt for meget “jeg finder ud af det senere”-energi.

Tag testen her: https://studerendeonline.dk/go/careertest26-o

#Karriere #Studerende #Fremtid #Karrierevalg #Jobopslag #Jobtest

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

så kan jeg løfte lidt af sløret for årets julemysterie. Denne gang vil det involvere dametasker!

Jeg har været på jagt efter billeder, og nogle gange bliver man overrasket. Jeg fandt som forventet gamle DalleValle kataloger, lidt Illum og nogle fra Magasin, så jeg kunne orientere mig i udvalget, og der faldt jeg så helt tilfældigt over et katalog, jeg ikke lige havde forventet: Et guldtrækkeri-katalog. Og det viste sig at have alt muligt i uniformer og sabler og andet godt, hvor der naturligvis er forskellige arbejder i guldtråd. Sådanne sabler har jeg set før - min farmors far havde et par stykker af dem, da han var officer. Bl.a. en som den yderst til venstre.

Men det var dametasker, vi kom fra. De ændrer sig ikke meget fra år til år - damemoden kan jeg konstatere, var i 30'erne noget af det kedeligste, husmoragtige, vi nogen sinde har lagt krop til. Det gør helt ondt at tænke sig Adeline iført den slags.

Jeg kunne ikke finde tasker fra det helt rigtige julekatalog, men der er ikke meget forskel på dem, jeg fandt. Så her er lidt forskellige.

Mette Frederiksen er igen "ny" kongelig undersøger - Så er Mette- og Lars rævekager igen i spil

Alle partier har lørdag været på Amalienborg for at meddele kongen, hvem de peger på som ny kongelig undersøger.

Fredag gik det galt for Troels Lund Poulsen med regeringsforhandlingerne.
Lørdag eftermiddag klokken 14.00 står det så klart, hvem den ny kongelige undersøger er.

En katastrofe for danskerne og det danske samfund!

Håber på et nyt folketingsvalg ved første mistillid til en rød "SM" regering.

#Socii #Regeringsdannelse #MetteFrederiksen #LarsLøkkeRasmussen #rævekager

Ny FED-chef i kattepine – forventes at gå stik imod Trumps ønsker

USA's nye centralbankchef har problemer fra første arbejdsdag. Inflation og høje energipriser gør hurtige rentefald usandsynlige – også i Danmark.

Det lignede et mestertræk fra USA's præsident, Donald Trump, da han besluttede at udskifte den genstridige Jerome Powell med sin egen kandidat Kevin Wars til posten som formand for den amerikanske centralbank (FED).

Målet var at få gang i rentenedsættelserne i amerikansk økonomi, der for alvor kan lette den amerikanske forbruger for en rentebyrde frem mod det amerikanske midtvejsvalg til november.

#Socii #USA #DonaldJTrump

Hvis der skulle sidde en enkelt eller to og savne inspiration til en hyggelig og stille aktivitet i Pinsen, kunne et bud være en tur ud i naturen, på udkig efter nogle af de skønne små skabninger der dukker op sammen med forårsvarmen

Her kommer et lille udvalg af den seneste uges mange hyggelige møder med havens små beboere.

Ugens absolutte højdepunkt kom i går eftermiddags
D. 7. maj fandt jeg en skadet Aftenpåfugleøje under en Seljepil, hun var begyndt at lægge æg på en Skvalderkål, så hun kom ind og sidde på en lille pilekvist i et åbent drivhus.
Næste morgen var hun desværre død, men hun havde nået at lægge 62 æg.
De klækkede i løbet af formiddagen i går, og nu sidder der 60 små fine larver, og guffer løs af de friske pileblade.
De får lov at blive "på pension", til de er godt i gang, og så bliver de sat ud på havens pilebuske

Navne kommer som kommentarer til billederne

Gigantisk blå kovending:

Partier bryder nu centralt valgløfte for at gøre Troels Lund til statsminister og gøre det lettere for kongelig undersøger, at forhandle sig frem til en blå regering med ham som statsminister, har Liberal Alliance og Konservative slugt en kamel i sværvægterklassen.

De to partier er gået væk fra et helt centralt valgløfte, som har været et stort og omdiskuteret emne for danskerne og i Folketingssalen.

Det er folketingsmedlemmet Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance, der skriver på det sociale medie X, at Liberal Alliance og Konservative for at gøde jorden for en blå regering ledet af Troels Lund Poulsen har accepteret, at store bededag ikke bliver genindført.

#Socii #regeringsdannelse #BlåRegering #TroelsLundPoulsen

14 millioner elbiler – verden har nået et vendepunkt

- Midt i energikrisen – med stigende oliepriser – bliver elbiler ikke bare et grønt valg, men et økonomisk valg.



I 2025 blev der solgt 14 millioner fuldt elektriske biler globalt. Det er en stigning på 27% på ét år – og næsten en fordobling siden 2022.



Tallene fra IEA’s Global EV Outlook 2026 peger på én ting:

Vi er ikke længere i en overgang – vi er midt i et strukturelt skifte.



Fakta taler tydeligt:

Kina står for 8,2 mio. biler – over halvdelen af det globale salg

Europa når 2,9 mio. og en markedsandel på 28%

Norge er tæt på fuld elektrificering med 97%

Nye markeder i Asien og Latinamerika accelererer hurtigt

USA stagnerer omkring 1,2 mio.



Det mest interessante er tempoet:

Fra 330.000 biler i 2015 til 14 mio. i 2025. Det er ikke lineær vækst – det er eksponentielt.



Elbilen bevæger sig fra “grønt alternativ” til økonomisk og praktisk standardvalg.



2026: Elbiler runder et nyt gear



I 2026 forventes globalt salg af elbiler at nå omkring 23 mio. biler – svarende til næsten 30% af alle nye biler



Kina dominerer fortsat med over halvdelen af markedet, mens Europa driver udviklingen via regulering.

Samtidig vokser nye markeder i Sydøstasien hurtigt, og USA er ikke længere frontløber

Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
Apple og Microsoft.

Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

Måske nogen her genkender:
Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud

Eksperter peger i stigende grad på, at udbredelsen af mobiltelefoner og sociale medier er en medvirkende årsag til den faldende fødselsrate.

Det skyldes primært, at skærmene ændrer vores sociale vaner, forsinker parforhold og fører til mere isolation, hvilket resulterer i, at færre finder sammen og stifter familie.

Sammenhængen mellem den faldende fødselsrate og udbredelsen af skærme kan forklares gennem disse hovedårsager:

Mindre ansigt-til-ansigt socialisering:
Smartphones og sociale medier har erstattet meget af den uformelle, fysiske kontakt mellem unge og voksne. Forskning, blandt andet fra University of Cincinnati, viser, at en udbredelse af højhastigheds-internet og smartphones falder sammen med et markant dyk i den fysiske sociale interaktion, hvor de fleste spontane, intime relationer og uplanlagte graviditeter traditionelt opstår.

Færre og senere parforhold:
Demografer fremhæver, at digitale platforme og dating-apps ændrer måden, vi danner par på. Mange oplever et "valg-overload", som kan gøre det sværere at binde sig og skabe langsigtede, stabile parforhold. Når folk etablerer sig senere i livet, mindskes det samlede antal børn, de når at få.

Dårligere mental trivsel og øget ensomhed:
Et højt forbrug af mobiltelefoner og tv kan føre til stress, søvnproblemer og ensomhed. Disse faktorer påvirker den mentale sundhed negativt og mindsker lysten og overskuddet til at indgå i nære parforhold og familieplanlægning.

Mulig fysisk påvirkning af fertiliteten:
Nogle studier undersøger, om stråling, varme fra laptops og det blå lys fra skærme sent om aftenen (der forstyrrer kroppens melatonin-produktion og søvn) kan have en negativ indflydelse på sædkvaliteten hos mænd og den hormonelle balance hos kvinder, hvilket dog fortsat debatteres i forskningskredse.

Traditionelle faktorer som økonomi, karriere og boligpriser spiller stadig en afgørende rolle for, at vi får færre børn, men det teknologiske skifte har fundamentalt ændret den menneskelige adfærd og forudsætningerne for at mødes

https://www.indiatoday.in/technology/story/birth-rates-are-falling-globally-your-smartphone-may-be-the-reason-behind-it-2913196-2026-05-18