Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade?

Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København.

Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til

Dine opgaver:
- Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager
- Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater
- Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet
- Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR

De leder efter dig, der:
- Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring
- Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale
- Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme
- Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger
- Har en relevant videregående uddannelse

Du får:
Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent
Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling
Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København
Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt

Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel.

Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/

#Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice

Sidste chance før testen lukker d. 29. maj! Er du nysgerrig på, hvem du kan være om 5 år? Tag Universum CareerTest 2026 og få indblik i din karrieretype, dine styrker og hvilke retninger der kan passe til dig efter studiet.

Testen tager kun få minutter og kan give dig inspiration til din vej videre, før valget af første job, praktik eller næste karriereskridt bliver alt for meget “jeg finder ud af det senere”-energi.

Tag testen her: https://studerendeonline.dk/go/careertest26-o

#Karriere #Studerende #Fremtid #Karrierevalg #Jobopslag #Jobtest

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

 Idyllisk ejendom med stort potentiale i Besser på Samsø – Sælges som dødsbo
Søger I et spændende projekt, et fristed eller den perfekte ramme om familielivet? Vi sætter nu denne ejendom til salg i det dejlige og rolige kvarter i Besser. Huset rummer masser af muligheder for f.eks. en børnefamilie, og udenfor venter en meget stor grund med egen indkørsel.

Pris og forhandling:
Ejendommen er offentligt vurderet til 1.300.000 kr. Da vi ønsker en hurtig overtagelse og en ukompliceret handel uden unødig ventetid, er vi ved en hurtig beslutning meget villige til at give et fornuftigt afslag i prisen.

Ingen bopælspligt: Da huset ligger på Samsø, er der ikke bopælspligt. Ejendommen er godkendt som helårsbolig, men kan også frit benyttes som jeres kommende sommerhus eller fritidsbolig.

Grund og udbygninger:
Haven henligger lige nu som en skøn, vild naturhave med masser af plads til udfoldelse. Til ejendommen hører en lade, som trænger til en kærlig hånd eller nedrivning – perfekt for dig, der vil bygge nyt, etablere værksted eller blot ønsker ekstra luft i budgettet til egne projekter.

Rapporterne er klar: Der foreligger dugfriske tilstands-, el- og energirapporter, så I kan overtage med fuld tryghed.

Se officielle detaljer på BBR:
bbr.dk

Kontakt:
Skriv en privat besked her på Socii.dk for yderligere information, flere billeder (som kan sendes efter aftale) eller for at aftale en fremvisning!

Ny legeplads skyder op i Rønnevang – plads til både fart, leg og fællesskab

Der er godt nyt til områdets børn og familier i Rønnevang. En splinterny legeplads er nemlig blevet indviet i den vestlige ende af Rønnevangsstrøget tæt ved Birkehøj Plejehjem og gang- og cykelstien langs Hveen Boulevard.

Den nye legeplads er skabt med fokus på både små børn og de lidt større i alderen 6-14 år – noget mange familier i området længe har efterspurgt. Med alt fra svævebaner og pendulgynge til balancebaner og hængekøjer er der lagt op til mange timers aktiv leg og socialt samvær.

Borgmester Michael Ziegler glæder sig over det nye samlingspunkt:

> “Vi har gerne villet lave en legeplads i Rønnevangsområdet, som også er for de lidt større børn. Nu er den klar, og vi håber, at der bliver taget godt imod den.”

Legepladsen rummer blandt andet et stort tårnsystem med rutsjebane, dobbelt svævebane, karrusel, vippe, kolbøttestativ, hængekøjer og en stor 5-gynge. Derudover er der etableret en lille boldbane, som giver mulighed for både spontane fodboldkampe og fælles aktiviteter.

Området omkring legepladsen er samtidig tænkt som mere end bare et sted at lege. Her finder man også små grønne bakker, frugttræer og en hundeskov, hvilket skal være med til at skabe et levende og grønt byrum for hele kvarteret. Kommunen forventer desuden at så nyt græs i området til efteråret.

Den nye legeplads bliver en del af udviklingen omkring Rønnevangsstrøget, som gennem de senere år er blevet forvandlet til et grønt og rekreativt område med plads til både leg, bevægelse og ophold. Området er tidligere blevet beskrevet som et vigtigt samlingspunkt for lokale familier og unge.

Flere beboere i området håber nu, at den nye legeplads kan blive et naturligt mødested, hvor børn kan mødes på tværs af alder, mens forældre og bedsteforældre får et hyggeligt sted at samles i hverdagen.

Med kombinationen af moderne legeredskaber, grønne omgivelser og aktiviteter for flere aldersgrupper ser den nye legeplads allerede ud til at blive et populært samlingspunkt i Rønnevang.

MobilFoto: Carsten H

#Taastrup #Rønnevang #børn

Republikanere sender Ukraine-krav

til USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, der er kommet under pres fra en tværpolitisk gruppe af senatorer, der vil presse ham til at frigive 600 millioner dollars i militærstøtte til Ukraine og østeuropæiske allierede.

I et brev – underskrevet af tre republikanske og tre demokratiske senatorer – opfordres Hegseth til at sende pengene afsted omgående.

- En yderligere forsinkelse – især mens ministeriet angiveligt planlægger sine bekymrende tilbagetrækninger af amerikanske tropper fra regionen – risikerer at svække vores evne til at afskrække Rusland, lyder det blandt andet.

De republikanske medunderskrivere er senatorerne Kevin Cramer, Thom Tillis og Chuck Grassley.

#Socii #Ukraine #USA

Strømsvigt udsætter åbning – gæster gik forgæves

Et større strømsvigt torsdag eftermiddag har skabt problemer for Danny & Mick, som nu må udsætte deres planlagte åbning.

Ifølge en besked slået op til gæsterne opstod strømproblemerne omkring klokken 14 torsdag, hvor både lys, køleanlæg og flere andre installationer satte ud. Trods mange timers elarbejde torsdag eftermiddag og aften lykkedes det ikke at få strømmen genetableret.

Det betyder, at butikken ikke kunne åbne fredag som ellers annonceret.

Vi beklager meget. Du/I er gået forgæves,” skriver Danny & Mick i opslaget til kunderne.

Den uventede situation har skabt frustration blandt gæster, der var mødt op til åbningen, men samtidig mødes der også forståelse for, at tekniske problemer som strømnedbrud kan være svære at forudsige.

Ejeren oplyser, at der vil komme en ny dato for åbningen, så snart der er overblik over situationen og strømmen igen fungerer stabilt.

Lokalt her i Hedehusnene er der flere, der har bemærket problemerne, og mange håber nu, at stedet snart kan slå dørene op som planlagt.

Ny dato: 15 Juni kl 12:00 ( Har jeg hørt ude i byen )

Mobil Fotograf: Carsten H

Har du tip om en dato så skrive til os på mail: Tipos@onionmail.org

Har vi større problemer end en manglende regering?
Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

“Nu må der gøres noget.”

Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
“Jeg skrev faktisk noget om det.”
“Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
“Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

Vi mangler ikke kun en regering.
Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.

SpaceX-raket falder i havet

SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Startbase i Texas og landede så i havet.

Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas.

Raketten er faldet ned i Det Indiske Ocean som planlagt, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Rejsen forløb ikke helt uden problemer, men SpaceX-medarbejderne jublede efter testflyvningen, viser en livestream.

Fartøjet er tårnhøjt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket.

#Socii #ElunMusk #SpaceX

Del et digt..

Er der nogen af jer der har et yndlings digt, som I har lyst til at dele.. I behøver ikke fortælle hvorfor (I må gerne, men behøver ikke).. Jeg trænger til at få udvidet mine horisonter lidt.

Udover det jeg delte tidligere i dag, så deler jeg gerne to mere - Det ene er ultra kort og jeg aner ikke hvem der har skrevet det.

"A little bird with golden wings,
flies into your heart and sings"

Det her lille "digt" noget en af mine gamle kærester (Elisabeth/Spjæt)skrev til mig en gang for mange år siden, det har fulgt mig lige siden. Jeg har endda inkorporeret det i en sang jeg har skrevet.

Og Tove Ditlevsens "Så tag mit hjerte"

Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.
Det slår så stille, det slår så dæmpet,
det har jo elsket, og det har lidt,
nu er det stille – nu er det dit.
Og det kan såres, og det kan synke,
og det kan glemme og glemme tit,
men aldrig glemme, at det er dit.