Jeg husker stadig, da jeg første gang stiftede bekendtskab med jazzens verden. Jeg sad på det lokale bibliotek og havde fundet Herbie Hancocks album, "Mr. Hands".           

Ifølge mine venner var jeg lidt af en nørdet fyr :-) De lyttede til bands som Slade, Susie Quatro og Sweet. De forstod simpelthen ikke, hvad jeg lavede... Men de accepterede mig for den, jeg var!

Jazz blev mit vendepunkt, mit anker, min ilt i livet. Jeg var fuldstændig blæst bagover, og har ikke set mig tilbage siden.

Jazzens mange udtryk og konstellationer inden for instrumentalisering, tone og rytme er så fascinerende…Jeg blev selv aktiv musiker og spillede i flere forskellige konstellationer: Fusionsjazz, trio, teater og moderne danseensembler osv. Jeg var en del af et mangfoldigt fællesskab!

Det, som altid har slået mig er, at jazzmusikere virkelig formår at være åbne, nysgerrige og imødekommende, når det kommer til ny musik, dialog med andre musikere og genrer. I jazzens univers er det at dele, jamme og holde fast i en tradition(Real Book!) helt naturligt.

Og der er nok at tage af: New Orleans, latin, fusion, bebop, vokal, trio, kvartet, bigband, R&B, hip hop og jeg kunne blive ved….

For mig er jazzens "beboere" fyrtårne, når det kommer til at inkludere og omfavne den moderne (multi-)kulturelle scene.

Når man tænker over, hvor jazz opstod, giver det så meget mening.

Og hvor er det bare fantastisk, hvordan den har givet os alle et relevant, nærværende og autentisk fællesskab at være en del af, om det er som publikum eller udøvende kunstnere.

Jazz var SOME, længe før det blev digitalt!