Flere europæiske byer har de seneste år lavet forskellige forbud, der skal forsøge at holde folk væk fra klimabelastende fristelser. Mens Amsterdam er den første by til at forbyde reklamer for både kød og fossile brændsler, har andre byer lavet lignende tiltag. I Edinburgh i Skotland har man forbudt reklamer for benzinbiler og eksotiske ferier på kommunalt ejede pladser. Også i Stockholm kan man i løbet af sommeren se, at reklamer for flyrejser og benzinbiler vil blive revet ned, efter hovedstadens rådhus i efteråret vedtog at forbyde markedsføring af fossile brændsler i byens offentlige rum. https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-amsterdam-er-det-blevet-forbudt-reklamere-bacon-og-benzinbiler

Nå, der bliver nok lidt tavst her fra de næste par dage ☺️ https://deo.dk/rejser/samfundsrejse-til-estland-letland-litauen-og-finland-i-forsommeren-2026/

"Kunstig intelligens er 20 pct. teknologi og 80 pct. ledelse ". Kort sagt lykkes de virksomheder bedst, som formår at gøre AI til en integreret del af deres overordnede måde at lede og træffe beslutninger på, frem for at behandle det som et isoleret it/teknologiprojekt. Her er de primære årsager til, at AI i langt højere grad er en ledelsesopgave: 1. Det handler om forretningens fremtid, ikke kun teknologi Mange virksomheder fokuserer snævert på værktøjer, use cases og implementeringstempo, hvilket kan skabe momentum, men sjældent varig forandring. For at skabe reel værdi skal snakken løftes ud af it-afdelingen og ind i bestyrelsen og direktionen. Det afgørende ledelsesspørgsmål er ikke, hvad teknologien kan, men derimod: "Hvilken virksomhed vi skal være i fremtiden". Uden denne strategiske klarhed risikerer AI-initiativer at sprede sig som "mælkebøtter på en eng" uden at skabe skalerbar forretningsværdi. 2. Nye krav til ansvar og styring (Governance) Når AI integreres i kerneprocesser, overgår teknologien fra blot at understøtte arbejdet til selv at træffe beslutninger og udføre aktiviteter. Dette rejser komplekse ledelsesmæssige spørgsmål: Hvem har ansvaret, når AI træffer en beslutning? Ledelsen kan ikke blot bruge de eksisterende styringsmodeller, da de er skabt til en anden tid; de forsøger i så fald at presse AI ind i gamle rammer, hvilket skaber et misforhold. Der skal designes nye governance-modeller, som sikrer transparens og klare retningslinjer for, hvad der må automatiseres. 3. Processer og arbejdsgange skal gentænkes AI skaber først transformation, når det ikke blot lægges som et nyt lag oven på eksisterende workflows. Ledelsen skal aktivt tage stilling til en ny operating model, hvor arbejdsdelingen mellem menneskelige medarbejdere og digitale agenter er klart defineret. AI må ikke drives som enkeltstående piloter, men skal indbygges i virksomhedens fundamentale måde at skabe værdi på. 4. Rollerne for både medarbejdere og ledere ændres markant Fordi AI kan overtage meget af evnen til at analysere og træffe beslutninger, forrykkes medarbejdernes faglighed. Det bliver mindre vigtigt at have alle svarene selv, og vigtigere at kunne stille systemerne de rigtige spørgsmål. Dette stiller store krav til ledelsen om at opbygge nye kompetencer og samtidig skabe tryghed i en tid, hvor medarbejdernes roller er i bevægelse. Samtidig forandres lederrollen i sig selv: Lederen skal ikke længere være den klogeste "beslutningstager", men derimod den mest retningssættende "beslutningsdesigner". Kilde https://borsen.dk/sponsoreret/topledelser-famler-i-blinde-derfor-far-danske-virksomheder-stadig-ingen-reel-vaerdi-ud-af-ai

<h2>😎 Charterferie og All Inclusive?</h2>Når du/i rejser på charterferie, er det så med eller uden "All inclusive"?

<h2>🧐 Mange seniorer gør det: Men det spænder ben for rejser!</h2>Mange seniorer bruger fælles e-mail. Men det giver problemer med rejsekort til tog, bus og metro. Kravet handler om beskyttelse af persondata. Læs mere på Seniorerne: https://socii.dk/groups/2420260413063924

Jeg fatter simpelthen hvorfor ingen rejser sig op og siger det direkte til ham/dem <i>"Jamen, så forlad du bare NATO, hvis det er det du vil.."</i> Man vil fratage ham hans magt lige på stedet - for så er han jo enten nød til at gøre det, eller gøre sig selv til grin. Forlader han NATO, jamen så vil han møde sindssyg modstand i USA, hvilket vil koste ham midtvejsvalget. Bliver han i NATO bliver han udstillet som det ignorante fjols han er. Han udstiller jo sig selv rigtig meget hele tiden. Bare det her barnlige ævl med hans uartig liste, viser jo netop at IQ'en er lavere end to cifre. Sig nu fra, i stedet for det spytslikkeri. Hvis der udbryder krig kommer USA ikke og hjælper os uanset hvad. SÅ hvad har vi at miste? Ikke en skid. https://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/trumps-uartig-liste-vil-straffe-nato-allierede/11157732

<b>Sådan lige apropos i går...</b> AGF er på vej hjem fra en udekamp, hvor det gik rigtig skidt. Træneren rejser sig op i bussen, og siger, - Det her går simpelthen ikke mere. Vi bliver nødt til at starte helt forfra. Han tager en fodbold op fra tasken, og siger, - Sådan her ser en fodbold ud! Så lyder en stemme nede bag fra bussen: - Hov, hov, ikke så hurtig!

Stor ros til Psykiatrifonden for to vigtige og nuancerede indlæg om AI-chatbots som “terapeuter”. Vi står midt i en udvikling, hvor teknologien rykker hurtigt. Men det gør de svære spørgsmål altså også. Jeg har selv tidligere advaret mod, at vi ukritisk begynder at bruge chatbots i de mest sårbare situationer i livet. Ikke fordi teknologien ikke har potentiale, for det har den. Men fordi vi risikerer at erstatte noget grundlæggende menneskeligt med noget, der kun kan efterligne det. Og så er der datasikkerheden. Når mennesker deler dybt personlige oplysninger, er det afgørende, hvor de havner, og hvem der kan få adgang. Vi er stadig ofte afhængige af løsninger uden for Europa, og det rejser helt reelle spørgsmål om lovgivning og adgang, også i forhold til amerikanske myndigheder. Ja, chatbots kan genkende mønstre. Det er en styrke. Men så skal vi også bruge den ansvarligt. F.eks. ved at henvise videre til rigtige mennesker og tilbud som Livslinien, når der er tegn på mistrivsel. For i sidste ende handler det om mennesker, der møder mennesker. Derfor er det både rettidigt og nødvendigt, at Psykiatrifonden tager debatten på en saglig og balanceret måde. Jeg tager det her som en anledning til igen at bringe emnet op. Læs med her: https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter https://psykiatrifonden.dk/om-os/mener-psykiatrifonden/chatbots-er-paa-vej-ind-vores-mest-saarbare-rum-er-nu-vi-skal-saette

<h2>Mere end 20 procent dyrere på et år:</h2><b>Oversøiske flyrejser ramt af 'giftig cocktail'</b> - fra I. maj bliver gennemsnitspriserne på en række lange flyrejser markant dyrere. <b>Kommer danskernes rejsemønster til at ændre sig?</b> #Socii #ferierejser #chaterrejser

Regningen for CO2 er mindst 10 gange højere, end vi antog - Hvem mener du skal betale regningen for fremtiden – nationerne, virksomhederne eller os forbrugere? Vi taler ofte om den klimagæld, vi allerede har opbygget. Men de fremtidige økonomiske tab forårsaget af fortidens CO2-udledninger vil være mindst ti gange større end de skader, vi har set frem til i dag. At indfri gælden for de allerede forårsagede skader dækker altså langt fra den fulde regning frem mod år 2100. Hvilke nationer koster mest? USA har forårsaget de største økonomiske klimaskader på verdensplan. Deres udledninger (1990-2020) resulterede i 10,2 billioner dollars i skader frem til 2020. Kina ($8,7 billioner) og EU ($6,42 billioner) følger lige efter, sammen med lande som Brasilien og Rusland. Virksomhedernes enorme ansvar Store producenter af fossile brændstoffer ("carbon majors") bærer et massivt økonomisk ansvar: 1) Saudi Aramco forårsagede skader for $3 billioner (1988-2015) – og forventes at medføre yderligere 64 billioner dollars i skader frem mod 2100. 2) ExxonMobil har skabt historiske skader for $1,6 billioner, med forventede fremtidige skader på hele $29 billioner. 3) Shell, BP, Pemex og Gazprom ligger også i den absolutte top. Hvad med vores individuelle valg? Vores egne valg, som flyrejser og kost, har en bemærkelsesværdig langvarig indvirkning. De forventede fremtidige skader fra vores tidligere individuelle udledninger er faktisk cirka 100 gange større (to størrelsesordener) end de skader, der allerede er sket. Privatfly: Ser man på enkeltpersoner med et særligt stort forbrug, bliver den fremtidige klimagæld endnu mere tydelig. Privatflyvninger foretaget i 2022 af kendte personer som Bill Gates, Jeff Bezos, Elon Musk, Jay-Z og Taylor Swift anslås hver især at ville generere over 1 million dollars i fremtidige, diskonterede klimaskader frem til 2100. Selv meget beskedne ændringer i adfærd kan altså gøre en markant forskel for den klimagæld, vi efterlader til de næste generationer. Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Lyt til ai-dialogpodcast ( 27 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Læs rapporten her : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6