Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade?

Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København.

Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til

Dine opgaver:
- Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager
- Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater
- Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet
- Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR

De leder efter dig, der:
- Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring
- Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale
- Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme
- Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger
- Har en relevant videregående uddannelse

Du får:
Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent
Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling
Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København
Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt

Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel.

Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/

#Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice

Mercedes-kører George Russell er frustreret efter nedtur i Canada.

Jeg føler, at "guderne ikke vil have", at jeg skal være med i kampen om verdensmesterskabet i Formel-1.


Det siger han, efter at han søndag måtte udgå midtvejs i Canadas Grand Prix.
Det skete efter en intens duel med den italienske holdkammerat Kimi Antonelli, der tog sejren og dermed fortsatte sin dominans i Formel 1.

Max Verstappen kom på podiet denne gang

#Socci #Formel_1

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

Ny legeplads skyder op i Rønnevang – plads til både fart, leg og fællesskab

Der er godt nyt til områdets børn og familier i Rønnevang. En splinterny legeplads er nemlig blevet indviet i den vestlige ende af Rønnevangsstrøget tæt ved Birkehøj Plejehjem og gang- og cykelstien langs Hveen Boulevard.

Den nye legeplads er skabt med fokus på både små børn og de lidt større i alderen 6-14 år – noget mange familier i området længe har efterspurgt. Med alt fra svævebaner og pendulgynge til balancebaner og hængekøjer er der lagt op til mange timers aktiv leg og socialt samvær.

Borgmester Michael Ziegler glæder sig over det nye samlingspunkt:

> “Vi har gerne villet lave en legeplads i Rønnevangsområdet, som også er for de lidt større børn. Nu er den klar, og vi håber, at der bliver taget godt imod den.”

Legepladsen rummer blandt andet et stort tårnsystem med rutsjebane, dobbelt svævebane, karrusel, vippe, kolbøttestativ, hængekøjer og en stor 5-gynge. Derudover er der etableret en lille boldbane, som giver mulighed for både spontane fodboldkampe og fælles aktiviteter.

Området omkring legepladsen er samtidig tænkt som mere end bare et sted at lege. Her finder man også små grønne bakker, frugttræer og en hundeskov, hvilket skal være med til at skabe et levende og grønt byrum for hele kvarteret. Kommunen forventer desuden at så nyt græs i området til efteråret.

Den nye legeplads bliver en del af udviklingen omkring Rønnevangsstrøget, som gennem de senere år er blevet forvandlet til et grønt og rekreativt område med plads til både leg, bevægelse og ophold. Området er tidligere blevet beskrevet som et vigtigt samlingspunkt for lokale familier og unge.

Flere beboere i området håber nu, at den nye legeplads kan blive et naturligt mødested, hvor børn kan mødes på tværs af alder, mens forældre og bedsteforældre får et hyggeligt sted at samles i hverdagen.

Med kombinationen af moderne legeredskaber, grønne omgivelser og aktiviteter for flere aldersgrupper ser den nye legeplads allerede ud til at blive et populært samlingspunkt i Rønnevang.

MobilFoto: Carsten H

#Taastrup #Rønnevang #børn

så kan jeg løfte lidt af sløret for årets julemysterie. Denne gang vil det involvere dametasker!

Jeg har været på jagt efter billeder, og nogle gange bliver man overrasket. Jeg fandt som forventet gamle DalleValle kataloger, lidt Illum og nogle fra Magasin, så jeg kunne orientere mig i udvalget, og der faldt jeg så helt tilfældigt over et katalog, jeg ikke lige havde forventet: Et guldtrækkeri-katalog. Og det viste sig at have alt muligt i uniformer og sabler og andet godt, hvor der naturligvis er forskellige arbejder i guldtråd. Sådanne sabler har jeg set før - min farmors far havde et par stykker af dem, da han var officer. Bl.a. en som den yderst til venstre.

Men det var dametasker, vi kom fra. De ændrer sig ikke meget fra år til år - damemoden kan jeg konstatere, var i 30'erne noget af det kedeligste, husmoragtige, vi nogen sinde har lagt krop til. Det gør helt ondt at tænke sig Adeline iført den slags.

Jeg kunne ikke finde tasker fra det helt rigtige julekatalog, men der er ikke meget forskel på dem, jeg fandt. Så her er lidt forskellige.

Ugens Dickens, om al den grammatik vi går og bruger uden at vide det, og om besvimelsens finere nuancer. https://www.signelyng.dk/l/flere-ting-pa-en-gang-og-lidt-om-besvimelser/

LIVE: Følg kvalifikationen til Canadas Grand Prix

Rivaliseringen mellem George Russell og Kimi Antonelli er intensiveret efter sprintløbet i Montréal.
Se Formel-1 Canada Grand Prix Live after kl. 22:00 på Viaplay og TV3+.

Har Max Verstappen mistet gnisten

er det bilen der driller eller er de unge knægte bare mere aggressive i deres kørsel, ligesom han selv var da han startede i Formel-1 og blev verdensmester?

George Russell er for tredje år i træk hurtigst på en omgang i Canada - mens Kimi Antonelli må igen i dag nøjes med at være næst hurtigst, mens Norris er nummer tre - præcis som det var i går.

Lewis Hamilton så i et kort øjeblik ud til at kunne udfordre top tre, men han måtte afbryde sin sidste omgang og nøjes med en femteplads bag Oscar Piastri.

Selvom Hadjar så hurtigere ud i Q2 blev det altså stadig Verstappen, der tog sjettepladsen, mens franskmanden starter syver i morgen.

Leclerc var helt ved siden af sig selv, da han kun kunne finde den ottendehurtigste tid.

Lindblad vandt kampen fra midten, og Colapinto runder top ti af.
#Socii #Formel-1 #Canada

En ung og en ældre udgave men stadigvæk FDFer første gang fra 1990 til 1998 så en pause på 21 år og Leder fra 2019 alt sammen i samme kreds FDF Gammelholte-Vedbæk

Har vi større problemer end en manglende regering?
Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

“Nu må der gøres noget.”

Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
“Jeg skrev faktisk noget om det.”
“Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
“Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

Vi mangler ikke kun en regering.
Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.

Havde det været omvendt.

Havde det været en Dansk politiker der havde gjort det på Grønland, havde helvede brudt ud, og vi var blevet kaldt de værste gloser.

Det er som om at vi bare skal finde os i hvad som helst, pga. fortiden. Det er så her jeg synes at Danmark skal sætte foden ned en gang for alle. Jeg er så møg træt af at vi skal finde os i deres smålige ævl hele tiden. Heldigvis er det ikke alle Grønlændere der er sådan (selvom at det virker sådan sommetider).

Men når man så ved at Qarsoq Høegh-Dam er i familie med Aki Mathilde, så giver det jo meget god mening at hendes bror også er et hadefuldt fjols.

Glem dog det had, det fører ikke noget godt med sig.

Skal vi komme videre, bliver vi nød til at sætte hårdt mod hårdt.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/kraenket-paa-borgen-klagede-over-kunst/11184972