19% er ikke nok Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030 Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW. Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten: Rekordhøje investeringsbeslutninger: Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne. Repowering som strategisk genvej: I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand. Den tyske benchmark: Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med. Danmarks situation - repowering en overset mulighed Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder. Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 % De bedste vindplaceringer: De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer. Genbrug af eksisterende infrastruktur: Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge Hurtigere godkendelsesprocesser: Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten. Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/

jeg har fået diabetes II på trods af nul genetik til det - bare 25 år med giftforbrugende landbrug 120 grader rundt om huset https://gylle.dk/ny-rekord-aldrig-har-saa-mange-danskere-haft-diabetes-men-hvorfor/

Hvilket land har verdensrekord i at myrde journalister? Amal Khalil er blevet myrdet i dag.

DATA ER SÅ EKSTREME, AT EKSPERTERNE TVIVLEDE PÅ MÅLINGERNE Jordens energiregnskab løber løbsk: Kurs mod ukendt land temperaturmæssigt Ubalancen i Jordens energiregnskab er alarmerende af flere afgørende årsager, som peger på en hurtigere og mere uforudsigelig global opvarmning: En vanvittig og uventet stigning i varmeophobning Jorden opsuger i dag cirka tre gange så meget af Solens energi som for blot 20 år siden. Denne udvikling er accelereret så voldsomt, at klimaforskere i starten troede, der var tale om målefejl. Ifølge forskere fra DMI har stort set ingen i det videnskabelige miljø haft så hurtig en stigning "på deres bingokort". Prognoserne kan være underestimerede Hvis overskuddet af varme fortsætter med at stige, advarer forskere om, at den videnskabelige opfattelse af klimafølsomheden kan være grundlæggende forkert. Det betyder, at temperaturerne vil stige endnu mere, end de nuværende klimamodeller forudser. Allerede nu viser undersøgelser, at opvarmningen af luften de seneste ti år er gået næsten dobbelt så hurtigt som i de foregående årtier. Verdenshavene fungerer som en "tikkende varmebombe" Hele 91 procent af den overskydende energi forsvinder ned i havene. Det har to meget alvorlige konsekvenser for fremtiden: a) Dårligere CO2-optag: Koldt vand opsuger mere drivhusgas end varmt vand. Når havet opvarmes, falder dets naturlige evne til at optage CO2, og havet bliver dermed dårligere til at rydde op efter vores udledninger. b) Varmen vil vende tilbage: Hvis det i fremtiden lykkes at reducere udslippene af drivhusgasser for at køle planeten, vil havet blot begynde at afgive al den oplagrede varme til atmosfæren igen. Det gør det utroligt svært at få temperaturen til at falde. Mindre luftforurening fjerner et beskyttende skjold En del af forklaringen på den alarmerende varmeubalance er ironisk nok, at vi har fået renere luft. Sodpartikler fra industri og skibe har tidligere fungeret som et skjold, der reflekterede sollyset og hjalp med at danne skyer. Når vi bekæmper luftforurening, fjerner vi dette tynde lag af beskyttelse. Dette bidrager til den dalende refleksion af Solens stråler (albedo-effekten), hvilket DMI anser som en af hovedforklaringerne på den ekstra varmeophobning. Øget risiko for ekstremt vejr og ukendt territorium Den konstante øgede påvirkning og varmeophobning betyder, at vi får en højere risiko for at opleve nye varmerekorder og usædvanligt lange hedebølger. Kombineret med naturlige fænomener som El Niño advarer forskere om, at de globale temperaturstigninger hurtigt kan passere Parisaftalens mål og nå op på 1,7 til 1,9 grader. Fortsætter denne udvikling, vil vi bevæge os ind på helt "ukendt land temperaturmæssigt". Link til artiklen: https://politiken.dk/klima/art10782456/De-mest-fundamentale-m%C3%A5linger-af-klimaforandringer-er-stukket-s%C3%A5-meget-af-at-professor-tvivlede-p%C3%A5-dem?shareToken=UB5dnTAHEzlQ

<h2>😉 Jeg tog min chefs gamle kaffekværn med til en reparationscafé - Sådan gik det</h2>Danskerne smider tonsvis af elektronik ud hvert år, men nu får rekordmange fikset deres ødelagte ting på reparationscafeer rundt omkring i landet.

Kina slår verdensrekord med 10.000 droner Kina har imponeret verden ved at sende 10.000 droner i luften på én gang i en perfekt synkroniseret formation. Det er ny verdensrekord. Det vilde er, at hver eneste drone kommunikerer og reagerer på data i realtid. Selv den mindste fejl kunne ødelægge hele formationen, men alligevel flyver de fejlfrit som ét samlet system. Det handler om meget mere end et flot lysshow. Præcisionen viser kæmpe fremskridt inden for sværm-intelligens og autonom teknologi. Dronerne arbejder sammen på en måde, der tidligere var umulig. Et imponerende eksempel på, hvor langt teknologien er nået.

Jeg blev helt lettet da aviserne skrev at Trumps tale var rekordlang, så har han åbenbart ikke sagt noget der har forværret ting voldsomt...

Havde man spurgt mig for bare 1,5 år siden, om jeg kunne se mig selv som pistol-skytte, så havde jeg nok bare grint og rystet på hovedet … **Dette er ikke min personlige rekord (297), men det er dog alligevel 296 points ud af 300 mulige. **

Rekordlavvande ved Kølholm - 4. oktober '25

Vi lever i en tid, hvor digitalisering og selvbetjening er blevet en selvfølge i både det offentlige og hverdagen. Fra NemID til MitID, fra skoleplatforme til banker og kommuner forventes det, at borgere har adgang til ny teknologi. Men hvad sker der, når den teknologi pludselig bliver meget dyrere? De seneste måneder har efterspørgslen på hukommelseschips nået rekordniveauer, drevet af AI-giganter som OpenAI, Microsoft og Nvidia. Priserne på HBM til avancerede AI-systemer er steget kraftigt, og almindelig RAM er blevet markant dyrere. I serversegmentet ses prisstigninger på op til 50 procent og i enkelte tilfælde helt op mod 200 procent. Hvorfor betyder det noget for dig og mig? Smartphones bliver dyrere, da en stor del af prisen går til hukommelse, og analyser peger på fortsatte stigninger. Det øger den digitale ulighed, når vi forventer, at alle har en opdateret smartphone for at kunne bruge digitale løsninger. Samtidig rammer stigende hardwarepriser også offentlige budgetter, hvor skoler, biblioteker og kommuner møder højere regninger, som i sidste ende betales af skatteyderne. Store tech-virksomheder har sikret sig op mod 40 procent af verdens samlede produktion af hukommelseschips, kapacitet som ellers kunne være gået til forbrugerprodukter. Resultatet er færre chips, højere priser og en voksende digital kløft. Det er paradoksalt, at teknologier, der skal effektivisere samfundet, samtidig gør det dyrere at deltage. Når vi stiller krav om digital selvbetjening, bør vi også sikre, at teknologien er tilgængelig og overkommelig for alle. Det mest ironiske er måske, at spørger man OpenAIs egen ChatGPT om OpenAIs ansvar for de stigende RAM-priser, får man svar præget af bortforklaringer og henvisninger til markedskræfter. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan selv kunstig intelligens kan udvise bias, når dens skabers interesser er på spil.