5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad

- Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen



For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion.



I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser.



Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål.

Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser



Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats:

En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det.



Spørgsmålet er nu:

Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed?







Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary)



https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ

Nudging....

Er der noget der har irriteret mig rigtig længe - så er det "Nudging", jeg har hadet det lige fra det øjeblik Anne Glad overbeviste Bilka om at indføre det - herefter er det blevet en pestilens at handle ind alle steder efterhånden. Et mareridt af dimensioner.

Ved man ikke lige hvad "Nudging" er, så er det for det første et Amerikansk begreb, der i al sin enkelthed går ud på at, varer (I sær madvarer) bliver flyttet rundt en eller to gange om måneden, med det formal at få kunderne til at "se og købe" andre varer, og med det skjulte formal at man i USA har set at folk er mere tilbøjelige til at købe ting de ikke skulle have haft. Man skubber folk til at købe mere. Nudging = Skubbe til, puffe til osv.

Det virker i USA, men her i Danmark har bl.a. Bilka indrømmet for åbenskærm at det er ikke noget Danskerne er modtagelige overfor - og anerkender samtidig irritationsmomentet i det. Alligevel fortsætte Salling Groups forretninger med at gøre det. Det gælder om at jage folk rundt i butikken.

Jeg HADER det, og giver gerne udtryk for det i butikkerne hvis jeg ikke kan finde det jeg skal bruge fordi det er blevet flyttet. Føtex, Bilka og Rema1000 er storslemme.

Hvorfor hader jeg det? Fordi det er stressende, og et irritationsmoment. Når man skal handle ind på vejen hjem, og i forvejen er træt, bliver man i endnu dårligere humør over at skulle drøne rundt i butikken for finde det man skal have, fordi det ikke står hvor det stod i sidste uge. Den irritation går udover folk i køen ved kassen, børnene derhjemme, manden, konen osv. en kædereaktion af "irritation".

Jeg har det sådan, at hvis det er nemt at handle ind, du kan skrive din indkøbsseddel efter hvor tingene er i butikken, så handler man hurtigt ind, og er der lidt tid eller overskud tilbage, så kigger man om der er noget man måske lige har "Overset" at man gerne vil have.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det skal gøres til et mareridt at handle ind? Gør det dog nemt og bekvemt, så er der automatisk overskud til at "kigge og lade sig friste"...

Jeg HADER simpelthen "Nudging" ... er jeg den eneste der har det sådan?

Sig frem, kom af med din Fredags galde - så vi kan slappe af i weekenden

I Danmark er jeg født, her har jeg hjemme
Her kender jeg hver gade, hver en sten
Men ordet patriot er blevet skævt i munden
Når nogen bruger det til at holde andre nede igen
For når vi råber højt om gamle dyder
Men glemmer hvad vi lærte sidst, det brændte
Så er historien ikke meget værd
Hvis hukommelsen så let kan blive vendt
Refræn;
Vi står stærkest, når vi løfter dem, der falder
Når vi bruger al vores magt på dem, der har det sværest
Et samfund bliver kun rigt, når alle tæller med
Det er dér, vi finder modet – dét er vores fælles værd
Når nogen taler om at dele verden op i farver
Som om et menneske kan måles på sin hud
Så må vi stå fast på det, vi siger, vi tror på
For ligeværd er ikke bare pæne ord i guld
For frygt har altid været let at sælge
Og nogen tjener på, at vi går hver for sig
Men vi har set, hvor langt det kan eskalere
Når ingen tør at sige fra og stå på lige leg
Refræn;
Vi står stærkest, når vi løfter dem, der falder
Når vi bruger al vores magt på dem, der har det sværest
Et samfund bliver kun rigt, når alle tæller med
Det er dér, vi finder modet – dét er vores fælles værd
Jeg siger ja til forskel, nej til had og til foragt
Ja til fælles ansvar, nej til løgne klædt som fakta
Hvis Danmark skal stå stærkt i morgen, kræver det, vi tør
At lade hjertet være stærkere end frygten, vi har før
C-stykke;
For land er mere end flag og gamle sange
Det er mennesker, der vælger mod frem for bekvemmelighed
Et hjem er først et hjem, når døren faktisk åbner
For dem, der banker på med håb i stedet for med fred
Refræn (udvidet);
Vi står stærkest, når vi løfter dem, der falder
Når vi bruger al vores magt på dem, der har det sværest
Et samfund bliver kun rigt, når alle tæller med
Det er dér, vi finder modet – dét er vores fælles værd
I Danmark er jeg født, her vil jeg stå og sige højt;
Et rigt land måles på den måde, det behandler dem, der intet ejer

DAO henter ikke på adressen som bestilt

glem alt om at få et brev hentet på adressen af DAO. De lader bare være, og hvis man ringer til kundeservice, får man besked på selv fise ned til nærmeste DAO shop (som kan være adskillige kilometer væk og med håbløse åbningstider) eller vente på, at nogen ringer om afhentning - formentlig indenfor 2-3 DAGE.

Så hvis du skal have noget sendt et eller andet sted, glem alt om DAO. De tager røven på private. Det koster 10 kr. ekstra, men du får intet for pengene andet end en lang næse og en endnu længere køretur på et ubekvemt tidspunkt til deres 'shop', som naturligvis er en anden end alle andres.

#Hormuz – Søfart, fagforening og de glemte søfolk
Frit oversat fra (Modstrømninger) Hormuz, Shipping Unions & Sailors | Countercurrents
Forkortet, oversat uddrag af artiklen.
De etablerede medier taler hellere om Donald Trump dag efter dag – i et omfang, der for længst har overgået omtalen af andre “underholdere”: USA’s og Israels krig mod Iran, olie – hvor dem, der hjalp Trump i Det Hvide Hus, nu får et pænt afkast – global skibsfart og Hormuzstrædet. Men stort set ingen nævner de mennesker, der arbejder på alle de handelsskibe, som ligger og venter på at passere gennem Hormuzstrædet.
..
Det bedste (eller værste) er, at FOC (Bekvæmmelighedsflag) og international skibsfart er et perfekt eksempel på, hvordan statskapitalisme fungerer. Kæmpe profitter havner hos virksomhederne, næsten ingen skat betales, og når der opstår kriser, sendes statsligt finansierede flåder af sted for at beskytte handelsskibene. Med andre ord: profitten privatiseres, mens omkostningerne – “eksternaliteterne” – sendes videre til skatteborgerne.
Det bliver værre. Registrerer du dit multimillion-dollar containerskib under et FOC, sparer du ikke kun skat – du kan også underbetale dine søfolk eller helt undlade at betale dem. Skibene bemandes typisk af tre grupper: kaptajnen (ofte europæisk), officerer (typisk østeuropæiske) og menige søfolk. Filippinere udgør næsten 50 %, indere 20–25 %, resten er vietnamesere, indonesere og kinesere.
……….
Kampen mod dette føres bl.a. af International Transport Workers’ Federation (ITF) i London. ITF fordømmer angrebene på civile søfolk i den eskalerende krig. Men for medierne tæller skibene, olien og prisen – ikke menneskerne.

Hormuzstrædet er stadig ikke erklæret krigszone. Resultatet er, at over 20.000 søfolk på mere end 3.000 skibe er fanget – med minimal varsling. Trafikken er næsten lammet.

Uanset hvordan krigen udvikler sig, sidder søfolk fast om bord. ITF kræver adgang til mad, rent vand, brændstof og lægehjælp. Det er ikke luksus – det er grundlæggende rettigheder.

Ingen sømand bør tvinges til at blive i et konfliktområde mod sin vilje. Alligevel er forholdene ofte umenneskelige – trods Hollywoods romantiske billede.

FN måtte derfor oprette International Maritime Organization (IMO). Ifølge IMO har situationen ingen parallel siden 2. verdenskrig.
……
Samtidig fortsætter nogle rederier med at sende skibe gennem krigszoner – for profit. Søfolk presses til at acceptere risikoen. De kan ikke bare forlade skibene, som ofte ikke anløber havne.

Flere søfolk har sagt op – velvidende at det kan koste dem livet. Hvis området blev erklæret krigszone, ville evakuering være obligatorisk. Fagforeninger har indtil videre forgæves forsøgt at få IMO til at handle.
Sejlads gennem Hormuzstrædet er livsfarlig. Alligevel fortsætter trafikken. Søfolk demonstrerer i solidaritet med kolleger fanget i området.

For nogle kaldes dette “nekrokapitalisme” – profit på død. Mens tankskibe tjener millioner, bliver søfolk behandlet som forbrugsvarer.
For disse “dødssejladser” tjener rederier hundredtusinder af dollars dagligt. Skibe slukker deres tracking-systemer – sværere at finde for fjender, men også for redning.

Mange søfolk føler sig svigtet af både politikere og rederier. Deres kritik er klar: enorme profitter skabes på bekostning af deres liv.
Regeringer må handle nu. ITF kræver akut indsats efter et krisemøde i IMO. Verden har erkendt faren – nu kræves handling.

For de tusindvis af søfolk i området handler det ikke om geopolitik, men om overlevelse: sikkerhed, sundhed og værdighed.

Søfolk er civile arbejdere. De er ikke parter i Trumps krig – og må aldrig behandles som forbrugsvarer.

Mit første og hamrende vigtige opslag på Socii: "Positive penge fjerner bankernes pengeskabelse. Centralbankens digitale valuta leverer den programmérbare token. Kulstofregnskab leverer måleenheden. Voucher’en prissættes i energi, sporet via dens CO₂-aftryk. Tokenen kan ikke overdrages, kan ikke opspares og udløber. Du kan forbruge – men du kan ikke opbygge formue.

Hver eneste brik er allerede ved at blive bygget, hver solgt på sine egne præmisser – finansiel stabilitet, modernisering, klimaansvar – mens det faktum, at alle disse brikker passer sammen i ét samlet system, forbliver fuldstændig uannonceret.

Flere af disse elementer er allerede rykket fra planlægningsstadiet til test i den virkelige verden.”

KUN årvågenhed og forståelse af alt dette giver beskyttelse - det er ufatteligt slaveri af den værste art menneskeheden har set, ren gru beyond insanity - og INGEN lande (stort set) er uvillige, alle er med i digitaliseringen (som med Covid og vacciner).... som vil gøre en ende på frihed, oprør, anonymitet, autonom mobilitet, individualitet, etc.

Fra Gaza, Cuba, Vietnam, Mexico, Kina, USA, Rusland....ligesom med Corona og vacciner, PCR-svindlen, CO2, CBDC (USA er stadig på med Stablecoins), 2030, SDG, ESG, Social Credit Score, Smart Cities, etc.

Pointen er, at teknokratiet ikke er en fremtidig dystopi, men et system under aktiv opbygning. Det præsenteres offentligt som “effektivitet, inklusion og bekvemmelighed”, men den dybere funktion er ifølge Skripac total sporbarhed, adfærdsstyring og mulighed for at sanktionere borgere ved at afskære dem fra økonomi, mobilitet og rettigheder."
LINK: https://chaosnavigator.substack.com/p/verdens-vrste-tyranni-digital-valuta

Sidste år var der nogen ovre i Amerika, som fandt på at stille ChatGPT det her spørgsmål: Hvis du var djævelen, hvordan ville du så ødelægge den næste generation, uden at de vidste det?

»Jeg ville ikke komme med vold. Jeg ville komme med bekvemmelighed,« svarede den.

»Jeg ville holde dem beskæftiget. Altid distraheret. Jeg ville se deres sind rådne langsomt, sødt og lydløst. Og det bedste er, at de aldrig ville vide, at det var mig. De ville kalde det frihed.«

https://www.berlingske.dk/indland/de-moderne-solkonger-advarer-om-deres-egen-teknologi-alligevel-kan-de-ikke-stoppe-med-at-bygge (betalingsmur)

Velkommen til 1. lektion af Clayborators sommerskole: Pitbrænding - UDSTYRET.
Traditionelt har pitbrænding været foretaget i et hul i jorden - heraf navnet pitbtænding af det engelske ord pit for hul. Jeg har også haft pitbrændt i et stort dybt hul i min græsplæne, men jeg blev træt af de ubekvemme arbejdsstillinger, så idag brænder jeg pitbrænding i en olietønde, der står på en lille fliseterrasse i plænen. Nogle få betonfliser en nok - du behøver ikke en hel terrasse som jeg har lavet.
Dette er en god og sikke måde at brænde på af flere årsager. For det første har du god kontrol over ilden, så den ikke breder sig, hvis der er tørt i naturen rundt om dig. For det andet undgår du at sten i jorden eksploderer under brændingen og skader dig og emnerne i pitten.
Tønden har jeg købt på dba. Det er en tønde på 200 liter. Den er 89 cm høj og 57 cm i diameter. Der er plads til 10-12 mindre emner.
Jeg har præpareret tønden med huller rundt langs bunden, så der kan komme passende med ilt ind i tønden nedefra under brændingen. Jeg har boret 8 huller med et metalbor på 12 mm. Hullerne er placeret ca. 7 cm fra bunden.
I bunden af tønden har jeg lagt noget hønsenet foldet sammen tre gange og så har jeg trukket lidt i det for at gøre det “luftigt”. Dette hjælper med til at luften, der kommer ind fra hullerne i bunden, kan komme ind under det underste lag træ og herved bidrage en en jævn og fuldstændig forbrænding. Det er efter min metode vigtigt, at bålet brænder godt med høj temperatur og uden at ose, fordi jeg ønsker farver på mine ting i stedet for bare sort. Hvis der ikke er ordentligt ild i bålet, så bliver potterne bare sorte og mørkegrå.
Ud over tønden med hønsenet i bunden skal du bruge træ, halm, grov savsmuld, optændingsposer eller blokke og tændvæske, så du nemt kan få startet bålet.

Jeg frygter, at når først én minoritetsgruppe bliver gjort til genstand for politisk debat, vil den næste hurtigt følge efter. Der er en betydelig risiko for, at mennesker med handicap bliver reduceret til en politisk boksebold. Politikerne kan bruge dette som en bekvem måde at aflede opmærksomheden fra deres egne udfordringer, da det ofte er lettere at placere ansvaret andre steder end at tage det på sig selv.
Som en person med autisme, der har oplevet dette i et autisme-tilbud, har jeg set, hvordan personalets upassende adfærd blev undskyldt ved at lægge skylden på mig . Det er en bekymrende tendens, der kræver både opmærksomhed og handling.
Jeg er oprigtigt bekymret for, at denne udvikling vil fortsætte, fordi politikere har en tendens til at gentage dette mønster. Det er afgørende, at vi sætter fokus på problemet og arbejder for at sikre, at minoritetsgrupper ikke bliver gjort til syndebukke i politiske dagsordener.

HUSK hvad folkemordslandet gjorde mod Folke Bernadotte – og andre!

Zionisterne glemmer bekvemt, at folkemordslandet blev skabt gennem terror.