Det gode liv med 3 tons co2e - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035 For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur. For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger: Udnyttelse af eksisterende byggeri: I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer. Kollektive boformer og fællesskaber: Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet. Ressourceoptimering: Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm. Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk. Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært Deleøkonomi frem for ejerskab: Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger. Reparation som det naturlige valg: Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj. Opgør med "fast-fashion" og overforbrug: Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden. Cirkulære forretningsmodeller: Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb. Fokus på oplevelser: Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping. Centrale citater og pointer "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen." "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra." Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv Se og lyt til ai-video om rapporten https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 International undersøgelse: Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/

Nu forsvinder det sidste grønne i Gadehavegård Så er det i gang igen. Gravemaskinerne rykker ind, og endnu et grønt område i Gadehavegård står for fald. Det område hvor børn har kælket om vinteren, løbet rundt, grinet og bare været børn i mange år — det skal nu erstattes af dyre boliger. Det gør sgu ondt at se på. For mange er det her ikke bare “et stykke jord”. Det er minder. Det er snebakken hvor ungerne kom hjem med røde kinder og gennemblødte vanter. Det er sommerdage på græsset. Et frirum midt mellem beton og blokke. Men endnu engang virker det som om penge og prestige vejer tungere end fællesskab og grønne områder. Politikerne taler konstant om klima, trivsel og bedre forhold for børn og familier. Samtidig bliver de grønne områder stille og roligt ædt op af byggeri og dyre lejligheder, som almindelige mennesker knap nok har råd til at bo i. Tak for kaffe for et bytte. Det mest triste er næsten, at når først det grønne er væk, så kommer det aldrig tilbage på samme måde. Et træ tager årtier om at vokse op. Minderne forsvinder langt hurtigere. Måske er det her det sidste billede af et område, som mange i Gadehavegård har været glade for gennem generationer. Et billede af noget, der snart kun findes i hukommelsen. 2 vinter foto fra Akive foto Foto: Carsten Hald #LokalNyhed #semeddk #Taastrup

Monotasking er ikke en luksus; det er professionel overlevelse. I 2004 havde vi 3 minutter. I dag har vi 45 sekunder. Det er den gennemsnitlige tid, en vidensarbejder har fokus, før opmærksomheden splintres. Vi lever i en kognitiv falliterklæring, hvor "konstant multitasking-vanvid" er blevet normen. David Epsteins analyse i Zetland afmaskerer krisen og peger på tre kritiske indsigter: 1) Den internaliserede afbrydelse: Vi er blevet afhængige. Selv hvis alle notifikationer forsvandt, ville vi afbryde os selv for at opretholde den rastløse rytme, vores hjerne er kodet til. 2) Fysiologisk toksicitet: Multitasking dræber – bogstaveligt talt. Intens koncentration ophober signalstoffet glutamat, som i store mængder er gift for hjernecellerne. Et uhyggeligt studie viser, at patientdødeligheden stiger, hvis kirurgen opererer på sin fødselsdag, grundet sociale forstyrrelser. 3) Strategisk begrænsning: Løsningen er "commitment devices". Brug ritualer (som Isabel Allende) eller "lille hjerne-pauser" – simple, trivielle opgaver, der lader den "store hjerne" restituere. Artiklen konklusion Vi fanges i "the planning fallacy" og overvurderer vores kapacitet. Når hjernen udmattes af skift, falder vi i "satisficing"-fælden: Vi vælger det "første tilstrækkelige" (ofte en ligegyldig e-mail) frem for den vigtigste opgave. Læs hele artiklen her: https://www.zetland.dk/historie/s8y9E5pE-mop05dk2-3c726 Hvilket ritual bruger du til at beskytte dit fokus? Del dine erfaringer herunder.

Hjertelig tillykke til digter og oversætter Anders Abildgaard Martensen, der har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat for litteratur! Legatudvalget udtaler: Anders Abildgaard debuterede i 2006 med digtsamlingen SÆTNINGER. Siden har han bl.a. udgivet Din fjendes fest, Ibis og senest langdigtet Den ødelagte kilometer. Med sine værker har han udvidet rammerne for, hvad poesi og en digtsamling kan være. Hans forfatterskab er eksperimenterende i ordets grundlæggende betydning: det er et intenst arbejde med sprogets muligheder – hvilke perspektiver og tilstande sproget kan indfange, og hvilke vi kan skabe i hinanden gennem det. Værkerne insisterer radikalt på et multiperspektivisk blik, er i konstant bevægelse og dialog med historien – og med et hav af stemmer på tværs af tid og rum. I hans værker møder vi orden og kaos, musikalitet og strenge strukturer i sætninger, der forgrener sig som rodnet. Anders har ligeledes en oversætterpraksis, som rækker ud over det sædvanlige. I Din fjendes fest er hele bogens anden del eksempelvis viet til en oversættelse af den tyske filosof Ludwig Wittgensteins dagbøger fra 1930. For tiden arbejder han desuden på en oversættelse af John Miltons Paradise Lost.

<b>Min essens – hvad er det egentlig for noget?</b> “Kom hjem til din essens”, “hvil i din essens” – det er spirituelle floskler, man hører hele tiden. <b>Men hvad er det egentlig for noget, den der essens?</b> Da jeg startede med at beskæftige mig med selvudvikling i mine 20’ere, var jeg i mange år tilhænger af tanken om, at vi kommer til verden som et fuldstændig blankt papir – livskraft og livsenergi – som så bliver formet af miljø, kultur og tid til en nuanceret personlighed, som jeg kalder mit jeg. Og så fik vi to børn 🙂 Pludselig så verden helt anderledes ud. Allerede da de var helt små, var det tydeligt, at de havde meget forskellige grundenergier, de bevægede sig med i livet. De var ikke kommet som blanke papir. De var kommet med et væsen – deres helt eget guddommelige fingeraftryk – deres måde, hvorpå den universelle livskraft manifesterer sig i verden. Det væsen er ikke en fast form. Som jeg ser det, er det en grundstruktur, hvorfra livet erfares, og som alt andet vokser ud fra. Også vores personlighed lægger sig omkring vores væsenskerne. Alt efter miljø er der stor forskel på, hvorvidt den personlighed, der vokser frem, er i overensstemmelse med vores væsenskerne eller ej. Jo større disharmoni der er mellem vores personlighed – jeget – og vores væsenskerne, jo større en indre kamp vil vi opleve gennem livet. Den kamp vil også give en længsel efter at komme hjem. Hjem til vores sande væsen. Hjem til den, vi er uden anstrengelse. Hjem til den, vi er, når vi bare hviler i os selv. Det er her, al selvudvikling foregår, i min optik – en harmonisering af jeg-billedet med væsens-kernen. Den spirituelle, åndelige længsel efter at komme hjem er dog, i mit perspektiv, noget helt andet. Den peger ind i opløsningen af al adskillelse. <h2>Ingen jeg. Intet væsen. Bare vibrerende livsenergi i konstant forandring.</h2>

🏙️ Er du en stærk leder med mod på en af Københavns mest komplekse driftsopgaver? Københavns Kommune søger en driftsstærk afdelingschef til den kommunale indkvartering af flygtninge og fordrevne 👇 Jobcenter København har aktuelt ansvaret for indkvartering af mere end 3.500 flygtninge og fordrevne fra Ukraine – og nu søger de en erfaren leder til at sikre stabil og professionel drift i en organisation under konstant forandring 🌍 Som afdelingschef får du: 👥 Personaleledelse af tre~fire daglige ledere på tværs af indkvarteringslokationer 🏗️ Ansvar for drift, vagtplanlægning og ressourceanvendelse 🤝 En central rolle i tværgående projekter og samarbejder med andre forvaltninger 💼 Del af en engageret chefgruppe med 16 kolleger De leder efter dig, der: 🎓 Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund 📋 Har dokumenteret erfaring med ledelse af kompleks drift 🔄 Er stærk i forandringsledelse og trives med uforudsigelighed 🧭 Har erfaring med – eller ambitioner for – ledelse af ledere 💪 Arbejder ansvarsfuldt og har høj arbejdskapacitet Dette er en stilling til dig, der ikke er bange for at tage ansvar og gøre en reel forskel for nogle af de mest sårbare borgere i Danmarks største by 🙌 Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3020940/ #Ledelse #Afdelingschef #KøbenhavnsKommune #Integration #Flygtninge #JobOpslag #Danmark #Karriere #Driftsledelse #Forandringsledelse #Personaleledelse

<b>AAARRRGGHH for helvede da...</b> Nu sad jeg lige og fandt en - for mig - ukendt Svensk musiker Robban Raggare, og blev fuldstændig opstemt af det fede musik ... så er det (indsæt selv grimme bandeord her) AI.. Det her er godt nok dødens pølse for rigtige musikere.. for rigtige sangskrivere.. Igen musik lavet på ryggen af andres arbejde.. og dem der har lavet det tjener ikke en krone - udover ham det fjols der laver det.. Som værende musiker selv (på amatør plan) og sangskriver synes jeg det skal forbydes helt og holdent. Jeg sidder hver gang jeg støder på det AI musik, med en følelse af at nu er det ligegyldigt om man har talent eller ej, for nu kan alle bare tage mit og andres musik, og bruge det i deres lorte teknologi. Personligt mister jeg lysten til at prøve at få noget af mit musik udgivet, og så bare nøjes med at lave det for mig selv, og til mig selv .. Det er så synd for jeg ved at der er mange andre musikere der har det sådan, både prof og amatører... Jeg vil godt komme med en løftet pegefinger, og sige, vil I ikke godt lade være med at støtte det AI .. det tager livet af de rigtige musikerne, dem der sidder oppe hele natten og kæmper med at fange inspirationen, dem der sidder og kæmper med en sætning i en sang i dage vis, dem der dagligt får hovedpine af at deres hjerne konstant søger efter inspiration musikalsk såvel som tekstmæssigt.. Skal de ikke have lov til at have en levevej med det talent som Gud/Universet har udstyret dem med? Og det er jo ikke bare AI, der er også det de kalder Avatar - det smadre live shows, det bliver snart sådan at et band kan være på tour og spille flere steder i verden på en aften ved hjælp af Avatars.. Det bliver de bedre og bedre til at lave også, seneste til at overgive hele sit bagkatalog og image rettigheder er KISS. Kunne det være fedt at se en Avatar koncert med Jimi Hendrix? Ja, men jeg vil aldrig gøre det. Lad nu Elvis, Jimi, Janis og alle de andre være afdøde legender man snakker om i de næste hundrede år, så de bliver myter og noget man længes efter, og noget der leverer drømme til dig, mig og vores efterkommere, og ikke en eller andet digitaliseret oplevelse, et kunstigt minde, en falsk oplevelse. En falsk virkelighed. Det nytter ikke at man bare støtter de lokale bands ved at købe deres musik, eller går til deres koncerter, det hjælper hvis man totalt boykotter AI og Avatar. Det er ederbankemig trist at det lort er sluppet fri i verden. Trist med trist på. ' Hvor er jeg glad for at jeg er født i en tid hvor alt var fucking ægte, og ikke en eller anden digitaliseret virkelighed. Død over AI og Avatar og hvad der ellers må komme af den slags. Prædiken slut.

Det er altid en fornøjelse at møde Gabor Berczeli igen, her sammen ved et arrangement i Bruxelles. Gábor er Director for Robert Schumann Institute, og jeg har efterhånden mødt ham flere gange rundt omkring til møder og events i Europa. Robert Schuman Institute spiller en vigtig rolle i den kristendemokratiske familie i Europa. Instituttet arbejder med politisk uddannelse, træning og netværksopbygning på tværs af lande, med et særligt fokus på at styrke unge politiske talenter og bidrage til opbygningen af stærke demokratiske kompetencer og kulturer, også i lande hvor demokratiske strukturer er under pres eller stadig under udvikling. Gábor har en helt særlig evne til at stille skarpe spørgsmål og komme med præcise kommentarer og inputs, som virkelig sætter tanker i gang. Samtidig er han en fornøjelse at tale med. Han er konstant på farten, og det er tydeligt, at han brænder for sit arbejde. Ikke mindst for at give unge politiske talenter ny viden, kompetencer og stærke netværk på tværs af landegrænser. Forhåbentlig vil færre fremover løfte øjenbrynene, når de hører, at Gábor kommer fra Ungarn, som jo i disse uger er midt i et markant politisk skifte. Den kristendemokratiske bevægelse er heldigvis fyldt med netop denne slags mennesker og organisationer, der hver dag gør en forskel, både for at styrke vores egne demokratier og for at støtte dem, der arbejder for frihed og demokrati andre steder. God weekend!

Han siger alt det, der på en eller anden måde lyder logisk, hvis man har læst Dansk Folkepartis politiske program på deres hjemmeside. Kender man det, er det svært ikke at lægge mærke til, hvor meget af det, der kredser om “de brune”, om indvandrere, om hudfarve og nationalitet. I næsten alt, hvad de gør, bliver der lige flettet en reference ind til folk med en anden baggrund end “dansk”, som om problemer automatisk hænger sammen med, om man er brun eller ej. Det bliver en gennemgående præmis; at kriminalitet, utryghed og “alt det, der er galt” på en eller anden måde kobles til bestemte mennesker og deres oprindelse. Det er ekstra underholdende, på den kyniske måde, når formanden selv er dømt for racisme. Når personen i spidsen er dømt for at have overskredet grænsen mellem ytring og diskrimination, siger det ret meget om, hvilke værdier der reelt er i spil. For så er det jo ikke bare en smutter i retorikken – så er racisme og forskelsbehandling en integreret del af værdigrundlaget. Konsekvensen er, at hele deres projekt kommer til at handle mindre om politik og løsninger og mere om hudfarve, nationalitet og en konstant “os og dem”-logik. Og når det først er dér, diskussionen befinder sig, bliver alt andet – velfærd, økonomi, tryghed – filtreret gennem spørgsmålet om, hvem der hører til, og hvem der ikke gør.

DATA ER SÅ EKSTREME, AT EKSPERTERNE TVIVLEDE PÅ MÅLINGERNE Jordens energiregnskab løber løbsk: Kurs mod ukendt land temperaturmæssigt Ubalancen i Jordens energiregnskab er alarmerende af flere afgørende årsager, som peger på en hurtigere og mere uforudsigelig global opvarmning: En vanvittig og uventet stigning i varmeophobning Jorden opsuger i dag cirka tre gange så meget af Solens energi som for blot 20 år siden. Denne udvikling er accelereret så voldsomt, at klimaforskere i starten troede, der var tale om målefejl. Ifølge forskere fra DMI har stort set ingen i det videnskabelige miljø haft så hurtig en stigning "på deres bingokort". Prognoserne kan være underestimerede Hvis overskuddet af varme fortsætter med at stige, advarer forskere om, at den videnskabelige opfattelse af klimafølsomheden kan være grundlæggende forkert. Det betyder, at temperaturerne vil stige endnu mere, end de nuværende klimamodeller forudser. Allerede nu viser undersøgelser, at opvarmningen af luften de seneste ti år er gået næsten dobbelt så hurtigt som i de foregående årtier. Verdenshavene fungerer som en "tikkende varmebombe" Hele 91 procent af den overskydende energi forsvinder ned i havene. Det har to meget alvorlige konsekvenser for fremtiden: a) Dårligere CO2-optag: Koldt vand opsuger mere drivhusgas end varmt vand. Når havet opvarmes, falder dets naturlige evne til at optage CO2, og havet bliver dermed dårligere til at rydde op efter vores udledninger. b) Varmen vil vende tilbage: Hvis det i fremtiden lykkes at reducere udslippene af drivhusgasser for at køle planeten, vil havet blot begynde at afgive al den oplagrede varme til atmosfæren igen. Det gør det utroligt svært at få temperaturen til at falde. Mindre luftforurening fjerner et beskyttende skjold En del af forklaringen på den alarmerende varmeubalance er ironisk nok, at vi har fået renere luft. Sodpartikler fra industri og skibe har tidligere fungeret som et skjold, der reflekterede sollyset og hjalp med at danne skyer. Når vi bekæmper luftforurening, fjerner vi dette tynde lag af beskyttelse. Dette bidrager til den dalende refleksion af Solens stråler (albedo-effekten), hvilket DMI anser som en af hovedforklaringerne på den ekstra varmeophobning. Øget risiko for ekstremt vejr og ukendt territorium Den konstante øgede påvirkning og varmeophobning betyder, at vi får en højere risiko for at opleve nye varmerekorder og usædvanligt lange hedebølger. Kombineret med naturlige fænomener som El Niño advarer forskere om, at de globale temperaturstigninger hurtigt kan passere Parisaftalens mål og nå op på 1,7 til 1,9 grader. Fortsætter denne udvikling, vil vi bevæge os ind på helt "ukendt land temperaturmæssigt". Link til artiklen: https://politiken.dk/klima/art10782456/De-mest-fundamentale-m%C3%A5linger-af-klimaforandringer-er-stukket-s%C3%A5-meget-af-at-professor-tvivlede-p%C3%A5-dem?shareToken=UB5dnTAHEzlQ